Stop forureningen fra krydstogtskibene
LEDER
»På ti timer udleder de (krydstogtskibe, red.) mere partikelforurening, end hvis 10.000 personbiler tog turen fra København til Milano. Derfor foreslår jeg, at vi etablerer et såkaldt landstrømsanlæg til skibene.« Sådan lød en af Københavns overborgmester Frank Jensens (S) mærkesager ved kommunalvalget i 2017. Tættere kommer man ikke et valgløfte. I dag er valget overstået, og det er business as usual. Ingen landstrøm er etableret, og Frank Jensen er glad for at have sat gang i en ny undersøgelse af løsninger på partikelforureningen. Imens stiger partikelforureningen fra krydstogtskibene, i takt med at stadig flere krydstogtgæster knuselsker vores lille land – alene i 2018 voksede besøgstallet til over en million, heraf cirka 875.000 gæster fra i alt 346 skibe i Københavns Havn.
For nylig kunne en ny rapport konstatere, hvad vi vidste i forvejen – i hvert fald hvis man har fulgt Ingeniøren de seneste ti år: Skibstrafik er en af de største kilder til partikelforurening. Og når man ligefrem lader skibene sejle skorstenen direkte ind i byen og pulse videre, er det ikke overraskende, at nærområder som Østerbro og Nordhavn oplever forurening svarende til at gå en tur på Danmarks tættest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard. Så hvorfor stikker folketings- og lokalpolitikerne ikke bare skibene et kabel og beder dem slukke motorerne i stedet for kun at rette skytset mod biler og brændeovne?
Lad os lige se på argumenterne imod landstrømsanlæg et øjeblik. 1. Internationale regler gør det ulovligt at kræve, at skibene bruger landstrøm. 2. Krav om landstrøm skal være en del af en international aftale. 3. Landanlæg er for dyre. De koster omkring 75 mio. kr. pr. krydstogtskib. 4. Stort set ingen krydstogtskibe kan modtage landstrøm. Med de argumenter må man være ærlig og sige, at det giver nul mening, hvis for eksempel en lille by som Hirtshals skulle investere mange millioner i landanlæg, der ikke kan bruges af krydstogtskibe. Det ville være som at opstille ladestandere i en by uden elbiler.
Argumenterne holder imidlertid ikke til en trykprøve. Det har man opdaget i Norge, hvor flere havne har fået nok af partiklerne. De er begyndt at installere landanlæg flere steder, herunder i Olso og Kristiansand, hvor Europas største anlæg findes til en pris på kun 30 mio. kr. pr. kajplads. Og her fortøjer også krydstogtskibe med landstrøm. Faktisk kan hvert sjette skib, der lægger til i Kristiansand, modtage landstrøm. Og i København gælder det hvert femte skib, hvis man skal tro regeringens klima- og luftudspil fra november sidste år. Så der er altså masser af krydstogtskibe, der kan tage mod landstrøm – også uden internationale aftaler.
Udviklingen ejer dén, som griber den og påvirker den. I stedet for at sætte os ned og vente på internationale aftaler så lad os følge Norges eksempel. Vi skal støtte denne udvikling sideløbende med vores arbejde i internationalt regi. Det må aldrig være et enten-eller. Erfaringerne skabes på havet og i havnene. Aftalerne bliver til omkring forhandlingsbordet. De to ting kan fint gå hånd i hånd. Med respekt for de økonomiske udfordringer ved landanlæg kunne man passende starte med at installere dem i landets største byer, Aarhus og København, hvor man i forvejen har brugt millioner på at forhindre krydstogtskibenes spildevand i at flyde ud i havet. Og når først anlægget til strøm er sat op, kan vi passende tage en forureningsafgift fra de skibe, som står i havnen med motorerne tændt. Det er kun fair, at krydstogtgæsterne er med til at finansiere de hospitalsindlæggelser, som deres partikler koster byens borgere. Beregninger fra Dansk Energi viser, at et anlæg på 30 MW, svarende til tre kajanlæg, kan spare københavnerne for 220 ton NOx årligt; det samme som 43.000 bilers årlige udledning.
Jamen, hvis vi presser krydstogtselskaberne, så sejler de uden om os, lyder en bekymring. Her må vi altså have lidt større tiltro til gæsternes interesse for vores byer. At bede dem installere et stik til strøm er – uanset størrelse – ikke en uoverkommelig opgave. Det har masser af krydstogtskibe allerede. Vi løfter endda det tunge kabel op til dem. Det er mere, end man kan sige om helt almindelige lystbådshavne, hvor sejlerne jo også kobler sig på landstrøm - uden klynkeri. Og her medbringer man selv kablet. Så det er egentlig meget enkelt, Frank Jensen: Du skal straks opstille de landanlæg – ikke kun, fordi du lovede det under kommunalvalget, men fordi det er en simpel måde at give københavnerne renere luft på.thd
