Sorte milliarder til højspænding og gasledninger:
LEDER
»Den uformelle karakter og begrænsede gennemsigtighed af den nuværende regulering svækker legitimiteten af Energinet.dk’s aktiviteter.«
Det lyder tørt, men tag ikke fejl: Ovenstående er det tætteste, statsligt betalte konsulenter kommer på en gennemgribende kritik af et af landets offentlige selskaber, Energinet. Citaterne er taget fra en rapport, som tre konsulentfirmaer i 2016 samarbejdede med Energistyrelsen, Energiministeriet og Finansministeriet om. Den borer fingeren dybt ned i en række områder, hvor det halter med kontrollen med Energinet, som selskabet hedder i dag.
Det gælder ikke blot den økonomiske overvågning af virksomheden, som har en omsætning på ca. fem milliarder kr. årligt. Der mangler helt grundlæggende kontrol med, at Energinet handler i samfundets interesse, konstaterede konsulenterne og Energistyrelsen. Andre lande, herunder Norge, har desuden meget bedre lovgivning og regulering af virksomheder med ansvar for energisystemet.
Med sådan en klar konklusion skulle man tro, at politikerne satte sig ved arbejdsbordet og strammede gevaldigt op på kontrollen, og at de samtidig integrerede statens eget energiselskab i planerne for at udbygge både forsyningssikkerhed og sikre den grønne omstilling i Danmark. Der er trods alt tale om 1.300 medarbejdere, som med en gennemsnitlig årsløn på 700.000 kr. forvalter el- og gasinfrastruktur for 31 mia. kr.
På papiret lød det også flot, da et bredt politisk flertal sidste år indgik en aftale, der skulle øge »transparens om Energinets forretninger og investeringer« og styrke løsninger, »der på den korte og lange bane kan sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling«. Desværre indeholder aftalen ikke et ord om, hvordan det skal ske – kun øget opsyn med de priser, vi betaler for at sende strøm og gas gennem Energinets infrastruktur.
Det har vist sig helt utilstrækkeligt. Energinet er lige nu ved at foretage to af det offentlige Danmarks mest kritiserede investeringer. Den ene er i en 800-1.000 km lang gasledning, Baltic Pipe, som skal transportere norsk naturgas til Polen fra Nordsøen, tværs gennem Danmark og videre gennem Østersøen. Det danske bidrag lyder på 6,3 mia. kr., der bliver investeret i tryg forvisning om, at Polen vil mere end betale milliarderne tilbage gennem prisen for transport af gassen.
Den anden rædselsinvestering er 11 mia. kr. i Viking Link, et 770 km langt jævnstrømskabel mellem Jylland og England. Det bygger hovedsageligt på, at strømproducenterne vil betale for at bruge kablet, fordi de kan sælge deres el dyrere i England. Men prognoserne blev skudt ned i Ingeniøren i sidste uge.
Fælles for de to milliardinvesteringer er, at de ikke bidrager til den grønne omstilling. Det kan ikke dokumenteres, at de sparer atmosfæren for så meget som et eneste gram CO2. De øger ikke engang forsyningssikkerheden, som takket være først og fremmest Energinet selv i forvejen er tårnhøj herhjemme.
Der har heller ikke været nogen politisk debat, for formelt skal kun energiministeren nikke til at bruge 17 mia. kr. af de danske forbrugeres penge på den måde. Energinet har ganske vist et såkaldt interessentforum, men der er udelukkende tale om en snakkeklub uden nogen form for formel magt, som ikke engang kan få indsigt i forretningsplanerne bag milliardinvesteringerne.
Det største problem er faktisk ikke, at investeringerne ser tvivlsomme ud. Det er derimod, at vi kunne have brugt pengene til meget vigtigere formål, som ovenikøbet er mere økonomisk attraktive. Igen og igen har forskere for døve øren påpeget, at vi med investeringer i varmepumper, i første omgang til fjernvarmen, ikke blot ville få en bedre udnyttelse af vores grønne energi. Samfundsøkonomisk giver det også langt bedre mening, selv hvis de optimistiske forretningsplaner bag Viking Link holder.
Energinet har formelt kun ansvaret for forsyningssikkerheden samt at drive transmissionsnettene til el og gas. Selskabets forsvar for prioriteringen lyder: Det er ikke os, der bygger varmepumper. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Der er ingen grund til, at el- og gasnet skal være på statens hænder, hvis ikke selskabet handler i samfundets interesse. Det er begrædeligt, at energiministeren ikke har haft vilje til at udøve den magt, som han alene har over selskabet.
Løbet er måske kørt for Baltic Pipe og Viking Link. Men vores el- og gasnet er alt for vigtige redskaber i anstrengelserne for at nedbringe vores belastning af klimaet til, at vi kan overlade det til et selskab, der kun tænker på selv at vokse sig større. Politikere og myndigheder må træde til og få det under kontrol.mbr
