LEDER
For godt et halvt år siden fik redaktionen et tip: Problemerne med at inddrive gæld fra det offentlige betyder måske, at fartsyndere, som undlader at betale deres bøde, hverken modtager en rykker eller bliver trukket i løn, hvis de ignorerer en rykker. Efter dusinvis af henvendelser til både Rigspolitiet og Gældsstyrelsen er vi lige vidt: Ingen af myndighederne vil svare på, om politiet i praksis har et fungerende rykker- og inddrivelsessystem til f.eks. fartbøder.
Eksemplet blev aktuelt i den forgangne uge, da skatteminister Morten Bødskov (S) med dyster mine fortalte om resultatet af regeringens såkaldte »eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer«. Dem er der mange af, og de er først og fremmest langt mere alvorlige, end den tidligere regering havde gjort sig klart, sagde ministeren, og erklærede sig »overrasket og ærgerlig«.
Overrasket havde han dog bestemt ingen grund til at være. Det er nemlig ikke meget mere end en måned siden, at Rigsrevisionen konkluderede, at Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, hverken er færdigt eller testet. Frem for alt mangler hovedparten af de 800 systemer, hvor danskernes gæld er registreret, at blive koblet på det nye system. Den naturlige konsekvens er, påpegede revisionen, at systemet bliver forsinket, nøjagtigt som ministeriet nu selv har indset. I medierne er der længe blevet gisnet om, at systemet til at håndtere en ny beskatning af ejendomme, der ligesom gældsinddrivelsen blev udskudt efter ministerens eftersyn, også er i store vanskeligheder.
Skatteministeriet og de syv styrelser, som det tidligere Skat er splittet op i, har dog udadtil over for nysgerrige journalister stædigt holdt fast i, at alt var i sin skønneste orden. Jovist, der har været udfordringer, f.eks. efter tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) kasserede gældsinddrivelsessystemet EFI, men nu er vi på rette vej, og så svarer vi i øvrigt ikke på spørgsmål. Så langt gik arrogancen, at Karsten Lauritzen beskyldte Rigsrevisionen for »lav faglighed« efter kritikken af PSRM-systemet.
Nu lover Morten Bødskov en rund milliard kroner mere til skattevæsenet »for at komme de akutte problemområder til livs«. Desværre tyder intet på, at pengene vil blive brugt med større forstand end tidligere.
For det første er gennemsigtigheden ikke blevet større. Det er ganske enkelt umuligt ud fra ministeriets såkaldte ‘minipjece’ at vurdere, hvori selve eftersynet består, og om det adskiller sig fra, hvad Rigsrevisionen tidligere har gennemført. Skatteministeriet henviser til, at Statens It-råd har været inde over vurderingen af systemet til ejendomsskatter. Dette råd består af embedsmænd og spidser fra erhvervslivet, men hvad rådet har forholdt sig til og konkluderet, holder ministeriet for sig selv.
Det står også fuldstændig uklart, hvordan det nye og uafhængige it-tilsyn, som ministeren vil oprette særligt til skattevæsenet, adskiller sig fra netop Statens It-råd. På papiret lyder deres opgaver stort set identiske, og tilbage står spørgsmålet om, hvad det allerede eksisterende råd har gjort forkert – og hvad det nye tilsyn vil gøre anderledes.
Sikkert er det, at den nedskæring af skattevæsenet, som har fundet sted, siden skatteopkrævningen blev fjernet fra kommunerne og lagt i hænderne på staten i 2005, har været medvirkende til problemerne. Men som sagen om den udbytteskat på 12 mia. kr., som Skat uden at blinke sendte i favnen på svindlere fra bl.a. Dubai, har afdækket, så er svigtet først og fremmest et spørgsmål om dårlig ledelse. Skiftende ministre har beskyldt deres forgængere for at ignorere og forstærke balladen. Det cirkus fortsatte Morten Bødskov i dag, samtidig med at han udskrev sin milliardcheck.
Det kan meget vel være, at der er brug for ekstra ressourcer til at inddrive danskernes skat, særligt hvis automatiseringen halter, og flere medarbejdere skal beregne og kontrollere vores skat manuelt. Men at sætte penge af til at løse it-problemer er ikke den rigtige kur. Så snart it-projekter vokser sig op i hundrede millioner kroner-klassen, er det vanskeligt at bevare overblikket. Det ændrer en ekstra milliard ikke på - Skatteministeriet har allerede nu flere projekter i gang, der hver især står til at overskride det beløb.
Skattevæsenet har tværtimod brug for kontinuitet og transparens for at styrke fagligheden. For godt ti år siden var Skat et it-fyrtårn med stolte medarbejdere. Det genskaber en ny minister ikke ved at skyde skylden på ugennemskuelige it-problemer, men ved at love bod, bedre ledelse og indblik i, hvad der foregår i maskinrummet.mbr
