Leder: Retten til at tænde ild er ude af trit med den moderne storby
Vi er mange, der elsker vores brændeovn. Hvert fjerde danske hjem har én, og der findes en buldrende ovn i langt de fleste sommerhuse. Det bliver til 700.000 brændeovne og pejse i alt. I lille Danmark.
Morsø, Lotus, Rais og de øvrige producenter er darlings hos en del af befolkningen. Men ovnene deler vores holdninger. I Ingeniørens debattråde får enhver artikel med ordet brændeovn læserne til tasterne. Umoralske partikelsvin, lyder det fra den ene fløj. Korstog og sæbeopera, lyder det fra den anden, når politikerne truer med indgreb.
I en tid, hvor mange føler sig underlagt et hav af regler, administrative byrder og afgifter, er brændeovnen blevet et helle uden regulering, høje afgifter, rudekuverter og Fanden og hans pumpestok. Et symbol på en grundlæggende frihedsret. Hvis ikke man er fri til at samle brænde i skoven, tænde ild og holde sig varm, hvad er der så tilbage?
Jo, vi elsker vores brændeovne, men vi er også forkælede. Alene i København er vi 16.000 brændeovnsejere, der hver sæson forurener med partikler svarende til hele trafikken på et år. På landsplan stammer 59 procent af udslippet af fine partikler fra brændeovne, der kun dækker 3-4 procent af energiforbruget. Til sammenligning står kraftværkerne kun for 2-3 procent af udslippet af fine partikler. Brændeovne er skyld i op mod 500 for tidlige dødsfald om året, og helbredsomkostningerne løber op i fire mia. kr. årligt, vurderer De Økonomiske Vismænd. De fakta må vi ikke ignorere, selvom vi kan glæde os over, at udledningen er faldet lidt de seneste år. Vi har nemlig været der før med skrotningsordninger, energimærkning, forbud mod forkert fyring osv. Alt sammen forsøg på at undgå den politiske tabersag: et forbud.
Alligevel har 11 kommuner bevæget sig i den retning og har i dag forskrifter om brændeovnsfyring. Mærkværdigvis gælder det hverken København, Aalborg eller Aarhus. Derimod er Frederiksberg, Hillerød, Herning og Hvidovre blandt dem, som har forbud mod fyring med lav lufttilførsel om natten. På den anden side af Øresund forbyder Malmø fyring i områder med daginstitutioner eller tæt bebyggelse.
Vi bør lade os inspirere af Malmø af flere årsager. For det første harmonerer retten til at tænde ild ikke med en moderne storby. Det er fint i skoven og på landet, men en gammeldags forestilling i storbyen. For det andet må vi erkende, at filtre på skorstene ikke virker, og at selv den mest eco-svane-energimærkede brændeovn sviner, hvis ejeren er ligeglad og fyrer med vådt træ, gamle paller og mælkekartoner.
Det Økologiske Råd har foreslået en måler i skorstenen og en afgift på 41 kroner i timen, men Skatteministeriet har advaret om høje administrationsomkostninger. I horisonten aner man et bureaukratisk mareridt med montering, godkendelser, differentieret betaling osv.
Brændeovnen er et levn fra en tid, da der hverken var strøm i kontakten eller varmt vand i hanen. Den er ikke længere en nødvendighed i byerne, og med de enorme helbredsomkostninger er det naturligt at stille krav om moderne ovne med selvregulerende lufttilførsel eller overveje et forbud i de tættest bebyggede områder.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Debatten omkring ing.dk's artikler om brændeovne er blevet noget ophedet. Dækningen bliver kaldt kampagne og hetz, og Ingeniøren beskyldes for at udelade dokumentation og for at tage imod penge for plantede artikler. Det er ret alvorlige beskyldninger, og begge dele kan jeg naturligvis afvise.
Først og fremmest har vi valgt at dække brændeovne og deres mulige bidrag til luftforureningen, fordi forskningen konkluderer, at den er markant. Vi har støttet os til de forskningsresultater, der eksisterer, og i en stribe artikler lagt dem frem og linket til dem.
Det er sandt, at der er mange andre mulige forurenere at kaste sin opmærksomhed på. Det gør vi også løbende i vores øvrige dækning, men det er intet argument for at undlade at skrive om røgen fra brændeovne.
Flere debattører anfører, at kvaliteten af dokumentation er tvivlsom. Det er en væsentlig diskussion, og derfor vil vi i vores kommende dækning bl.a. give et samlet overblik over forskningen på området. Den er selvfølgelig afgørende for debatten om, hvad der evt. kan og skal gøres ved brændeovnsrøgen.
Indtil da vil jeg gerne appellere til, at vi holder en veldokumenteret debat på begge sider af nettet.
Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør
Hvis målet er at afdække brændeovnes bidrag til luftforureningen, har redaktionen skudt langt forbi målet såfremt påstanden om hensynet til de sundhedsmæssige aspekter skal tages alvorligt. Alt andet er irrelevant, useriøst og kun et partsindlæg. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at redaktionen kraftigt nedtoner det faglige, da det udelukkende gælder om at fremstille det størst mulige mediemæssige kanonslag.
Det er ikke tilfredsstillende at redaktionen har sat barren så lavt. Det er jeg åbenbart ikke ene om at mene efter de jævnlige reaktioner jeg støder på her på sitet. Skal Trine nå målsætningen specifikt for brændeovne, har jeg en række spørgsmål hvis besvarelser kunne medvirke til at rette op på redaktionens efterhånden blakkede renomme:
Hvorfor fokuserer såkaldte fagjournalister på udtalelser fra ufaglærte amatører, når problemstillingen let kan afklares med et simpelt telefonopkald til sundhedsfaglige kredse?
Hvis de såkaldte fagjournalister fokuserede på de modeller som ligger til grund for partikeldiskussionen, ville de opdage at fokus er lagt på modellernes virkemåde frem for at få korrekte data i modellerne. Hvorfor er en forklaring på misforholdet ikke leveret for længst trods flere opfordringer?
Hvorfor stiller de såkaldte fagjournalister ikke det indlysende spørgsmål: Hvor er sammenhængen mellem partikelspredning og de sundhedsmæssige risici, og det lige så indlysende spørgsmål: Hvilke skjulte kompetencer besidder en specialkonsulent i transport, en student fra RUC og en civilingeniør fra DØR som overruler den samlede medicinske viden?
Overstiger ovenstående redaktionens evner, vil jeg anbefale de søger nye udfordringer hos Anders And & Co.
Rapporten:
Publikation udgivet 2016, Indeklima og sundhed i boliger, backup: Citat: "... Man kunne have en hypotese om, at indendørs partikler nok ikke er så farlige som de udendørs, pga. forskelle i partiklernes kemiske sammensætning og størrelsesfordeling. Men den hypotese ser ikke ud til at holde.Professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet ... En almindelig dansker opholder sig i gennemsnit 80-90 % af livet indenfor. Kilde: Miljøstyrelsen ... Vi opholder os omkring to tredjedele af vores tid i vores hjem, og den måde, vi bor og lever på i vores boliger, har enorm betydning for vores velvære og trivsel. ... Fra en forståelse af kilderne til forurening indendørs, og hvordan indeklimaet påvirker vores helbred, til effekter af luftrensning og ventilation. Du kan læse mere om nogle af CISBO’s væsentlige resultater i denne publikation. ... Dårligt indeklima gør os syge ... ”Det er især partikelforurening fra stearinlys, rygning, madlavning, elektriske apparater og brændeovne, der forurener indeklimaet, men også afdampning af kemikalier fra fx byggematerialer, møbler og rengøringsmidler”, forklarer han. ... Partikler fra stearinlys ligner dieselforurening ... godt 7.000 danskere i 50-års alderen blevet spurgt om deres forbrug af stearinlys. Her svarer knap halvdelen, at de tænder stearinlys mindst fire gange om ugen i vintermånederne. ... Fugt er ikke i sig selv skadeligt for helbredet, men er der fugt i en bygning, vil det fremme vækst af skimmelsvampe og husstøvmider og dermed give et dårligt indeklima. Husstøvmider og skimmelsvampe kan blandt andet give hovedpine, træthed, irriterede øjne, næse og luftveje samt forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har astma og allergi. ... Ekspertgruppen anslår, at der i Danmark årligt tabes ca. 22.000 sygdomsjusterede leveår pga. dårligt indeklima. ...Ved at sammenholde partikelmålinger med beboernes adfærd har Gabriel Bekö vist, hvad der er de vigtigste årsager til den indendørs partikelforurening. Her kommer stearinlys ind på en klar førsteplads. I de boliger, hvor man stadig tænder stearinlys, står osen fra lysene for over halvdelen af den samlede partikelforurening af indeluften, inklusiv den del af forureningen som kommer udefra.[]På andenpladsen kommer madlavning, hvor særligt stegning, bagning og brødristning producerer mange partikler. I de boliger, hvor man laver mad, står madlavning for lidt under 30 pct. af den samlede partikelforurening. Her springer det i øvrigt i øjnene, at madlavning ved kogning ikke producerer partikler i nævneværdig grad.... ”En af de myter, der florerer, er, at det er usundt at bo i et tæt hus. Folk forestiller sig, at de bor i en plasticpose, og at huset ikke kan ånde. Men vi har brug for at bygge tæt, så vi kan kontrollere luftgennemstrømningen. Samtidig skal vi dog sørge for at ventilere tilstrækkeligt. Vejen frem er: Byg tæt, ventilér rigtigt! Vi er kommet et stykke vej med at begrænse energiforbruget ved isolering. Det næste er at mindske varmetabet ved ventilation.” ... Almindelige forbrugerprodukter afgiver hundredevis af kemiske stoffer til indeluften i vores boliger. De kommer fx fra udeluften, madlavning, stearinlys og duftstoffer i rengøringsmidler, mens stoffer såsom phthalater afdamper fra byggematerialer, møbler, ledninger og andre forbrugerprodukter. De fleste af disse organiske stoffer er i sig selv ufarlige, men forskere har haft mistanke om, at der kan opstå nye kemiske produkter, der kan have skadelig virkning, når stofferne i forbrugerprodukterne reagerer med ozon, der i forvejen findes i luften. ... Specielt ét af stofferne, 4-OPA, der er en af cocktaileffekterne af limonen og ozon, viste sig at give vejtrækningsproblemer pga. indsnævring af luftvejene, når musene blev udsat for stoffet. ... Vær opmærksom på brugen af produkter med phthalater i områder i boligen, hvor der kan forekomme temperaturstigninger, fx i rum hvor overflader kan opvarmes af sollys, opfordrer seniorforsker Per Axel Clausen fra NFA. ..."
Brændeovnen er et levn fra en tid, da der hverken var strøm i kontakten eller varmt vand i hanen. Den er ikke længere en nødvendighed i byerne, og med de enorme helbredsomkostninger er det naturligt at stille krav om moderne ovne med selvregulerende lufttilførsel eller overveje et forbud i de tættest bebyggede områder.
Skal bl.a. stearinlys og mados [køkkener, komfurer] ikke forbydes først? Eller forbyd tætte boliger? Det vil gavne langt mere ifølge denne artikel:
07.03.2016, jyllands-posten.dk: Du er selv skyld i dit dårlige indeklima. Luftforurening og bilos udefra betyder langt mindre for hjemmenes indeklima end tændte stearinlys og mados: Citat: "...Et lys kan give flere sodpartikler, end der er ved en meget trafikeret vej. Men omvendt gør rigtig grundig udluftning også en markant forskel.... De seneste fem år har Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (Cisbo) med millionstøtte fra fonden Realdania arbejdet på at stoppe nogle af de store huller i den hidtidige viden om indeklimaet og dets effekt på helbredet. ...»De fleste kilder til forureningen af indeklimaet er indendørs, og det meste bærer vi selv ind.«... Det slår professor Steffen Loft fra Institut fra Folkesundhed fast i en rapport, der samler resultaterne fra det femårige projekt op.To tredjedel af vores tid opholder vi os i hjemmet, som dermed spiller en stor rolle for vores sundhed.Steffen Loft peger især på partikelforureningen fra stearinlys, rygning, madlavning, elektriske apparater og brændeovne, men også afdampning fra byggematerialer, møbler og rengøringsmidler....Men et enkelt vindue på klem er ifølge forsøg ikke nok. Lufter man ud med gennemtræk, så fjernes tre gange så meget af forureningen som via ét vindue.Øvelsen skal helst gentages flere gange dagligt ikke mindst i ældre huse uden mekanisk ventilation. ..."
Der er godt nok en del mikrofonholderi i dette hæderkronede blad med det forpligtende navn!
Det er formentlig til at leve med, når det er forskellige optimistiske virksomheder og studerende, der kommer til orde.
Men når DØR's lidet underbyggede påstande og politiske løsninger gentagne gange sendes ukritisk ud til ing.dk og abonnenter, så bliver man irriteret og forundret.
Hold op med at måle artiklers succes på antal kommentarer, for i hvert fald denne her stammer fra en abonnent, der er på vippen til at blive forhenværende.
@Flemming, læs lige igen hvad du spurgte om ! - det var det jeg svarede på ! At du så mente noget andet, kunne jeg ikke vide. DØR's medlemmer er politikere, uanset hvilken uddannelse de har. Så, ja, jeg mener at teknikere er bedre til at løse tekniske problemstillinger end politikere :-)
Alene i København er vi 16.000 brændeovnsejere, der hver sæson forurener med partikler svarende til hele trafikken på et år. På landsplan stammer 59 procent af udslippet af fine partikler fra brændeovne, der kun dækker 3-4 procent af energiforbruget ....</p>
<pre><code> PS læg mærke til 'vi' ;-)
</code></pre>
<p>
Peter.
Det blev tilbage I 2015 korrigeret ved nye optællinger af bræneovne, deres brug etc. Men det har Ryan måske ikke læst.
Hvor er dokumentationen? Det bliver ikke til et troværdig udsagn af at blive gentaget uden dokumentation, hvad De Økonomiske Vismænd siger.
Alene i København er vi 16.000 brændeovnsejere, der hver sæson forurener med partikler svarende til hele trafikken på et år. På landsplan stammer 59 procent af udslippet af fine partikler fra brændeovne, der kun dækker 3-4 procent af energiforbruget ....
PS læg mærke til 'vi' ;-)
Det skal lige bemærkes at det er 4. artikel, baseret på DØRs rapport. En rapport, hvis konklussioner er pillet fra hinanden i forbindelse med de 3 tidligere artikler. Denne lederartikel, må vi formode, er en form for opfølgning på de øvrige artikler. Så er det ikke høje krav at forvente at man forholder sig til, at DØRs konklussioner er trukker meget langt, ud fra et særdeles spinkelt fundament.behøver ikke dokumentation for hver eneste linje i en lederartikel
Og så synes jeg generelt, at dokumentationskravet må påhvile dem, der farer frem med krav om forbud og afgifter. Det er jo ikke fordi vi taler om noget nyt produkt på markedet.
Thomas, jer er i nogen grad enig i essensen af det du skriver.
vi kan tilskrive brændeovnene i det mindste nogen grad af skadelighed.
nogen grad.......men hvor stor grad? Hvad betyder denne grad i forhold til andre partikel genererende elementer? (som vi heller ikke ved noget om)
Besindighed: Lad os finde fakta korrelere dem med eksponering og farlighed kontra alle andre partikler. Hvis vi så, som samfund, mener at der er behov for en skat på partikler, så skal den gælde alle kilder og beskatningen skal sættes derefter SKADEVIRKNING x EKSPONERING og ikke kun der hvor det er nemmest.
Meget bedre end at fare frem og forlange forbud på på basis af mangelfulde data og tilhørende underlødige konklusioner fra en interesseorganisation.
En løsning på partikeludledning som følge af varmen i vores hjem, vil være at give folk adgang til afgiftsfri vindmøllestrøm.
Ingen dyr administration af forbud og afgifter. Ingen dyre forskere der skal aflønnes i mange år for at finde ud af hvor meget partikler fra naturgas/olie/brænde skader.
Vind og sol kan nemt slukke og lukke disse i over 50% af tiden, en smule varmelagring så kommer vi på 75%.
Hvorfor alle krumspringene? Den rigtige løsning blæser med vinden!
Men journalisten kunne godt have fundet de bedste målinger vi har:https://envs.au.dk/videnudveksling/luft/fra/braende/overblik/Næste gang brændeovne og luftforurening kommer op, så venligst henvis til ovennævnte. Husk at bookmarke den, så den kan indsættes umiddelbart.Jeg er helt med på at de tilgængelige målinger på området er mangelfulde, men det skal vel kun mane os til besindighed i stedet for det modsatte?
Og tænkt lidt over om værdien af statistisk liv egentlig er en samfundsomkostning.
Arh Michael, den holder vel ikke helt? Jvf Torben Bauers grundige indlæg tænker jeg nu nok vi kan tilskrive brændeovnene i det mindste nogen grad af skadelighed. Korrelation er vel et brugbart redskab i de rette hænder. Jeg er da helt enig i, at det er en næsten umulig opgave at få et nøjagtigt tal for hvor mange mio kr brændeovnene har kostet vores sundhedssystem i behandling af lungeskader og forbrændinger, men det er vel ikke det samme som at vi bør negligere det? Samme argument kunne vel så bruges om rygning, da det er nær umuligt at bevise at et bestemt dødsfald skyldtes rygning. Der er jo så mange andre faktorer på spil. Jeg er helt med på at de tilgængelige målinger på området er mangelfulde, men det skal vel kun mane os til besindighed i stedet for det modsatte?
Jeg finder det useriøst at klandre lederen for mangel på underbyggende fakta uden selv at præsentere nogen.
Det er kernen i problemet: Der er ikke mange faktuelle og entydige data at præsentere.
Bedste fakta er: Vi kan måle noget ! Derfra går det ret hurtigt ned af bakke, da vi egentligt ikke ved hvad det egenligt er der måles, bare at der måles "noget" Vi ved heller ikke om det er skadeligt, og i fald, hvor skadeligt det er, hvad forholdet er mellem de ting der måles, hvilken eksponering der reelt er tale om osv osv....
Fakta er en mangel vare, men der kommer langsomt mere at det.
Detsværre for al saglighed har DØR haft en yderst kreativ fortolkning af huller i de manglende fakta. Denne usaglighed vil i rigtigt mange år fremover sidde som fuldt berrettiget automat reaktion "Bestilt arbejde"
Som jeg læser lederen, er det ikke brændeovne generelt der problematiseres, men antallet af brændeovne pr km2 i storbyer, hvor der i forvejen er en høj partikelforurening fra bl.a. trafik. Det er altså ikke CO2 forureningen der fokuseres på her, men det samlede antal af skadelige partikler i den luft alle i storbyerne går og indånder. Her kan ingen vel komme udenom, at der er noget at hente. Jeg kan da godt grine af at DSB forbyder rygning på de selv samme perroner som de store dieseltog holder ved, men det giver nu engang mere mening at flytte rygerne end togene, ligesom det giver mere mening at flytte brændeovnene ud af storbyerne end at flytte bilerne. Jeg har svært ved at forestille mig at nogen ville vælge brændeovnen fremfor bilen, hvis det stod mellem de to. Mange har nok en våd drøm om forureningsfrie storbyer, men indtil da må vi gå efter nogle de lavthængende frugter: Brændeovne er ikke nødvendige i storbyer med fjernvarme, såsom London og København. Det er vel også fair at de ansvarlige instanser fremhæver at de ikke kan kontrollere den samlede forurening når der er storforurenende elementer de ikke har mulighed for at regulere? Der er megen efterspørgsel på fakta der underbygger artiklen. Jeg selv har stor tillid til, at Ingeniøren holder sig på en smal sti desangående, og behøver ikke dokumentation for hver eneste linje i en lederartikel. Hvis nogen er utilfreds med påstande, er det vel lige så vel deres egen opgave at finde fakta der modargumenterer, som det er Ingeniørens opgave at dokumentere linje for linje? Jeg finder det useriøst at klandre lederen for mangel på underbyggende fakta uden selv at præsentere nogen. At kalde Ingeniørens tal for fiktive og uden evidens er jo lige så meget et postulat som tallene i sig selv, og derfor - mindst - lige så propagandistisk. Jeg har som sagt tillid til at Ingeniøren researcher sine artikler. Og ja, brændeovne lugter - bevares. Vil man gerne slippe for lugtgener fra sine medmenneskers vaner, så er jeg sikker på at der er billige parcelhusgrunde at købe i både det nordlige Norge og ved den yderste revle i Vadehavet. Det har jeg dog ikke fakta der underbygger, så sidstnævnte er bare inspiration til de sartnæsede.
Og i øvrigt: Hvad der er såkaldt "forurening" er jo et åbent og omstridt spørgsmål. Jeg for min del finder at McDonald`s kunder forurener gader og veje og fortove i uhørt grad med deres fastfood-emballage der flyder alle vegne, og andre finder, at en naturlig forbrændingsemission som CO2 er forurening, og politikere udnævner rast væk alt der kan beskattes som forurenende for at kamuflere skattestigningen som en nødvendig miljøregulering.</p>
<p>Men vi vil alle have et velfærdssamfund, og vi vil alle (næsten da) gerne have lov til at leve dagligdagen nogenlunde uden politisk indblanding, men desværre er den såkaldte "folkesundhedsindustri" med fortænkte statistikker og selekterede målekriterier rendt med dagsordenen og fået bildt befolkningen som flest ind, at de dør af snart sagt hvad som helst der i øvrigt altid har været en naturlig del af vores fælles miljø.
Sikken en gang tåbelig vrøvl!
Såfremt McDonald's kunder smider deres emballage uden for de dertil indrettede affaldsbeholdere kan de straffes i medhør af miljøbeskyttelsesloven.
Det er muligt du opfatter et velfærdssamfund som et samfund, hvor du har lov til at gøre som du vil. Problemet er blot at din adfærd kan have konsekvens for andres velfærd - og det kan du sk* ikke negligere på den fordummende vis som du gør.
At der så - som Torben B oven for gør rede for - er gode argumenter for at sætte ind overfor andre områder først (for så vidt angår partikelforurening), gør ikke dit udsagn mere relevant.
En lidt mere skånsom regulering af området kunne jo være at forbyde nye ovne i de værst belastede områder (fx på postnr), og kræve dem fjernet ifm. ejerskifte/fraflytning. I mindre belastede områder kræve mærkedede ovne på samme vis osv.
I det parcelhusområde (forstad til kbh) hvor jeg opholder mig når friheden tillader, stinker det hele vinteren når frosten bider og vinden er fraværende. Men jeg har selv en rigtig oser og bruger den af og til.
Hvem er de "vi" der har et princip om at "forureneren betaler" ?? De der prøver at hævde det, bedes anvise i hvilken Folketingsbeslutning det er nedfældet.
Og i øvrigt: Hvad der er såkaldt "forurening" er jo et åbent og omstridt spørgsmål. Jeg for min del finder at McDonald`s kunder forurener gader og veje og fortove i uhørt grad med deres fastfood-emballage der flyder alle vegne, og andre finder, at en naturlig forbrændingsemission som CO2 er forurening, og politikere udnævner rast væk alt der kan beskattes som forurenende for at kamuflere skattestigningen som en nødvendig miljøregulering.
Men vi vil alle have et velfærdssamfund, og vi vil alle (næsten da) gerne have lov til at leve dagligdagen nogenlunde uden politisk indblanding, men desværre er den såkaldte "folkesundhedsindustri" med fortænkte statistikker og selekterede målekriterier rendt med dagsordenen og fået bildt befolkningen som flest ind, at de dør af snart sagt hvad som helst der i øvrigt altid har været en naturlig del af vores fælles miljø.
Engang duftede vores havne så godt af tjære, men de fiskere der passede tjæregryden døde beviseligt tidligere end de andre. Engang fyrede vi alle med koks og skovlede dem i koks-støvfyldte kælderrum, og de der kom med koksene og brugte arbejdsdagen på at håndtere dem, døde før de andre. Meget beviseligt usundt er forsvundet fra dagligdagen, og i mangel af nye konkrete beviselige problemer opfinder "folkesundhedsindustrien" fortænkte problemer til almindelig ødelæggelse af folks dagligdag.
Et andet problem er at rigtig mange brændeovnsbrugere har fået lov til at benytte disse af kommunerne
Det håber jeg da alle har. Det fritager jo ikke for at betale en afgift, hvis staten vælger den løsning.
Flemming Ja - men så skal der med samme argument indføres afgifter på alle de andre kilder til partikelforurening. Det at der er afgift på f.eks. dieselolie dækker ikke udgifterne til de helbredsmæssige forhold forårsaget af afbrænding af dieselolie. Så her skal der indføres en tilsvarende sundhedsafgift - om man så vil vælge at reducere den nuværende afgift på dieselolie - det er et politisk spørgsmål. Et andet problem er at rigtig mange brændeovnsbrugere har fået lov til at benytte disse af kommunerne. For mit eget vedkommende har jeg en masseovn som indgik i energiberegningen af mit nuværende hus fra 2012. Og brændovnsfyring er - som jeg skrev - primært en røggene for naboerne. I hvilken grad så de partikler som kommer op af skorstenen er farligere end andre partikler - det ved vi ikke. Så set i det lys - ja så giver mit forslag god mening. Og det ville kunne føre til at brændeovne stille og roligt forsvandt. At blot indføre en afgift som foreslået af DØR afskaffer jo ikke røggenerne.Vi har det grundfæstede princip, at forureneren betaler.
Ikke at en forurener skal have compensation for ikke at forurene.
Vi har det grundfæstede princip, at forureneren betaler.<br />
Ikke at en forurener skal have compensation for ikke at forurene.</p>
<pre><code> Taler du om landbruget?
/Sarcasm
</code></pre>
<p>
John. Tænkte faktisk på landbruget, da jeg skrev indlægget. (som værende en undtagelse fra et iøvrigt godt princip)
Taler du om landbruget?Vi har det grundfæstede princip, at forureneren betaler.
Ikke at en forurener skal have compensation for ikke at forurene.
/Sarcasm
Udgifterne hertil bør vel betales af de andre fjernvarmebrugere som slipper for en røggene!
Torben.
Det er lidt synd at dit iøvrigt fornuftige indlæg, skæmmes af disse to bemærkninger. Vi har det grundfæstede princip, at forureneren betaler. Ikke at en forurener skal have compensation for ikke at forurene.
Også denne bemærkning er i strid med princippet om at foureneren betaler.;
Her bør det være staten som på sigt - hvis ellers det holder stik med at en %-del af sundhedsudgifterne er koblet op på skadevirkningerne af partikelforureningen - som betaler.
Debatten omkring ing.dk's artikler om brændeovne er blevet noget ophedet. Dækningen bliver kaldt kampagne og hetz, og Ingeniøren beskyldes for at udelade dokumentation og for at tage imod penge for plantede artikler. Det er ret alvorlige beskyldninger, og begge dele kan jeg naturligvis afvise.
Først og fremmest har vi valgt at dække brændeovne og deres mulige bidrag til luftforureningen, fordi forskningen konkluderer, at den er markant. Vi har støttet os til de forskningsresultater, der eksisterer, og i en stribe artikler lagt dem frem og linket til dem.
Det er sandt, at der er mange andre mulige forurenere at kaste sin opmærksomhed på. Det gør vi også løbende i vores øvrige dækning, men det er intet argument for at undlade at skrive om røgen fra brændeovne.
Flere debattører anfører, at kvaliteten af dokumentation er tvivlsom. Det er en væsentlig diskussion, og derfor vil vi i vores kommende dækning bl.a. give et samlet overblik over forskningen på området. Den er selvfølgelig afgørende for debatten om, hvad der evt. kan og skal gøres ved brændeovnsrøgen.
Indtil da vil jeg gerne appellere til, at vi holder en veldokumenteret debat på begge sider af nettet.
Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør
Ja - Hvad med dem? I min optik er det primært røgen som generer naboen og som giver balladen. Partiklerne - ja de er farlige - men der er mange andre partikler i luften som er mindst lige så farlige. Og her er der tale om at mange af disse ovne benyttes til opvarmning og skal erstattes af noget andet. Det er relativt nemt - men nok dyrt for den enkelte brændeovnsejer - i områder med fjernvarme. Men hvad med de områder uden fjernvarme?Men hvad med de resterende 684.000 ovne og kedler. ?
Måske man skulle starte med at forbyde brændeovne i boliger opført / ombygget efter 2015 Bygningsreglementet. Disse boliger behøver ikke brændeovn og vil næppe blive godkendt til en sådan. De andre brændeovne i områder med fjernvarme. Her kunne man overveje at give disse boligejere et tilskud over en årrække til at skrotte brændeovnen og enten bruge fjernvarme eller installere en luft/luft varmepumpe. Udgifterne hertil bør vel betales af de andre fjernvarmebrugere som slipper for en røggene!
Hos brændeovnsejere med f.eks. oliefyr Her kunne man give et tilskud til at skrotte brændeovnen og erstatte oliefyret med en luft/vand varmepumpe. Her bør det være staten som på sigt - hvis ellers det holder stik med at en %-del af sundhedsudgifterne er koblet op på skadevirkningerne af partikelforureningen - som betaler.
Hos de brændeovnsejere som hverken bor i områder med fjernvarme eller har oliefyr - ja så kunne man tilbyde en model med elvarme / varmepumpe for at skrotte brændeovnen og en reduktion i prisen for brug af elvarme til opvarmning.
Men reelt batter det næppe meget i det samlede billede af partikler i luften. Dieselbiler, grillkul, diesellokomotiver og skibe skal også have deres udledning af partikler reduceret. Og en "overset" synder er de mange entreprenørmaskiner uden filtre som især i hovedstaden udleder rigtig mange partikler.
Det virker lidt som om konklusionen er givet (forbyd/beskat brændeovne) og der nu ledes med lys og lygte efter en måde at rationalisere denne konklusion.
Dan.
Nope.
Jeg leder også efter fakta. Og der er København mere eller mindre frikendt, da der ikke er mange ovne og de der er, bruges ikke meget. Her er trafikken det dominerende.
Men hvad med de resterende 684.000 ovne og kedler. ?
Her er det kommunerne, som kan tage regulering I visse områder I brug, hvis det er nødvendigt.
Jeg efterlyser derfor lignende rapporter, som er udarbejdet for København og Frederiksberg kommuner. Byggende på optællinger af ovne, skorstensfejernes indberetninger, handel med brænde og hvad ved jeg, der kan kvantificere udslippene.
||Nu, hvor Skatteministeren har afslået afgift, så er der nok kun forbud tilbage, som redskab til yderligere |reduktion af partikeludslippene. | |Dette kunne gøres af kommunerne gennem restriktionere på brug af gamle ovne I første omgang. evt. |senere totalt forbud indenfor områder, hvor der er kollektiv forsyning til rådighed.
Måske man skulle se på noget andet end den del der nu udgør 1.3% af partikelbybaggrunden? Og under 1% af partikelforureningen i gadeplan? Som forøvrigt ikke overskrider grænseværdierne?
Det virker lidt som om konklusionen er givet (forbyd/beskat brændeovne) og der nu ledes med lys og lygte efter en måde at rationalisere denne konklusion.
= lange, lodne underhylere + en (ekstra) ulden trøje!? :))Hvis el alene skal erstatte opvarmningen fra ~700.000 brændeovne, kommer vi sikkert til at mangle backupmuligheder til vindstille vinterperioder
ikke kun brændeovne, olie/gas/træpiller og andet godt.Hvis el alene skal erstatte opvarmningen fra ~700.000 brændeovne, kommer vi sikkert til at mangle backupmuligheder til vindstille vinterperioder.
Disse kan erstattes med el når vinden blæser, og med akkutanke til energilagring, kan vi nemt opnå 50% reduktion af brugen af ovenstående, 75% er realistisk.
Denne reduktion af olieforbrug, gasforbrug, brændeforbrug er så massiv og har så mange fordele at kun et direkte forbud mod disse energikilder kan overgå.
Da disse energikilder allerede er i drift behøver vi slet ikke etablere nogen som helst backup.
Dertil kommer at el-backup kan blive noget vi køber som supplement til vores vindmølle andele. Den kan sælges af Biamssefyret Fjernvarme til F kroner. Den kan sælges at Nordisk vandkraft, Hydro til H kroner Den kan sælges af Tesla's batteri division til T kroner Eller af kulkraftværker til SORT* pris
Hvis el alene skal erstatte opvarmningen fra ~700.000 brændeovne, kommer vi sikkert til at mangle backupmuligheder til vindstille vinterperioder.Fjernplaceret nettomåler ordning, så kan vi få varmen til 10-25 øre/kwh afhængig af udetemeperatur.
Vi får dermed "bivirkningerne" som fleksibelt el-forbrug og billig lagring af vindmøllestrøm (via fortrængt forbrug)
Nu, hvor Skatteministeren har afslået afgift, så er der nok kun forbud tilbage, som redskab til yderligere reduktion af partikeludslippene.
Det er jo også den yderst inspirerende mulighed at blive foregangsland!
Fjernplaceret nettomåler ordning, så kan vi få varmen til 10-25 øre/kwh afhængig af udetemeperatur. Vi får dermed "bivirkningerne" som fleksibelt el-forbrug og billig lagring af vindmøllestrøm (via fortrængt forbrug)
Det er jo positivt at mængden af brændeovne I København og Frederiksberg kommuner, er så så lavt som ca. 16.000 stk. 2,3% af det totale antal I Danmark. Endnu mere positivt at ovnene ikke bruges ret meget. I den reviderede rapport er beregnet at under 1% af det danske brændeforbrug, sker I Københavns Kommune.
Befolkningstallet I de to kommuner tilsammen er imidlertid ca. 700.000 personer, eller ca. 13% af den danske befolkning.
Det er imidlertid stadigt samme metode, der anvendes til at beregne partikelindholdet. Først ses på hvor meget de forskellige typer af ovne udleder. Derpå beregnes spredningen af partiklerne.
Nu, hvor Skatteministeren har afslået afgift, så er der nok kun forbud tilbage, som redskab til yderligere reduktion af partikeludslippene.
Dette kunne gøres af kommunerne gennem restriktionere på brug af gamle ovne I første omgang. evt. senere totalt forbud indenfor områder, hvor der er kollektiv forsyning til rådighed.
Det kunne være interessant om andre kommuner har udført lignende kortægning af brændefyring og partikeludslip fra dette. Det vil kvalificere debatten meget.
'Beregninger for brændeovnes bidrag til luftforureningen i bybaggrunden
som middel over Københavns kommune og Frederiksberg Kommune er
blevet opdateret i forhold til tidligere beregninger udført i 2013. I den nye
emissionsopgørelse er emissionerne fra emissionskategori SNAP 2, som væ-
sentligt er domineret af brændeovne og anden træfyring blevet opdateret
baseret på en undersøgelse udført af Teknologisk Institut for Københavns
Kommune. Resultaterne viser, at emissionerne er 77% mindre for NOx og
78% mindre for PM10 og PM2,5 i forhold til den gamle emissionsopgørelse for
2010 baseret på de nye informationer omkring brændeovne.'
Dan.
Godt med det opdaterede grundlag.
Som jeg læser rapporten, så er det en ny opgørelse over antal, aldersfordeling og forbrug af brænde, som giver forskellen. På side 7 I rapporten vises Tabel 2.5 Anvendte emmisionsfaktorer, for de forskellige kategorier. Varierende fra 206 for Nye Svanemærkede ovne til 930 g/GJ for gamle ovne, hvilket ligner de tidligere anvendte faktorer. (Gældende for PM2,5)
Tak for linket. Det må jo betyde at der næsten ikke løber for tidligt døde zombier rundt i København mere. Eller i hvert fald ikke på grund af brændeovne.Med andre ord: Luftforureningen i København der tilskrives brændeovne er ved at ændre
input til regnearket blevet nedskrevet 78% (For partiklerne).
" Bidraget til middelkoncentrationer fra lokale kilder indenfor de to kommuner er således nu beregnet til 20% og 24% for henholdsvis PM10 og PM2,5 sammenlignet med henholdsvis 58% og 64% ifølge de gamle beregninger. "
i mælet: »Det bliver over mit lig som skatteminister, at vi kommer til at indføre en afgift på brændeovne,«https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9324616/glaede-hos-braendeovnsfolket-skuffelse-hos-miljoeorganisation/
"Det er trods alt baseret på partikel målinger i en ptøvestand" - Nej, det er det så ikke:
' For moderne ovne og nye moderne ovne anvendes grænseværdierne for henholdsvis bekendtgørelsen (10 g/kg) og svanemærket (4 g/kg). '
https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1423_PYpYfvFIHl.pdf - side 7, nederst.
"Derpå er regneøvelsen af en overkommelig størrelse at sandsynliggøre en samlet ufledning fra brændeovne mv." - Nej, det er det så heller ikke:
'Beregninger for brændeovnes bidrag til luftforureningen i bybaggrunden som middel over Københavns kommune og Frederiksberg Kommune er blevet opdateret i forhold til tidligere beregninger udført i 2013. I den nye emissionsopgørelse er emissionerne fra emissionskategori SNAP 2, som væ- sentligt er domineret af brændeovne og anden træfyring blevet opdateret baseret på en undersøgelse udført af Teknologisk Institut for Københavns Kommune. Resultaterne viser, at emissionerne er 77% mindre for NOx og 78% mindre for PM10 og PM2,5 i forhold til den gamle emissionsopgørelse for 2010 baseret på de nye informationer omkring brændeovne.'
https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1423_PYpYfvFIHl.pdf - side 21.
Med andre ord: Luftforureningen i København der tilskrives brændeovne er ved at ændre input til regnearket blevet nedskrevet 78% (For partiklerne).
Og så vil jeg slet ikke kommentere alle de andre - skal vi kalde dem interessante - antagelser der gøres undervejs....
I industrien kan en europalle fra den anden ende af verden snildt være impregneret med alskens midler man ikke bør sende op i skorstenen...
Nu er den mest brugt til transport. Men som du selv er inde på, så kan europaller bruges flere gange og kan tages retur. Der er ofte en pant-pris på europaller.
Tak til Torben Bauer for ar grave et spadestik dybere som gav en større forståede for hvad der er fakta og hvad der er myter. Den redegørelse har længe været hårdt tiltrængt. Bemærk at Torben nøje redegør for de sundhedsmæssige aspekter som er hans speciale - tak for det.
Jeg takker for de fine ord og kvitterer med lidt fra min egen situation.
Født og opvokset på Islands Brygge i 50'erne. I voksenalderen boede flere steder - men typisk i villakvarterer og selv haft brændeovn / masseovn i sammenlagt 14 + 5 år.
Aldrig været ryger, aldrig spist meget fedt, aldrig haft forhøjet blodtryk og et BMI under 25. Men nok haft en lidt for sød tand og har kunnet klare en døgnvagt på kaffe, en pose slik og chokolade og et enkelt stykke smørrebrød.
Har vel kørt over 1,2 mio km i bil, heraf 300.000 i en af de første Golf Diesel'er. Valgt mine forældre med omhu, så der ikke var særlige mange med kræft eller hjerte-/kar sygdomme i familietræet. Min far blev 93 og min mor 72, men hun døde af en bristet hovedpulsåre i brysthulen.
Alligevel fik jeg som 54 årig blodprop i hjertet og havde pænt tillukkede kranspulsårer. Havde ikke forhøjet kolesterol. Så hvad var årsagen til min blodprop?
Ja anser man på partikler fra brændeovne som specielt farlige - så havde jeg været udsat for dette i 14 år i eget hjem. Så det må klart være årsagen!
Tror man på at en øget mængde af kulhydrater i kosten er udløsende årsag - ja så er det årsagen.
Eller er det dieselpartikler og alle de andre partikler fra trafikken og mine mange kilometer på vejene - ja så er uden tvivl årsagen.
Jeg har ikke det rigtige svar og det er der næppe andre som har. Og det er problemet i hele denne debat. Enkeltstående tilfælde kan man ikke bruge til at begrunde en afgift eller en årsag.
Og læger er ikke i stand til udpege en præcis årsag til f.eks. hjerte-karsygdomme. Reelt er det kun ved tobaksrygning at evidensen for at en lungecancer eller hjerte-karsygdom nok er udløst af rygningen.
I alle andre tilfælde er det via epidemiologiske studier. Og indbefatter lidelsen at der kan være flere udløsende faktorer - såsom kost ved hjerte-kar sygdomme - ja så bliver disse studier altså ikke særlig præcise.
Og disse forbehold mangler helt i såvel DØR's rapport som i den rapport som de økonomiske vismænd har lavet.
Der er forskel på paller. Éngangspaller, som nok er det der oftest havner ude hos os forbrugere, er ganske fint og ubehandlet træ, der fungerer glimrende som brænde. I mit tilfælde har der typisk været træpiller på pallen, inden den ender i brændeovnen ;-) I industrien kan en europalle fra den anden ende af verden snildt være impregneret med alskens midler man ikke bør sende op i skorstenen...
Flemming hvem er vi?Eller, skal vi følge Michaels forslag - uden evidens, at kaste en masse penge efter en anden måde at få el og varme på,
Jeg kaster mine egne penge efter andele i vindmølle parker.Du behøver ikke bruge en krone hvis du ikke vil.
Uden evidens siger du... Jeg synes nu der er megen evidens for at både vinden blæser og solen skinner.
Tilsammen ca 50% af tiden. Dermed kan de, endda uden varmelagring, give 50% erstatning for andre energikilder, dertil kommer så en meget stor motivation for etablering af varmelager samt fleksibel elforbrug
Michael - Netop! Så er der kun en realistisk måde at måle på: Individuelle kalibrerede partikel-målinger pr. ildsted! Helt sikkert døden for for individuel brændefyring</p>
<p>Mit bud er 25 kkr i etablering og 5-10 kkr i drift/ år...
Karsten, ikke kun ildsteder! Vi skal have en sådan på, emhætter, ventilationsaftræk, biler, lastbiler skibe mv. Men først skal vi finde ud af hvor farlige de enkelte typer af partikler i virkeligheden er, også hvor stor den faktiske eksponering er.
Eller også skal vi bare indføre stadigt strammere krav på alt nyt. På et eller andet tidspunkt vil kravene overstige hvad der er teknisk muligt, dermed så stopper vi med at købe fossil biler, skibe, brændeovne, og alle de gamle vil langsomt forsvinde i takt med de er slidt op. Det er jo også en mulighed, klart at foretrække frem for en inkvisitorisk lov om at "jorden er flad"
Før du kommer for godt i gang, kunne du så lige være så venlig at fortælle mig hvor jeg har sammenlignet dig med en topnazist.tidligere har udvist usædvanlig dårlig stil og sammenlignet mig med en topnazist
Jan Broch Nielsen beskæftiger sig med det postfaktuelle:
Debatten om brændeovne, elbiler og fartgrænser
Elbiler er vel noget nær det mest postfaktuelle man kan komme i tanker om, vi husker vel "Ingeniørens" forudsigelse af at 2009 blev året hvor elbilerne ville få deres gennembrud. For tiden tænder jeg op i brændeovnen med gamle numre af "Ingeniøren" og er kommet til en bunke fra 2011, indenfor de sidste par dage er jeg stødt på 2 spændende artikler fra dengang, den ene om en danskudviklet jetmotor til elbiler, den anden om en danskudviklet elbil med motorer i hjulene, ved søgning på google finder man at begge projekter kuldsejlede i 2014!
Brændeovne der derimod særdeles faktuelle, ligesom det er faktuelt at der kommer røg når noget brænder. Hvor farlig denne røg er og hvor store gener den giver er derimod uafklaret, og det vil det formentlig fortsætte med at være så længe emnet er så politiseret at det er svært at tage undersøgelser alvorligt.
Derimod kan der næppe være tvivl om at hvis andre opvarmningsformer var til rådighed til mere rimelige priser, så ville det også reducere generne fra vore brændeovne.
Tak til Torben Bauer for ar grave et spadestik dybere som gav en større forståede for hvad der er fakta og hvad der er myter. Den redegørelse har længe været hårdt tiltrængt. Bemærk at Torben nøje redegør for de sundhedsmæssige aspekter som er hans speciale - tak for det.
Desuden har fagfolk med indgående teknisk viden, som Lars Helbo og Richard Wettstein gentagne gange delagtiggjort os her på sitet i deres viden og erfaring med brænde som opvarmningskilde. Tak for det . Tilbage står de Alternativt oplyste med deres gummiargumenter og gummiberegninger der bare vil have ret, eller er dybt afhængig af forsyningsindustrien.
Sandheden er, at hele postyret udspringer af hvem der skal have retten til opvarme danskernes hjem. De selvforsynende, som brændeovnsejerne, er i den forbindelse en sten i skoen på Dansk Energi.
Selvom jeg er skeptisk over for de i lederen nævnte tal og beregninger, og mener de har meget lille, om nogen, hold i virkeligheden, er jeg alligevel overvejede enig i overskriften "Retten til at tænde ild er ude af trit med den moderne storby"!
I større, tætte byområder med offentlig forsyning af enten fjernvarme eller 'natur'gas, bør man iværksætte en udfasningsordning.
Som en start, bør skorstensfejerne mere ind i billedet, og have reel mulighed for at standse de største svinere. Jeg tænker ikke så meget på ovnene, som på brugerne.
- I såvel en ny, som gammel ovn er det muligt at brænde rent, eller svine. Evner, eller ønsker, en bruger ikke at efterkomme skorstensfejerens påbud, bør det være muligt at plombere skorstenen.
Dernæst bør brændeovne, i de aktuelle områder, indenfor en rimelig tid, helt udfases. Periode og vilkår bør nok tilpasses de enkelte områder.
I landdistrikter og områder uden offentlig forsyning, bør skorstensfejernes øgede beføjelser naturligvis også tages i anvendelse. Men, sålænge el beskattes så hårdt, som det gør, har mange her ikke anden realistisk mulighed. Skrotningsordninger, tilskud eller favorable lånemuligheder kunne muligvis være en mulighed for en slags gulerod.
Vorherre bevares, nu er du åbenbart løbet tør for argumenter (så som f.eks. at fremkomme med nogle verificerbare data), så du bevæger dig ud i en retorisk diskussion om at min anfægtelse af en påstand (den med de 59%, hvis du ikke lige havde fanget den) i sig selv er en påstand osv.
Nå for pokker. Jeg vidste ikke, at man kun må sige sin mening, hvis man kan komme med verificerbare data. Har du i øvrigt ikke selv en udfordring der - som et yderparti i opposition skyder du jo bare alt ned hele tiden.
Jeg forklarede dig jo bare noget, som du ikke forstod. Det var en venlig gestus og en hjælp, selv om du først skulle beskylde mig for ikke at kunne læse og tidligere har udvist usædvanlig dårlig stil og sammenlignet mig med en topnazist, selv om jeg faktisk ikke støtter det åbenbart diaboliske DØR.
Men jeg tilgiver dig. Det er jo søndag, og du ved næppe bedre.
Flemming jeg nægter at tro du er dum, og du har deltaget i alle de debatter der er om dette emne, så du ved udmærket hvor mange gange det har været drøftet at der ikke findes nogle videnskabelige fakta på området.
Christian. Tak for de pæne ord. Da der efter din, og ligesindedes mening.,ikke findes videnskabelige fakta, så er det jeg i al fredsommelighed efterlyser, hvor stor indsats I forestiller Jer, der skal til for at skaffe disse fakta.
Alternativt hvor meget der kan accepteres som beregninger mv. ?
Eller, skal vi følge Michaels forslag - uden evidens, at kaste en masse penge efter en anden måde at få el og varme på, hvor individuelle anlæg til forbrænding ikke indgår. ?
Vorherre bevares, nu er du åbenbart løbet tør for argumenter (så som f.eks. at fremkomme med nogle verificerbare data), så du bevæger dig ud i en retorisk diskussion om at min anfægtelse af en påstand (den med de 59%, hvis du ikke lige havde fanget den) i sig selv er en påstand osv.Jeg skriver det første, du svarer på det sidste. Symptomatisk.
Akkeja, akkeja.
Det ultimative nederlag for en debattør er, når der ikke er andet tilbage end at beskylde andre for at trolle.Jeg må medgive at Svend har ret, det begynder voldsomt at lugte af trolling.
Definitionen på videnskab er, at der ikke indgår metaanalyser og regneark? Det må jeg nok sige.Flot stråmand - det eneste "tilhængerne" beder om er fakta, ikke metaanalyser og regnearksgymnastik uden skyggen at videnskabelig undersøgelse.
Flemming jeg nægter at tro du er dum, og du har deltaget i alle de debatter der er om dette emne, så du ved udmærket hvor mange gange det har været drøftet at der ikke findes nogle videnskabelige fakta på området.Hvad foreslår du konkret målt ?
Og hvad accepterer du evt som beregnet ?
Så prøver du bevidst at afspore debatten ved gentagne gange at forsøge på at trække den tilbage til langt før start, samt behændigt undgå at forholde dig til de ting der ikke passer i fjernvarmemafiaens agenda?
Jeg må medgive at Svend har ret, det begynder voldsomt at lugte af trolling.
Hvilken påstand der ingen som helst videnskabelig evidens er for.</p>
<pre><code> Kniber det med at læse?
</code></pre>
<p>
Ikke specielt. Jeg har trods alt levet ganske godt de sidste 35 år af at læse og skrive.
Men så vidt jeg kan se, har du selv svært ved at forstå ganske enkle sætninger. Jeg stiller dig ikke et spørgsmål i ovenstående, men fremsætter en kommentar til dit udsagn.
Du må gerne få et hint: Der er forskel på de to sætninger:
Hvilken påstand der ikke er belæg for.
og
Hvilken påstand er der ikke belæg for?
Jeg skriver det første, du svarer på det sidste. Symptomatisk.
Brænderøg blev bestemt nævnt i artiklen, men blev ikke dækket af forbuddet. Det bliver de nok næste gang - ligesom nyere benzinbiler med GDI (direkte benzinindsprøjtning).slukkede for trafikken, brændeovne blev ikke nævnt
Jeg krævede ikke, jeg forestillede mig. Ja, jeg ganske klar over omfanget, men hvis partikkel skat skal give mening, bliver vi nød til at have faktuelle tal at beskatte efter.Hvorfor krævede du det så?
Har du indset fordelene ved Fjernplaceret netto måler ordning?
@mads Årup, ja, og hvad var det de gjorde i Oslo for 10 dage siden, da der havde være inversion i nogle dage ? ..... slukkede for trafikken, brændeovne blev ikke nævnt
Målinger af partikler fra individuel opvarmning er total spild af ressourcer.
Hvorfor krævede du det så? Har du indset omfanget af dit krav om HÅRDE fakta ?
INGENTINGMålinger af partikler fra individuel opvarmning er total spild af ressourcer.Hvad foreslår du konkret målt ?
Grundet Fjernplaceret netto målerordning vil individuel opvarmning gå fra 100% dækning med gas/olie/brænde over til høj varme dækning med partikel fri vindmølle strøm med lokal varmelagring.
Reduktion i brændselsforbrug, og dermed også partikler, over 50% er nemt, 75% er realistisk. Det er en reduktion der kun kan overgås af totalt landsdækkende forbud, mod gas/olie/brænde.
Hvem i alverden gider slæbe brænde hvis man kan få "egen" strøm leveret til distributionspriser? 50 øre/kwh og varmepumpe COP 2,5 = 20 øre/kwh. Som side effekt får vi indført fleksibelt elforbrug i husholdningerne (og el-biler)
Jeg forestiller mig HÅRDE fakta der viser betydningen af livtids eksponering.
Samme forestilling har jeg om ALT der udleder partikler.
Hvad foreslår du konkret målt ? Og hvad accepterer du evt som beregnet ?
Om tilhængere af ovne forestiller sig et års målinger på hver af de 800.000 enheder, før der er bevis nok for en given ufledning, kunne jo være intetesant at høre
Jeg forestiller mig HÅRDE fakta der viser betydningen af livtids eksponering. Samme forestilling har jeg om ALT der udleder partikler.
Derfra kan vi så snakke om hvordan vi måler faktuel udledning på åstedet, ALLE åsteder! Biler, fly, fjernvarmeskorstene, naturgasfyr, oliefyr, tog, aftræk fra emhætter, aftræk fra ventilationsanlæg, brænde, spejderbål, Sankt Hans bål, mark afbrænderinger, skibe, international skibstrafik der sejler i indre farvande.
Derfra kan vi så snakke partikelbeskatning og ud fra betydningen af livstidseksponering, beslutte hvilke der skal beskattes hvor hårdt.
Se, det er slet ikke så svært ;-)
En MEGET billiger og nemmere løsning til reduktion af partikkel udledning fra brænde og fossil opvarmning er:Fjernplaceret nettomåler ordning
Jeg antager du godt ved hvem DØR er og hvem deres sponsorer er?Don't kill the messenger,
Hvis det bare var valide data og konklusioner de kom med, så kunne dit udsagn såmænd godt være fornuftigt.
Don't kill the messenger, der er jo fokus på dette problem langt ud over den lokale andedam.
Mads. Helt bestemt. Det er trods alt baseret på partikel målinger i en ptøvestand, hvor meget den enkelte type udleder. Derpå er regneøvelsen af en overkommelig størrelse at sandsynliggøre en samlet ufledning fra brændeovne mv.
Om tilhængere af ovne forestiller sig et års målinger på hver af de 800.000 enheder, før der er bevis nok for en given ufledning, kunne jo være intetesant at høre