Leder: Ny telelogning ligner et beskidt forsøg på hvidvask
masseovervågning forklædt som målrettet efterforskning
Leder
Teleselskabernes og politiets masseovervågning af danskerne kører nu på ottende år efter at være blevet kendt ulovlig i EU helt tilbage i 2014, og det er et velkendt faktum, at dansk politi bruger ulovligt indsamlede logningsdata mere end ti gange om dagen året rundt. Oplysninger, der afslører, hvem danskerne kommunikerer med på mobiltelefonen, og hvor de befinder sig.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har siden november sidste år forsøgt at få et nyt sæt logningsregler igennem Folketinget, og brandingen af forslaget er klar: Den ulovlige masseovervågning af danskerne skal skrottes til fordel for en mere indsnævret praksis, hvor teleselskaberne efter anvisninger fra Justitsministeriet kun logger ‘målrettet’.
Det lyder i udgangspunktet fornuftigt. Meget få er uenige i, at politiet kan få brug for teledata i deres opklaring af forbrydelser og forebyggelse af terror. Så meget desto mere beskæmmende var det i denne uge at læse, hvor bredt ministeren forstår begrebet ‘målrettet’. Hele 67 procent af den danske befolkning vil være genstand for den massive overvågning efter de nye regler, og én ting står således soleklart, hvis nogen skulle være i tvivl: Regeringen forsøger at sælge den samme overvågningsmaskine, der har været ulovlig siden 2014, i en ny pæn indpakning.
Den geografiske målretning, som Nick Hækkerup lægger op til, er således ikke andet end verdens mindste figenblad, hvis man ser nærmere efter. Registreringen af data om danskernes gøren og laden skal groft sagt ‘kun’ foregå på fast basis i de dele af landet, hvor der begås mere kriminalitet end lands- gennemsnittet.
Det lyder jo rimeligt – politiet skal selvfølgelig have ordentlige værktøjer for at efterforske kriminalitet og beskytte Danmark mod terror. Problemet er bare, at den måde at ‘målrette’ på i praksis betyder, at overvågningen reelt ikke bliver indsnævret til målrettet efterforskning og forebyggelse af kriminalitet.
Langt det meste af kriminaliteten i Danmark bliver begået i de store byer, og her bor langt de fleste danskere, som derfor vil blive overvåget på fast basis. Uanset om de er under mistanke for noget som helst eller ej.
Regeringens teknologivalg afslører også, at man grundlæggende ikke har nogen reelle intentioner om at lægge masseovervågningen på hylden. Justitsministeren bedyrer, at overvågningen kommer til at finde sted i zoner på tre gange tre kilometer, hvor der begås mere kriminalitet end gennemsnittet. Den inddeling hænger bare ikke sammen med den teknologi, man vil bruge til formålet. Teleselskaberne, der foretager overvågningen via deres master, har nemlig ikke reelt mulighed for kun at overvåge i en zone på tre gange tre kilometer.
I praksis vil Rigspolitiet tegne zonen på et landkort, og så kan teleselskaberne tænde for logningen på de sendemaster, der ligger inden for området. Masterne kan dog have varierende rækkevidde, ligesom forskellige smartphones også har det, og tanken om at holde overvågningen på et klart defineret område er derfor absurd. Der findes faktisk teknologi til at lave målrettet overvågning af relevante borgere, men den er ikke at finde i justitsministerens forslag.
justitsministeren har gjort sit ståsted ganske klart: Den EU-domstol, der har kendt den danske masseovervågning ulovlig, er en aktivistisk organisation, der står på forbrydernes side, lød det fra ministeren på et samråd i Folketinget i slutningen af januar. Det samme gælder Menneskerettighedsdomstolen. Mere overvågning giver mere frihed, lyder ministerens mærkværdige ræsonnement. Det harmonerer nærmest med toner, vi har hørt fra Polen i de senere år.
Ministerens udtalelser sætter sammen med den tekniske indretning af logningen en stor, tyk streg under, at arbejdet med de nye logningsregler tilsyneladende kun har ét reelt formål: at få så meget overvågning som muligt presset ind i en kategori, man kan kalde ‘målrettet’ og derfor undgå en direkte kollision med irriterende, aktivistiske elementer som EU-ret og menneskerettigheder.
desværre er der, i hvert fald indtil videre, politisk flertal for ministerens nye logningsforslag i Folketinget. Man kan håbe, at nogen når at blive klogere, inden forslaget skal tredjebehandles i slutningen af måneden.
Massiv kritik fra forskere, jurister og organisationer på tværs af fagligheder afslører heldigvis, at Hækkerup ikke narrer alle. Både IDA, Prosa, Dansk IT og en lang række andre organisationer slog allerede sidste år pjalterne sammen og fældede dom over regeringens forslag: Det er ulovligt, og masseovervågningen må stoppe.
Ministeren vedkender sig da også, at der er en betydelig ‘procesrisiko’ forbundet med det nye lovforslag, og således er man måske inderst inde klar over dét, som bør stå klart for alle og især den EU-domstol, der skal tage stilling til de nye rammer for dansk telelogning, hvis det bliver vedtaget herhjemme: Regeringens nye logningsforslag er intet andet end et forsøg på at gøre fortsat masseovervågning spiselig for EU og andre brokkerøve.
det bliver et nej tak herfra - og forhåbentlig også fra Bruxelles, når tiden kommer.adf
