Leder: Minister Lilleholt bestod generalprøven og gav os et teleforlig
En stor ros skal lyde til energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt. Det lykkedes ham i sidste uge at samle samtlige Folketingets partier om et nyt forlig, der i hovedtræk giver god mulighed for, at Danmark også fremover vil have nogle af verdens bedste bredbåndsforbindelser, trådløse såvel som kablede.
Særligt glædeligt var det, at ministeren kunne samle alle ordførerne om at stå fast over for landets teleselskaber. De havde lobbyet for slappere krav til mobile højhastighedsforbindelser i landområder. Det afviste politikerne. De fastholder, at når staten på auktion sælger et offentligt gode såsom adgangen til radiofrekvenser, så må der godt følge politisk bestemte krav med. De krav er ofte dyre for teleselskaberne at leve op til, fordi det kan være dyrt at udbygge mobilnet i områder med lav befolkningstæthed. Men det må byderne bare lade afspejle i den pris, de afgiver på statens auktioner over frekvenserne.
Forliget gør, at både nye og gamle, store og små teleselskaber nu kan planlægge deres investeringer i forvisning om, at de kender rammerne mere end ti år ud i fremtiden. Blot er det ærgerligt, at politikerne bliver ved med at betragte bredbåndspuljen som en succes, som det er værd at bruge 100 mio. skattekroner på årligt. Puljen ødelægger de samme markedskræfter, som forliget ellers forlader sig på, men det er trods alt en lille torn på den nydelige rose.
Teleforliget ændrer dog ikke, at Danmark har mistet sin førerposition. I 1980’erne blev ny teleteknologi udviklet af tusindvis af danske ingeniører. Sigende er det, at landets største teleselskab i dag køber sin teknologi af et kinesisk firma. Den altdominerende årsag var udviklingen af et globalt marked for teknologien, men vores overgang til frekvensauktioner, der malkede 3G-milliarder ud af branchen, hjalp ikke.
Nu gælder det om, at minister Lilleholt på flere punkter tager ved lære af landets telehistorie. Mange af de dygtige medarbejdere, som udviklede mobiltelefoner i 1980’erne, er sammen med en ny generation beskæftiget med teknologi, som sparer på energien eller producerer den mere miljørigtigt. De skal vide, at de er velkomne her i landet.
Derfor er det afgørende, at Lars Chr. Lilleholt stiller sig i spidsen for også at lande et bredt energiforlig. Det skal lægge en ramme for statens energipolitik, som virksomhederne kan stole på i mindst et årti, også hvis regeringsmagten skifter. Jobbet er langt vanskeligere, end når det gælder telepolitikken, for de politiske forskelle og ambitioner er større. Men det er ikke umuligt, for det lykkedes jo SR-regeringen at få ministerens eget parti, Venstre, med, da han sad i opposition.
Også i energiforliget kommer vi givetvis til at se torne. F.eks. virker det stadigt mindre sandsynligt, at der vil blive taget livtag med det voksende forbrug af importeret træ. Men hellere torne på stilken, end at blomsten risikerer at visne, så snart de politiske vinde vender. Det er en bunden opgave at skabe rammerne for en af landets vigtigste brancher og for vores indsats mod klimaforandringer, og ministeren ved nu, hvad der skal til for at få alle til at skrive under på at løse den. /mbr
