Klima-ignorant finanslov
Leder
Intet nyt er godt nyt, plejer man at sige. Men når regeringen præsenterer en finanslov for 2022 fuldstændig blottet for nye initiativer på klimaområdet, er det særdeles dårlig nyt.
Oven på endnu et år med rekordmange skovbrande og oversvømmelser og endnu en ildevarslende klimarapport fra IPCC skulle man ellers tro, at den regering, der vandt historiens første klimavalg, ville præsentere en finanslov overmalet med grønt. Men det er desværre ikke tilfældet.
I sin præsentation af Finansloven 2022 under overskriften ‘Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad’ er det tilsyneladende ikke udsigten til flere klimakatastrofer, regeringen ser, når den kigger fremad – her løftes end ikke et øjenbryn. I oplægges listes allerede indgåede aftaler, som sammen med en forventet klimaaftale på landbrugsområdet til efteråret indtil videre kun skærer halvdelen af mankoen på godt 20 mio. ton CO2, der skal spares, hvis målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 skal nås. Og det vel at mærke hvis de enkelte aftaler, blandt andet om grøn skattereform, grøn affaldsplan og grøn transport leverer de beregnede reduktioner til fulde.
Finansministeriet oplyser selv en usikkerhed på sine klimascenarier på hele 25 pct., og læser man lidt med på vores medier, vil man vide, at affaldsplanen allerede er forsinket i et flertal af landets kommuner, ligesom vi er langt fra målet om genbrug og cirkulær økonomi både teknologisk og administrativt. På transportområdet bliver CO2-reduktionen af omlægningen til såkaldte grønne biler begrænset af, at flertallet af de solgte grønne biler er hybrider, som ser ud til at udlede stort set lige så meget CO2 som benzinbiler. Samtidig har de seneste mange års transportpolitik – inklusive seneste nye aftale fra juni – fremmet bilismen, mens den offentlige transport er blevet stadigt ringere.
Så følger man opfordringen og ser fremad, er det svært ikke at bekymres over, om vi kan nå 70 procents målet – især når det på ingen måde indtænkes i husholdningsbudgettet for 2022, otte år før vi skal være i mål. Som i alle husholdninger er der selvfølgelig flere poster, der er nødt til at prioriteres, som intet har med klimaet at gøre. F.eks. at få tilstrækkeligt personale til Kriminalforsorgen og på vores sygehuse. Men det er slående, at en regering, valgt på sine klimaløfter, ikke er bedre til at tænke klimaet ind i sine øvrige dagsordener.
En af de største poster i regeringens finanslovsudspil er således de omkring 1,5 mia. kr., som man vil bruge på ‘et mere sammenhængende og balanceret Danmark’. Når vi nu vender tilbage til hverdagen, skal vi have rige muligheder for uddannelse i nabolaget, uanset hvor i landet vi har bosat os, lyder ambitionen blandt andet. Men frem for at se fremad vælger regeringen fortidens løsninger og splitter de stærke uddannelsesinstitutioner og fagmiljøer, man har brugt de seneste årtier på at samle, for i stedet at lave flere mindre institutioner landet over med tilsvarende mindre faglige miljøer.
Statsminister Mette Frederiksen har samtidig kaldt til kamp mod uddannelsessnobberiet og proklameret, at vi skal have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Hvorfor ikke også tænke uddannelse og klima sammen, når det kommer til løsningen? Frem for at ødelægge eksisterende uddannelsesmiljøer, så investér i attraktive nye grønne uddannelsescentre uden for storbyerne, hvor unge kan uddanne sig til faglærte kandidater i grøn omstilling. De unge snobber ikke – de ser ind i fremtiden og søger uddannelser, hvor de kan gøre en positiv forskel, så faguddannelser med grønne ambitioner kan de unge sagtens lokkes til.
Regeringen lægger op til en til en relativt stram finanslov, hvilket er ganske fornuftigt, ifølge landets førende økonomer. Derfor er det også en øvelse i at flytte penge til grønnere initiativer frem for at bruge nye. En helt oplagt mulighed er at droppe rabatten på de knap så grønne hybridbiler og bruge dem på mere klimavenlige tiltag. Mangler regeringen ideer, kan den passende genbesøge de højtbesungne klimapartnerskaber, der har leveret et væld af mulige initiativer, som blot afventer regeringens opfølgning.
En anden mulighed, som oppositionen allerede har peget på, er at lade nyuddannede fortsætte på SU-niveau indtil de finder frem til arbejdsmarkedet, frem for at give dem dagpenge i eksamensgave. Det vil ifølge Venstre frigive 1,7 tiltrængte klima-milliarder årligt til f.eks. grønne uddannelsescentre eller et rettidigt løft til den forskning og udvikling af teknologiske klimaløsninger, som en stor del af regeringens klimaplan hviler på. Heller ikke her følger regeringen op med prioritering på husholdningsbudgettet – finanslovsforslaget lægger kun op til forskningsbevillinger på den obligatoriske ene procent, som er EU’s mindstekrav.
Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad, lyder overskriften på finanslovsudspillet. Desværre ser det ud til, at regeringen lægger mest vægt på at få ‘hverdagen’ alias ‘plejer’ tilbage. Fremsynet er svært at få øje på. trb
