Leder: Ikke engang guld kan vi finde ud af at genanvende

Så vidt jeg husker kan man ikke importere bare 100 flasker øl uden at de skal være omfattet af pantsystemet. Det er da tankevækkende, at der kan sælges 100.000-vis af PET-flasker med saft o. lign. uden et tilsvarende krav!

Tilsvarende kunne man tvangstagge plastemballage med en passiv RFID. Den koster godt nok en 25-øre per styk, men ikke hvis man skal lave dem i 100.000-vis. Så styrtdykker prisen.

https://da.wikipedia.org/wiki/RFID#Passiv_RFID-tag

I din leder anvender du nogle forudsætninger, som forvrænger billedet og får det til at se ud, som om vi slet ikke kan finde ud af det med genbrug her i landet. Kommunerne har påtaget sig at deltage i indsamlingen af elektronik, fordi det er rationelt og fornuftigt at modtage denne affaldstype på genbrugspladserne, hvor man afleverer størstedelen af sit andet affald - altså de, som ikke hentes sorteret ved husstanden. Producentansvarsorganisationerne har gjort hvad de kunne for at undgå at komme til at betale - med det resultat, at renovationskunderne stort set har fået alle udgifterne, mens organisationen har minimeret sine udgifter og scorer alle indtægterne. Ved de seneste undersøgelser af indholdet i dagrenovationen til forbrænding, har man fundet meget lidt elektronik, så det er ikke her, at de manglende mængder forsvinder hen. Printplader er en almindelig handelsvare og behandles på nogle få store virksomheder, hvor man med garanti henter alle de ting ud, som det kan betale sig at bruge kræfter på. Det siger sig selv, at man ikke genanvender noget, som man kan købe på markedet til en lavere pris end det koster at genanvende!

Når vi hele tiden bliver skudt i skoene, at vi genanvender for lidt i Danmark, skyldes det hovedsagelig, at vi her i landet ikke må medregne energigenvinding som genanvendelse! Vi sammenligner os med lande, hvor man indsamler store mængder emballageaffald og regner det hele for genanvendt - uanset at en meget stor del efterfølgende brændes, fordi det har større værdi som brændsel end til materialegenanvendelse. Det gælder i meget høj grad for plast fra husholdningerne, som har en meget lav genanvendelsesværdi. Det skyldes bl.a. at andelen af PET i Danmark er relativt lille - og at langt det meste går til genanvendelse via pantsystemet, så der er meget lidt at dette - mest værdifulde plastmateriale - at sortere ud af affaldet.

Nationale sammenligninger af genanvendelsen er reelt ikke mulige, da tallene opgøres vidt forskelligt. Alligevel bliver selv Ingeniøren ved at henvise til disse ikke sammenlignelige tal. Det er altså ikke seriøst! Prøv i stedet om I kan finde tal for materialegenanvendelsen i de enkelte lande. Hvis sådanne tal findes, vil der være basis for en ædruelig sammenligning, men ikke som det er nu.

Det mest tankevækkende er jo, at man i Danmark lægger vores affaldsforbrænding for had. Hvorfor er det er så forfærdeligt, at vi brænder den del af vores affald, hvorfra vi har sorteret ret meget ud af til genanvendelse, så der i realiteten går meget lidt genanvendeligt til spilde. Og når vi brænder affald her i landet, er det med store krav til røggasrensning og slaggebehandling og med stærk kontrol - og med meget højt energiudbytte, fordi vi både producerer el og varme. I de andre lande brændes affald i store mængder i energiforbrugende virksomheder som cementfabrikker og tilsvarende, hvor man kun udnytter en mindre del at energien, værst hvis man kun producerer el, hvor virkningsgraden er mindre end en tredjedel af den danske energiudnyttelse. Affaldsforbrænding må ikke regnes for genanvendelse, men afbrænding i en cementfabrik i Tyskland bliver helt naturligt regnet for energigenvinding og de brændte mængder regnet for genanvendt. Hvis alt den danske dagrenovation var korrekt sorteret - ved kilden, som vi jo har satset på her i landet - burde hele mængden til affaldsforbrænding kunne regnes for genanvendt. Og så ville vi få en reel sammenligning.

Vi har for øvrigt et fint pantsystem, men hvorfor er det sådan, at man i supermarkederne kan finde en lang række emballager, som uden videre kunne omfattes at systemet, men ikke er det? Det ville da være en nem måde at øge genanvendelsen. Måske skyldes det, at disse varer ikke sælges af bryggerierne? Men hvorfor forlanger ministeren ikke, at de skal være omfattet. Så vidt jeg husker kan man ikke importere bare 100 flasker øl uden at de skal være omfattet af pantsystemet. Det er da tankevækkende, at der kan sælges 100.000-vis af PET-flasker med saft o. lign. uden et tilsvarende krav!

Tænk at man ikke kan få en forretning ud af elektronikskrot, mens man kan ved at bryde malm med ganske få ppm metal.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2017-03-03-8-aarig-graver-efter-congos-guld-med-de-bare-haender

Tænk at man ikke kan få en forretning ud af elektronikskrot, mens man kan ved at bryde malm med ganske få ppm metal. At hive metaller ud af printplader og lignende med spændende ting, må være simpelt i sammenligning.

Mon ikke det er et 1. verdensproblem. Lad den 3. verden hælde kviksølv og cyanid fra malmværker ud i deres floder. Vi gider i hvert fald ikke.

</p>
<ul><li>så skal man måske være varsom med at tro, at genanvendelsen og cirkulær økonomi kommer op og køre, hvis bare man giver opgaven til markedet.

Markedet løser kun opgaven hvis det kan betale sig privatøkonomisk. Derfor er samfundet ofte nødt til at regulere markedet som man f.eks. har gjort gennem flaskepantsystemet. Et sådant system kan ikke implementeres af de enkelte producenter men skal gøres centralt gennem regulering eller lovgivning så betingelserne bliver ens for alle.

I dag er det faktisk sådan, at elektronikproducenterne er ansvarlige for indsamling og behandling af elektronikaffald. Det er altså producenterne, der ene og alene er ansvarlig for at samle affaldet ind, og de har også det udelte ansvar for den efterfølgende behandling. Producenterne har i henhold til EU-direktivet på området faktisk også et ansvar for at sikre direkte genbrug af deres produkter. Altså at TV'et bruges som TV igen, og ikke kun smides i kværnen, så de mest værdifulde elementer kan pilles ud bagefter.

Vi har således allerede det producentansvar, som Ingeniøren efterlyser i lederen. Men vi må desværre alle konstatere, at producentansvaret ikke leverer de resultater, der efterspørges. Producenterne (erhvervslivet) har alle muligheder for at hente deres produkter, tage de værdifulde metaller ud og sikre deres egen adgang til sjældne jordarter, begrænsede ressourcer mv. Altså har producenterne og erhvervslivet her også alle muligheder for at realisere alle deres ønsker til at etablere cirkulære økonomi-modeller. Når det helt tydeligt ikke virker, og når der i bogstaveligste forstand er værdifuldt guld og andre ædelmetaller at hente - så skal man måske være varsom med at tro, at genanvendelsen og cirkulær økonomi kommer op og køre, hvis bare man giver opgaven til markedet.

Kan ikke huske helt hvornår, men har eller læst om guldmøller der genanvender elektronik, men det var åbenbart ikke rentabelt?