Leder: Hvem tøjler de energislugende monstre i vores forhave ?

21. oktober 2016 kl. 07:0027
Artiklen er ældre end 30 dage

Et monster, der er stort set fraværende i diskussionen om klimaudfordringen, er ved at vokse os over hovedet. Datacentre verden over står i dag for en CO2-udledning svarende til hele verdens flyindustri, og fremskrivninger viser en fordobling hvert fjerde år. Alene i Japan vil datacentre sluge al landets energiforsyning i 2030, hvis udviklingen fortsætter.

Monstret fodres af en fejlantagelse, vi har gjort igen og igen siden starten af den industrielle revolution: at energieffektiviseringer vil sænke ressourceforbruget. Datacentre er i fuld gang med en af de allerstørste energieffektiviseringer drevet af hæsblæsende teknologi­udvikling. Men vores dataforbrug bare stiger og stiger. I dag trækker især streamingtjenester forbruget op sammen med indsamling af data, der nu er på svimlende 4 zetabyte.

I økonomisk teori taler man om Jevons paradoks: Når teknologiske forbedringer medfører, at ressourcer kan anvendes mere effektivt, stiger mængden af anvendte ressourcer. Vi kender det især fra transportområdet: Mere energieffektive biler fører til flere kørte kilometer, og flere motorveje øger trængslen.

Vi kan derfor ikke sætte vores lid til, at nye energieffektive chips eller kvantecomputere løser problemet. I stedet må vi sikre, at stigningen i energiforbruget fra datacentre modsvares af ny grøn strøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heldigvis prøver flere førende firmaer som Google, Apple og Face­book at skaffe sig et grønt image. Bl.a. bygger de selv vedvarende energi og gemmer serverne i kolde minegange i Nordsverige. Men de køber også grøn strøm fra eksisterende energikilder – og her hopper kæden af. Man er ikke 100 procent grøn, når man ‘snupper’ den grønne strøm fra den eksisterende pulje.

Apple og Facebook har planer om kæmpe centre i Danmark, der skal drives af vedvarende energi. Det efterlader os både med mulighed og ansvar for at påvirke udviklingen. Vi har endnu ikke hørt, præcis hvordan f.eks Apple vil gøre sit datacenter – der sluger strøm som mindst 175.000 familier – grønt. Men da vi allerede har en stigende CO2-udledning og i øvrigt er i gang med at standse udbygningen af grøn energi i form af kystmøller, bør det drives af ny VE.

Dansk Energi og energiministeren har armene i vejret. De tror på, at det øgede energiforbrug vil sætte skub i den grønne omstilling, bl.a. fordi elprisen vil stige. Løsningen kan findes i det CO2-kvotesystem, som også datacentrene er underlagt, mener ministeren. Men begge dele bygger på et usikkert grundlag. Kvotesystemet er i dyb krise, og stigende elpriser er på ingen måde garant for, at man bygger VE.

Skal vi så bare skræmme Facebook og Apple og de tilhørende arbejdspladser væk? Nej! Men som udgangspunkt skal vi være kritiske over for en udvikling i energiforbruget, der truer årtiers bestræbelser på at redde kloden, og som foregår ikke bare i vores baghave, men på plænen foran huset. Og så skal vi lade være at bilde os ind, at datacentre er grønne, hvis de ikke modsvarer deres forbrug med vedvarende energi 1 til 1. Først hvis det lykkes i samarbejde med staten og vores grønne virksomheder, har vi en succeshistorie.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
27
25. oktober 2016 kl. 12:01

Som vi har set før er det vores egen grådighed og magelighed der gør at vi ikke gider holde os orienteret og ikke stiller krav til vores politikere og os selv. At sige nej til Big Data og håbløse streamingtjenester ville rykke på dette problem og flere andre...

25
23. oktober 2016 kl. 12:24

For det er min opfattelse at disse er ting som er ret så irrelevante.

Jeg tror, at de der betaler gildet og sørger for at du kan læse nyheder, se YouTube eller være på Facebook uden at hive en krone op ad lommen, synes det er ret relevant.

Jeg tror også, at denne trackng er komplet ignorerbar sammenlignet med den mængde datatrafik Netflix mv. genererer.

24
23. oktober 2016 kl. 00:59

Er det ikke lidt som med flyvning. Sålænge vi bruger det, så laver de disse centre. De laver dem jo ikke blot fordi de synes det er sjovt, det er fordi vi brugere har forårsaget behovet. Som sædvanlig er der nogle som synes at andre (staten) bør regulere det, til vores allesammens bedste så klart. Eksempelvis kunne alle internetforbindelser begrænses til 1Mbyte/s. Det ville sikkert medføre store jubelbrøl overalt i landet, fordi det så ville spare en masse CO2.

23
22. oktober 2016 kl. 15:59

al varmeoverskud gemt til vinterbrug

En mulighed er damlagring som i Sydjylland : https://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-damvarmelager-indviet-i-vojens-176776

Det er mere efterår end vinter de gemmer til, men det hjælper da. Apple laver mere varme end Viborg kan bruge, men Odense kan nok bruge cirka hvad Facebook laver om efteråret. Et middelstørrelse solvarmeanlæg kan så hjælpe datacenteret med at skubbe damvarmen en måned længere hen mod jul. Halm og træpiller fyres af i vindstille, og i blæst laver varmepumper vinterens fjernvarme med dammen som varmereservoir. Fjernvarmens termokande er højtemperaturdelen af anlægget. Det er den økonomiske balance der er svær, og det går nok kun med en omlægning af afgifterne.

Svenskere tester geotermisk el i USA fra 100 grader vand : https://www.nyteknik.se/startup/33-listan/el-ska-utvinnas-ur-berggrunden-6797909

21
22. oktober 2016 kl. 13:40

@Christian, det har du da ret i, den smuttede i farten.</p>
<p>"de" er ejerne af datacentrene.</p>
<p>Flere af disse har allerede finansieret i VE flere steder, hvorfor skal vi finansiere deres VE forbrug her?</p>
<p>For datacenter ejerne, er det billigere for dem at lukrere på vores statsstøtte, og derfor kunstigt lave priser, frem for selv at betale for deres VE.

Øhh, der tabte du mig altså.

For først læser jeg det som om du siger at ejerne af datacentrene finansierer de kystnære møller, men efterfølgende siger du de lukrerer på vores statsstøtte - så hvad mener du egentlig?

Personligt er min holdning, at disse selskaber, som ikke betaler skat, som ikke bidrager til ret mange arbejdspladser andre end dem der medgår til opførelsen af lagerbygningerne, som nu heller ikke skal betale PSO, men omvendt forventer at kunne trække jævnt på vores energiforsyning, ikke bidrager positivt til vores samfundsøkonomi eller miljø - tværtom.

19
22. oktober 2016 kl. 07:48

Du svarede ikke på, hvem er "de"?

@Christian, det har du da ret i, den smuttede i farten.

"de" er ejerne af datacentrene.

Flere af disse har allerede finansieret i VE flere steder, hvorfor skal vi finansiere deres VE forbrug her?

For datacenter ejerne, er det billigere for dem at lukrere på vores statsstøtte, og derfor kunstigt lave priser, frem for selv at betale for deres VE.

18
21. oktober 2016 kl. 23:47

Da vi ikke vil spilde varmen, så bliver al varmeoverskud gemt til vinterbrug. Det er da nemt nok, og det kan andre da også gøre,

15
21. oktober 2016 kl. 18:26

Så er datacenteret i Danmark lukket ned, og der bruges i stedet datacentre placeret andre steder. Typisk steder hvor VE fylder ret meget i elforsyningen.

14
21. oktober 2016 kl. 18:09

Fra regeringens side vil man ikke overveje at lægge afgifter på kulstof og vil heller ikke...

- nøh, og tilsvarende gælder åbenbart den franske regering!:

The French government is set to drop plans to introduce a carbon tax, French financial daily Les Echos said on Thursday.</p>
<p>The newspaper, quoting several sources, said the socialist government will not include the carbon tax in a draft 2016 budget update currently being discussed.</p>
<p>Environment Minister Segolene Royal had said in May that France would unilaterally introduce a carbon price floor of about 30 euros ($33) a tonne with a view to kickstart broader European action to cut emissions and drive forward the December 2015 United Nations-led international climate accord.</p>
<p>The plan had pushed power prices higher in the spring...

Kilde:

https://www.reuters.com/article/us-france-carbon-idUSKCN12K2OG

12
21. oktober 2016 kl. 17:37

Afgifterne på el havde oprindeligt til formål at begrænse kulforbruget og dermed forureningen fordi man stort ser kun brugte kul til elproduktionen

Afgiften på el havde ikke primær hensigt at begrænse kulforbruget. Loven er en naturlig konsekvens af, at man ikke kunne lægge fossil afgiften på elproduktionen - det være sig kul og olie.

Fossilafgiften blev indført for at hjælpe naturgassystemets faldefærdige økonomi. Herved kunne man opkræve en højere betaling for gassen pga. den såkaldte skyggeafgift og derved sikre en tilbagebetaling af naturgasnettet. Gas til elproduktion blev til gengæld solgt til en gunstig lavere pris - den såkaldte eltarif..

Denne "tvedeling " af afgiften i form af en fossilafgift til varme og en elafgift til el, hvor sidstnævnte opkræves hos slutforbrugeren er det altafgørende store problem idag. Det skævvrider markedet fuldstændigt, idet elproduktion fra kraftvarmeværker ikke har nogen værdi - mens varmen har meget høj værdi og dermed tvinges kraftvarmeværkerne til at være "varmekraftværker" - og dethar vores energisystem ikke behov for.

Det har behov for anlæg som med lavest mulige CO2 aftryk kan regulere op og ned efter behovet skabt af fluktuerende energikilder som vind og sol. Et sådant værk er Avedøreværk blok 2, som kan modulere op og ned med mere end 5% pr. minut og baseret på biomasse med en elvirkningsgrad på 45% netto.

9
21. oktober 2016 kl. 16:41

Det gør de jo når de køber energien! I har heller ikke taget hensyn til at varmen fra kølingen skal anvendes til fjernvarme og derfor erstatter naturgas der blev brændt af i deres fjernvarmeværk.

8
21. oktober 2016 kl. 14:02

Er der nogle skemaer for hvor stor en del af datacentrenes forbrug der går til streaming ,dataindsamling og andet?

Hvis de nu kunne nedsætte deres forbrug ved at fjerne adds der tracker hvor jeg befinder mig, facebook osv. Hvor meget energi kunne vi så spare? For det er min opfattelse at disse er ting som er ret så irrelevante.

7
21. oktober 2016 kl. 11:04

Ja, at de finansierer dem

Hvorfor det? Det handler om at de køber strømmen. Der er vist ikke mangel på investorer.

Det er en vigtig artikel. Elmarkedet er meget komplekst med overkapacitet, støttesystemer og forskellige teknologier som alle byder sig til på Nordpool - kul, biomasse og affald, akraft, vind og hydro. Dertil et voksende net som forbinder til stadig større markeder.

Det centrale er hvordan man øger VE på fossilerne bekostning. Problemet med Jevons paradoks er at man gennem resource effektiviseringer øger det samlede forbrug og dermed også problemet (kul) - medmindre man kan tilbyde uproblematiske og konkurrencedygtige alternativer. Fra regeringens side vil man ikke overveje at lægge afgifter på kulstof og vil heller ikke presse på med VE udbygningen. Energiafgifterne, som først og fremmest rammer private, skelner ikke mellem forurenende og ikke-forurenende teknologier. Afgifterne på el havde oprindeligt til formål at begrænse kulforbruget og dermed forureningen fordi man stort ser kun brugte kul til elproduktionen. Men nu, hvor VE er blevet stor, er det absurd ikke at ændre energisfgifterne til kulstofafgifter eller rettere - at ophøre med st fritage kulfraftværkerne foir den eksisterende kulafgift. Men det er politik.

Som det er bliver al produktionen fra VE afsat (laveste marginal omkostning) så i modsætning til hvad regeringen siger vil vækst i forbruget betyde mere fossilt forbrug (kapaciteten er der jo endnu) medmindre man udbygger VE kapaciteten tilsvarende. Gør man det skal den nok blive afsat - men det er netop det regeringen modsætter sig. Kapacitet i form af møller, forbrug i form af elbiler eller varmepumper til fjernvarme osv.

6
21. oktober 2016 kl. 10:59

Datacentre står for den næststørste del af elforbruget i fremtiden ifølge Energinet : https://www.energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/El/Redeg%C3%B8relse%20for%20Elforsyningssikkerhed_2016.pdf side 22. Det er mere end elbiler, store og små varmepumper, jernbane mv. Forbruget bør afsættes som fjernvarme, også om sommeren, og ikke bare opvarme luft (eller hav) som det vist er almindeligt i udlandet hvor fjernvarme ikke findes nær datacentre.

Datacentres forbrug er formentlig nogenlunde konstant, og kan kun i et vist omfang flytte sit forbrug i tid og sted efter hvor elprisen er bedst. Er det mon 20, 50 eller 80 af max. effekt der kan flyttes mellem Irland, Danmark og Sverige ? Mellem USA og Europa?

Med de kommende 2-3 datacentre i Vestdanmark svarer det til et udlandskabel.

4
21. oktober 2016 kl. 10:08

Og på den frostklare, stille vinternat, hvor vi alle sidder hjemme foran en elektronisk dims, der henter masser af data fra de overophedede servere?