Tiden kalder på nuanceret teknologiforståelse
LEDER
I denne uge kom en uventet entydig og kontroversiel kritik af EU-Domstolens regulering af gensaksen Crispr. Kritikken kom fra Det Etiske Råd i Danmark, der – på linje med et kor af forskere – mener, at det er meningsløst og uansvarligt at regulere Crispr-redigerede planter efter samme regler som gensplejsede planter, GMO’er.
Kritikken er helt på sin plads, for EU-Domstolens udtalelser er gennemsyret af en ganske unuanceret frygt for brug af ny teknologi – i dette tilfælde ‘misbrug’ af Crispr til at skabe klassiske GMO’er. Udtalelserne er fyldt med vendinger som »teknikkerne kan gøre det muligt at ...«, eller »teknikkerne kan vise sig at ligne …«. Frygten for misbrug har fået EU-Domstolen til i praksis at forbyde brugen af Crispr, da GMO-lovgivningen i dag reelt er så streng, at GMO’er ikke har en fremtid i EU.
Samtidig er det ganske tilladt at overhælde planter med kemikalier, såkaldt mutaganese, for at fremprovokere de selvsamme mutationer, som man kunne opnå med Crispr. Forskellen er, at Crispr kan gøre det med et snuptag og med stor præcision, mens kemikaliemetoden snildt tager 15 år, fordi planterne muterer på et utal af uønskede måder, som man skal rette op på med tilbagekrydsning.
Det lugter desværre af, at EU-Domstolen ikke magter eller evner at tage stilling til de forskellige anvendelser af teknologier som Crispr og derfor kategoriserer Crispr som GMO for en sikkerheds skyld. Det svarer lidt til at forbyde Haber-Bosch-processen til fremstilling af kunstgødning, fordi samme metode kan bruges til at udvikle kemiske giftgasser, som blandt andet blev brugt under Første Verdenskrig. Men uden Haber-Bosch-processen ville det i dag være umuligt at brødføde Jordens befolkning.
Teknologi i sig selv er ikke god eller ond. Teknologi er værdineutral. Det er anvendelsen af teknologien, som domstolene bør tage stilling til. Eller som Det Etiske Råd helt rigtigt påpeger: »Vurder det endelige produkt og gå ikke efter værktøjet, som er blevet benyttet til at frembringe ændringen.« I det lys skal man også huske på, at Crispr blot er et af utallige nye genværktøjer, som findes eller er på vej – og som vil sætte os og EU-Domstolen i konstante nye etiske dilemmaer. Tænk f.eks. på Synthetic Genomics, hvor man syntetisk fremstiller gener.
EU-Domstolens afgørelse mangler dybde og ligner en panisk reaktion mod en teknologi, som myndighederne ikke forstår. Bruger man f.eks. Crispr til at slukke et gen med eller til at lave en ændring i en base, er det ikke anderledes, end hvad der sker dagligt i naturen og i mutagenese med kemikalier.
Drop dog kemikalierne, og brug Crispr, så vi nu og her kan høste alle de enorme fordele, som teknologien kan give os, såsom mere tørkeresistente planter og planter, der kan lagre mere CO2. Og forbyd så brugen af Crispr, når den f.eks. bliver brugt til klassisk gensplejsning såsom at gøre planter pesticidresistente. Det er ikke en anvendelse, der fortjener ros.
Det Etiske Råds kritik er som sagt helt rigtig, men der er også en tendens til overdramatisering og forsimpling i rådets udtalelser, som ikke er tjenlig. Rådet argumenterer med, at Crispr skal slippes fri, fordi vi står i en tid med klimakrise og pres på fødevareforsyningen – men Crispr er ikke en snuptagsløsning, og det må ikke blive den ene redningskrans, som politikerne kaster ud, når vi beder dem løse problemerne med klimaforandringer og fødevaremangel.
Et kig ned i ethvert lokalt supermarkeds affaldsspand vil hurtigt afsløre, hvor en stor del af verdens fødevarer bliver af. 700.000 ton mad bliver smidt ud hvert år i Danmark alene. På globalt plan er tallet 1,6 mia. ton fødevarer, svarende til en tredjedel af al mad. Imens lider 870 mio. mennesker af underernæring. Så vi har altså i høj grad et fordelingsproblem og et problem med madspild, der skriger på andre løsninger, end Crispr kan tilbyde os.
Vi har også en galoperende befolkningsvækst og en klimakrise, der presser kloden nu og i fremtiden - og i det lys er Crispr-redigerede planter blot en lille løsning på et problem, der kræver langt dybere og mere vidtgående samfundsændringer.
Men det skal ikke holde os fra at udnytte teknologier som Crispr til at skabe bedre planter til gavn for alle.thd
