Landbruget skal tåle kritik
Leder
En usædvanlig sag skulle have været for retten i denne uge. En sag om ærekrænkelser, som interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug beskylder Aarhus-professor Stiig Markager for. Kort før retsdagen blev sagen dog udskudt, da landbrugets direktør er fra Nordjylland og ikke kan møde frem grundet covid-19-situationen. Godt med en udskydelse, men en aflysning af sagen havde været bedre, da den sag aldrig nogensinde har haft sin berettigelse i en dansk retssal. Måske i USA, men ikke i Danmark.
Sagens kerne er nogle tekniske spidsfindigheder omkring udledningen af kvælstof. Kort fortalt handler det om, hvorvidt der er statistisk sikkerhed for, at udledningen af kvælstof til havet er steget 700 ton pr. år siden 2010, efter at der er korrigeret for nedbør. Stiig Markager og nogle af hans forsker-kolleger mener, at det er tilfældet, mens andre forskere – også fra Aarhus Universitet – ikke mener det. En lignende uenighed har de om, hvor meget kvælstof jord optager, og det er også en del af retssagen.
På fornemmeste vis har denne faglige uenighed udspillet sig i Ingeniørens spalter, gennem en række debatindlæg i Berlingske og på konferencer mv. Ganske som det sig hør og bør med faglige uenigheder. Men Bæredygtigt Landbrug mener, at de er nødt til at få alle aktørerne samlet i en retssal, så kolleger nu skal vidne mod hinanden, fordi organisationen – på sine medlemmers vegne – føler sig ‘ærekrænket’ over Stig Markagers påstande. Kan man ikke overbevise professoren med modargumenter, kan man da forsøge at få en dommer til at lukke munden på ham, synes ræsonnementet at være.
Det er på ingen måde Ingeniørens opgave at vurdere, hvem der har ret i den aktuelle sag. Men for miljøet har det absolut ingen betydning, præcis hvor meget udledningen er steget, når vi tæller i hundrede ton. Det væsentligste for miljøet er, at det danske havmiljø er i elendig forfatning på grund af landbrugets alt for store udledning af netop kvælstof. Og udledningen er steget, så den i 2019 lå på det højeste niveau i 12 år, viser en foreløbig opgørelse fra netop Aarhus Universitet.
I år blev danske farvande også ramt af et så voldsomt og intenst iltsvind, at vi kun har set det én gang før i de seneste 12 år, nemlig i 2016. Iltsvindet udrydder al liv på havbunden med et hvidt liglagen, så ålegræs og bunddyr forsvinder. Det vil også ske næste år og næste år igen, for selv hvis vi bremser udledningen af kvælstof, så går der mange år, før naturen reagerer positivt. Vi kan godt bruge tiden på at diskutere statistisk signifikans, jordoptags-procenter og nogle få hundrede ton kvælstof fra eller til, men der er bred enighed blandt forskerne om, at vi skal skære mindst 15.000-20.000 ton kvælstof af udledningerne, hvis vi vil have et godt havmiljø – og det har vi faktisk lovet EU i senest 2027. 90 procent af udledningerne stammer fra landbruget. I det lys er det himmelråbende useriøst, at en organisation, der kalder sig selv for Bæredygtigt Landbrug udkæmper en faglig disputs i en retssag.
En af de mest almindelige spindoktor-metoder til at afspore en debat er at finde en lidt ligegyldig fodfejl og bruge den til at beklikke hele modpartens troværdighed og fjerne fokus fra det, som det hele handler om. Bæredygtigt Landbrug har i forvejen ry for at true og misbruge forskere. Fagbladet Journalisten dokumenterede helt tilbage i 2012, at syv ud af ti kilder i organisationens pressemeddelelser følte sig dårligt behandlet, fejlciteret eller ført bag lyset. Organisationen har også direkte indskrevet i sin formålsparagraf, at de vil fremme dansk landbrugs interesser ved at slæbe folk i retten, og bryster sig på sin hjemmeside med, at »miljø-mafiaens påstande ikke står uimodsagt og tages for gode varer«. Så det er ikke underligt, at vi gennem årene har set et utal af politianmeldelser og stævninger af forskere, foreninger og politikere. Herunder injuriesagen mod Danmarks Naturfredningsforenings daværende direktør, som Bæredygtig Landbrug tabte.
Danmark er kendt for at være et stærkt landbrugsland, og det er der meget godt at sige om. Men landbruget trækker også store ressourcer fra vores fælles land, vores miljø, natur, klima – og senest sundhed. Skal opbakningen til landbruget bevares, er det vigtigere end nogensinde, at vi åbent kan diskutere de problemer, landbrugsdrift fører med sig, og hvilke løsninger der skal til. Landbruget skal kunne tåle at blive set efter i kortene og udsat for kritik. Det dur ikke, at Bæredygtigt Landbrug bruger sine økonomiske muskler til at slæbe folk, de er uenige med, i retten.
Landbruget kommer til at nedbringe kvælstofudslippet markant, hvad enten man bryder sig om det eller ej. Ellers har man ikke læst skriften på væggen. Og her gør landmændene sig selv en tjeneste ved at lade sig repræsentere af seriøse og konstruktive organisationer, der går ind i konstruktive dialoger om fremtidens landbrug. Hos Bæredygtigt Landbrug bør man overveje, om tiden er inde til et sceneskift.thd/trb
