Leder: Dyrk også de forskningsdrevne helte, Tommy Ahlers

I dag offentliggøres resultaterne af Ingeniørens årlige Profilanalyse – en imagemåling af landets 111 største ingeniørvirksomheder baseret på bedømmelser fra godt 6.000 ingeniører.

Det er ikke alene en anledning til at hylde de stærkeste teknologivirksomheder. En tur rundt i vinderfeltet er også en stærk påmindelse om, hvor vigtig den udvikling, der foregår rundt omkring i virksomhederne, er. Uanset hvor vi kigger hen, er der fuldt tryk på udviklingen. Mod smartere produkter, mod grønnere produkter – ja, mod produkter, der gør verden til et bedre sted.

Hos årets Profil-vinder, Novo Nordisk, arbejdes der på højtryk for at udvikle en tablet, der kan erstatte injektioner for den stadigt stigende del af verdens befolkning, som rammes af type 2-diabetes. Et langt, sejt udviklingstræk, der nåede sin første milepæl helt tilbage 1997, hvor kemiingeniør Lotte Bjerre Knudsen formåede at skabe molekylet liraglutid.

Det er ikke bare en enkeltstående historie om en ny teknologi. Det er også historien om væsentligheden i at have stærke teknologivirksomheder i Danmark, der kan drive den udvikling, som ikke alene kan klares med en god idé, kendt teknologi og en ærgerrig iværksætter.

Ikke at der er noget i vejen med dygtige iværksættere, der skaber succesfulde produkter og tjener hurtige penge. De fylder bare meget i medierne, og vi risikerer, at det alene bliver deres historier, der dominerer fortællingen om den igangværende teknologiudvikling. Og at det bliver disse historier, der dominerer politiske debatter og i sidste ende tegner de rammer, der sættes op fra politisk hold som forudsætning for, at Danmark fortsat kan være med forrest i den teknologiske udvikling.

At statsministeren netop har valgt serieiværksætteren Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister kan læses som en varsling af, at fortællingen om moderne teknologiudvikling som den selvstændige iværksætters bedrift er ved at vinde. Den fortælling må og kan ikke stå alene.

Historien fra Novo Nordisk viser, at teknologiudvikling også kræver langstrakt forskningsindsats og tålmodige ingeniører i topklasse, der i højere grad drives af drømmen om at gøre en forskel gennem forskning og udvikling end af udsigten til hurtige gevinster gennem forretning. Ingeniører, der ser værdien af at løfte i flok, bygge videre på andres opdagelser og dele egne opdagelser til et fælles formål.

Den drøm har den nyuddannede specialist i nanoscience og materialer Ubonrat Mueanchat. Hun pendler dagligt mellem Horsens og Billund for at være med til at finde et bæredygtigt alternativ til de oliebaserede Lego-klodser, der bor på børneværelser verden over. Hos Lego, som landets ingeniørstuderende har bedømt som årets bedste ingeniørvirksomhed, anses de ideer, som viser sig ikke at virke, for at være en lige så naturlig del af innovationsprocessen, som de ideer, der rammer plet. En forskningsbaseret innovationstilgang, der kræver ressourcer, tålmodighed og et højt vidensniveau. Og som ikke alene kan give os 'fossilfrie' legoklodser og Lego-koncernen et grønnere image. Stærk bæredygtig plastik kan nå langt ud over børneværelserne.

Ubonrat Mueanchat og Lotte Bjerre Knudsen er begge eksempler på stærke vidende kræfter spundet af et forskningsbaseret uddannelsessystem og båret af en lyst til at bruge sin viden i en større sags tjeneste.

Tommy Ahlers har hidtil været optaget af at dyrke flere iværksættere, der vil slippe fællesskabets trygge rammer for at følge deres egen forretning. Det er al ære værd, men som forskningsminister har han en lige så vigtig opgave i at dyrke flere dygtige ingeniører, cand.scient.’er og andre videnpersoner, som tør slippe deres kreativitet løs i stærke faglige fællesskaber hos landets etablerede virksomheder. De er vigtige ingredienser i sikringen af den teknologiudvikling, der kan holde samfundets motor kørende, og fortjener samme heltestatus, som Tommy Ahlers' ligesindede iværksætterstjerner. /trb