Leder: Alle råber klima ... men hvor er miljøet i valgkampen?
Klima, klima, klima, klima. Sådan lyder det nu langt om længe i Aftenshowet, partilederrunder, og aviser landet over. Det burde også være sådan, da måling efter måling har vist, at netop det emne er afgørende for, hvor danskerne sætter deres kryds. Men i stort set alle målinger har læserne ikke haft mulighed for at vælge klima alene. De har kun fået mulighed for at sætte kryds i rubrikken 'klima og miljø'. Og i det lys er det bekymrende, at natur, miljø og biodiversitet synes stort set fraværende i de politiske debatter. Klima er ikke altid lig med miljø. Flere elbiler giver ikke mere miljø. Ej heller vindmøller.
Da Ingeniøren foretog en undersøgelse blandt mere end 1.300 ingeniører og naturvidenskabsfolk gav vi mulighed for, at man kunne vælge både klima og miljø. Her lød svaret, at klima og energipolitik var valgets vigtigste emne, men lige derefter kom miljø. Og væsentligheden af at have fokus på miljø blev understreget af den rapport, der kom fra FN i forrige uge.
Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der er relevante for de to valgkampe op til europaparlamentsvalget den 26. maj og folketingsvalget den 5. juni.
Klima, energi, infrastruktur og uddannelse er blandt emnerne, når danskerne går til valg i maj og juni.
Budskabet spredte sig som en skovbrand i aviser verden over, og selv ikke de kulørte formiddagsblade behøvede ‘lege’ med overskriften for at gøre den dramatisk: Mennesket udrydder klodens dyr og planter med alarmerende hastighed, lød konklusionen i den 800 sider lange rapport om klodens biodiversitet.
Rapportens styrke er, at den – ligesom IPPC-rapporterne om klima – er underskrevet af 450 forskere og diplomater. Det udgør altså et særdeles solidt fundament for politikere verden over til at komme i sving med at løse problemerne. Men nogen nyhed var der ikke tale om. Ethvert levende menneske, der har fulgt nyhederne de seneste årtier ved godt, at biodiversiteten er i frit fald. Det ved politikerne også godt. Vi kan i flæng nævne Brundtlandt-rapporten i 1987, der advarede om udnyttelsen af naturressourcerne på bekostning af arterne. Vi kan nævne Riokonferencen i 1992 med Rioerklæringen om at sikre en bæredygtig udvikling, samt Biodiversitetskonventionen fra 1993, hvor 196 af verdens lande skrev under.
I Danmark har vi haft Miljø- og Energiministeriets rapport i 1995 med en strategi for biologisk mangfoldighed i Danmark, Wilhjelmudvalgets rapport i 2001 om en rig natur samt regeringens 2004-handlingsplan for biologisk mangfoldighed, Esben Lundes naturpakke i 2016 og Danmarks forpligtelse til FN´s 20 biodiversitetsmål i Achi-aftalen. Forpustet? Det er bare et lille udpluk.
I dag kan vi så – igen – konkludere, at biodiversiteten er nedadgående, og det er vel ikke en overraskelse. En tredjedel af det danske land er opdyrket. Vi huser 12,8 mio. svin og opdrætter cirka 32 mio. om året. Set fra luften er vi et landbrugsland opdelt i små firkanter. Det er et valg, vi – eller rettere: vores politikere – har taget. Og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var også klar i mælet, da han reagerede på FN-rapporten med ordene: »Arterne har det svært, biodiversiteten har det svært, og det er vores skyld som mennesker.«
Havde han været modig, så havde han sagt, at det var vores skyld som politikere. For de danske regeringer har de seneste årtier – og mest tydeligt med Landbrugspakken – vist, at de prioriterer landbruget frem for naturen. Ikke kun i Danmark, men også i udlandet, hvorfra vi årligt importerer træ svarende til et skovareal på størrelse med Fyn og Sjælland tilsammen. Træet er i høj grad nedfaldstræ, som ellers kunne være grobund for et mylder af planter og insekter i skovbunden.
Det bæredygtige råderum, som Gro Harlem Brundtland udtalte sig om tilbage i 1992, er sprængt fuldkommen – også i Danmark. Vi har omdannet Danmark til en ørken af marker og givet dyr og planter små overgødskede oaser at leve i. Den nuværende regering har på ikke gjort det lettere med Landbrugspakken, der har øget udledningen af næringsstoffer og udledningen af ammoniak, som Ingeniøren har dækket på det seneste.
Landbrugspakken blev vedtaget med åbne øjne, og regeringen har gentagne gange været ærlige omkring, at den blev vedtaget for at redde et skrantende landbrug. Da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen så tiltrådte for et år siden, var det med ordene: »Jeg bliver minister for miljø og for fødevarer – i dén rækkefølge«. Men trods gentagne beviser på Landbrugspakkens skadelige effekt på naturen har ministeren ikke handlet.
Den faldende biodiversitet i Danmark er vores skyld – men i modsætning til klimakrisen kan vi faktisk gøre noget ved det nu og her. Det kræver blot, at vi vil. Det kræver, at vi giver naturen en selvstændig værdi, som ikke findes i dag, hvor naturarealer mister deres statstilskud, hvis arealerne ikke har en ‘nytteværdi’. Vi skal finde tilbage til det råderum, Brundtlandrapporten talte om, hvor vi ikke overudnytter landet i grådighedens navn, hvor forskerne definerer råderummet, og politikerne sørger for, at vi kun agerer indenfor dette med brug af nymoderne teknologi. Grænserne skal sættes.
Det starter med de svære og enkle valg: at begrænse landbruget til de bedste marker og dem, som skaber mindst forurening. Det starter med at øge arealet af vild natur og opføre flere naturparker. Det i sig selv er også en – omend lille – klimamæssig fordel, da træer som bekendt binder CO2. Vi behøver ikke flere rapporter om faldende biodiversitet. Vi behøver handling fra politisk side både i EU og i Danmark. Vi kan gøre det i morgen og se markerne springe i vild natur til næste forår. Det er vores valg.
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.
