Laver vi stadig en racerbil?

”Arbejder I stadigvæk på den racerbil?” er der ofte folk, der spørger os om, og ja, det gør vi! Faktisk er det vores målsætning at race rundt på DIS’ parkeringsplads til sommer. (Til dem der ikke kender projektet kan jeg anbefale at man læser om vores projekt i vores første oplæg: DIS1 projektet )

Men for at det skal kunne lade sig gøre, kræver det, at vi får styr på følgende:
• Motor controller (SW+HW)
• Sensor board (SW)
• Battery boxes (Mech+Electrical)
• Battery Management System (Electrical)
Vi har besluttet at lave vores egen motorcontroller, da dem, man kan købe, som matcher vores behov, er alt for dyre i forhold til, hvad det vil koste for os at lave den selv. Derfor er vi i fuld gang med at udvikle vores egen motorcontroller og hardwaren dertil.
Lige nu har vi gang i test af den første MCU (Motor Controlling Unit). Det betyder, at vi tester de boards, vi har udviklet, og finjusterer koden bag. Når udviklingen af denne MCU er færdig, kan vi bestille fire (én til hver motor) og derved blive i stand til at få alle fire hjul til at dreje rundt.
Bagved udviklingen af MCU-softwaren har vi valgt at benytte os af programmeringssproget ”Rust”, som er et programmeringssprog med flere paradigmer, der fokuserer på sikkerhed. Dette er med til at sikre, at koden i MCU’en ikke sender føreren på en ukontrollerbar køretur.
Til at sende signaler til MCU’en har vi udviklet et sensorboard, som opsamler inputs fra de forskellige sensorer, vi har placeret i bilen. Pt. har vi kun monteret sensorer på gas- og bremsepedalerne for at sikre, at vi kan komme i gang og stoppe igen. Sensorboardet er testet til at kunne behandle inputs fra f.eks. ratstammevinkel og g-påvirkning, som bliver sendt op til førerens display.
På den mekaniske side er vi ved at få produceret vores forreste batteripakker, hvori vores batteribanke med celler skal monteres. Vi har valgt at benytte os af alu-sandwich-plader for at holde vægten nede og stivheden oppe. Heri monterer vi så gitre, som vi 3D-printer i brandhæmmende materiale, hvori battericellerne bliver placeret.
De forreste batteripakker bliver luftkølede, hvor køleribberne er placeret under bilen og derved køler battericelleterminalerne via gennemstrømsluften – battericellerne er vendt på hovedet med terminalerne nedad, da de afgiver størstedelen af varmen gennem disse. Dette har vist sig at være den mest optimale metode til afkøling af batterierne ift. vores vægtkrav, da et vandkølet system hertil vil tilføje en del ekstra vægt. Som det kan ses, har vi placeret de to forreste batteripakker under passagersædet i hver side. Designet er lavet, således at skulle der gå noget galt (f.eks. eksplosion), så vil kraften blive styret ud gennem bunden, således at det er sikkert at være passager.

Bagtil er vi i fuld gang med at lægge sidste hånd på designet, og her har vi valgt at samle batterierne til en enhed, hvor terminalerne bliver kølet via en central køleplade. Dette gør, at vi kan beholde et centralt og lavt tyngdepunkt, mens vi benytter os af et simpelt vandkølingssystem. Dette betyder, at vi har en batteribank med 300 celler på hver side af kølepladen.
Herunder ses den bagerste batteripakke:

Vi har endnu ikke indkøbt forbrændingsmotoren, men for at kunne lave vores design af batterikasserne ift. den antagede plads, har vi i CAD-modellen indsat en Hayabusa-motor samt vores generatorer. Det er antagelsesvis en afart af denne motorkonstruktion, vi vil benytte, da der er flere leverandører af tunede versioner på denne platform.

Den sidste store ting, vi mangler, for at kunne trykke speederen i bund, er vores Battery Management System (BMS). Vores BMS-system har vi købt fra den amerikanske producent Ewert Energy Systems, da de kunne levere et gennemtestet automotive specifikt produkt til en fornuftig pris. Vi benytter os af deres Orion BMS 2, som vi er ved at integrere i vores batterisystem samt vores MCU. BMS’en gør os i stand til at overvåge de enkelte celler (temperatur, kapacitet, afladning og opladning). Dette hjælper os med at se, hvor meget strøm vi har at bruge af samt at identificere enkelte døde/døende celler, således at vi kan udskifte dem, før de gør skade på hele batteripakken.

Hvis I har forslag til emner I gerne vil have os til at fortælle om så skriv dem endelig i kommentarfeltet.