LaTeX - hvorfor egentlig bruge andet?
Da jeg gik i gymnasiet, skrev jeg alle større opgaver - såvel i naturvidenskabelige som humanistiske fag - i Microsoft Word. Det fungerede glimrende, og jeg var aldrig utilfreds med layouttet af mine stile, rapporter og større opgaver. Da jeg startede på DTU, regnede jeg også med, at opgaver og rapporter skulle skrives i Word. Jeg var derfor en smule skeptisk, da vi i det allerførste fag i den allerførste forelæsning blev opfordret til at skrive afleveringer i et på det tidspunkt ukendt program/formateringsmiljø kaldet LaTeX. Jeg havde aldrig hørt om det, og den introduktionssession, vi havde få dage efter, hvor vi skulle skrive et første LaTeX-dokument, gjorde ikke min skepsis til skamme; Det virkede som en kompliceret måde at skrive de opgaver, jeg var vant til at skrive på simpel vis i Word.
Baseret på opfordringen fra underviserne kastede vi os dog ud i det og skrev de første universitetsrapporter i LaTeX - og når jeg i dag kigger på de rapporter, må jeg sige, at resultatet ikke ligefrem ser pænt og professionelt ud. Men øvelse gør mester, og hvis jeg selv skal sige det, har mine opgaver og rapporter i dag et seriøst, moderne og professionelt udseende - takket være LaTeX.
For den uindviede kan jeg fortælle, at LaTeX - hvis logo, som det ser ud inden for LaTeX-miljøet, og som jeg naturligvis har lavet i LaTeX, er vist ovenfor - er et formateringsmiljø, hvor man selv skriver opsætningen af dokumentet helt fra bunden. Herefter kompilerer man dokumentet, f.eks. i PDF-format, og der er på den måde to niveauer i LaTeX: Selve dokumentkoden, som minder om programmeringskode, og dokumentet, som er det, eventuelle modtagere får at se. Når man skriver dokumenter i Word, ser man direkte, mens man skriver, hvordan det endelige dokument ser ud - det gør man, som udgangspunkt, ikke i LaTeX. Og dette aspekt er, når man er ny bruger af LaTeX, lidt udfordrende. Men i takt med at man får mere erfaring med brugen af LaTeX, bliver det nemmere at kigge på LaTeX-koden og derigennem "se" dokumentet samt at spotte fejl i koden. Ligeledes indser man, at LaTeX er markant bedre til at håndtere større dokumenter, som indeholder en blanding af tekst, ligninger, figurer og tabeller, end Word - som ud fra mine sparsomme erfaringer for ofte tvinges i knæ ved sådanne udfordringer. Ligeledes strømlines layouttet af dokumenter væsentlig nemmere i LaTeX end i Word, og LaTeX har en veludbygget krydsreferencefunktionalitet, som gør, at interne referencer i et dokument håndteres konsistent og effektivt. Nedenfor er vist et par sider fra et af mine seneste LaTeX-dokumenter. Opløsningen er ikke fantastisk, men det kan forhåbentlig give en idé om resultatet af et dokument skrevet i LaTeX. Figurerne er i øvrigt lavet med LaTeX-tegneværktøjet TikZ.
Jeg kunne fortsætte med at opremse alle de grunde, jeg ser til, at man får et bedre og pænere dokument ved at skrive det i LaTeX - men vil stoppe her og blot spørge: LaTeX - hvorfor egentlig bruge andet?
- emailE-mail
- linkKopier link
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
...Ja, diskussionen kører - åbenbart - endnu; Det er et varmt emne, som de fleste har en stærk mening om.
Jeg har netop i dag afleveret mit kandidatspeciale, som jeg, needless to say, har skrevet i LaTeX (med memoir-klassen). Og jeg værdsætter den måde LaTeX fuldstændig problemfrit har behandlet utallige ligninger, krydshenvisninger, figurer (såvel eksternt inkluderede som interne lavet med TikZ), referenceliste (BibTeX) og meget andet, på tværs af mange underfiler. Alt dette har den kompileret og håndteret, som jeg har haft behov for løbende.
Og nej, jeg er ikke up-to-date med Word, men jeg vil på trods af dette helt og holdent prise mig lykkelig for, at jeg ikke skulle have Word til at håndtere alt ovenstående.
Se i øvrigt den nederste af graferne i nedenstående indlæg; Den slår hovedet på sømmet (selvom LaTeX, når man er i gang med det, lige så godt kan bruges til alle typer af dokumenter, også de simple)
Kan du forklare denne interessante arbejdsgang lidt nærmere?
Det er så ikke LaTeX jeg bruger, men det kunne sagtens være brugt her til.
Dokumentcompileren hedder MakeDocPro og outputter HTML.
Programmet er skrevet i REBOL, og jeg bruger REBOL i hele pipelinen fra build systemet, til selve programmet, til dokumentation og til deployment.
Programmet kan selv tage screenshots af sine egne menuer og vinduer og gemme disse ud som PNG billeder.
Nogle af disse screenshots skal så efterfølgende beskæres, tegnes tale-bobler og rammer oven på, og det har jeg så skrevet en lille separat editor til, som danner et script, pr. billede, som bruger REBOL's grafik-engine til at tegne disse elementer oven på.
Når dokumentet compileres, tages alle PNG billederne og køres gennem scriptet og der bygges et nyt sæt PNG billeder, som der så linkes til i det færdige HTML dokument.
Alle billeder er organiseret i input og output directories og er ydermere grupperet i, om de kommer fra programmets automatiske screenshot funktion eller en anden kilde, f.eks. et diagram-tegneprogram.
Dokumentcompileren fylder 67 kb og tegne-editoren fylder 31 kb, og dokumentcompileren kan belejligt kaldes fra de fleste tekst-editorer via en hotkey og compilere et dokument på omkring 3-5 sekunder, inkl. alle billeder.
Hvis programmet ændrer sig, tager jeg et nyt sæt screenshots og re-compilerer dokumentet.
Jeg har ikke lagt selve programmets proces med at tage screenshots ind i compileringen. Det tager for lang tid at recompilere, hvis jeg bare skal rette noget tekst til, der sker generelt for få ændringer i programmet til det kan betale sig, og det passer ikke ind i build processen, men det kunne godt lade sig gøre, hvis jeg ville.
I stedet for bruger jeg et build system og dermed programmets build proces og build flag til at indføre eller udelade bestemte elementer fra dokumentet, f.eks. referencer til et andet dokument, som kun bestemte kunder, der betaler lidt ekstra, må få adgang til.
Det kan jeg, fordi dokumentcompileren kan acceptere kommando-linje argumenter, med hvilken som helst information som senderen ønsker at sende, og jeg kan f.eks. sende information fra programlicenserne ind i brugermanualen, for at gøre den personlig, men det har der ind til videre ikke været behov for endnu.
Når der så skal buildes til 5 personer, kan jeg vælge 5 licenser fra en liste, trykke på en knap, og så bliver programme buildet, dokumentationen compileret med de nødvendige forskelle pr. licens, det hele pakket og uploadet til en webserver og en mail sendt til kunden.
Alt i alt er der hverken behov for store, flotte databaser eller dyre office pakker, bare scripts og tekstfiler, og det hele kan køres fra en 15 år gammel PC, hvis man vil, fordi der ikke er krav til at køre store office programmer eller tunge databaser i baggrunden.
Jeg foretrækker at bruge REBOL over hele linjen til dette, fordi jeg kan køre dokumentcompileren under Windows, Linux og OSX uden ændringer, men LaTeX kan i princippet passes ind i enhver pipeline på samme måde.
Jeg bruger f.eks. en dokumentcompiler til at automatisk generere omkring 100 screenshots af et program til en brugermanual, så jeg er fri for at tage dem manuelt, når programmet ændrer sig.
Kan du forklare denne interessante arbejdsgang lidt nærmere?
Dermed sagt, <em>er</em> det mere intuitivt med peg og klik, når man skal skrive dokumenter på under 3 sider, som skal bruges her og nu en enkelt gang, men over dette, har man større produktivitet ud af at bruge en dokumentcompiler, som LaTeX.
En væsentlig del af disse korte dokumenter bliver vedhæftet en iøvrigt indholdsløs email, men kunne ligeså godt være skrevet direkte i email-klienten.
Hvis man bruger argumenter som "Man får automatisk indholdfortegnelse i LaTeX", så er det simpelthen for lang tid siden man har brugt Word!
Nu kan LaTeX (og stort set alle andre dokumentcompilere) automatisere ting, som man kan kaste en hvid pind efter med Word, så det er ikke et godt argument for at bruge Word.
Jeg bruger f.eks. en dokumentcompiler til at automatisk generere omkring 100 screenshots af et program til en brugermanual, så jeg er fri for at tage dem manuelt, når programmet ændrer sig. Den slags er helt umuligt i Word, og jeg sparer hele arbejdsdage på den proces.
Udviklingen af Word går massivt på at stable noget ovenpå Word's monolitiske struktur med stigende systemkrav til følge. Det går der mange udviklere på, der får løjerlige opgaver, som at få Word til at starte hurtigere, eller sidde og planlægge denne versions bagudkompatibilitetsbehov, ting der ikke burde være til diskussion, havde Word været baseret i en simpel og tidløs dokumentcompiler.
Det er ikke features, der giver dig bedre dokumenter, men ændringer der skal tilpasse den enorme kodebase til nye CPU platforme (bliver der en ARM version?), eller eksperimenter med nye brugerflader, som fører til tidskrævende ekstrakurser for sekretærer og brevskrivere over hele verden.
Dermed sagt, er det mere intuitivt med peg og klik, når man skal skrive dokumenter på under 3 sider, som skal bruges her og nu en enkelt gang, men over dette, har man større produktivitet ud af at bruge en dokumentcompiler, som LaTeX.
Men hvis man skulle have tekstbehandling, hvorfor kunne det så ikke bare se sådan ud:
Der synes stadig at være lidt liv i denne diskussion...
Alt det her snak om LaTeX...</p>
<p>På de fremragende DSE-messer. har håbefulde studerende ofte spurgt mig, om vi så bruger LaTeX til at skrive vores rapporter? Og nej, hvad tror I selv... Jeg har faktisk ikke tid at hakke rundt i sådan noget akademisk fikumdik, og mine mindre IT-litterate kolleger har da slet ikke!</p>
<p>Til gengæld har vi brugt Word så meget, atvi faktisk godt kan finde ud af at få skidtet til at makke ret - Og hvis det ikke makker ret, så skriver vi i Excel! ;-)
Inden du nu går helt i selvsving over hvor meget bedre din metode er, og som reaktion på din generalisering af din egenerfaring til hele arbejdsmarkedet, vil jeg nævne at vi på min arbejdsplads skriver vores formelfyldte manualer med LaTeX. Enkelte vælger Open Office eller Word til plancher og præsentationer.
Jeg kan stadig læse mine over 20 år gamle DTU-rapporter, som jeg skrev i LaTex, med een enkelt undtagelse. Een rapport skrev jeg nemlig med en studerende, som syntes at Word var bedre, så jeg tænkte, "OK, lad os se på det". Det er mange år siden at jeg kunne få software, der kunne åbne den fil. Men en papirkopi har jeg da liggende et sted.
</p>
<p>... men hvorfor ikke bare bruge Word hvor det virker fra starten. Når folk ikke kan lide Word er det som regel fordi den sidste version af Word de prøvede var Word 2000. Der sker meget på 12 år i softwareudviklingen, med mindre det er LaTeX udviklingen.</p>
<p>
Word er da stort set ubrugeligt kryptisk og der er stor forskel paa forskellige versioner. Hvis ikke jeg havde kunnet faa hjaelp af gode kolleger til stort set hvad som helst havde jeg da aldrig faaet skrevet en linie.
Word virker bestemt ikke fra starten. Hvis du uden at have brugt programmet foer starter med en blank side vil det tage dig dage at faa kapitler, overskrifter og lignende til at virke.
Hvis du paa tre timer kan saette en skabelon op i Word er det fordi du har brugt programmet ofte foer og ved hvordan man goer. Det er bestemt ikke simpelt. Hvis man er fortrolig med LaTex kan man snildt goere det paa mindre end tre timer og normalt kan du raat starte med skabelonen fra det sidste dokument du skrev.
Der er ikke noget underligt i at programmer man kender godt opfattes som lette at bruge og gode for produktiviteten.
Jeg har selv brugt LaTeX i 9 ud af 10 rapporter på AAU og i min ph.d. afhandling. Jeg vil på ingen måde anbefale LaTeX til folk som ikke kender det. Indlæringskurven er simpelthen så stejl at man selv efter mange års brug kan bruge en dag på at fixe problemer med opsætningen af layout. Grunden til at så mange roser LaTeX i dette forum er fordi at det kan vi (ingeniører) godt lide at sidde og nørkle med. Man har god tid på uni og når det så er fixet, så virker det bare.
... men hvorfor ikke bare bruge Word hvor det virker fra starten. Når folk ikke kan lide Word er det som regel fordi den sidste version af Word de prøvede var Word 2000. Der sker meget på 12 år i softwareudviklingen, med mindre det er LaTeX udviklingen.
Der er alt for meget fokus på programmet og koden og alt for lidt fokus på indholdet af teksten. Brug 3 timer på at lave en god skabelon i Word, som ikke bruger Times New Roman (den skrifttype hader vi da alle sammen, og det er også lang tid siden den har været standard i Word) og hvor alt er automatisk sat op.
Hvis man bruger argumenter som "Man får automatisk indholdfortegnelse i LaTeX", så er det simpelthen for lang tid siden man har brugt Word! Siden Word 2000 har man også kunne sætte et stort dokument sammen af referencer til mindre afsnit og arbejde på dem hver i sær (http://www.howtogeek.com/73960/create-a-master-document-in-word-2010-from-multiple-documents/)
Sorry, men det er min mening.
Måske er LaTeX nok opfundet for (lidt) længe siden, men det er bestemt et sprog, der sker en masse udvikling til. LaTex 3 er på vej (det går ikke super stærkt, men det kommer, og features bliver løbende gjort tilgængelige i div. pakker). Moderne TeX-engines som LuaTeX og XeTeX muliggør brug af systemfonte, unicode tekst, scripting i dokumenter osv. med LuaLaTeX eller XeLaTeX ovenpå. Forholdsvist nylige tilføjelser som TiKZ (vektorgrafik) og Biblatex/Biber (en genial og kærkommen erstatning for BibTeX) gør også LaTeX endnu mere fremragende at arbejde med. Endelig gør moderne distributioner som MikTeX og Texlive det til en leg at konfigurere og opdatere ens LaTeX-system.
P.S. Hvis man ellers lader være at stille spørgsmål, man kunne have googlet svaret til på 5 sekunder, er dette et fremragende forum til at få hjælp til TeX, LaTeX og venner: http://tex.stackexchange.com/
Jeg foretrækker WYSIWYG til hver en tid, og det ganske uanset hvad programmet hedder.</p>
<p>Jeg selv har i sin tid lavet elektroniske blanketter som så kunne udfyldes i et primitivt tekstbehandlingsprogram - vistnok lavet af KMD.</p>
<p>Brugerne kunne altså udfylde det elektroniske dokument, men de kunne ikke umiddelbart se hvordan det blev udskrevet.</p>
<p>Jeg forsøgte at "indbygge" vejleninger der kunne hjælpe, men noget biks det var det.</p>
<p>Derfor foretrækker jeg WYSIWYG (What YOU SEE IS WHAT YOU GET)
Jeg er selv stor fan af LaTeX og kunne ikke finde på et bruge andet, med mindre nogen tvinger mig til at levere et par PowerPoint-slides til deres præsentation.
Jeg synes selv, det værste ved WYSIWYG-editorer er, at man også får det, man ikke ser. Mange formateringsdetaljer er i f.eks. Word gemt langt nede i mange lag af menuer og "wizards", så det er helt uoverskueligt at ændre konsistent gennem et bare moderat stort dokument. I et sprog som LaTeX ser man det hele og kan let overskue, hvordan tingene er formateret. Div. genveje til at gøre ting nemt er bare et spørgsmål om valg af editor. Selv er jeg vild med Emacs og synes, at man kan alt med det.
På min arbejdsplads (Vestas) er vi for nylig på foranledning af vores studentermedhjælper begyndt at generere rapporter ved brug af LaTex. Det gøres gennem et stykke internt udviklet software (C#/.NET), som kører på brugernes PC'ere og hvor en masse data er gemt lokalt i en DB.
Vores største hurdle fra starten var, at LaTex DLL'erne fyldte al for meget til at vi kunne forsvare at distribuere dem ud til alle brugernes PC'er. Det fik studentermedhjælperen til at sætte sig ned og identificere præcis hvilke dele af hele LaTex pakken der skulle bruges - og endte op med under 30MB ud af ca. 400MB.
Vi (vores stud. medhjælper :-) ) kan skrive LaTex koden som en tekst fil direkte i C#. LaTex og vores preamble sørger for et langt bedre layout, indholdsfortegnelse, ALT. Vi kan selv fuldstændig definere hvordan tabeller skal se ud. U name it. Vores oplevelse indtil videre er i hvert fald, at LaTex overgår de rapportgenererings tools vi hidtil har brugt.
Så jo, LaTex bruges også på arbejdsmarkedet og er faktisk meget nemmere at gå til end man skulle tro. Især for folk med lidt kendskab til programmering!
Donald Knuth har sagt at TeX er stabilt og at der kun vil blive lavet fejlrettelser - altså ingen udvidelser. Skriver du en opgave i dag til TeX, vil den om 50 år stadig kunne kompiles til et meningsfyldt produkt. Bruger du en anden løsning, er dette ikke sikkert. Har din opgave tyngde, relevans, og byder den på indhold der er relevant om mere end 10 år bruger du TeX - Donald Knuth er i samme båd med sit projekt The Art of Computer Programming.
UTF-8 og Markdown ville være behagelige inspirationskilder til en evt. TeX efterkommer. Markdown/LaTeX og Git er p.t. en af mine yndlings værktøjskombinationer.
Nice side, tak for link.
Man kan jo undre sig over at man i Word først for nyligt har fået ligaturer. Men omvendt, almindelige mennesker ved ikke hvad det er.
Jeg kan ret godt lide side 4 i microtype manualen, hvor man kan skifte mellem at se en tekst sat almindelig, +protrusion (aner ikke hvad det hedder på dansk) og +Expansion. Det er utroligt så mange orddelinger man kan slippe af med med den pakke. (den pakke manual har iøvrigt et med meget pænt design).
Her er hovedgrunden i een sætning:
LaTeX kan ting som WYSIWYG programmer ikke kommer i nærheden af på nogen måde overhovedet.
Et simpelt eksempel er layout af sider. LaTeX laver offline siderendering og kan dermed sætte siden som den ønsker (Der benyttes blandt andet en dijkstra shortest path algoritme til at mindske hvor ustabil din højremargin er). De fleste wysiwyg-programmer er her nødt til at være mere konservative af den simple grund at brugeroplevelsen ved at skrive ellers ville være elendig og at de layout linjebaseret.
I samme boldgade: Kerning, ligaturer, mikrotypografi, etc er alle ting som LaTeX gør ordentligt og der er ikke noget andet som er lige så godt. Tag f.eks. et kig på Dario Taraborellis side, "The beauty of LaTeX",
http://nitens.org/taraborelli/latex
Og ja, det betyder altså noget hvis man vil have et dokument ordentligt typesat.
Om man så kan lide inputformatet eller ej er mindre væsentligt. Det laver sådan set bare bedre output.
Jeg har faktisk ikke tid at hakke rundt i sådan noget akademisk fikumdik, og mine mindre IT-litterate kolleger har da slet ikke!
Jeg forstår det faktisk godt - min mormor nægtede også at bruge betalingskort men foretrak kontanter, selvom det krævede et par ekstra ture i banken. Et endnu bedre eksempel er måske at jeg stadig kører Windows hjemme selv om jeg forbander det hver gang "Windows rot'en" sætter ind.
På samme måde er WYSIWYG'erne (Word, m.fl.) - som kontanter og Windows - nemmere at lære at bruge, selv om markup-sprogene (LaTeX, html, m.m.) - som Dankort og Linux - er meget lettere at bruge når man har lært det.
LaTeX-supportgruppen på DTU afholder hvert semester kurser, både for begyndere og øvede. De skriver, at det er gratis, og de skriver ikke, at det kun er for DTU-studerende, så jeg gør lidt reklame for det her:
Alt det her snak om LaTeX...
På de fremragende DSE-messer. har håbefulde studerende ofte spurgt mig, om vi så bruger LaTeX til at skrive vores rapporter? Og nej, hvad tror I selv... Jeg har faktisk ikke tid at hakke rundt i sådan noget akademisk fikumdik, og mine mindre IT-litterate kolleger har da slet ikke!
Til gengæld har vi brugt Word så meget, atvi faktisk godt kan finde ud af at få skidtet til at makke ret - Og hvis det ikke makker ret, så skriver vi i Excel! ;-)
Jeg skriver ofte i latex. Jeg finder en del problemer:</p>
<ol><li>Latex er ikke nem at placere få grafiske elementer på en side. Wrapfig og minipage kan hjælpe en del af vejen. Men skal man konstruere slides med pile der går til punkter i grafiske objekter er det vist meget svært (har opgivet).
De fleste der har problemer med den slags er folk der ikke kan finde ud af at bruge floats. Wrappede figurer vil jeg nok slet ikke anbefale, så ville jeg hellere designe dokumentet andeledes, f.eks. med store marginer således at mindre figurer kan så i marginen.
Pilene er nemme med beamer og tikz, googl 'tikz examples', der er mindst et eksempel
2) Der er problemer med sikkerheden i Latex. Man kan konstruere makrovirussen med \write. Jeg har skrevet om det på min blog <a href="http://fnielsen.posterous.com/latex-and-bibtex-are-insecure">http://fni…; Se også det linkede Checkoway-paper som skriver i detajler om problemet. Det betyder at man ikke bare blindt må compile en .tex fil.
BibTeX problemet er lidt sjovt, men problemet med LaTeX der kunne skrive underlige steder har aldrig eksisteret i TeX Live (som er den jeg anbefaler) og var rettet i MikTeX ca. en uge efter paperet blev kendt.
3) Markup i latex er knap så ren som man se i nyere letvægtssprog som wiki-agtige sprog og Markdown.
Det er som man tager det. Syntaksen er jo over 30år gammel
4) Latex kan skrives i UTF-8, men den har ikke hel god og gennemført internationalisering. I øjeblikket sider jeg med et dansk indeks-genereringsproblem: makeindex og texindy kan jeg ikke få til at sortere korrekt på dansk.
makeindex kan ikke. TeXindy har jeg ikke de store problemer med
texindy -L danish
har du konkrete eksempler?
5) De dybere dele af latex/tex som det bruges i style-filer er græsk, værre end perl og måske næsten så gal som sendmail konfigurationsfiler. Det er muligt man skal igennem et universitetskursus for at forstå hvad "\sfcode`.@m} " betyder.
Pjat, det kan blive meget værre. Nogle af de tricks der skal til for at vildlede parseren for at kunne lave meget specielle ting i tabeller, ser meget værre ud.
De meget små detaljer i TeX/LaTeX er der ikke mange i verden der forstår.
Jeg forstår heller ikke den kode og har heller ikke brug for det.
Jeg har prøvet at lege med en hjemmeside til ingeniørerne i Aarhus, den er stadig under opbygning ...
Spændende - held og lykke!
Måske kunne det være en god idé at slå pjalterne sammen med nogle af gutterne fra IMF på AU? Der sidder nogle pænt kompetente LaTeX-folk deroppe, eksempelvist Daleif og Rasmus Vilemoes. Tjek evt. http://imf.au.dk/system/latex/ eller http://home.imf.au.dk/burner/texogmeta.xhtml eller http://www.ctan.org/tex-archive/info/latex-samples/MemoirChapStyles
Jeg skriver ofte i latex. Jeg finder en del problemer:
Latex er ikke nem at placere få grafiske elementer på en side. Wrapfig og minipage kan hjælpe en del af vejen. Men skal man konstruere slides med pile der går til punkter i grafiske objekter er det vist meget svært (har opgivet).
Der er problemer med sikkerheden i Latex. Man kan konstruere makrovirussen med \write. Jeg har skrevet om det på min blog http://fnielsen.posterous.com/latex-and-bibtex-are-insecure Se også det linkede Checkoway-paper som skriver i detajler om problemet. Det betyder at man ikke bare blindt må compile en .tex fil.
Markup i latex er knap så ren som man se i nyere letvægtssprog som wiki-agtige sprog og Markdown.
Latex kan skrives i UTF-8, men den har ikke hel god og gennemført internationalisering. I øjeblikket sider jeg med et dansk indeks-genereringsproblem: makeindex og texindy kan jeg ikke få til at sortere korrekt på dansk.
De dybere dele af latex/tex som det bruges i style-filer er græsk, værre end perl og måske næsten så gal som sendmail konfigurationsfiler. Det er muligt man skal igennem et universitetskursus for at forstå hvad "\sfcode`.@m} " betyder.
Som Maskin-ingeniørstuderende ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, var det også med skræk i livet jeg opdagede, at word blev betragtet som det bedste valg til rapport skrivning. Jeg ser mange(!) fordele ved LaTeX til lige netop de type opgaver som vi skal skrive. Men da der i undervisningen ikke er blevet brugt begrebet "aflevering" endnu, har der heller ikke været nogen mulighed for de andre studerende til at lege med LaTeX i simplere sammenhænge.
Jeg har prøvet at lege med en hjemmeside til ingeniørerne i Aarhus, den er stadig under opbygning, men hvis der er nogen kommentarer/forslag så modtager jeg dem gerne. Der vil også komme et "LaTeX For Øvede"-punkt senerehttp://iha.cnwiki.dk/latex/
I den danske folkeskole er intentionen at eleverne skal bruge mere it i undervisningen og til eksamen (ups afgangsprøven, der er ikke eksamen i folkeskolen). Blandt andet i matematik dukker dette stigende krav op, og noget af det som der benyttes er dynamiske geometri programmer. I særdeleshed GeoGebra, da det har en for kommunerne tilfredsstillende pris (gratis). Det er muligt at tilføje tekst til sin tegning, og hvis det så skal se nogenlunde rigtigt ud, så skal formlen skrives som i LaTeX
Jeg kender til flere ph.d.-studerende udenfor naturvidenskab som er skiftet til LaTeX netop fordi referencer og citeringer er noget bøvl i Word.
Jeg synes nu det fungerer udmærket med refference manager, som jo oven i købet fungerer som en database over ens refferencer.
men ud over til PhD-afhandlingen er værktøjet nok noget overkill.
Glem nu ikke Aalborg Universitet. Kun vores 1. semester ender i rapport på under 100 sider :-) Har aldrig hørt om nogen på "de rigtige" ingeniør studier som skrev i Word.
Papers er heller ikke rapporter på ret mange sider, og er endda ofte udsat for en voldsom komprimering (sætninger på 3-4 linier er normalt). Men de store rapporter, som disse papers stammer fra, er efterhånden overvejende skrevet i LaTeX. Så det er langtfra kun PhD afhandlinger som er bygget i LaTeX.
Folk herinde glemmer, at et dokument ikke nødvendigvis er en 100 siders teknisk rapport.
Dit indlæg har er en rigtig god pointe og kommentar, men ikke engang indenfor tekniske "rapporter" er det nødvendigt at kunne eller ville LaTeX. De fleste HI journals vil alligevel have papers submitted som .doc, heriblandt Science og Nature. Ved manuskriptforfatning finder man ud af, at dokumentreviewing er noget lettere i word's 1 trins raket. Ingen tvivl om at LaTeX er godt, men ud over til PhD-afhandlingen er værktøjet nok noget overkill.
Jeg blev også opfordret til at bruge latex som studerende og baksede med det et enkelt semester.
Skønne spildte kræfter, men alligevel lærerigt.</p>
<p>Lige siden har jeg altid insisteret på et rimeligt forhold mellem
A: Brugervenlighed / oplæringstid
og B: Kompleksiteten af den opgave som programmet løser</p>
<p>PhD afhandlingen blev skrevet i word udvidet med refference manager.
Jeg kender til flere ph.d.-studerende udenfor naturvidenskab som er skiftet til LaTeX netop fordi referencer og citeringer er noget bøvl i Word.
>>Er der en (nem) måde i Word til at kunne indsætte mellemrum som er mindre end et almindeligt tryk på mellemrumstasten?</p>
<p>Ja det kan du godt. Marker området, højreklik. Vælg font. Vælg fanebladet avanceret. Vælg Spacing "condensed" by "x" pixel. Hvis du skal træde på en ligtorn i Word, så er der den manglende mulighed for at "middle aligne" i tabeller.
Det er jo ikke 'nemt'.
Spørgsmålet stammer fra en diskussion jeg havde med en forlagsmand omkring luften mellem værdier og den tilhørende forkortede enhed. Han mente at der skulle være ordmellemrum, f.eks. 10 km (naturligvis med non-breakable-space), jeg mener at den skal være mindre (det mener SI også). Vi konkluderede grunden til at man i f.eks. word anbefaler ordmellemrum, er at Word ikke på en nem måde kan indsætte bedre mellemrum. Her er LaTeX brugere glade for f.eks. siunitx-pakken. Dog måtte jeg efter diskussionen skrive et afsnit om i min bog; er enheden skrevet ud uforkortet, så skal der være normalt ordmellemrum.
Jeg blev også opfordret til at bruge latex som studerende og baksede med det et enkelt semester. Skønne spildte kræfter, men alligevel lærerigt.
Lige siden har jeg altid insisteret på et rimeligt forhold mellem A: Brugervenlighed / oplæringstid og B: Kompleksiteten af den opgave som programmet løser
PhD afhandlingen blev skrevet i word udvidet med refference manager.
Er der en (nem) måde i Word til at kunne indsætte mellemrum som er mindre end et almindeligt tryk på mellemrumstasten?
Ja det kan du godt. Marker området, højreklik. Vælg font. Vælg fanebladet avanceret. Vælg Spacing "condensed" by "x" pixel. Hvis du skal træde på en ligtorn i Word, så er der den manglende mulighed for at "middle aligne" i tabeller.
indlægget er redigeret, da ing.dk spiste halvdelen af kommentaren
Helt enig.
Man kan nemt komme til at spilde en masse tid med at lege med udseendet. Jeg plejer at anbefale vore studerende at de skal bruge tiden på at skrive, og skrive på en god måde (så det er nemmere at justere tingene bagefter) og så justere på tingene når de er færdige med at skrive. Hvis de ikke helt selv har overblikket til at kunne justere udseendet på den måde de ønsker, så er de altid velkommen til at kigge forbi mit kontor.
Et spørgsmål til Word brugere: Er der en (nem) måde i Word til at kunne indsætte mellemrum som er mindre end et almindeligt tryk på mellemrumstasten?
Folk herinde glemmer, at et dokument ikke nødvendigvis er en 100 siders teknisk rapport. De fleste dokumenter er fødselsdagssange, taler, købs-betingelser osv. hvor det er komplet tåbeligt at følge LaTeX' indlejrede opsætning.
Ang. tekniske rapporter er der også hér tilfælde hvor LaTeX kun er en byrde; her tænker jeg især på de mere design-prægede studier hvor fancy opsætning af afleveringer er en del af deres studie (selvom de er tekniske).
LaTeX er ikke universalværktøjet som kan løse alle tekstbehandlings-problemer. Selvfølgelig kan man opnå ethvert type layout gennem ticz el. lign. - men så kan man bruge timer på et dokument der kun skulle tage minutter. Derudover har LaTeX en ret voldsom oplæringstid, som med god grund skræmmer de fleste væk.
Alligevel bruger jeg selv LaTeX til stort set alt (selv ønskesedler), men vil ikke anbefale det til folk, som ikke skriver tekniske rapporter.
Derfor foretrækker jeg WYSIWYG (What YOU SEE IS WHAT YOU GET)
Problemet med WYSIWYG tekstbehandlere er, at folk ikke har nogen fornemmelse for dokumentets interne struktur, og det kommer meget af muligheden for at påvirke tekstformatteringen uden hensyntagen til dokumentstruktur til automatisering af generering af f.eks. indholdsfortegnelse, til søgning eller referencer.
Derfor er utroligt mange Word dokumenter noget strukturmæssigt ragelse, fordi folk laver en overskrift ved at:
- markere teksten
- sætte teksten som fed
- øge tekststørrelsen 3 punkter (fordi det var pænest lige her og nu)
Hermed har Word ikke en chance for at forstå, at der er tale om en overskrift, selvom det er en bedragerisk intuitiv måde at arbejde på. Skriver man et dokument på mere end 2-3 sider på den måde, beder man selv om problemerne.
Man skal som bruger lære at gøre brug af typografier, hvor man i stedet markerer teksten og sætter den til at være "Overskrift". Hvis man er utilfreds med "Overskrift"'s udseende, ændrer man typografien, som er en separat arbejdsproces i forhold til at arbejde med selve teksten. Så er vi halvvejs ovre i LaTeX konceptet, hvor tekst og formattering er to helt separate ting, og så løftes dokumentet op på et nyt niveau.
Personligt så jeg gerne at direkte sætning af tekstformattering på teksten burde rives ud af tekstbehandlingsprogrammerne, så alles dokumenter blev bedre struktureret gennem typografier, for det er noget rigtigt rodeværk, man får i indbakken indimellem.
Som nævnt, er WYSIWYG for begyndere.
Ja hvorfor bruger vi ikke alle LaTe?. Jeg var også stor tilhænger af det i studietiden og umiddelbart efter. Både store opgaver, artikler mm. Men LaTex er ikke udbredt, så når du sidder på en arbejdsplads og man skal dele dokumenter (og det gør man meget), så nytter det ikke noget. Når alle andre losser Worddokumenter ind i kvalitetssystemer m.m. så giver det sig selv, at det gør man også. Og for de fleste tager det også længere tid at sidde og nusse med at formlerne bliver smukke - og den tid har man ikke.
Mit mål er ikke at overbevise alle i hele verden om, at de skal bruge LaTeX - det ved jeg udmærket er umuligt. Og jeg er fuldt bevidst om, at mange mennesker aldrig har hørt om og aldrig vil høre om, at der rent faktisk findes andre måder at skrive dokumenter end i Word. Det er de samme mennesker, som tror, at Windows er synonym for styresystem. Men det er, fra mit perspektiv, ikke en grund til at give op og lade sig nøjes med, hvad Word kan tilbyde.
Når man er i gang med LaTeX, kræver det ikke længere "...tid at sidde og nusse med at formlerne bliver smukke", så den myte, at LaTeX er omstændeligt og tidskrævende, kan jeg for min del sagtens skyde ned.
Så glem det og brug dine kræfter på at undre sig over noget, som er det værd:) LaTex er fedt - og med næsten 100 % sandsynlighed skal du aldrig bruge det, når du forlader DTU. Så nyd det, så længe du kan rode med det.
Jeg føler ikke, at jeg bruger mine kræfter unødvendigt ved at bruge LaTeX - tværtimod. Hver gang jeg åbner tekstbehandling og går i gang med at skrive et dokument deri, føler jeg, at jeg spilder min tid - så jeg ser med skræk frem imod den dag, hvor jeg bliver tvunget tilbage til at bruge dette, fordi samarbejdspartnere ikke er LaTeX-kompatible:-)
</p>
<p>[quote]
Når jeg taster cmd+E (Mac), indsættes hos mig:</p>
<p>\begin{environment-name}</p>
<p>\end{environment-name}</p>
<p>hvor "environment-name" er markeret - dvs. når jeg herefter skriver, f.eks. align, overskrives dette, både i "\begin{...}" og i "\end{...}". Og dette og andre tastaturgenveje kan indstilles i TexmakerX. Er det, hvad du mener mangler?
De gange jeg har testet den feature har den været ret ustabil, f.eks. ikke reageret i \end-delen når man ændrede i navnet.
[/quote]
Det virker fuldstændig uden problemer i TexmakerX hos mig - måske er det et problem i Texmaker, men det er ikke den editor, jeg snakker om.
[quote]
Din bog er god, og jeg bruger den ofte som reference - specielt i forhold til brugen af memoir-klassen. Så jeg har kun positive ting at sige om bogen. Men der er sommetider specialiserede features/pakker, som jeg skal bruge, og som ikke er beskrevet i bogen - hvortil jeg så (næsten altid med succes) anvender Google og min kritiske sans:-)
Man vil aldrig være i stand til at at skrive en samlet manual som dækker alt. Der må man så gøre folk opmærksom på at løsninger eksisterer og at de lige selv må undersøge dem. [/quote]
Men det er netop min pointe; At man ikke kan skrive en udtømmende manual, og at man derfor - før eller siden - får brug for at søge information på nettet. Og det synes jeg fungerer glimrende.
Forresten, kan de seneste Word versioner faktisk lave PDF-filer med klikbare hyperlinks? Word kan, men har endnu ikke set en konvertering fra Word tilDF som bevarede disse.
Det har jeg nu aldrig haft problemer med. Filen herunder er lavet med CutePDF Writer.http://dl.dropbox.com/u/3520086/hypertest.pdf
Jeg vil kun i nødstilfælde anbefale WYSIWYG til LaTeX, da man er begrænset til det interface som programmørerne bag editoren har stillet tilrådighed. Når man begynder at lave lidt mere avancerede ting så kommer man til selv at indsætte noget kode, og så opdager mange at det er langt mere effektivt at skrive tingene selv.
Men man skal også huske at LaTeX er ikke for alle. Mange vil have glæde af det, men det er ikke for alle. Selv om jeg har lavet en LaTeX version af min arbejdsplads' brevpapir, så er den jo kun relevant for de brugere som allerede anvender LaTeX. At LaTeX versionen kan meget mere, er så en anden sag.
Forresten, kan de seneste Word versioner faktisk lave PDF-filer med klikbare hyperlinks? Word kan, men har endnu ikke set en konvertering fra Word tilDF som bevarede disse.
LaTeX: brug hyperref pakken, så virker det bare ;-)
Hvad mener du med interface til labels? Altså om labels fra fil A vises i listen, når du er i gang med at indtaste en label i fil B?
Netop. TeXMaker gør nemlig ikke dette pt, ved ikke om TeXstudio = TeXMakerX gør
Når jeg taster cmd+E (Mac), indsættes hos mig:</p>
<p>\begin{environment-name}</p>
<p>\end{environment-name}</p>
<p>hvor "environment-name" er markeret - dvs. når jeg herefter skriver, f.eks. align, overskrives dette, både i "\begin{...}" og i "\end{...}". Og dette og andre tastaturgenveje kan indstilles i TexmakerX. Er det, hvad du mener mangler?
De gange jeg har testet den feature har den været ret ustabil, f.eks. ikke reageret i \end-delen når man ændrede i navnet.
Din bog er god, og jeg bruger den ofte som reference - specielt i forhold til brugen af memoir-klassen. Så jeg har kun positive ting at sige om bogen. Men der er sommetider specialiserede features/pakker, som jeg skal bruge, og som ikke er beskrevet i bogen - hvortil jeg så (næsten altid med succes) anvender Google og min kritiske sans:-)
Man vil aldrig være i stand til at at skrive en samlet manual som dækker alt. Der må man så gøre folk opmærksom på at løsninger eksisterer og at de lige selv må undersøge dem.
WYSIWYG er desværre lidt en myte, i mange tilflælde er det man ser på skærmen ikke helt det samme som det man får på print.
Jeg foretrækker WYSIWYG til hver en tid, og det ganske uanset hvad programmet hedder.</p>
<p>Jeg selv har i sin tid lavet elektroniske blanketter som så kunne udfyldes i et primitivt tekstbehandlingsprogram - vistnok lavet af KMD.</p>
<p>Brugerne kunne altså udfylde det elektroniske dokument, men de kunne ikke umiddelbart se hvordan det blev udskrevet.</p>
<p>Jeg forsøgte at "indbygge" vejleninger der kunne hjælpe, men noget biks det var det.</p>
<p>Derfor foretrækker jeg WYSIWYG (What YOU SEE IS WHAT YOU GET)
Du mener vel "what you see is what you [b]only[/b] get" Det er der LaTeX's styrke er.
WYSIWYG tekstbehandlere er virkeligt noget hø, når man kommer over et vist antal sider - og det er uanset om vi snakker MS Word, OpenOffice, eller LibreOffice. De er lige dårlige til mange sider.
En anden ting er at MS word skifter version meget ofte, så der er max knas med at læse dit gamle *.doc format. Det har kureret mig, således at jeg i al fremtid holder mig fra proprietære formater af enhver art.
Generelt er grafiske programmer en fejl.
Ja hvorfor bruger vi ikke alle LaTe?. Jeg var også stor tilhænger af det i studietiden og umiddelbart efter. Både store opgaver, artikler mm. Men LaTex er ikke udbredt, så når du sidder på en arbejdsplads og man skal dele dokumenter (og det gør man meget), så nytter det ikke noget. Når alle andre losser Worddokumenter ind i kvalitetssystemer m.m. så giver det sig selv, at det gør man også. Og for de fleste tager det også længere tid at sidde og nusse med at formlerne bliver smukke - og den tid har man ikke.
Så glem det og brug dine kræfter på at undre sig over noget, som er det værd:) LaTex er fedt - og med næsten 100 % sandsynlighed skal du aldrig bruge det, når du forlader DTU. Så nyd det, så længe du kan rode med det.
Jeg foretrækker WYSIWYG til hver en tid, og det ganske uanset hvad programmet hedder.
Jeg selv har i sin tid lavet elektroniske blanketter som så kunne udfyldes i et primitivt tekstbehandlingsprogram - vistnok lavet af KMD.
Brugerne kunne altså udfylde det elektroniske dokument, men de kunne ikke umiddelbart se hvordan det blev udskrevet.
Jeg forsøgte at "indbygge" vejleninger der kunne hjælpe, men noget biks det var det.
Derfor foretrækker jeg WYSIWYG (What YOU SEE IS WHAT YOU GET)
Hvad mener du med interface til labels? Altså om labels fra fil A vises i listen, når du er i gang med at indtaste en label i fil B?
Når jeg taster cmd+E (Mac), indsættes hos mig:
\begin{environment-name}
\end{environment-name}
hvor "environment-name" er markeret - dvs. når jeg herefter skriver, f.eks. align, overskrives dette, både i "\begin{...}" og i "\end{...}". Og dette og andre tastaturgenveje kan indstilles i TexmakerX. Er det, hvad du mener mangler?
Din bog er god, og jeg bruger den ofte som reference - specielt i forhold til brugen af memoir-klassen. Så jeg har kun positive ting at sige om bogen. Men der er sommetider specialiserede features/pakker, som jeg skal bruge, og som ikke er beskrevet i bogen - hvortil jeg så (næsten altid med succes) anvender Google og min kritiske sans:-)
Kan den faktisk give dig inteface til labels fra fil A selv om du står i fil B? Det har den i hverfald været ret dårlig til tidligere.
Jeg savner interfaces til nemt at rette på de ting man har skrevet. F.eks. nemt kunne skifte equation environmentet ud med equation* uden manuelt at skulle rette det i begge ender. Eller bare noget så simpelt som at kunne indsætte et vilkårligt environment med en tastatur kombination. De fleste editorer har kun faste lister som man så kan vælge fra en menu. Eller man skal ned i en konfigurations fil for at filføje den.
Hvad mangler der for at min LaTeXbog kan være dækkende?
Jeg har anmeldt flere af spamindlæggene ovenfor. Forhåbentlig bliver de fjernet og afsender blokeret.
Ad 3: Ja, Google skal naturligvis bruges med kritisk sans - men det skal Google vel altid? Hvis man er nybegynder, har man givetvis svært ved at vurdere, hvad der er god og dårlig LaTeX-brug, så jeg er enig i, at det ikke er optimalt at lære LaTeX fra bunden kun med Google. Men når man er kommet i gang med det, er Google en udmærket kilde til, hvordan forskellige funktionaliteter implementeres. Det ville naturligvis være optimalt at have en hotline til en LaTeX-ekspert, som altid kunne fortælle én, hvad den optimale løsning er, men det er jo nok ikke muligt - og jeg har personligt ikke set en LaTeX-guide, som er så generel og udførlig, at man kunne nøjes med den.
Ad 4: TexmakerX har altid fungeret glimrende for mig, og jeg har ikke oplevet problemer med brugen af referencer, heller ikke i dokumenter bestående af flere filer. Hvilke features savner du i TexmakerX? Jeg har ikke rigtig andre referencer mht. editors, men føler ikke, at jeg savner noget væsentligt.
Hvem finder IP adressen på den lorte ¤#"%&! spammer, og sparker ham/hende af ing.dk og version.dk serverne for tid og evighed.
En anden fordel ved LaTeX at dokumenternes sourcefilere i standard tekstformat. Det gør at man kan generere LaTeX source-filer ekstremt nemt bare man kan scripte en lille smule i et hvilket som helst højniveausprog. Det gør at man kan uatomatisere sine arbejdsgange og virkelig undgå en masse museklik.
Derudover er man ikke bundet til en specifik (skod)editor og et gemmeformat der skifter hvert 3-4 år.
Søren Pilgård
Nu har jeg kun taget et kort kig på DocBook, og ikke leget med det. Men jeg kan ikke se fordelen ved at bruge et xml baseret sprog, der bliver simpelthen for meget unødigt der skal skrives og læses
< emphasis > Hello, World! < / emphasis > istedet for \emph{Hello, World!} osv.
DocBook er ikke XML. DocBook er baseret på SGML, lige som XML er det.
DocBook == XML
< emphasis > er et fejlagtigt tag som ikke burde være i DocBook. Et mere relevant tag er < command > der bruges til at angive at her kommer en "kommandolinje". Lidt lige som < screen > der angiver output fra en terminal.
"Mark-up-language", som er "ML"-delen i XML, betyder at du angiver hvad det er for type/art tekst der kommer nu.
Ad (3): Google er ikke altid den bedste ven. Der er mange dårlige løsninger rundt omkring på nettet, dem skal især nybegyndere helst ikke begynde at bruge. Der er f.eks. forskellige ting jeg har valgt slet ikke at nævne i min LaTeXbog, simpelthen fordi folk ikke kunne finde ud af at bruge det korrekt.
Folk bør lære om eksistensen af tex.stackexchange.com og latex-comminity.org, de som svarer der er ofte folk med god styr på tingene.
Ad (4): Helt enig, en god editor er altafgørende. Er den editor blevet bedre til at styre labels når projektet er delt i flere filer? TeXMaker (TeXMakerX=TeXStudio er en fork af TeXMaker) synes jeg egetlig er en god editor med god hjælp til nye brugere. Men til større editerings opgaver mangler den features.
Nu har jeg kun taget et kort kig på DocBook, og ikke leget med det. Men jeg kan ikke se fordelen ved at bruge et xml baseret sprog, der bliver simpelthen for meget unødigt der skal skrives og læses
< emphasis > Hello, World! < / emphasis > istedet for \emph{Hello, World!} osv.
Inspireret af http://www.defmacro.org/ramblings/lisp.html kunne man måske finde på at bruge s-expressions, i stedet for XML, således at:
bliver skrevet som< emphasis > Hello, World! < / emphasis >
der er ultrakort i forhold til xml versionen(emphasis "Hello World!")
Det burde været rimeligt nemt at lave en Clojure/Common LISP/Scheme macro der tager et s-expression træ som argument, og producerer XML som resultat. En højreordens funktion til den macro kan så gemme output i en fil. Endnu en højere-ordens funktion kan bruges til at afvikle en bunke funktioner i den rækkefølge man ønsker på XMLen, der nu er gemt i en fil.
Hej alle debattører,
Tak for jeres indlæg og kommentarer.
Jeg har et par kommentarer og spørgsmål til nogle af jeres indlæg:
Mit afsluttende spørgsmål var ikke retorisk. Mit indlæg var ikke et forsøg på at lave en udtømmende analyse af de muligheder, der eksisterer, for at skrive dokumenter, men derimod mit bud på at beskrive, hvorfor jeg synes, at LaTeX - blandt de kandidater, jeg kender til - er den bedste løsning. Det er således klart, at jeg ikke kan se nogen grund til at bruge andet. Men spørgsmålet var rettet imod læserne for at animere dem, i det tilfælde at de havde kommentarer til, hvorfor man skal anvende andet end LaTeX. Dvs. spørgsmålet var ment som en katalysator for en diskussion om mit indlæg.
Hvordan er LaTeX gammeldags og et levn fra fortiden? Det er opfundet i fortiden, ja, men hvilke dele af LaTeX bærer præg af at være opfundet i en svunden tid? Hvilke gamle fonte anvendes? Personligt er min reference Word, hvori standardfonten er Times New Roman, som for mig er en gammel og grim font - så i sammenligning hermed er LaTeX for mig et moderne og pænt alternativ.
Ang. nybegynderguider til LaTeX kan det være nødvendigt, idet der er lidt tilvænning til at bruge LaTeX. Men når man er kommet i gang med det, synes jeg, at det at læse dokumenter skrevet i LaTeX for inspiration til mulighederne for layout og Google er den bedste hjælp, man kan få: Der er næsten altid nogen, som har fundet en smart måde at gøre tingene på vha. indbyggede kommandoer eller selv skrevet en lille pakke, som kan sikre det ønskede. Der findes visse store manualer, som har mange af sådanne ting med, men personligt synes jeg oftere, at en Google-søgning efter en mere specifik vejledning giver større udbytte.
Jeg er helt enig i pointen om, at meget opsætning af LaTeX-dokumenter kommer helt gratis - men kan, i hvert fald i den editor jeg bruger (TexmakerX), få programmet til at lave et standard dokument, og så er man oppe at køre med de mest basale pakker mv. indlæst fra starten. Og et standard-LaTeX-dokuemt er altså bare pænere end et standard-Word-dokument!:-)
Mvh Jakob
Nu har jeg kun taget et kort kig på DocBook, og ikke leget med det. Men jeg kan ikke se fordelen ved at bruge et xml baseret sprog, der bliver simpelthen for meget unødigt der skal skrives og læses < emphasis > Hello, World! < / emphasis > istedet for \emph{Hello, World!} osv.
Jeg har desværre aldrig brugt LaTeX, selv om jeg tror jeg kunne have haft god gavn af det på HTX og ingeniørhøjskolen. Vi brugte begge steder Word med dertil hørende problemer med billeder, store dokumenter og samarbejde.
Jeg er senere begyndt at bruge DocBook til et dokument som skulle laves både som PDF, HTML og CHM. Mit indtryk er at DocBook, der bygger på XML, ligner meget LaTeX men er lidt mere moderne.
Vedr. Not So Short, så mangler det fokus på amsmath, som er langt bedre end bare eqnarray (som i forvejen er noget værre hø, se min artikel i PracTeX Journal 2006-4).
Der er netop min bog noget bedre.
Ja, min bog er lang og der er mange detaljer. Men når man har set nok folk der f.eks. kun bruger Not So Short som reference til ALT. Der er derfor brug for en reference som indeholder langt det meste af hvad en studerende indenfor matematik og fysik får brug for at vide vedr. det at skrive et bachelorprojekt eller speciale i LaTeX.
Noget af det eneste der mangler er noget om netop TiKz (som blev nævnt tidligere) og så nogen ordentligt dokumenterede skabeloner.
Jeg vil tilføje at hvis man sidder og retter mange tekster som andre har skrevet (det går jeg ret meget), så er en editor med makroegenskaber et must. Er egentlig lidt træt af at det tog mig så mange år før jeg fik mig taget sammen til at få lært at skrive lisp makroer til Emacs.
Jeg vil ikke anbefale Not So Short uden videre. Anbefalingerne vedr. matematik har være meget dårlige i mange år. Desuden er der en hel del ting som folk bør lære vedr. god typografi, noget man tilsyneladende slet ikke lærer længere.
Det har du ret i, men den er skrevet på en begyndervenlig måde, der slår alm. pakkedokumentation med mange længder. Mht equation miljøet er den ganske rigtigt ikke up to date.
Du skulle vel ikke være den (http://imf.au.dk/system/latex/bog/) Lars Madsen? :-)
Så kan opsætning m.v. komme bagefter.
Skriver man tilstrækkeligt mange dokumenter, kan man lave lidt formattering for det første dokument, inkludere det som en standard skabelon, og ellers helt hoppe over det, for de resterende dokumenter. Man koncentrerer sig bare 100% om teksten.
Iøvrigt kan man også auto-generere dokumenter med tabeller eller andet automatisk sammenkørt information, så længe man har et programmeringssprog der kan skrive tekst til en fil, og derefter kan automatisk compilere dokumentet med LaTeX og vælge flere typer af output, f.eks. både HTML og PDF.
Dermed kan man strikke ganske obskure dokumenter sammen på en måde, hvor "moderne" WYSIWYG tekstbehandlere slet ikke kan være med.
Næsten det bedste er, at det koster ikke en rød reje at få så meget fleksibilitet.
Som jeg ser det, er WYSIWYG tekstbehandlere for begyndere. Når man vil rigtigt igang, bruger man en dokument compiler.
Jeg har samme begejstring for LaTeX og har tidligere skrevet om det på ing.dk:http://ing.dk/artikel/94888-latex-hvad-ellers
for matematikheftet. Så er der ingen undskyldning for ikke længere at huske hvad jeg en gang har lært... ;-)
Sådan er det jo egenlig også med LaTeX. Skriver man på en nogenlunde 'normal' måde, så får man det meste af formateringen foræret, og som bonues laver LaTeX en masse for dig (f.eks. automatisk indholdsfortegnelse). Der er i dag fortsat mange unge mennesker som laver overskrivefter med 'luft før, tekst med fed, i anden størrelse, luft efter', i stedet for at sige til systemet de skriver i: 'Dette skal være en sektionsoverskrift'.
Jeg vil ikke anbefale Not So Short uden videre. Anbefalingerne vedr. matematik har være meget dårlige i mange år. Desuden er der en hel del ting som folk bør lære vedr. god typografi, noget man tilsyneladende slet ikke lærer længere.
... og dermed per definition åbenbart dårligt. mener nogle.
En af de allerstørste fordele ved LaTeX (udover de meget flot formatterede formler) er at formatet er åbent. Der er igennem tiderne lavet temmelig mange plugins til LaTeX. Så uanset om du skal skrive en skakbog, et speciale i datalogi, bare lave formler, lave pdf dokumenter med 3D tegninger i så er du kørende med LaTeX.
Så er der lige det med at du skal 'kompilere' dit dokument før du kan se hvad du har lavet og det er der mange der gerne lever med. Til gengæld har man altid 'source koden' til sine dokumenter i læsbart format.
Se her for et eksempel på en (ufærdig) bog om matematik hvor alt indhold - inklusive grafer, figurer, ISBN numre etc. er genereret via LaTeX.http://issuu.com/mortenjc/docs/matematik
Fordelen er f.eks. at hvis jeg ønsker en anden baggrundsfarve i faktaboksene så kan jeg blot ændre en parameter og så slår det igennem overalt. Den var ikke gået i Word.
Valget er frit
Jeg læste selv i Aalborg, og der var/er Latex også ganske udbredt. Jeg svor til latex efter at vores 1. semester opgave blev total rodet fordi Word simpelthen ikke kunne håndtere for mange sider med for mange billeder. Desuden var det noget bøvl når flere skulle arbejde sammen om opgaven, og de forskellige dele derefter skulle sættes sammen. I Latex importerer man blot fra andre filer, således at hver bidragsyder blot skulle holde styr på sine egne textfiler. Dengang havde Word også kun "equation editor" til at taste matematikken ind med, og det var langt fra optimalt. Dette er dog rettet i de nyeste versioner af word. Du nævner også krydshenvisninger som en styrke, og jeg kan kun give dig ret. Det er langt nemmere at holde styr på sine henvisninger i Latex, og ikke mindst er det muligt at lave henvisninger til ligningsnumre. Dette er ikke muligt i word uden alle mulige fiflerier, og man ender alligevel med et fesent resultat.
Når alt dette er sagt vil jeg dog sige at efter endte studier har jeg ikke anvendt Latex en eneste gang. Efter at være sluppet ud i virkeligheden har jeg simpelthen ikke haft behov for det. Jeg tror at Latex, på trods af sine klare fordele, er dømt til et liv i den akademiske uddannelsesverden.