Landbrugsjord indeholder mere plastik end havet
Måske burde jeg som miljøbiolog ikke være så overrasket, men det blev jeg, da jeg læste at indholdet af mikro- og nanoplastik i landbrugsjord, er helt op til 4-23 gange højere end indholdet i havet. I de seneste år har vi været fokuseret på plastik i havet. Ikke mindst på grund af de mange billeder af nødlidende dyr, fanget i fiskenet og sixpack holdere. Vi har været fokuserede på plastik i den kost vi henter fra havet, men meget tyder på at også den føde vi producerer på land, kan være en kilde til plastik i kosten.
Landbruget anvender plastik i stor stil og på mange måder. Det fremgår af den seneste rapport fra FNs fødevareorganisation FAO. Mange af anvendelserne kan vi nikke genkendende til; overdækning af grøntsager i lange baner, drivhusplastik og når de store halmballer rulles ind i plastik. Plastik der over tid nedbrydes til mikroplastik. Hvad der overrasker mig er, at plastik også anvendes i pesticider, frø og gødning. Tag for eksempel gødning. Det handler om at sikre en tidsbestemt udledning af de næringsstoffer gødningspillerne indeholder. Der ligger en stor opgave i at skaffe meget mere viden om, hvad konsekvenserne er for os mennesker og fødevareproduktionen. Forskerne er i gang, men det er ikke meget forskning der ligger på området. Nu kan forskerne måle mikroplastik mere sikkert på nano-skala og nye studier viser, at mikro- og nanoplastik kan trænge ind i planterødder, altså dine og mine gulerødder og kartofler.
En kilde til plastik i landbruget leder jeg efter i FAOs rapport; flokkuleringsmidler til udfældning af organisk materiale i rensningsanlæg. Alene herhjemme anvendes estimeret 1500 tons af den vandopløselige plastik polymer polyakrylamid. Polyakrylamid nedbrydes til monoakrylamid i naturen. Med andre ord indeholder den slam vi producerer på rensningsanlæggene, og udbringer på markerne, miljøfremmede stoffer. I det her tilfælde er akrylamid et kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionsskadeligt (CMR) stof, der er på EU's kandidatliste under kemilovgivningen REACH. I Tyskland har man ifølge DTU forbudt anvendelsen af polyakrylamid i slambehandlingen, for ikke at få det ud på markerne og potentielt ind i fødevareproduktionen. Herhjemme leder DTU projekt Bioflok, der skal se på alternativer.
Jeg sidder tilbage med en forkert smag i munden Jeg vil gerne kunne nyde mine gulerødder og kartofler uden tanke på, at plastik, blandt andet i form af det sundhedsskadelige akrylamid, kan være med på middagsbordet. Hertil er der tanken om hvor meget akrylamid der udvaskes til vandmiljøet. Egentlig forstår jeg ikke, at landbruget og politikerne ikke for længst har fulgt det tyske eksempel og stoppet brugen af flokkuleringsmidlet polyakrylamid?
Flokkuleringsmidler er blot et element i det kritiske eftersyn, der ligger forude af landbrugets rolle i plastikforurenigen. Måske var det en lavthængende frugt at samle op med det samme, på vejen mod en fremtid uden plastik i kosten, uanset om den kommer fra havet eller landbrugsjorden.
