Kvantekapløb
De sidste par uger har for mit vedkommende stået i kvanteteknologiens tegn. Selvom det er ved at være en del år siden, jeg forskede i kvanteoptisk sensing, var det en helt særlig fornøjelse at have muligheden for at tage med på først kvantekonference for følge med i ,hvor kvanteteknologien er på vej hen, og derefter foredrag om, hvordan kvanteteknolog også indenfor patentering er noget der kræver, at man tænker så det knager.
Kvantekonference
I midten af september havde IT branchen og Danish Quantum Community arrangeret en konference under navnet ”Hvordan vinder Danmark kvantekapløbet?”. Jeg ved ikke, om jeg direkte fik svaret på det spørgsmål, men det var utroligt spændende at høre alskens forskellige vinkler på kvanteteknologien og dens potentiale.
Forskere fortalte om de forskellige afkroge af kvanteteknologien, og hvor den er ved at bevæge sig henad. Novo nordisk fonden var der og fremlagde, hvorfor de synes det er så vigtigt at satse på kvanteteknologi, og hvad de mener der skal til for at Danmark virkelig kan rykke sig på den front – og verden fik noget af svaret på det ugen efter, hvor de afslørede en milliardinvestering i, at Danmark skal have sin egen kvantecomputer. Repræsentanter fra store virksomheder så som IBM og Microsoft, der går forrest med at få kvanteteknologien på markedet fortalte om, hvor langt de er nået, og hvor lang vej der er igen. Andre store virksomheder som Ørsted fortalte om, at de har kastet sig ud i at undersøge, hvordan kvanteteknologien kan komme dem til gode også. Start-up-virksomhederne Kvantify og Qdevil fortalte om deres erfaringer med at komme ind på et højteknologisk marked. Og endelig var der politikere, der fortalte om deres interesse for feltet, og som anerkendte at det var et område de ikke vidste meget om og som gerne ville lytte og lære.
Det var på alle mulige måder en fornøjelse at få lov til at være med og blive opdateret på feltet – og for mig personligt var det hyggeligt at se en masse velkendte ansigter og høre, at de forsat knokler løs med at udvide både viden og teknologien derude.
Quantum fields
På konferencen var der meget tale om det nye Silicon Valley – men det handler ikke om silicium, og måske skal vi også ud af dalene. Der blev i hvert fald foreslået, at vi i stedet skal sigte efter at skabe de nye kvanteenge i Danmark.
Det kommer til at kræve tid, slid og penge at nå dertil, men noget af det der var enighed om, at der skulle til for at det kan lykkes er:
Stræk uddannelse – selvfølgelig indenfor kvanteteknologi, men også i alle mulige andre felter, for det er et tværfagligt felt, hvor der både er brug for forståelse af teknologien der udvikles, og det den skal spille sammen med.
Globalitet – det skal være til at hente arbejdskraft og ekspertviden til landet. Vi har mange dygtige folk i Danmark, hvor vi også uddanner flest pr indbygger indenfor kvanteteknologi, men hvis vi for alvor skal være kvantehovedstaden, skal vi også tiltrække andre og lade dem være med, når de har fattet interesse.
Samarbejde, mod og mobilitet – lige nu bliver der forsket rigtig meget i diverse kvanteteknologier i Danmark, og hvis vi som samfund vil høste frugten af det, skal vi holde fast i det, vi finder frem til og få det brugt til at skabe eller hjælpe virksomheder. Det kræver, at der er samarbejde imellem forskningsverdenen og industrien, og at det er muligt for forskere at give start-ups og spin-outs et skud, uden at det leder til, at man ikke kan vende tilbage til forskningen, hvis ikke forretningseventyret går som tiltænkt.
Kvanteteknologi verden over
Danmark er selvfølgelig ikke det eneste land, der interesserer sig for kvanteteknologi, og at kalde det kvantekapløbet er ikke helt galt, for verden over er der spillere, der er ved at etablere sig.
Den europæiske patentmyndighed (EPO) laver løbende analyser baseret på statistik, de kan trække ud fra hvilke emner, der bliver søgt mange patenter indenfor og hvor i verden, der er mest patentaktivitet. To af deres seneste rapporter handler om kvanteteknologi i rummet og kvantemetrologi og – sensing. Og nu er de så i gang med at udarbejde en om kvantecomputere, som jeg ser meget frem til at kaste et blik på, når den bliver færdig.
Ved det patentforedrag jeg var til, inkluderede repræsentanter fra EPO nogle få af pointerne. Overordnet set er der ingen tvivl om, at der er en støt stigning indenfor patenter, der har med kvanteteknologi at gøre. En interessant tendens, der blev fremhævet, kommer fra et studie, der blev lavet i 2021, hvor der blev set på både videnskabelig publiceringer og patenter, der relaterede sig til ”kvanteteknologi”. Ser man på topspillerne er der tale om Europa, Kina og USA, men fordelingen varier noget imellem de to kategorier.
Europa står for næsten 32% af de videnskabelige publikationer, men ikke mere end 8% af patenterne. Kina derimod har knap 20% af de videnskabelige publikationer og hele 50% af patentansøgningerne.
Det kunne godt insinuere flere ting: Kina har tydeligvis stor interesse i kvanteteknologi, og så vidt jeg har ladet mig fortælle kommer det også i høj grad fra statslig side. Derudover har Kina noget større fokus på at anvende teknologien end man ser i Europa. Det sagt er antallet af patenter jo langt fra et mål for, hvor mange teknologier, der når ud i virkeligheden, og hvis det er noget kinesiske virksomheder bliver målt meget på, kan der være mange af de patenter, der ikke i praksis er så relevante. Alligevel er det måske værd at tage med, at imens der i stor stil forskes i kvanteteknologi i Europa, bliver der vist ikke arbejdet så meget på at flytte den forskning fra universiteterne og ud i samfundet.
Ser man specifikt på kvanteberegninger under patentklassen ”G06N10/00 - Quantum computing, i.e. information processing based on quantum-mechanical phenomena” er der også en støt stigning i mængden af patenter der er blevet indleveret de seneste år
I forhold til kvanteberegningsmetoder er vesten noget mere med – især USA står for langt størstedelen af ansøgninger. En interessant ting at notere sig er også, at i USA er der en langt større andel af de indleverede ansøgninger, der ender med at blive udstedt, end der er af de indleverede i både Kina og ved EPO. Det skyldes formentligt forskelle i praksis i forhold til, hvad der skal til for, at noget kan patenteres i de forskellige jurisdiktioner.
Patentering af kvantecomputerprogrammer
Lige i halen på den danske konference fik jeg muligheden for at dykke dybere ned i, hvordan EPO forholder sig til kvanteteknologi og især programmer til kvantecomputere. Det korte og det lange var, at det er et felt, der er så nyt, at de ikke rigtig har nået at lave regler for det specifikt. Samtidig er sagsbehandlerne ved EPO bundet af retningslinjerne for sagsbehandling, og derfor bliver det bedste, de kan gøre at læne sig op ad, hvordan man ser på klassiske computerprogrammer.
Når der er tale om specifikke nye maskiner, uanset om det er lasere, sensorer eller nye varianter af kvantecomputere, er det som med al anden teknologi – hvis det er et produkt med nye komponenter eller komponenter sat sammen på en ny måde, så det gør noget opfindsomt, skal det nok kunne beskyttes.
Når det kommer til kvantecomputerprogrammer – altså basalt set software til kvantecomputere – bliver det helt anderledes snirklet. Som jeg har skrevet om tidligere er der helt særlige regler for ”softwarepatenter”, navnlig at man ikke kan tage patent på ”software som sådan” – men man kan godt patentbeskytte computerimplementerede metoder. Så for at undgå udelukkelse fra patentering, skal man ”bare” sørger for, at der er en computer med – men om det så er opfindsom er en helt anden snak, for det er kun det der har en teknisk effekt i systemet, der kan lede til patenterbarhed. De samme regler gør sig gældende for programmer implementeret på kvantecomputere. Men her er der så yderligere benspænd, fordi man skal skelne imellem, hvilke dele der er implementeret på klassisk computer, hvilke der er på kvantecomputere. Dertil kommer, at der er begreber – så som qubits – som både kan betegne teoretiske koncepter og fysiske entiteter. Som altid skal man holde tungen lige i munden, når man skal beskrive nye koncepter, især når det er af en højteknologisk slags, som der kun er meget få i verden der faktisk forstår, og det bliver for patenter ikke nemmere, når myndighederne endnu ikke har nået konsensus om, hvordan man egentlig beskriver den slags systemer.
Hvad tror I, der skal til for at Danmark kan vinde kvantekapløbet?
