Krise i Europa
Den gamle mand i Europa er syg. Han har ondt i økonomien og problemet er vækst eller mangel på økonomisk vækst. Samtidig har vi stigende gruppe ældre og en rullende pensionsordning, hvor den offentlige pension ikke spares op, men tages løbende. Når antallet af unge går ned i forhold til antallet af ældre, så bliver denne byrde større. Selvom vi har en høj produktivitet og et højt uddannelsesniveau, så har vi også høje omkostninger. Produktionen er for lang tid siden flyttet til Low Cost Countries, og nu er hjernearbejdet ved at flytte med. For i steder som Indien har de veluddannede ingeniører som koster langt mindre end herhjemme. I USA er det kommet så langt at selv amerikanske revisorer outsourcer beregning af selvangivelser til Indien, for det er langt billigere at have en indisk ekspert i amerikanske skatteregler til at sidde og lave det online end en amerikansk revisor.
Det ene problem i Europa er et rigidt arbejdsmarked. Danmark fungerer rimeligt godt, for det er let at ansætte og fyre folk igen, men i lande som Frankrig og Spanien er det næsten umuligt at slippe af med fastansætte medarbejdere, så nye medarbejdere ansættes i tidsbegrænsede stillinger, som så fornys så længe at der er behov for det. Det betyder at når der skæres i medarbejderstaben, så er det ikke altid de mindst produktive som bliver fyret, men dem som er lettest at komme af med. Virksomhederne sidder derfor ikke tilbage med det bedste hold efter sådan en omgang, hvilket betyder at de bliver mindre effektive end de kunne have været. Samtidig ser vi at man i visse lande som Grækenland kan blive pensioneret i 50-60 års alderen. Det er der bare ikke råd til hvis vi skal blive mere konkurrencedygtige.
Den anden side er integrationen af det indre marked. Det er kommet langt, men der er endnu barrierer for det. Debatten om elstik herinde viser glimrende at der på den side bestemt ikke er et indre marked, og vi ender med at betale alt for meget for vores danske stik. Mange har set det sjove i agurkesagen med de krumme agurker. Det som det virkeligt handlede om, var ikke at EU ville bestemme hvor krumme agurker skule være, men at de ville fastsætte en EU standard for agurker af forskellig krumhed, da det (sammen med størrelsen) er bestemmende for hvor mange der kan være i en given rumenhed, og derigennem gøre det nemmere at handle med agurker på tværs af grænserne.
I EU har vi verdens største marked, men vi har ikke det samme gavn af det, som amerikanerne fx har af deres. Fordi der stadigvæk er en masse forhindringer som betyder at det er ineffektivt i forhold til hvad det kunne være. Gennem yderligere integration kan denne ineffektivitet minimeres, hvilket betyder lavere priser på varer og ydelser, samtidig med at det betyder øget konkurrence, som igen leder til højere effektivitet.
Hvis vi i fremtiden skal kunne betale for ældrebyrden, komme os oven på den økonomiske krise og have noget at leve af i fremtiden, er vi altså nød til at integrere yderligere, så EU's indre marked bliver endnu mere effektivt og samtidig skal der ændres i nogle landes arbejdsmarkedsstruktur.
Vh Troels
- emailE-mail
- linkKopier link
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det har det altid været. Adgang til energi er også baggrunden for befolkningsvæksten som har haft tre milepæle
Søren, gem lige energi og ressource debatten/kæphesten til en tråd hvor det er relevant.
Vh Troels
Energi bliver fremover den afgørende nøglefaktor for et samfunds udviklingsmuligheder.
Det har det altid været. Adgang til energi er også baggrunden for befolkningsvæksten som har haft tre milepæle - udviklingen af landbrug fra jæger/samler samfund - som førte til en tidobling befolkningen - den industrielle udvikling med kul og dampmaskinen som 4-5 doblede den globale befolkning og Haber - Bosch processen (kunstgødning) for 100 år siden som er baggrunden for yderligere en femdobling op til det nuværende niveau.
Nu vil vi gerne stoppe befolkningsvæksten, konsolidere velstanden og brede den ud til de fattige. Disse ambitioner er udbredte. Det betyder yderligere vækst. Vi fylder Jorden ud, der er ikke meget uberørt natur tilbage, de naturlige buffermekanismer kan ikke følge med, vi er så dominerende at de tilsyneladende uendelige resourcer nu tydeligt ses som endelige. De naturlige kredsløb overbelastes, grundvandet kan ikke følge med, klimaet forandres, habitater forsvinder osv. Hvor energiforsyningen har været grundlag for vækst er den af energiforbruget afledede forurening nu blevet en faktor som begrænser vækst.
Hvad kan man gøre ved det? Skal man overhovedet gøre noget? Eller det her man skal trække "grønt hysteri" og "klimatosse" kortet? Skal vi betragte Jorden som et uendelig stort lager af råstoffer og energi og som kan absorbere vilkårlig megen forurening uden at ændre/forringe vort livsgrundlag. Det er jo den tanke vor markedsøkonomi hviler på og som mange føler tryghed ved at tro på.
Det forekommer mig at være hul i hovedet at fortsætte en debat om "hvad vi skal gøre" uden at forholde sig til om det findes fundamentale problemer i vores teknologiske metode eller ej. Hvis man ikke vil støtte et teknologisk skifte mod ikke-forurenende industrimetoder (dvs VE kombineret med industrielle kredsløbsprocesser), så må man nødvendigvis erklære sig som overbevist om den "uendelige" Jord og dens evne til vedblivende at tolerere vækst i forurening. Og så kan man diskutere hvem der er tosset hvis man føler trang til det.
Jeg er helt enig med Poul Petersen i hans betragtninger.
Mvh Søren
I overensstemmelse med diverse tidligere henstillinger til debattørerne om at oprette særskilte tråde i stedet for at poste "off topic"-kommentarer har jeg oprettet denne tråd: https://ing.dk/debat/126911.Der er fjernet - samt redigeret i - indlæg i denne tråd, da de var off topic.
er først og fremmest syg, fordi Europa har exporteret 100.000 vis af job til Kina/fjernøsten.
Primært inden for lavteknologi sektorer som f.eks. produktion af møbler, tøj, legetøj m.v.. Det er sket i jagten på en forfejlet vækststrategi på opfordring af økonomer det hele tiden jager ekstra indtjening på den sidst producerede stk. på lavprisprodukter og lavkvalitetsprodukter. Store produktioner, billige materialer, billige produkter kedeligt design. Det er en i bund og grund forfejlet strategi, især for en lille nation som DK, men også for EU som helhed, for sammen med udflytnigen af produktionsapperatet har man også flyttet sin knowhow om produktion og materialer.
Nu begynder konsekvenserne for alvor at vise sig - for hvad skal vi så lave og leve af at lave i Europa?
Kineserne har længe været i gang med at sætte sig på vitale råstoffer, som der nu er ved at være mangel på, og det fortsætter de med, ud fra en agressiv strategi om, at gå ind i de lande hvor råstofferne befinder sig, med ukritisk udviklingshjælp.
Europa står tilbage med tomme hænder og tomme lommer og ser til på sidelinjen..... Hvad nu?
For mig at se, skal der ske to ting:
1 - vi skal i Europa skabe en ny 4. industiel revulotion, baseret på at omlægge hele vores samfund til vedvarende energi. Energi bliver fremover den afgørende nøglefaktor for et samfunds udviklingsmuligheder. Vi er I europa langt fremme med visse teknologier og kan vi formå at omlægge til VE som nogle af de første vil det give os afgørende konkurrencefordele, efterhånden som mangelen på fossil energi bliver mere og mere udtalt.
2 - dernæst skal vi begynde at hjemflage de produktioner vi med fordel i vores VE energiforsyning kan udføre i europa, og udvikle en ny designkultur, der bryder med masseproduktionen af bevidstløse ligegyldige ting, til fordel for kvalitetsprodukter (både funktion og form) i mindre serier. Disse bliver godt nok lidt dyrere, men set over deres længere levetid går det op.
Efter en opstilling til et VE baseret samfund er der formentligt blevet taget et endeligt opgør med "køb-og-smid-væk" kulturen af skrammelprodukter, og vi har udviklet nye teknologier til at skaffe vores råstoffer via genindvindig fra skrottede produkter.
Da skrottet - og dermed inddirekte råstoferne - jo findes her (de er igennem en årrække eksporteret hertil) sider vi pludselig med nøglen til at skabe ny udvikling.
Vi har energien (VE) til en fornuftig pris, og vi har råvarene (gemt i skrottet) let tilgængeligt. Efterhånden som fossil energi bliver dyrere og dyrere vil vi igen begynde at producere i europa til hjemmemarkederne, da transporten fra Kina pga. energpriserne er blevet voldsom dyr for mange produkters vedkommende.
Vi har forhåbentlig til den tid udviklet et højt sofistikeret samfund, hvor intet går til spilde, men genanvendes enten til oparbejdning til råmaterialer eller til energi.
I mens kan man så i fjernøsten bruge den sidste olie, mens man funderer på at få udviklet den infrastruktur vi laverede i europa da vi omlagde til 100% VE.
Kære debattører
Der er fjernet - samt redigeret i - indlæg i denne tråd, da de var off topic.
Hold jer til emnet, tak.
Med venlig hilsen
Tine Havkrog, community builder, ing.dk
Jeg vil hellere betale en højere pris for produkter, som jeg så kan vælge ikke at købe, end jeg vil betale en højere skat for at forsørge alle de der ikke er "rentable samt den politistat det kræver at holde dem på plads!
Jeg springer lige globaliseringsdebatten over, for det vil føre for vidt at tage den her. Om det er godt eller skidt kan diskuteres. Men fakta er at den eksisterer.
Det kan godt være at du vil det, men det hjælper ikke vores konkurrencedygtighed i forhold til udlandet, og det er her at en stor del af vores værdier skabes.
Vh Troels
Men man kunne jo også definere kriseomfang ved at se på hvor mange de facto arbejdsduelige mennesker, der alt i alt er på hel eller delvis offentlig forsørgelse og uden for erhverv, i stedet for at bidrage til samfundsproduktionen. For eksempel det så fortræffeligt benævnte grå guld. Gør man det, er krisen noget større og noget længerevarende.</p>
<p>Er det rimeligt at raske og begavede 55-68 årige stødes/lokkes væk fra samfundets produktive afdeling?
Problemet er jo udbredt, fordi vi både har mange på offentlig forsørgelse uden for arbejdsløshedskøen og samtidig har en enorm offentlig sektor.
At kaste alle ud på arbejdsmarkedet vil ikke skabe flere jobs i sig selv, bare gøre arbejdsløshedskøen længere. Men når arbejdsløshedskøen bliver mindre, så bør vi bestemt begynde at sluse flok over i den kø fra alle de andre.
Det er vel rimeligt at man lokker det grå guld ud af arbejdsløshedskøen. De har fået børn og hus. De unge som er nyuddannede står og skal i gang med deres liv, have børn og ting og sager, så så længe at arbejde er en knap ressource, er det vel fair at give arbejdet til de unge, som så både kommer i gang og samtidig får muligheden for at skabe sig det liv de vil. Så jeg syntes bestemt at det er rimeligt, men som sagt, kun så længe at arbejdsløsheden er høj.
Vh Troels
Problemet er, at vi lige nu har arbejdsløshed, ikke meget stor men stor nok til at det får alvorlige sociale problemer for mennesker der ellers har evnerne og viljen til at tage arbejde. Og samtidig ved vi, at der er stor mulighed for at der kommer mangel på arbejdskraft lige om hjørnet.
Der er simpelthen et tidskoordinationsproblem.
Hvis vi nu tager det eneste konkrete efterlønsforslag, så vil de radigale skære et halvt år af efterlønsalderen om året, begyndende fra årsskiftet, såfremt de kunne få lov. Det ville give en glidende overgang fra arbejdskraftoverskudet nu til til underskud vi får om nogle år, hvilket virker mest skånsomt måde at opfylde målet på.
Og så ville der jo ikke være noget galt i at udsætte afviklingen med et halvt år, såfremt jobbene ikke skulle komme tilbage i den hastighed som forventet. Ligesom de i deres program også har mulighed for midltertidigt at forlænge dagpengeperioden i perioder med stor arbejdsløshed.
F. A. Jensen spurgte:
Men, er en permanent høj arbejdløshed da ikke en fuldstændig logisk konsekvens af den tidligere fjernelse af handelsbarrierer især mod Kina?
Vi lever i en global landsby, hvor produktionen flyttes derhen hvor det er billigst. På den måde hjælper vi faktisk også dem derude i verden, da de får en indtjening.</p>
<p>Vh Troels
Mon ikke vi kommer til at medgive at vi indtil nu har haft en helt utrolig naiv tilgang til begrebet globalisering?
Jeg mener ikke at man kan betragte globalisering som godt eller ondt, blot et faktum som vi bør analysere nøje og forholde os så nøgternt til som muligt.
Efter min mening har den analyse indtil nu været alt for ringe på visse punkter således at vi nu har pådraget os en række alvorlige ulemper af globaliseringen som kunne være undgået ved den berømte rettidige omhu.
Vi har skabt en offentlig sektor som er en møllesten om halsen på det erhvervsliv som vi skulle leve af så vore jobs forsvinder i lyntempo ud til fjernøsten, vi fører en dyr energipolitik der yderligere belaster med tab af jobs til følge, vi har meldt os ind i verdens nok dyreste og mest bureaukratiske toldunion, og endelig har aftaget et stort og relativt uproduktivt befolkningsoverskud fra mellemøsten som det vel koster 2 - 4 gange efterlønnen at forsørge.
Jeg tror at vi bør lære af kineserne hvordan vi tiltrækker nye arbejdspladser fra de store globale firmaer, vore politikere må komme ind i kampen om at lokke dem hertil, vi må sørge for at arbejdskraften er veluddannet og attraktiv og lette de byrder som vi indtil nu har pålagt virksomhederne. Det ville jeg synes måtte være vejen frem i stedet for den gammeldags snævre nationalisme som f. eks. værftsstøtten eller dens endnu værre efterfølger (som jeg ikke tør nævne) har været udtryk for.
Mange af Jer taler udenom!
Der er alt for mange unge (i det mindste delvist) arbejdsduelige på førtidspension/langtidsbistand i DK!
Var det ikke liste C, som kom med et forslag om revurdering af bevilliget førtidspension hvert 3. år?
Gør dog samfundet, og det enkelte menneske den tjeneste, at give disse mennesker en chance, enten i form af fleksjob, eller andre ordninger som tager hensyn til den enkeltes baggrund for nedsat arbejdsydelse - et win-win scenario for både samfundet, og det enkelte menneske!
Mvh Rune
P.S. Og nej, jeg er ikke blandt dem, som snart står til at gå på efterløn...
Den nuværende arbejdsløshed kan man ikke kalde permanent, da krisen kun har varet i halvandet år.
De cirka 800,000 på permanent offentlig forsørgelse i Danmark alene er et temmeligt statisk fænomen.
Måske, men at tro på at "vi" skal både overleve og kunne udvikle vores samfund for USD 3,00 om dagen i den hellige frie konkurrences navn er værre end naivt.Eller en konsekvens af for høje omkostninger i EU? At tro at vi kan leve af at sælge hinanden sko, er naivt.
Den kapital i form af infrastruktur, IPR og opsparede midler, som vi efterhånden har formøblet og erstattet med gæld, opstod netop dengang der både var toldmure, handelshindringer og begrænsninger i arbejdskraftens frie bevægelse - så helt så ineffektivt kan det ikke have været.
... men det er kunstigt støttet, og betalt af de menige forbrugere.
Jeg vil hellere betale en højere pris for produkter, som jeg så kan vælge ikke at købe, end jeg vil betale en højere skat for at forsørge alle de der ikke er "rentable samt den politistat det kræver at holde dem på plads!
Verden er nu engang ikke en hyggelig lille landsby med gadekær hvor vi alle sammen kender hinanden - det er simpel propaganda.Vi lever i en global landsby, hvor produktionen flyttes derhen hvor det er billigst.
Efter min mening er "globaliseringen" i sin nuværende form drevet af interesser som vil have uhindret og uindskrænket adgang til arbejdskraft, ressourcer, land, fødevarer og som vil sende andre mennesker i krig med enhver som nægter dem "deres ret". At de også kører deres eget land i sænk er ligemeget, et land og dets befolkning er bare et værktøj for dem; hvis det er slidt op tager de bare et nyt fra skuffen.
[qoute]
På den måde hjælper vi faktisk også dem derude i verden, da de får en indtjening.</p>
<p>Vh Troels
Måske. I Kina, Brasilien, Vietnam, Thailand e.t.c. der fungerer nogenlunde hjælper handelen bestemt.
I feudale lande som f.ex. Pakistan og Indien betaler overklassen generelt slet ikke skat men overlader i stedet alle deres forpligtelser til ulandhjælpen; og som vi lige har set så bliver der ikke meget opsparing til overs til f.ex. at afhjælpe naturkatastrofer med når gennemnitslønnen er 1 USD per dag! Det er ikke bare et par druknede biler, som her i Europa, vi taler om!!
Problemet med "globaliseringen" er først og fremmest at når vi ikke selv længere producerer noget som andre vil købe, eller har råd til, hvordan skal vi så betale for de varer vi køber?
Hvis vi så i stedet sænker lønnen til USD 3,00 per dag for at konkurrere og laver vores velfærd om til Pakistans for at få skatten tilsvarende ned ... Hvordan skal vi så betale for varerne - nu tjener vi jo reelt ingen penge!
Det kunne vi heller ikke så vi lånte pengene af os selv via boblerne på bolig- og aktiemarkedet. Det virkede helt fenomenalt fra 1985 til 2008, men "vi" kan kun trykke USD en kort tid endnu. Kineserne er ikke så glade for dem som de var engang.
"Globaliseringen" i sin nuværende form vil derfor ikke kunne fortsætte.
Lige pt. er der stadigvæk krise og dermed arbejdsløshed
Et interessant eksempel på præmissætning. Umiddelbart svært at være uenig i.
Men man kunne jo også definere kriseomfang ved at se på hvor mange de facto arbejdsduelige mennesker, der alt i alt er på hel eller delvis offentlig forsørgelse og uden for erhverv, i stedet for at bidrage til samfundsproduktionen. For eksempel det så fortræffeligt benævnte grå guld. Gør man det, er krisen noget større og noget længerevarende.
Er det rimeligt at raske og begavede 55-68 årige stødes/lokkes væk fra samfundets produktive afdeling?
Men, er en permanent høj arbejdløshed da ikke en fuldstændig logisk konsekvens af den tidligere fjernelse af handelsbarrierer især mod Kina?
Den nuværende arbejdsløshed kan man ikke kalde permanent, da krisen kun har varet i halvandet år.
Eller en konsekvens af for høje omkostninger i EU? At tro at vi kan leve af at sælge hinanden sko, er naivt. At tro at man kan standse globaliseringen med toldmure er lige så naivt.
En toldmur betyder jo bare at man beskytter sin egen ineffektive industri, fordi man pålægger udenlandske konkurrenter straftold. Kunden inde i landet, dvs. dig og mig kommer til at betale mere for varen, end hvis den var blevet importeret. Til gengæld skaber det selvfølgeligt noget job internt i landet, men det er kunstigt støttet, og betalt af de menige forbrugere.
Vi lever i en global landsby, hvor produktionen flyttes derhen hvor det er billigst. På den måde hjælper vi faktisk også dem derude i verden, da de får en indtjening.
Vh Troels
vi skal have brudt endnu flere handelsbarrierer ned.
Men, er en permanent høj arbejdløshed da ikke en fuldstændig logisk konsekvens af den tidligere fjernelse af handelsbarrierer især mod Kina?
At "Mere af Det Samme" er "løsningen", det tror jeg ikke på, tværtimod, det lyder som vores gamle velkendte løsningsmodel, "Irrational Escalation":
Barry M. Staw: "Knee-deep in the Big Muddy: A Study of Escalating Commitment to a Chosen Course of Action". Organizational Behavior and Human Performance 16(1):27-44.
"""
It is commonly expected that individuals will reverse decisions or change behaviors which result in negative consequences. Yet, within investment decision contexts, negative consequences may actually cause decision makers to increase the commitment of resources and undergo the risk of further negative consequences.
"""
<a href="https://classwebs.spea.indiana.edu/kenricha/Oxford/Courses%202010/Decis…;
De fleste af os andre har fået en god start på voksenlivet, nu må vi have de unge med.
Lige pt. er der stadigvæk krise og dermed arbejdsløshed, så derfor er det fornuftigt med tiltag som holder det grå guld uden for jobkøen, netop fordi at det er bedre at få de unge i gang, så de ikke ender som ukvalificerede langtidsledige, der aldrig har prøvet at have et arbejde. Kig på Frankrig for at se hvor galt det kan gå, når de 50% af de unge er arbejdsløse. Og på sigt er det bestemt en fordel at få de unge i arbejde. Så jeg syntes faktisk at John har en pointe her.
Udsynet i mit indlæg er dog længere, dvs videre end den nuværende krise og deraf følgende arbejdsløshed.
Det som bliver overset er at en af løsningerne på både krisen og den lave økonomiske vækst er yderligere integration af EU's indre marked, altså at vi skal have brudt endnu flere handelsbarrierer ned.
Vh Troels
[quote]Vi ældre må da stå sidst i køen. Skal vi endelig være på arbejdsmarkedet må det være en betingelse at det er som lærer/mentor for en eller flere unge.
Hvorfor dog det? Man kan jo også bare arbejde ganske almindeligt, hvad skulle der nu være galt i det?[/quote]
Hvis alle unge/udsatte er igang, så er der intet galt i det. De fleste af os andre har fået en god start på voksenlivet, nu må vi have de unge med. Både økonomisk og menneskeligt er det ekstremt vigtigt.
Vi ældre må da stå sidst i køen. Skal vi endelig være på arbejdsmarkedet må det være en betingelse at det er som lærer/mentor for en eller flere unge.
Hvorfor dog det? Man kan jo også bare arbejde ganske almindeligt, hvad skulle der nu være galt i det?
Afskaf efterlønnen. Det er skridt et. Den må alligevel falde. Og i nogle lande skal pensionsgrænsen sættes op, så den når 67-70 år.</p>
<p>Nummer to kan være at indføre firedages uger eller lignende deltid (med tilsvarende nedgang i lønnen forstås), så der både er plads til arbejde og sommerhuset.</p>
<p>Vh Troels
Hvad med at forsøge noget nyt, nemlig at få de unge igang først. Efter få måneder på passiv forsørgelse er mange unge udenfor rækkevidde. Hele vores fremtid vil afhænge af disse mennesker, som vi ikke magter eller orker at tage ind i virksomhederne. Nej lad os få noget billig arbejdskraft fra øst og syd. Dem kan vi underbetale, behandle som hunde, og dumpe igen når vi vil.
Vi ældre må da stå sidst i køen. Skal vi endelig være på arbejdsmarkedet må det være en betingelse at det er som lærer/mentor for en eller flere unge.
Fordi der nu engang skal være forskel på Herremanden og Fæstebønderne - ellers hænger verden jo ikke sammen!Hvorfor gør det offentlige ikke det som de siger at andre skal:
Man må konstatere at Grundlovens paragraf 83 om afskaffelse af privilegier som følge af adel, titel og rang absolut ikke gælder hvis titlen tilfældigvis er "MF".
Derfor er politik blevet til elitens projekt, der hvor man sammen med ligesindede kan realisere sig selv og gøre karriere uden større risiko for nogensinde at skulle være ansvarlig for noget eller lide noget personligt afsavn.
Kosekvensen er at politikerne er blevet så vant til særbehandling at de slet ikke kan tænke den tanke at tingene er anderledes for andre mennesker, desværre. Politikerne lever så isoleret både fra samfundet og konsekvenserne af deres egen lovgivning at de næppe forstår nok af samfundet og befolkningens problemer til at løse nogen af dem; selv hvis de var interesserede. Derfor får vi den tåbelige signallovgivning som ersatz for stillingtagen til rigtige problemer.
Tjae det bedste ville jo være hvis folk selv kunne fatte fornuften i det, men ellers må det jo blive spanskrør eller gulerod
Efter Bankpakkerne, Afghanistan-krigen, de 10 mia++ som Lissabon Traktaten krævede at "vi" sendte til Grækenland, JSF-projektet, Forskerordningens åbentlyse diskrimination imod almindelige Danskere, Den endeløse IC4 farce usw, usf.
Ja, Så rager Statens finacieringsproblemer mig overhovedet ikke. Man ligger præcis som man har redt. Hvorfor dog bære mere ved til det bål?
Tja, nu er jeg selv en mand - men der er måske en grund til at kvinder ikke er til stede i dette debatforum -
Det er: rustent, illitterært og ganske utroligt, men ikke desto mindre: ganske vist.
Jeg forstår godt din ærgrelse for der er efterhånden ingen grænser for grønt hykleri og klimatosseri i dette land.
På den anden side tror jeg vi gør bedst i at ignorere det så vidt muligt også selv om jeg da selv jævnligt falder i og kommer med nogle bemærkninger. Men man kan ligeså godt lade være når folk er så stærke i troen som tilfældet er her.
Jeg ville derimod tage de hysteriske reaktioner som udtryk for at de pågældende frygter at stemningen er ved at vende.
Og med hensyn til dagens emne så vil jeg helt undlade at give mit anderledes bud på en af Europas alvorligste sygdomme lige nu, for det tror jeg bestemt heller ikke er populært hos redaktionen og dens hangarounds.
Men måske skulle du også overveje hvad det er for en galej du er med på, så vidt jeg husker skal udmeldelse ske inden 1. oktober hvis man ikke vil forny medlemsskabet?
Tværtimod kunne det være interessant at få disse mennesker til at arbejde nogle flere år.
Afskaf efterlønnen. Det er skridt et. Den må alligevel falde. Og i nogle lande skal pensionsgrænsen sættes op, så den når 67-70 år.
Nummer to kan være at indføre firedages uger eller lignende deltid (med tilsvarende nedgang i lønnen forstås), så der både er plads til arbejde og sommerhuset.
Vh Troels
Ved at vise et godt eksempel, for eksempel …Hvordan får du dem til det?
PS. Til almindelig orientering kan jeg i øvrigt oplyse, at jeg i dag er fyldt 55 og har et ud af seks børn boende hjemme. Endvidere, at jeg har sparet op i ejendommen beliggende Ordrupvej 46, Store Merløse, og en ejerlejlighed i København.
Nu kradser krisen igen, stat og kommune skal fyrer for at få budgetterne til at nå sammen. Det første der sker er at de mennesker på ca 56-60 får tilbudt en fratrædelses ordning, og der efter kommer prikkerunden. Hvorfor gør det offentlige ikke det som de siger at andre skal: behold de ældre !!!!! Det er alt andet lettere for en 30-40 årig at finde et nyt job.Så kunne det være at de ældre ville vælge at blive et par år mere.
Hvordan får du dem til det?[/quote][quote]Et år på skolebænken som 55-årig, og så afsted igen?
Tjae det bedste ville jo være hvis folk selv kunne fatte fornuften i det, men ellers må det jo blive spanskrør eller gulerod
Ja økonomisk krise, lønpres fra udviklingslande, klima balladen, stigende energipriser pga. subst. til aternativ energi, peak-oil der truer i horisonten, manglende opsparing, nye behandlingsmuligheder dukker op med efterfølgende krav osv., modvind og op ad bakke
Men hovedproblemet i Danmark, som jeg ser det, er hvordan vi får demokratiet til at fungere så vi får taget de nødvendige beslutninger
Jeg hører til en gruppe der har ARBEJDET og sparet op for derved at sikre min egen fremtid, men jeg er nu i mindretal overfor dem der ikke arbejder/er direkte produktive, men STEMMER for at sikre deres fremtid
Jeg kan ikke se hvordan vi skal nå en løsning i tide, der er for meget enerti i systemet, for mange der ikke vil erkende problemet, for mange der vælger at leve i nuet, jeg er bange for at det demokratiske flertal bare vil stemme på politikere der skriver dækningsløse checks ud
Hvordan får du dem til det?Et år på skolebænken som 55-årig, og så afsted igen?
Bare en tanke, men...
Med en demografisk udvikling, hvor mennesker i 60-årsalderen er sunde og raske og mentalt yderst kapable, kan det forekomme et stort samfundsmæssigt spild at lade denne ressource vandre ud på golfbanerne eller tage på interrail i hvad der for mange i praksis er deres anden ungdom.
Tværtimod kunne det være interessant at få disse mennesker til at arbejde nogle flere år.
Udfordringerne kunne så være, at de er kræsne, for de har sparet penge op og er færdige med at betale til deres børn. Deres oprindelige faglighed kan måske være lidt rusten. Til gengæld er den menneskelige erfaring så meget større.
Det kunne pege på behovet for at skabe nye og andre incitamenter til at arbejde + ny uddannelse.
Et år på skolebænken som 55-årig, og så afsted igen?