Kina fortsætter a-kraftudbygningen

</p>
<p>Kineserne bygger ligesom os VE i stor stil for at gavne beskæftigelsen, men når de skal bruge energi så bygger de akraft :-)

Det er ikke så nemt at bygge flere vandkraftanlæg og det kan vindmøller i nogen grad drøje på. Det kan være grunden til mange møller i Sverige og måske i Kina. Det skal dog håndteres med varsomhed. Der var et år hvor hele Midtsverige var ved at skylle væk en regnfuld sensommer hvor magasinerne allerede var propfulde. Åer skal være åer og ikke KK erstatning.

Er der stadig ikke givet nogen officiel begrundelse for hvorfor de oprindelige store armbevægelser er blevet reduceret ?</p>
<p>Alle formoder at det er VE priserne, men det er jo ikke den eneste begrundelse man kan forestille sig, så det ville være interessant hvis der forelå en officiel forklaring ?

Nu kender jeg ikke den officielle forklaring, men det kan også hænge sammen med at det kinesiske net ofte er overbelastet. Kina udnytter i meget høj grad at vindmøller kan ned-reguleres hurtigt (til vores store irritation når vi kører prototyper). Det samme er ikke muligt for a-kraft.

Men tror nu prisen er det største argument. A-kraft er tilsyneladende også rasende dyrt i Kina.

Mon ikke det er samme forklaring som her:
Kineserne bygger ligesom os VE i stor stil for at gavne beskæftigelsen, men når de skal bruge energi så bygger de akraft :-)

Nej.

OT, men alligevel - det var Europa eller mindre anakronistisk, 'den kristne verden', der blev koloniseret og ydmyget i Korstogstiden. De var et svagt og forgæves forsøg på at tilbageerobre områder koloniseret af arabere og andre muslimer.

Du har selvfølgelig ret men jeg har læst at møller( vand og vind) var noget der blev lært under korstog.Det var medvirkende til at man kom videre efter pesten og omkring 1450 var virkeligt ocean skibe og kanoner klar.

2018 produktion: Vandkraft 1233 TWh, vindkraft 366 TWh, solkraft 177,5 TWh, biomasse-el 90,6 TWh.

De mest officielle målsætninger på energiområdet er femårsplanerne. Den 12. femårsplan for 2011-2015 havde et mål om 40 GW a-kraft i 2015. Det blev ikke nået, ved udgangen af 2015 var 27 GW a-kraft installeret, altså en stor afgivelse fra måltallet, hvilket er sjældent i femårsplanerne ikke bliver nået, normalt er målene konservativt sat). 13. femårsplan satte et mål om 58 GW i 2020. Prognoserne siger, at det bliver nået med et års forsinkelse, altså i 2021. Den mere langsigtede udvikling er skitseret i den "energy production and consumption revolution strategy 2016-2030" som NDRC publicerede i 2016. Her er ingen konkrete kapacitetsmål for 2030, men et mål om 20% af der samlede energiforbrug skal være dækket af ikke-fossil energi. Der er altså ikke officielle "store armbevægelser" med hensyn til a-kraft, og derfor heller ingen officielle forklaringer på ændringer i forventninger.

Går man bag de officielle planer er det tydeligt, at Fukushima ulykken har sat sit præg på udviklingen af a-kraft i Kina. For det første betød det et moratorium for godkendelse af nye værker i en periode mens man revurderede planlægningsgrundlaget. For det andet betød revurderingen at man nu koncentrerer sig om at bygge i kystnære områder, som anses for mere sikre end indenlands placeringer og mindre problematiske mht. vandforbrug. Dette er en del af forklaringen på den manglende målopfyldelse i 2015.

Det er dog samtidig mit indtryk, at man er tilbage i samme ambitionsniveau som tidligere, hvad de nylige tilkendegivelser om 8-10 godkendelser om året også tyder på. Dog er der stadig kun kystplaceringer, der godkendes. Økonomien for a-kraft ser umiddelbart ud til at være på niveau med vind- og solkraft i de kommende år at dømme efter de garanterede elpriser, med forventninger om at vind og sol bliver billigere end a-kraft på længere sigt, men hvis tilgangen er, at der er brug for det hele, er økonomien ikke nødvendigvis en afgørende begrænsning for udbygningen med a-kraft i Kina. Hertil kommer et eventuelt potentiale for eksport, som altid er en drivkraft for Kina når der investeres i ny teknologi.

Næste femårsplan er i skøbeskeen, med forventet færdiggørelse i slutningen af næste år, eller (for energiområdet) nok snarere i starten af 2021. Den vil give et klarere fingerpeg om de officielle målsætninger, og helt sikkert indeholde et måltal for a-kraft-kapaciteten i 2025. Det bliver interessant at se, hvad målene ender med at blive, både for a-kraft og for sol- og vindkraft.

Energi var mere end noget andet baggrund for at vesteuropa kunne kolonialisere og ydmyge resten af verdenen fra korstogene og til for nylig.

OT, men alligevel - det var Europa eller mindre anakronistisk, 'den kristne verden', der blev koloniseret og ydmyget i Korstogstiden. De var et svagt og forgæves forsøg på at tilbageerobre områder koloniseret af arabere og andre muslimer.

Alle formoder at det er VE priserne, men det er jo ikke den eneste begrundelse man kan forestille sig, så det ville være interessant hvis der forelå en officiel forklaring ?

Mon ikke det er samme forklaring som her: Kineserne bygger ligesom os VE i stor stil for at gavne beskæftigelsen, men når de skal bruge energi så bygger de akraft :-)

VE, er her Vind, Sol og Hydro. Men hvad er mængden af TWh fra de individuelle kilder?

Er der stadig ikke givet nogen officiel begrundelse for hvorfor de oprindelige store armbevægelser er blevet reduceret ?

Alle formoder at det er VE priserne, men det er jo ikke den eneste begrundelse man kan forestille sig, så det ville være interessant hvis der forelå en officiel forklaring ?

Hej Jens, kritik er altid velkommen, især den konstruktive :). Jeg har måske udtrykt mig uklart, men jeg ser ingen modsætninger i det du skriver og mit indlæg. Jeg skal prøve at uddybe mit indlæg nedenfor - beklager, hvis det bliver lidt langt.

Det er helt rigtigt, at der er plads til flere a-kraftværker langs kysten. Et konservativt skøn er 110 GW, et optimistisk skøn er 218 GW (begge under forudsætning af, at der i fremtiden bygges 1500 MW enheder). Begge skøn er fra Energy Research Institute (CREO 2018 og forskningsartikel om a-kraft

Der er heller ingen tvivl om, at den officielle politik I Kina er at der kun skal bygges langs kysten. Citat fra den 13. femårsplan fra 2015: “Focusing particularly on the building of a coastal nuclear power plant belt, we will ensure adequate safety measures are taken in developing demonstration initiatives and projects in nuclear power generation”.

Ser man bort fra denne politik, er der et yderligere potentiale for 273 GW (igen under forudsætning af 1500 MW enheder). Altså et samlet potentiale på 591 GW.

Potentialet for solkraft og vindkraft er stort, og mere end 2800 GW for hver af teknologierne, altså noget mere end a-kraft potentialet, uanset forskelle i kapacitetsfaktorer.

I 2018 var elproduktion fra VE (vand, vind, sol) 1867 TWh og 294 TWh for a-kraft.

Ud over disse potentialer er der selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind ved vurderingen af fremtidens udbygning med VE og a-kraft. Et af spørgsmålene er økonomien, hvor det ser ud til, at VE i fremtiden er mere konkurrencedygtig end a-kraft. Et andet er indpasningen i det samlede energisystem, hvor de forskellige teknologier har hver deres fordele og ulemper. Den kinesiske politik er som nævnt at kombinere de forskellige ikke-fossile energikilder - ikke at vælge mellem den ene eller den anden teknologi.

Det er altid værd at forholde sig kritisk til sine kilder. Jeg forsøger i videst mulig omfang at bruge førstehåndskilder, herunder især dokumenter og information publiceret af National Energy Administration (NEA), National Development and Reform Commission (NDRC) og China Electricity Council (CEC). Desuden tjekker jeg gerne informationerne med mine kinesiske kolleger på Energy Research Institute.

World Nuclear Association har et glimrende og detaljeret overblik over udbygningen med a-kraft i Kina, når man ser på den historiske udvikling, teknikken bag mv., men deres oplysninger om den politiske kontekst er ikke opdaterede. Her er det klart bedre at bruge førstehåndskilder.

NicobarGroup er et af mange firmaer, der lever at at indsamle information om udviklingen indenfor energi i Kina. Disse hjemmesider er gode til at opdage ny information med, men igen er det godt at kunne tjekke med førstehåndskilder. Det ser ud til at hjemmesiden giver et godt indblik i den detaljerede gennemførelse af a-kraftudbygningen i Kina, men jeg savner kildehenvisninger (som jo sikker er udeladt af kommercielle grunde).

udbygningen med op til 10 nye reaktorer per aar kan foreloebigt ske uden anvendelse af de reserverede indlandspladser. hver gang et atomkraftvaerk bliver komplet med 6-8 reaktorer kan kina aabne et nyt omraade. den strategi kan de fortsaette med mindst 5 aar endnu. begraensningen er saaledes ikke indlandspladser.

overvejer du at anvende wna og nicobargroup som kilder? de giver jo et langt mere nuanceret billede af udfordringerne ved at erstatte den amerikanske westinghouse teknologi med egne hualong1 reaktorer.

https://www.world-nuclear.org/information-library/country-profiles/countries-a-f/china-nuclear-power.aspx

https://www.nicobargroup.com/news-views-1

Så Kina rykker længere og længer frem på scenen som den nye supermagt.
Men Rosatom, er ved at bygge 36 atomreaktorer, rund omkring på kloden, så Kina, er stadig kun nr 2, på dette område!

Energi var mere end noget andet baggrund for at vesteuropa kunne kolonialisere og ydmyge resten af verdenen fra korstogene og til for nylig. Vesteuropas lukken KK ,lallen VE medfører at snart bliver vor tur til at ydmyges.

Kinas eget design Hualong 1, er den kommende hjørnesten i en plan om at bygge 8-10 nye reaktorer om året i fremtiden.

Reaktoren er baseret på Westinghouse ACP 1000, men med en række unikke kinesiske forbedringer.

De 2 første bliver Fuquing 5 og 6, efterfulgt af Fanfjiashan 3 og 4, og senere er Famgchengang 3 og 4, planlagt. Samtidig har Kina bestilling på 5 stk. Hualong 1 til Pakistan, og 1 stk. til Argentina.

Så Kina rykker længere og længer frem på scenen som den nye supermagt.

Men Rosatom, er ved at bygge 36 atomreaktorer, rund omkring på kloden, så Kina, er stadig kun nr 2, på dette område!