Coronaforskningen kører lige nu for fuld fart, og i en artikel her på siderne spørges det i dag:
Kan vi stole på coronaforskningen, der lige nu kører for fuld fart?
De fleste mennesker læser givetvis ikke videnskabelige artikler om coronaforskning, men læser derimod hos de bredere medier.
Så disse medier har et særligt ansvar for at forstå foreløbige studier og forskning - uanset om de har gennemgået uafhængig fagfællebedømmelse (peer review) eller ej - før de eventuelt videreformidler resultater og implikationerne af forskningen.
Det er på mange måder prisværdigt, at man ønsker at "oversætte" kompliceret forskning og litteratur til lettere forståeligt sprog og konklusioner.
Men det fordrer - som diskuteret tidligere her på siderne - at man, til et vist niveau, fagligt kan forstå forskningen, samt at man udøver kildekritik. Og at man er særligt skeptisk og kritisk, hvis der er tale om forskning, som endnu ikke har gennemgået uafhængig fagfællebedømmelse. Eller, som i dette tilfælde, er gennemført på kort tid, med usikre data og med alle de videnskabelige forbehold, som den her situation og dens hastige udvikling kræver.
Vi kan ikke, i den aktuelle situation, sidde og vente og lade stå til, indtil fagfællebedømt forskning kan give sikre og vandtætte svar på alle spørgsmål og udfordringer.
Men som nobelprismodtager i fysik i 1965, Richard P. Feynman, en gang udtrykte det:
I think it's much more interesting to live not knowing than to have answers which might be wrong.
Det bør medier og journalister tænke over i denne tid (i ekstra grad - men også mere generelt).
Er det formålstjenligt at beskrive og videreformidle foreløbig forskning og tilhørende fremskrivninger af eksempelvis antal smittede, antal døde, virussens dødelighed, dens geografiske spredning, eller af noget femte, hvis arbejdet har mange forbehold, bygger på meget foreløbige data og har stor usikkerhed?
Et mere relevant spørgsmål ville derfor være:
Kan vi stole på medier og journalisters dækning, der lige nu kører for fuld fart, af coronaforskningen?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
'udvidet støtte'? Som jeg forstår ordningen, får de delvis kompensation for (dokumenteret) tabte annonceindtægter!?Og nu kommer de - sprøjterne - så alle på udvidet støtte – alt fra kulturradikalismens fanebærere for blind globalisering og moralsk pladder til...
”Vi vil være med til at løse samfundets problemer, det kan vi ikke overlade til staten …”Skrevet af den ansvarshavende redaktør på Dagbladet Information – som kun eksisterer takket være statslig mediestøtte og halvstuderede røvere – universitære droputs …
Hvad kender journalister egentlig til videnskab og aktuelt kaosteoriens ultimative aktualitet og gennembrud. Og nu kommer de - sprøjterne - så alle på udvidet støtte – alt fra kulturradikalismens fanebærere for blind globalisering og moralsk pladder til købstædernes ugeblade til gavn for handelsstandsforeningerne og de lokale kræmmere med deres overflødige kælderbutikker og baggårdsdomiciler. Smide gode penge efter dårlige og skrue op for dampen på seddelpresserne – det skal jo gå galt …
Peer review har vel mest sin berettigelse hvis det er svært at gentage fosøget/metoden. Her er det bare at gentage det, og så er der afregning ved kasse 1, og det bliver jo virkelig gentaget og sammenlignet med den eksisterende metode. Det er egentlig det ideelle peer review.Og jeg har det helt fint med denne måde at arbejde "rundt om" peer-review-systemet på. De laboratorier, som læser om testmetoden, vil givetvis teste og afprøve den, og hvis den virker, så virker den. Og hvis den ikke virker - som traditionel peer-review måske ville kunne have fanget, men efter meget længere tid - bliver den forkastet.
Jeg ved nu heller ikke, om det er "det bedste den videnskabelige verden kan præsetere".Det med frivilligheden er selvfølgelig en faktor, men hvis vi snakker pandemier og udvikling af behandlinger og vacciner, som skal administreres til millioner af mennesker, så undrer det mig, at det bedste den videnskabelige verden kan præstere, er forskere som må udføre peer review i fritiden.
Som eksempel har Statens Serum Institut - med Anders Fomsgaard i spidsen - i sidste uge "udviklet en simpel og hurtig metode som alternativ til de kemiske kit reagenser, mange laboratorier mangler for at kunne teste for COVID-19". Denne metode har de valgt at gøre frit tilgængelig online, og de har ligeledes kommunikeret den direkte til europæiske laboratorier.
Fomsgaard beskrev i TV Avisen Ekstra i søndags (se fra ca. 1:43:00), at de har skrevet en artikel, som var indsendt til et videnskabeligt tidsskrift - men at de valgte at trække den tilbage, fordi det var for langsommeligt, og fordi de hellere hurtigt ville dele arbejdet direkte med dem, som desperat har brug for øget testkapacitet.
Det er selvfølgelig en illustration af, at traditionel peer-review ikke er hurtigt nok i sådan en situation - men også af at essentiel information og viden alligevel deles, også selvom det så ikke giver en traditional peer-reviewed tidsskriftsartikel.
Og jeg har det helt fint med denne måde at arbejde "rundt om" peer-review-systemet på. De laboratorier, som læser om testmetoden, vil givetvis teste og afprøve den, og hvis den virker, så virker den. Og hvis den ikke virker - som traditionel peer-review måske ville kunne have fanget, men efter meget længere tid - bliver den forkastet.
Det kunne vaere interessant at laese en artikel om hvorfor Nationalbanken tror på fald på op til 10 % når USA tror de får fald på 34%.
""anslår, at USA's økonomi i andet kvartal vil trække sig sammen med hele 34 pct. Og det altså på trods af enorme hjælpepakker fra både politikerne og Federal Reserve""
Tror vi lander mellem 15 og 30 %.. Og hvad gør vi så.... Det bør vi debattere NU.
Bygger vi svinestalde NU - fordi Indien ikke har mad nok til vinter... . Bygger vi Jutlandia skibe - så vi kan bidrage til at rede Afrika, Jordan, Flygtninge i Tyrkiet ....
så undrer det mig, at det bedste den videnskabelige verden kan præstere, er forskere som må udføre peer review i fritiden.
Det er et meget kontroversielt spørgsmål.
Frygten er at hvis man betaler god løn for peer-reviews vil det negativt påvirke den videnskabelige integritet.
Tak for svar!
Det med frivilligheden er selvfølgelig en faktor, men hvis vi snakker pandemier og udvikling af behandlinger og vacciner, som skal administreres til millioner af mennesker, så undrer det mig, at det bedste den videnskabelige verden kan præstere, er forskere som må udføre peer review i fritiden. Dette må være noget man kan få til på (over)statslig niveau på linie med, at man kan finde ud af at arrangere en eksamen og indkalde en censor (for nu at bruge analogien til PHK).
Det er en god og væsentlig pointe. Bruger man - uanset om det er til gymnasieundervisning eller på et mere avanceret niveau - det her fænomen som eksempel på spændende matematik og naturvidenskabelig undervisning, kan det forhåbentlig inspirere nogle.Jeg tror, at det under alle omstændigheder er godt for videnskaben at blive omtalt og taget seriøs af pressen - uanset, at det viser sig, at det ikke er alt som vi får at vide der er korrekt. Tager vi en serie som Numb3rs, så var det langt fra en serie som jeg betragtede som seriøs. Alligevel, tror jeg at mange fik øjnene op for, at matematik kunne bruges til noget, uden de egentligt forstod hvordan. Ofte, er det faktisk ikke det seriøse, og det korrekte, som vækker folkets interesser - når nutidens unge vælger at interessere sig for relativitetsteori og fysik, så er det ikke den seriøse fysik som er årsag - men historier om tidsrejser og liv andre steder i universet.
Det er dog samtidig en balance. Nogle interesserer sig ikke for matematik, metoder og modeller, men interesserer sig derimod for konklusionerne. Og hvis modeller præsenteres med forbehold, så resultater og konklusioner også skal tages med forbehold, men at disse begrænsninger og forbehold ikke klart videreformidles - og virkeligheden så ikke passer til de påståede konklusioner, vil der sikkert sidde nogle og tænke: Videnskab, forskning, modeller, databehandling og tilhørende forudsigelser kan vi ikke bruge til noget.
Det, du beskriver, foregår nogle gange i nogle tidsskrifter - altså at ens arbejde er udgivet nogle få måneder, efter at man indsender det.Uden at have haft mere end perifer kontakt med forskning vil jeg gerne spørge: Hvad forhindrer peer review i at foregå "hurtigt"?</p>
<p>Indenfor smalle forskningsfelter kan det tage tid at finde egnede folk, der har tid og kompetence til at udføre et peer review, men infektionssygdomme og epidemologi forestiller jeg mig ikke som smalle felter?</p>
<p>Hvad forhindrer (større) videnskabelige fagblade i at tilrettelægge for en stram peer review process ned til 1-2 mdr med tanke på den situation verdenen står i lige nu?</p>
<ol><li>Send artikel ind</li>
<li>3 uger til at finde egnede peer reviewers, lade dem gennemgå materialet og vurdere om det er relevant at sætte artiklen på "fast track". Dvs. kun artikler med høj relevans og behov for "minor revisions".</li>
<li>1-2 uger til forbedringer</li>
<li>1-2 uger til anden runde peer review</li>
<li>1-2 uger til anden runde forbedringer</li>
<li>Udgivelse?</li>
</ol><p>Jeg ved, at peer review sagten kan gå til tredje runde også, men artikler, der allerede i første runde bliver sendt tilbage med "minor revisions", burde det være mulig at sætte på en slags fast track og følge en stram tidsplan. Hvis man så efter anden runde i forløbet støder på problemer, som vil kræve flere revisioner, så kan man evt. afbryde fast track processen.</p>
<p>Er det helt utopisk tænkt?
Så selvfølgelig kan det lade sig gøre.
Som PHK beskriver, er systemet baseret på frivillighed, dvs. det er en ekstra opgave, man skal prioritere tid og mentale ressourcer til udover egen forskning og undervisning. Det er, som jeg ser det, en af de primære årsager til, at det ofte er en meget langsommelig proces.
Peer-review er i øvrigt ikke så få gange blevet beskrevet og diskuteret her på siderne - jeg har selv skrevet om det flere gange her på bloggen, og Jens Ramskov skrev også en længere artikel i 2018.
Jeg tror, at det under alle omstændigheder er godt for videnskaben at blive omtalt og taget seriøs af pressen - uanset, at det viser sig, at det ikke er alt som vi får at vide der er korrekt. Tager vi en serie som Numb3rs, så var det langt fra en serie som jeg betragtede som seriøs. Alligevel, tror jeg at mange fik øjnene op for, at matematik kunne bruges til noget, uden de egentligt forstod hvordan. Ofte, er det faktisk ikke det seriøse, og det korrekte, som vækker folkets interesser - når nutidens unge vælger at interessere sig for relativitetsteori og fysik, så er det ikke den seriøse fysik som er årsag - men historier om tidsrejser og liv andre steder i universet.
Uden at have haft mere end perifer kontakt med forskning vil jeg gerne spørge: Hvad forhindrer peer review i at foregå "hurtigt"?
Det det simpelthen tager tid at gøre ordentligt.
Et peer-review forventes at være en eksamens-lignende gennemgang af artiklen, matematikken skal gennemgås, henvisningernes relevans verificeres osv. osv.
Da review er en frivillig opgave ovenpå det daglige arbejde og alle dem der er kvalificeret til at lave et review indefor covid19/pandemier lige nu står på hovedet og råber hurra i deres eget job går det endnu langsommere.
Det kunne vaere interessant at laese en dybde artikel om" fra laksetest til Coronatest, hvorfor opdagede ingen i DK denne udvikling i januar 2020 "
https://www.dr.dk/nyheder/udland/faeroeernes-unikke-corona-vaaben-gammel-laksetest-redder-liv
Og - så en fokusering på Korea, Taiwan, Hong Kong...
Uden at have haft mere end perifer kontakt med forskning vil jeg gerne spørge: Hvad forhindrer peer review i at foregå "hurtigt"?
Indenfor smalle forskningsfelter kan det tage tid at finde egnede folk, der har tid og kompetence til at udføre et peer review, men infektionssygdomme og epidemologi forestiller jeg mig ikke som smalle felter?
Hvad forhindrer (større) videnskabelige fagblade i at tilrettelægge for en stram peer review process ned til 1-2 mdr med tanke på den situation verdenen står i lige nu?
- Send artikel ind
- 3 uger til at finde egnede peer reviewers, lade dem gennemgå materialet og vurdere om det er relevant at sætte artiklen på "fast track". Dvs. kun artikler med høj relevans og behov for "minor revisions".
- 1-2 uger til forbedringer
- 1-2 uger til anden runde peer review
- 1-2 uger til anden runde forbedringer
- Udgivelse?
Jeg ved, at peer review sagten kan gå til tredje runde også, men artikler, der allerede i første runde bliver sendt tilbage med "minor revisions", burde det være mulig at sætte på en slags fast track og følge en stram tidsplan. Hvis man så efter anden runde i forløbet støder på problemer, som vil kræve flere revisioner, så kan man evt. afbryde fast track processen.
Er det helt utopisk tænkt?