Coronaforskningen kører lige nu for fuld fart, og i en artikel her på siderne spørges det i dag:
Kan vi stole på coronaforskningen, der lige nu kører for fuld fart?
De fleste mennesker læser givetvis ikke videnskabelige artikler om coronaforskning, men læser derimod hos de bredere medier.
Så disse medier har et særligt ansvar for at forstå foreløbige studier og forskning - uanset om de har gennemgået uafhængig fagfællebedømmelse (peer review) eller ej - før de eventuelt videreformidler resultater og implikationerne af forskningen.
Det er på mange måder prisværdigt, at man ønsker at "oversætte" kompliceret forskning og litteratur til lettere forståeligt sprog og konklusioner.
Men det fordrer - som diskuteret tidligere her på siderne - at man, til et vist niveau, fagligt kan forstå forskningen, samt at man udøver kildekritik. Og at man er særligt skeptisk og kritisk, hvis der er tale om forskning, som endnu ikke har gennemgået uafhængig fagfællebedømmelse. Eller, som i dette tilfælde, er gennemført på kort tid, med usikre data og med alle de videnskabelige forbehold, som den her situation og dens hastige udvikling kræver.
Vi kan ikke, i den aktuelle situation, sidde og vente og lade stå til, indtil fagfællebedømt forskning kan give sikre og vandtætte svar på alle spørgsmål og udfordringer.
Men som nobelprismodtager i fysik i 1965, Richard P. Feynman, en gang udtrykte det:
I think it's much more interesting to live not knowing than to have answers which might be wrong.
Det bør medier og journalister tænke over i denne tid (i ekstra grad - men også mere generelt).
Er det formålstjenligt at beskrive og videreformidle foreløbig forskning og tilhørende fremskrivninger af eksempelvis antal smittede, antal døde, virussens dødelighed, dens geografiske spredning, eller af noget femte, hvis arbejdet har mange forbehold, bygger på meget foreløbige data og har stor usikkerhed?
Et mere relevant spørgsmål ville derfor være:
Kan vi stole på medier og journalisters dækning, der lige nu kører for fuld fart, af coronaforskningen?
