Kagekreativitet
Kagebagning har være på mode i et godt stykke tid, måske hjulpet på vej af Den Store Bagedyst, eller måske bare fordi alle holder et godt boost til blodsukkeret. Jeg har i hvert fald alle dage været glad for kage – både når det gælder at bage den og at spise den.
Kagekunst
Jeg har indrømmet ikke selv håndelag eller tålmodighed til at pynte kager, så de bliver til regulære kunstværker. Men det er der bestemt, andre der har.
Men kan kager egentlig beskyttes på samme måde som anden kunst? Eller måske som et design?
Svaret er egentlig ”ja”, men det er ikke så ofte, der er nogen der kaster sig ud i eller går op i det. Men hvis nogen professionelle gør, synes jeg ikke, man kan fortænkte dem, for der lægges meget arbejde både i idéen, i at find eud af hvordan man faktisk kan føre den ud i livet og så i sidste ende at eksekvere det.
En af de få store IP-diskussioner, der har været omkring kager er fra 2017, hvor Donald Trump fejrede sin tiltrædelse som præsident i USA. Det blev blandt andet fejret med en kage. En kage der var en nærmest tro kopi af en kage, der var blevet serveret ved fejringen af Barack Obamas anden periode som præsident.
Den første version af kagen blev oprindeligt skabt af Duff Goldman, imens den Trump havde bestilt blev lavt af Terry MacIsaac. Goldman meldte selv ud, at han ikke havde været involveret i Trumps kage, og sidenhen forklarede MacIsaac, at Trump specifikt havde bedt om en genskabelse af den tidligere kage. De to kager kan ses i denne artikel. Så vidt jeg kan forstå blev der ikke lagt sag an eller fulgt yderligere op på sagen sidenhen.
En kage kan naturligvis ikke som sådan patenteres, hvis den ikke har en teknisk effekt, men den er en kunstnerisk skabelse, og derfor er den beskyttet af ophavsretten ligesom for eksempel en skulptur lavet i et andet materiale end mel, sukker og smør. Det kan for den sags skyld også gælde for todimensionel udsmykning, der så at sige har brugt kagen som et lærred for den kunstneriske udfoldelse. Det gælder i hvert fald, hvis kagen er enestående nok til at kunne identificeres og relateres til kunsterne.
Det er en hårfin grænse, hvornår noget kunstnerisk bliver plagieret, for man må gerne bruge tidligere værker til inspiration og ophavsretten dækker ikke noget, der ikke har særpræg. For eksempel kan en kage smurt skarpt op med smørcreme og intet andet, næppe associeres til en bestemt bager. Så det er svært at sige noget om, hvornår der er tale om en ulovlig kopi.
Som altid er det også værdi at huske på, at der er forskel på kommerciel brug og så på hobbybrug, når det kommer til immaterialretligheder. Hvis jeg lod mig inspirere af udseendet på en unik kage og kastede mig ud i at bage den til nogle venner, er der flere grunde til, at det næppe ville krænke nogen rettigheder. I første omgang vil mine begrænsede evner næppe lede til en kopi, hvor nogen var i tvivl, om den var lavet af den oprindelige kunstnere. Og selv hvis det skulle lykkes mig at lave en tro kopi, må jeg selvfølgelig gerne gøre det for min egen fornøjelses skyld og til privat brug.
Opskrifter
Selvom man også spiser med øjnene, vil jeg til enhver tid fastholde, at det vigtigste ved en kage er smagen. Smagen afhænger som udgangspunkt af opskriften. Men kan den så beskyttes?
Om man kan få et patent, kommer som vanligt an på nyhed, opfindelseshøjde og teknisk karakter. Hvis det udelukkende handler om at opnå en god smag, bliver det svært at argumentere for, at det ikke er noget rent subjektivt. Kagen kan på en måde betragtes som en (smags-)æstetisk kreation og er derfor udelukket fra patentering.
Hvis man ikke kan patentere kagen ud fra den endelige smag, kan man se på metoden til at lave kagen. Men hvis opfinderen bruger en metode til at opnå en bestemt smag, som består af at justere lidt på almindelige ingredienser, må man også regne med, at det ligger indenfor, hvad fagmanden ville lave af justeringer i sit normale arbejde. En bager vil helt rutinemæssigt skrue på sukkermængende eller bagetiden, og udfaldene vil være forudseelige. Derfor kan metoden ikke ses som opfindsom.
Men der er trods alt stadig nogle bagværksrelaterede metoder, der er blevet patenteret igennem tiden. Det handler bare ofte om andre egenskaber ved kagen end netop dens smag. Det kunne for eksempel være at forlænge levetiden af en fødevare, at få en kagemousse til at holde sig stabil ved et større spænd af temperaturer, at opnå et glutenfrit produkt eller lignende.
Anden ikke-medicinsk brug
Så hvis en opskrift er nyskabende nok i og med, at man opnår en uforventet teknisk effekt, kan det godt være en opfindelse, som kan patenteres.
Hvis vi bevæger os over i den (gastro-)kemiske verden, hvor jeg ikke har så meget patentviden, er en mulighed også, at man kan patentere et kendt stof – altså en ingrediens – til en bestemt brug, hvis det har en uforventet teknisk effekt. Det er det man kalder en ”anden ikke-medicinsk brug”.
Et absolut tænkt eksempel kunne være, at det er alment kendt at bruge bagepulver som hævemiddel, og det derfor ikke kan patenteres, da der ikke er noget nyt ved det. Men hvis en opfinder så prøver at putte bagepulver i en ismasse og finder ud af at det gør, at når den først aer frossen vil en flødeis lavet med bagepulver ikke smelte før ved 40 grader Celsius, så ville det være muligt at tage patent på den specifikke kombination at bruge bagepulver i flødeis for at hæve smeltepunktet.
Patenterede bagemetoder
I ægte eksempler af den mere mekaniske art (så jeg faktisk forstår, hvad der står i patenterne) på en bagerelateret metode som blev patenteret tilbage i 1944, er en metode til at lave frugtkage. Mere præcist er det en metode til at øge densiteten af en frugtkage, så den bedre kan skæres ud uden at krumme for meget.
Metoden består i at bage kagen, som man normalt ville og efterfølgende komprimere den nybagte kage i en sådan grad, at kagens volumen mindskes med 40%.
Uden at skulle anfægte opfinderen William H. Brooks’ evner, må jeg indrømme, at jeg synes man kan se alderen af opfindelsen – og især hvordan, der på den tid ikke var lige så stor deling af bagetips og -tricks på den tid, når det blev betragtet som opfindsomt. På den anden side må jeg jo også medgive, at jeg faktisk aldrig har forsøgt mig med en jævn komprimering af en nybagt kage eller har overvejet det, så måske er der alligevel noget om snakken.
Et mere moderne eksempel kommer fra René-Louis Brule, som i 2011 kom på en metode til at lave en soufflé, der kan fryses og ved genopvarmning får den kendte souffle tekstur.
Kravene i EP2739156B1 Frozen preparation for savory soufflés minder i langt højere grad om en klassisk opskrift med en række faste trin, der involvere at lave en basisdej og en bechamelsauce, som skal blandes med hinanden, samt æggehvider der skal piskes stive og blandes i. Mere patentteknisk bliver det, når der det også angives i meget specifikke spænd, hvilke ratioer imellem sukker og gelatine, der må tilsættes til æggehviderne. Alle disse ting til sammen er det der gør, at det kan lade sig gøre at fryse souffleerne og stadig kunne opnår en souffleoplevelse når de varmes sidenhen, og de er det, der betragtes som en teknisk effekt.
Hvad er din største bageinnovation?
