Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Jameson’s mamba – dræberslangen fra Congo

23. januar 2018 kl. 09:005
Artiklen er ældre end 30 dage

I den Demokratiske Republik Congos regnskove findes der en slange, som umiddelbart ser ret fredsommelig ud. Men man skal ikke tage fejl: Den bleggrønne slange ved navn Jameson’s mamba (Dendroaspis jamesoni) er ikke sådan til at spøge med. Den er én af Centralafrikas farligste slanger og er i familie med både den grønne og den sorte mamba.

Illustration: Ltshears.

Jameson's mamba er en bleggrøn slange, der lidt ligner den grønne mamba i udseende.

I fredags indsamlede jeg tilstrækkeligt med XP til at gå to gange ”level up”. Som nyudnævnt Lektor Laustsen på Danmarks Tekniske Universitet kunne man derfor frygte, at livet nu var hensat til støvede universitetsbiblioteker og morgensure studerende fra curlingens tidsalder. Men man behøver heldigvis ikke at være alt for bange. Indiana Jones var som bekendt også lektor, og som bekendt har DTU slet ingen sure studerende (måske det skyldes kosten?). Men hvis sidstnævnte en dag skulle ændre sig, må man ligesom Indiana Jones have pisken frem, som de pædagogiske retningslinjer foreskriver.

Da jeg som indledende Indiana Jones øvelser befærdede mig i Vestuganda i 2013, var jeg teknisk set kortvarigt på congolesisk territorie, da jeg besteg den 3,6 kilometer høje vulkan, Sabinyo. Midt i denne vulkans krater mødes nemlig landende, Rwanda, Uganda, og den Demokratiske Republik Congo. Jameson’s mamba går formentligt ikke så meget op i, om den bider dig på den ene eller anden side af grænsen, men heldigvis går den op i at holde sig under ca. 2,2 kilometers højde. Så risikoen for at blive bidt af denne slange var begrænset på vulkanen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration: Privat foto.

Udsigt fra Sabinyo vulkanen, der ligger mellem Rwanda, Uganda og den Demokratiske Republik Congo.

Men ellers er Jameson’s mamba stærkt repræsenteret i denne region. Jameson’s mamba er én af de fem mambaarter, som alle er voldsomt frygtede af lokalbefolkningen. Slangen lever i det meste af Centralafrika, hvor man både finder den i skovområder, men også i bebyggede områder og plantager med menneskelig aktivitet. Slanger tiltrækkes nemlig generelt af mus og rotter, som videre tiltrækkes af skrald, som videre har det med at blive tiltrukket af menneskelig aktivitet. Skrald har det nemlig på uransagelig vis med at flygte væk fra ubeboede områder og ind til byerne.

Jameson’s mamba har en meget potent gift. Selvom den konkrete statistik ikke kendes for antallet af dødsfald og bid forårsaget af denne slange, så regnes den for at være ansvarlig for en betragtelig del af de alvorlige slangebid i dens region. Dens gift består af en cocktail af synergistisk virkende trefingertoksiner, dendrotoksiner og en række andre toksiner, som tilsammen giver giften en høj neurotoksicitet. Målt i den såkaldte LD50-værdi (den dosis der skal til for statistisk set at slå halvdelen af en omgang forsøgsmus ihjel), så ligger giften fra Jameson’s mamba på ca. 0,8 mg/kg. Et lavt tal i denne sammenhæng betyder høj toksicitet. Til sammenligning har jeg selv målt den grønne mambas gift til at have en LD50-værdi på 0,85 mg/kg og den sorte mambas LD50-værdi på 0,68 mg/kg, hvilket er rimeligvis i samme boldgade.

Illustration: Greg Hume.

Jameson's mamba findes ofte i træer. Den tilhører også mamba genus, Dendroaspis, som på latin betyder "træslange".

Typisk bliver Jameson’s mamba mellem 1,5 til 2,5 meter i længde og kan levere op til 120 mg gift per bid. Sammenholdt med potensen af dens gift betragtes denne slange som yderst farlig. Af denne årsag benyttes giften fra Jameson’s mamba også i fremstillingen af flere bredspektrede modgifte, hvor et større dyr immuniseres med tiltagende mængder af slangegift, hvorefter antistoffer isoleres fra dyrets blod. Ikke fordi jeg ligefrem har lyst til at blive bidt af en Jameson’s mamba (læs om hvilke slanger, jeg ville foretrække at blive bidt af), men det er trods alt opmuntrende, hvis uheldet skulle være ude, når man er i Congo og omegn.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
25. januar 2018 kl. 14:51

Tak for det. Det ser jeg frem til.

4
25. januar 2018 kl. 11:52

Hej Lars Tak for indsparket. Det kunne være rigtig interessant. Jeg ved, at der findes en amerikansk forsker (Stephen Mackessy: https://www.unco.edu/nhs/biology/about-us/mackessy-stephen/), som har lavet hybrider (parret to forskellige slangearter), og at han bl.a. har tænkt sig at kigge på deres gift (hvilket han muligvis allerede har gjort). Jeg tager det til efterretning og sørger for at skrive om det i et af mine næste indlæg. Mvh Andreas

3
25. januar 2018 kl. 11:37

Hej Andreas

Tak for endnu et spændende indlæg...

Jeg synes det kunne være interessant, hvis du også kunne skrive om et blogindlæg der beskriver hvordan slangearterne udvikler sig, og hvordan giftene udvikler sig. Ser man en udvikling i slangegiftene over fx 100 år....?..

Kan forskellige slangetyper blandes, ligesom fx hunde? og udvikler det evt. nye gifte?

Mvh Lars

2
25. januar 2018 kl. 09:58

Mange tak, Claus. Ja, jeg tror, vi for en gangs skyld må takke det danske klima, der gør, at der er lidt færre mambaer i vores kompostbunker ;)

1
25. januar 2018 kl. 06:41

Ud over at erklære dig selv som muse-masse-morder (En oplagt sag for Bernard & Bianca) nævner du også at slanger tiltrækkes af små gnavere som lever af menneskers affald. Det får mig til at bæve lidt ved tanken om at jeg næste sommer fisker en mamba op af dyngen med haveaffald, fastgjort til min hånd med 2 hugtænder og et par muse-kranier om halsen. Jeg antager at selv i tætte bebyggelser, hvor temperaturen er højere end gennemsnittet, er klimaet i landet ikke til et større ryk-ind af eksotiske reptil arter lige foreløbigt? Bortset fra det så kan jeg dårligt forestille mig en rotteklan som lader sig afskrække af slanger, men jeg har så også en bekendt der bl.a. renser kloaker. Dog lidt tættere på Brønshøj end Congo :)