I den Demokratiske Republik Congos regnskove findes der en slange, som umiddelbart ser ret fredsommelig ud. Men man skal ikke tage fejl: Den bleggrønne slange ved navn Jameson’s mamba (Dendroaspis jamesoni) er ikke sådan til at spøge med. Den er én af Centralafrikas farligste slanger og er i familie med både den grønne og den sorte mamba.
Jameson's mamba er en bleggrøn slange, der lidt ligner den grønne mamba i udseende.
I fredags indsamlede jeg tilstrækkeligt med XP til at gå to gange ”level up”. Som nyudnævnt Lektor Laustsen på Danmarks Tekniske Universitet kunne man derfor frygte, at livet nu var hensat til støvede universitetsbiblioteker og morgensure studerende fra curlingens tidsalder. Men man behøver heldigvis ikke at være alt for bange. Indiana Jones var som bekendt også lektor, og som bekendt har DTU slet ingen sure studerende (måske det skyldes kosten?). Men hvis sidstnævnte en dag skulle ændre sig, må man ligesom Indiana Jones have pisken frem, som de pædagogiske retningslinjer foreskriver.
Da jeg som indledende Indiana Jones øvelser befærdede mig i Vestuganda i 2013, var jeg teknisk set kortvarigt på congolesisk territorie, da jeg besteg den 3,6 kilometer høje vulkan, Sabinyo. Midt i denne vulkans krater mødes nemlig landende, Rwanda, Uganda, og den Demokratiske Republik Congo. Jameson’s mamba går formentligt ikke så meget op i, om den bider dig på den ene eller anden side af grænsen, men heldigvis går den op i at holde sig under ca. 2,2 kilometers højde. Så risikoen for at blive bidt af denne slange var begrænset på vulkanen.
Udsigt fra Sabinyo vulkanen, der ligger mellem Rwanda, Uganda og den Demokratiske Republik Congo.
Men ellers er Jameson’s mamba stærkt repræsenteret i denne region. Jameson’s mamba er én af de fem mambaarter, som alle er voldsomt frygtede af lokalbefolkningen. Slangen lever i det meste af Centralafrika, hvor man både finder den i skovområder, men også i bebyggede områder og plantager med menneskelig aktivitet. Slanger tiltrækkes nemlig generelt af mus og rotter, som videre tiltrækkes af skrald, som videre har det med at blive tiltrukket af menneskelig aktivitet. Skrald har det nemlig på uransagelig vis med at flygte væk fra ubeboede områder og ind til byerne.
Jameson’s mamba har en meget potent gift. Selvom den konkrete statistik ikke kendes for antallet af dødsfald og bid forårsaget af denne slange, så regnes den for at være ansvarlig for en betragtelig del af de alvorlige slangebid i dens region. Dens gift består af en cocktail af synergistisk virkende trefingertoksiner, dendrotoksiner og en række andre toksiner, som tilsammen giver giften en høj neurotoksicitet. Målt i den såkaldte LD50-værdi (den dosis der skal til for statistisk set at slå halvdelen af en omgang forsøgsmus ihjel), så ligger giften fra Jameson’s mamba på ca. 0,8 mg/kg. Et lavt tal i denne sammenhæng betyder høj toksicitet. Til sammenligning har jeg selv målt den grønne mambas gift til at have en LD50-værdi på 0,85 mg/kg og den sorte mambas LD50-værdi på 0,68 mg/kg, hvilket er rimeligvis i samme boldgade.
Jameson's mamba findes ofte i træer. Den tilhører også mamba genus, Dendroaspis, som på latin betyder "træslange".
Typisk bliver Jameson’s mamba mellem 1,5 til 2,5 meter i længde og kan levere op til 120 mg gift per bid. Sammenholdt med potensen af dens gift betragtes denne slange som yderst farlig. Af denne årsag benyttes giften fra Jameson’s mamba også i fremstillingen af flere bredspektrede modgifte, hvor et større dyr immuniseres med tiltagende mængder af slangegift, hvorefter antistoffer isoleres fra dyrets blod. Ikke fordi jeg ligefrem har lyst til at blive bidt af en Jameson’s mamba (læs om hvilke slanger, jeg ville foretrække at blive bidt af), men det er trods alt opmuntrende, hvis uheldet skulle være ude, når man er i Congo og omegn.
