Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Ingeniøren får PLUS-indhold

24. august 2018 kl. 07:00650
Ingeniøren får PLUS-indhold
Illustration: MI.
Artiklen er ældre end 30 dage

Som læser af af ing.dk møder du fra i dag et nyt mærke på en række af vores historier. Titlen er PLUS og giver startsignal til Ingeniørens betalingsmur. Ikke alle historier vil bære PLUS-mærket. I udgangspunktet vil muren rejse sig om de artikler, der optræder i fredagens trykte avis. Er du abonnent på avisen, har du automatisk adgang til PLUS-indholdet. Alle IDA-medlemmer har abonnementet i medlemspakken.

For at logge ind på PLUS-artiklerne skal du have en brugerprofil på ing.dk, så systemet kan genkende dig som abonnent.
Det er naturligvis ærgerligt at skulle lægge sit indhold skjult. Mediehuset Ingeniørens sigte er jo publicistisk, og vi ønsker, at så mange som muligt bruger vores kritiske og faglige tilgang til teknologi. Men journalistik koster penge. Og grundig journalistik koster mange penge.

Svært at tjene penge på medier

Det er noget, alle mediehuse er smerteligt bekendt med, efterhånden som printmedierne får stadig sværere ved at få forretningen til at køre rundt. Bannerannoncering kan ingen leve af i et lille sprogområde som Danmark, og derfor møder vi betalingsmure overalt, hvor der produceres uafhængigt kvalitetsindhold. Nu også hos ing.dk, hvor vi ønsker at fortsætte som et uafhængigt økonomisk bæredygtigt teknologimedie.

I starten ligger muren kun om vores mest gennemarbejdede historier, som journalisterne har brugt lang tid og mange kræfter på. Til tider vil man dog opleve, at nogle af vores større historier ligger uden for muren i en afgrænset periode. Det vil være en metode, vi bruger ved større historier med nyhedsmæssig værdi, som har en samfundsmæssig væsentlighed, vi ønsker, at også folk uden for vores sædvanlige målgruppe kan få indblik i. Eksempelvis kritiske historier om signalprogrammet, Femern, indkøb af kampfly eller andre sager, vi ønsker at sætte fokus på. Første eksempel er historien om solcellerne og energiforliget, som kan læses HER.

PRO og PLUS

Den nye forretningsmodel ligger i forlængelse af vores nye nichemedier under fællesbetegnelsen PRO. Her udvælger vi fagområder, som fortjener og mangler deres eget medie, og hvor fagfolk kan møde fagfolk. I første omgang Gridtech og Datatech. Flere er på vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi håber, I vil fortsætte sammen med os ad den nye vej og støtte uafhængig journalistik om teknik og teknologi med et fagligt udgangspunkt og bred appel.

Abonnement på PLUS, som også giver adgang til en digital version af avisen Ingeniøren, kan tegnes HER

650 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
652
3. marts 2022 kl. 07:01

Det er ikke de 4-5 kroner om dagen der gør jeg ikke betaler for adgang til plus artiklerne.

Det er summen af alle de som siger: Det koster kun X kroner pr Y tidsenhed

Og så er der jo også det med kvaliteten.

Når der sættes simple presse meddelelser og google oversæt af udenlandske gratis artikler bag en betalings mur. Så står jeg helt af.

Hvis ING vitterligt ønsker mine penge?

Og at jeg skal revurdere om jeg synes jeres pris/kvalitet kænger sammen?

Så skal i både øge kvaliteten OG sænke prisen markant !

651
20. december 2021 kl. 22:45

I min seneste kommentar #649 skrev jeg:

De nye 6 klip kan ses som bedre end slet ingen adgang til pro-medierne, men man føler sig både til grin og ringeagtet, når man således skal forsøge at gætte, hvad der kan gemme sig under de ofte kulørte og/eller misledende overskrifter.

Det ser imidlertid nu ud til, at de seks månedlige klip er blevet reduceret til kun ét pr. pro-medie. Det giver reelt ingen mulighed for, at IDA-medlemmer kan følge og evt gøre anskrig overfor hverken misforståelser eller skæv og politiserende journalistik ud af IDAs regi.

Jeg mener fortsar, at forretningsdrivende journalister - inden for lovgivningens rammer - må publicere ligeså skævt. politiserende og ekstrabladsagtigt, som de ønsker, og forlange hvad som helst for adgangen. Forretningen skal så bare helt ud af IDA´s regi og gerne kalde sig noget andet end Ingeniøren. Ellers er det gidseltagning og afpresning af os Ingeniører og især IDA-medlemmer.

Lad os hjælpes ad med at sikre, at IDAs snart nyvalgte repræsentantskab - som noget af det første - vil kalde IDAs mediehus til orden.

650
11. december 2021 kl. 17:07

Hvor er debat om IDA og Ingeniørens redaktionen?

Nu har PLUS kørt et stykke tid, og jeg synes Ingeniøren er blevet dårligere...meget. Kunne man ikke "ryste posen igen" og tænke i retning af at ingeniørviden findes ude på vores ingeniør uddannelsesteder ... mm ... og derfra kunne fagmiljøerne skrive om udviklingen. + et nordisk samarbejde med tu.no og nyteknik.se... + flere elementer.

649
9. december 2021 kl. 21:33

Ønsker du at læse med hos os - og er du ikke allerede abonnent (evt. via IDA-medlemsskab) - kan jeg kun opfordre dig til at blive det. Vi har netop krydret med PLUS-abonnementet med klip til vores PRO-medier, så abonnenterne får endnu mere for pengene.

Jeg har forståelse for noget af det anførte, men mener fortsat, at der skal være fuld og ubegrænset adgang for IDA-medlemmer til især alt fortolkende og politiserende og ellers skal det ikke produceres eller mediehuset skal snarest skilles ud af IDA´s regi, selvom jeg synes, at det ville være både trist og dårligt for både IDA og mediehuset.

Også uden ekstrabetalingsmure bør det være muligt at være medlem af IDA, uden at vores troværdighed lånes ud til forretningsdrivende, der f.eks. - på ofte meget overfladiske og/eller énøjede måder - gør VE til et (bedre avissælgende?) slagsmål mellem konkurrerende teknologier, som det i stedet er himmelråbende oplagt at kombinere. Bjergbestigeren når ikke toppen (f.eks. = nu fornøden netto CO2e-negativitet) hurtigere ved først at fire sig ned i en dyb kløft (=udfasning i stedet for genoptaget videreudvikling af backup-ydende og potentielt meget CO2e-negativ bio-kraftvarme), for derfra at klatre imod toppen med den ene "VE-arm" bundet på ryggen, og hvor toppen også vanskeligere nås, fordi det ikke blot næsten CO2e-neutrale men CO2e-negative mål lettere kunne nås med den bundne arm. Men udfordringen bliver naturligvis større og mere underholdende, ligesom dem, der gerne sælger det fornødne omfang af længere reb, nagler og mere avanceret klatreudstyr, måske indrykker nogle job-/ helsidesannoncer/...?

Der er hårdt brug for uvildige journalister til at sætte spørgsmålstegn ved ting, der neutralt og overordnet set synes ulogiske, men ikke til i stedet bare populistisk at løbe med på udvalgte aktørers egennyttige opfattelser, uartige benspænd overfor kunkurrenter o.l.. At mediehusets ledelse endda mener at kunne kræve ekstrabetaling for adgang til, at IDAs medlemmer kan følge med i, kommentere og evt. sige fra overfor f.eks. sådan noget ud af IDAs regi, ser jeg som et tegn på både arrogance og dårlig dømmekraft. De nye 6 klip kan ses som bedre end slet ingen adgang til pro-medierne, men man føler sig både til grin og ringeagtet, når man således skal forsøge at gætte, hvad der kan gemme sig under de ofte kulørte og/eller misledende overskrifter.

Det er en ælig sag, når forretningsdrivende gerne vil drive det til mest muligt og helt til kanten af, hvad der med fornuft kan sælges, men det må ikke have karakter af hverken pyramisdespil eller gidseltagning og økonomisk afpresning af IDAs medlemmer.

Skulle det ulykkeligvis ende med, at medihuset udskilles af IDA, og der behøves et mere frit løb på egen troværdighed, vil jeg nok stadig foreslå et navneskifte fra "Ingeniøren" til f.eks. "TeknoJournalisten", ligesom GridTech kunne omdøbes til f.eks. "Vind&SolTech", "AntiBioTech", eller bredere men så desværre knapt så kort: "Undgåelse af Vind&Sol-salgspotentialebegrænsende-backup-fra-bio-kv-Tech".

Dermed regner jeg med, at de fleste let kan gætte, at jeg ikke er uvildig.

647
Chefredaktør -
9. december 2021 kl. 17:37
Chefredaktør

Kære Christian og jer andre, der indimellem undrer sig over, at vi ikke lader alle samfundsvæsentlige artikler ligge uden for muren.

Hvis I læser det oprindelige indlæg (fra 2018!!!) grundigt, vil I bemærke, at der står "I starten ligger muren kun om vores mest gennemarbejdede historier, som journalisterne har brugt lang tid og mange kræfter på. Til tider vil man dog opleve, at nogle af vores større historier ligger uden for muren i en afgrænset periode. Det vil være en metode, vi bruger ved større historier med nyhedsmæssig værdi, som har en samfundsmæssig væsentlighed, vi ønsker, at også folk uden for vores sædvanlige målgruppe kan få indblik i." Det var dengang. I dag oplever vi heldigvis, at vi har en så bred læserskare - også uden for kernemålgruppen af ingeniører - der er villige til at betale for godt indhold om teknologi og samfund, at vi ikke behøver at lægge kvalitetsindhold på hylderne gratis for at nå bredere ud. Men kan reservere det til de læsere, der er med til at få vores redaktion til køre rundt økonomisk.

Ingeniøren er primært et betalingsmedie på lige fod med de fleste andre private medier i Danmark, der ikke er på Finansloven. Det er der en simpel årsag til: Journalistik koster penge at producere, og annoncer omkring den kan ikke længere bære omkostningerne alene, efter techgiganterne har dumpet priserne og snuppet 80 procent af markedsandelene.

Ønsker du at læse med hos os - og er du ikke allerede abonnent (evt. via IDA-medlemsskab) - kan jeg kun opfordre dig til at blive det. Vi har netop krydret med PLUS-abonnementet med klip til vores PRO-medier, så abonnenterne får endnu mere for pengene.

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

644
30. november 2021 kl. 14:53

Den 6. november havde Jens Ramskov, som altid er interessant, et indlæg, der hed: "Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt".

Det er et af de emner, der i gamle dage kunne afstedkomme 100 indlæg, fordi det knytter an til videnskabsteori, lommefilosofi, undren, skepsis, nysgerrighed, hjemmestrikkede forklaringer, videbegærlighed og den slags. Og fordi rummet er så stort og gådefuldt.

Denne gang var der kun 7, der gad at lege med, og jeg tror, der ville have været mange flere, hvis de havde kunnet komme til det. Det er lidt synd for dem, der gerne ville, men ikke kunne fordi de ikke gider betale for alle mulige plusartikler, der ikke interesserer dem - og måske også for "ingeniøren" og dens mange læsere. Steen

641
15. november 2021 kl. 09:15

Endnu en dag, hvor alle syv artikler på forsiden er låste fra morgenstunden. Er det egentligt beværet værd at besøge ing.dk?

For 4,25 kr pr dag, får du adgang til dem alle.

Jeg har adgang via mit arbejde når jeg er på via deres net. Så jeg kan læse de artikler, jeg vil, hvis jeg bare kan passe det ind i min egen tid.

Og ud fra det, kan jeg sige at for mig personligt, ville det ikke være de penge værd. Men hvis man holder af at komme her og evt deltage i debatten, så er det jo ikke nogen høj pris, tænker jeg. Debatten er nok det, der adskiller ing.dk fra alle mulige andre medier, man kan abonnere på.

Men jeg så da også helst at alt var gratis og af høj kvalitet. Men jeg tænker ikke, man kan strikke en forretning sammen på det grundlag på nuværende punkt i historien.

Et lille forslag, jeg ville komme med, var at når en artikel havde ligget i en måned, blev artiklen låst op og debatten låst. Så kommer der lidt ekstra annoncekroner og ing.dk udfører lidt public service for fagforeningskronerne.

640
15. november 2021 kl. 08:56

Endnu en dag, hvor alle syv artikler på forsiden er låste fra morgenstunden. Er det egentligt beværet værd at besøge ing.dk?

639
8. november 2021 kl. 08:43

I dag er alle (7/7) artikler på forsiden fra morgenstunden låste plus-artikler. Velbekommen.

636
6. november 2021 kl. 17:32

Engang imellem er der faktisk en artikel, jeg gerne ville presse på for at kunne læse, eller i det mindste kunne følge debatten til - bare fra sidelinjen (f.eks tråden om digital lyd). Men jeg er taknemmelig for dét jeg KAN læse. Det andet er trods alt så sjældent, at det slet ikke berettiger til prisen på et abonnement, men irriterende er det, når det indtræffer.

Kunne man ikke lave et abonnement på bare en enkelt Plusartikel om måneden?

I øvrigt synes jeg ikke nogen fortjener nedtomler for at forsøge at svare på et stillet spørgsmål. Steen

(Men hvorfor er noget af det obverhovedet gratis?)

634
5. november 2021 kl. 22:27

Du kan jo se det på de fleste andre aviser også - de stiller ikke al deres journalistik gratis til rådighed på nettet

Fagre ny verden!

Indtil for få år siden gav staten også tilskud til fag/medlemsblade og i tråde kunne man se, hvem der var medlem af IDA. Det burde måske genindføres, som værn imod fakenews og anden misinformation ellers vil civilsamfundets afvikling måske vise sig at blive/være en større trussel end klimakrise og corona tilsammen.

633
5. november 2021 kl. 22:07

Hvis de ikke findes i større stimer, kan det vel højst udsætte 'forretningens' lukning?

Det gælder jo enhver forretning - hvis man ikke har indtægter, der som minimum modsvarer udgifterne, lukker forretningen.

Men det kan jo aldrig være et argument for at gøre flere produkter gratis. Og på en eller anden form skal Ing nok overlever som medlemsmedie. IDAhar trods alt 125.000 medlemmer, som via deres kontingent er med til at finansiere forretningen.

på den anden side kunne man spørge, hvor mange ikke-IDA medlemmer, der mon er villige til at erlægge kr. 1500/annum (eller hvad 'dagstaksten' nu er?) for at læse nogle (tilsyneladende) rimeligt tandløse 'nyheder'? ;)

Hvis artiklerne virkeligt er så tandløse, hvorfor er der så så mange gratister, der presser på for at komme til at læse dem? Det virker som en selvmodsigelse.

632
5. november 2021 kl. 21:00

Så ville de hurtigt blive nødt til at lukke forretningen

på den anden side kunne man spørge, hvor mange ikke-IDA medlemmer, der mon er villige til at erlægge kr. 1500/annum (eller hvad 'dagstaksten' nu er?) for at læse nogle (tilsyneladende) rimeligt tandløse 'nyheder'? ;)

Hvis de ikke findes i større stimer, kan det vel højst udsætte 'forretningens' lukning?

631
5. november 2021 kl. 20:00

Men ved du eller andre, hvorfor det i mange mange år (siden start) har været gratis at lege med på alle debattråde

Tidligere tjente Ingeniøren sine penge på abonnementer og annoncer i papiravisen, der var måske tre gange så tyk for 25 år siden. Der kunne sagtens være måske 10 sider helt fyldt med stillingsannoncer. Det er der ikke mere.

De penge kan man ikke tjene på nettet, og så begynde man naturligvis at kigge nærmere på at begrænse gratisydelser. Du kan jo se det på de fleste andre aviser også - de stiller ikke al deres journalistik gratis til rådighed på nettet.

Så ville de hurtigt blive nødt til at lukke forretningen.

630
5. november 2021 kl. 18:18

Det var da et godt argument #629, som jeg af for dårlige grunde ikke har tænkt på, så du får lige én opad for indsatsen :). Men ved du eller andre, hvorfor det i mange mange år (siden start) har været gratis at lege med på alle debattråde, og hvorfor er det stadig tilladt i så vid udstræknnning, som det er tilfældet? Steen

629
1. november 2021 kl. 17:47

Men var det en mulighed, at vi, der uden at have været slemme, er sat udenfor, kunne få lov til bare at se de efterfølgende diskussioner, så var det lidt ligesom at kigge ind igennem vinduet udefra. Kunne det eventuelt bevilges?

Har du prøvet at ringe til en avis og bede om et gratis abonnement, fordi du ellers er sat uden for? Det får du ikke, men de vil gerne sælge dig et abonnement.

Hvorfor skulle nogle købe et abonnement - eller melde sig ind i IDA - hvis de ikke fik noget ud af det? Ing.dk er en forretning.

For min skyld kunne man gerne udelukke alle gratisterne.

628
1. november 2021 kl. 15:15

Normalt bliver man kun sat uden for døren, hvis man har været slem, og så plejer man ikke at kunne betale sig til at komme ind igen.

Men var det en mulighed, at vi, der uden at have været slemme, er sat udenfor, kunne få lov til bare at se de efterfølgende diskussioner, så var det lidt ligesom at kigge ind igennem vinduet udefra. Kunne det eventuelt bevilges? Steen

626
30. september 2021 kl. 09:39

Trenden fortsætter i hvert fald i dag med "blot" 3 låste artikler ud af 7.

625
29. september 2021 kl. 09:49

Har Ing lyttet til os?

måske? Men meget tyder på, at debataktiviten fortsat er ganske beskeden = en mulig følgevirkning af den 'udvanding', som den manglende tilgængelighed har afstedkommet??

624
29. september 2021 kl. 08:32

Omvendt dag, hvor 6 ud af 7 artikler ikke er låst. Har Ing lyttet til os?

623
23. september 2021 kl. 11:21

Endnu en dag hvor alle artikler på forsiden er låste....

622
16. september 2021 kl. 07:51

Der udtages tilstrækkelig mange artikler til at dække udgiften til lagring af de tåbelige monstertråde hvor "trolling ikke må stå uimodsagt"

621
15. september 2021 kl. 21:53

Du er en klog mand Jan A Nielsen. Jeg havde et svagt håb om, at en fra redaktionen ville svare på især det første spørgsmål. Steen

619
15. september 2021 kl. 11:59

Udfra hvilke kriterier udvælges en artikel til at være en PLUS artikel? Hvordan foregår udvælgelsen, og hvem foretager den? Steen

618
13. september 2021 kl. 08:07

Som tidligere annonceret kigger jeg af og til herind, men som sædvanlig var det spild af tid. Hvad der ikke er 'plus'-indhold er 'Digitech', 'Watertech', 'Wastetech' og alle mulige og umulige andre '-tech'-sider.

Jeg er muligvis den eneste, så alle andre har meldt sig ind så de kan honorere Ingeniørens non-profit ønske om at man bare får oprettet en profil:

"Men vi satser ikke på, at det er Plus abonnementer, der skal redde vores økonomi. Til gengæld vil vi gerne have så mange af vores eksisterende abonnenter til at oprette en profil på ing, [...]"

Og visse-vasse, hvem har ikke de dér små 20.000 kr. om året til overs, så man kan få lidt oplysning...?

616
11. september 2021 kl. 17:27

Tak for opbakningen til både Christian og Allan

Til Christian må jeg dog anføre, at jeg ikke opfatter vores mediehus som et "hul", men blot gerne vil være fri for den skæve og kulørte og især den politiserende og/eller skjulte/ekstrabetalingskrævende del af journalistikken, og hvor jeg synes, at meget tyder på, at det skæve, kulørte og politiserende snarere skyldes redaktionen end journalisterne.

For den gode, neutrale og for bl.a. mig tilgængelige nyhedsformidling vil jeg f.eks. godt betale det, jeg pt. betaler, over mit IDA-kontingent. Og hvis jeg må nøjes med lidt mindre af det gode for at slippe for det uønskede, kan jeg nok også acceptere dette.

613
11. september 2021 kl. 14:03

Nu får man seks klip pr. måned og adgang til et af to tech-medier. ;-)

Nu kan IDA-medlemmer så forsøge at spotte både det problematiske og det interessante indhold ved at vælge seks månedlige artikler ud fra ofte misledende og kulørte overskrifter. Dette med risiko for, at de seks klip går med førstnævnte, uden at man kan vide, hvorvidt man har fundet det hele, og idet man så måske går glip af det mere interessante.

Hvis mediehuset vil drive forretning i IDA´s regi og således på medlemmernes troværdighed, skal vi naturligvis have fuld adgang til at læse og kommentere på alt, der risikerer at være bare den mindste, smule forkert, skævt, misledende og politiserende, uden at det forudsætter ekstrabetalinger.

Det skal være muligt at være medlem af en faglig organisation uden at blive drevet i armene på forretningsdrivende, der ivrigt fortolker og politiserer på medlemmernes vegne, og som gør sig interessante overfor nye skandale- og sensationshungrende abonnenter ved f.eks. at spille fluktuerende og backup-ydende VE-teknologier ud imod hinanden, selvom det både tidsmæssigt og samfundsøkonomisk er oplagt at kombinere.

608
3. september 2021 kl. 12:31

Nu er lederen så åbnet samt en Bagside artikel

605
3. september 2021 kl. 09:38

Præcis, det virker faktisk mærkeligt at det får lov til at ske..

604
3. september 2021 kl. 09:35

Tror de er ved at afvikle ing.dk

Og igen - har man spurgt IDAs medlemmer, som er dem der hælder 35 millioner i det hul, om de synes det er den bedste måde at varetage deres interesser og penge på?

602
3. september 2021 kl. 08:42

Alle syv artikler på forsiden er låste i dag den 3/9, inklusiv en leder....

597
30. maj 2021 kl. 10:56

"Fri adgang til 180.000 sider teknisk kulturarv fra DTU"

Hvorfor er den så bag pay wall? Clickbait måske?

594
29. maj 2021 kl. 06:40

Danskerne siger stadig nej til atomkraft, men modstanden daler

Mens der blandt unge mænd er et flertal for atomkraft, er modstanden størst blandt ældre og kvinder, viser en spørgeskemaundersøgelse fra IDA. Generelt i befolkningen er modstanden mod atomkraft dalet fra 73 procent i 2007 til 50 procent i 2021.