Finn R. Larsen, formand for styregruppen i IDAs temaår - Global Cooperation
IDA har søsat temaåret Global Cooperation, hvor fokus er rettet mod globaliseringen af ingeniørernes arbejdsmarked. Som forberedelse til året var vi en arbejdsgruppe, der drog til Indien for at samle inspiration.
Her fik vi virkelig sat den store globale udfordring på spidsen. Det skete i et møde med en vellidt og anerkendt indisk professor, der har siddet på samme kontor de seneste 20 år og blandt andet arbejdet med at udvikle og undervise i telekommunikation.
Han indledte vores besøg med at proklamere, at den største globale udfordring ikke umiddelbart handler om mad, sundhed eller klima, men om at vi i hele verden trænger til at ændre på vores definition af begrebet lykke.
Professorens forklaring lød: 'I den vestlige verden er lykke blandt andet defineret som gode opvarmede huse eller afkølede boliger med aircondition og en velfungerende infrastruktur med ret til egen bil til alle. Samt en række andre energikrævende goder. Hvis man forestiller sig, at samtlige 1,2 milliarder indere skal have samme niveau af lykke, så skal der bruges syv gange så meget energi, som der er på hele Jorden. Derfor er opgaven med at redefinere lykke ikke kun en opgave for Indien, men for alle mennesker og nationer på kloden'.
Set i forhold til COP 15, 16 og for den sags skyld 17 er det på nuværende tidspunkt ikke lykkedes at indgå en global aftale. Og selv om det måske ikke umiddelbart handler om lykke, så handler det om energi og CO2-udslip.
Her er den store udfordring, at alle de deltagende lande skal forstå, at det er et nyt sæt udfordringer, som vi står over for. Det handler ikke som tidligere om, hvordan vi fordeler goder - det har verdenssamfundet gjort i århundreder gennem blandt andet kolonisering og handelsaftaler. I stedet er opgaven inden for de senere år blevet ændret til, at vi nu skal fordele byrder i stedet.
Det er en ændring af spillets regler, som kræver flere års arbejde internt i de forskellige lande og i høj grad også mellem dem.
Indien er helt sikkert i gang med en større omlægning af samfundet, og årligt rykker 25 millioner indere op over fattigdomsgrænsen. Det betyder, at efterspørgslen efter, hvad man kan definere som normale vestlige goder, er voldsomt stigende.
Det har fået en række danske virksomheder til at satse på, at den vækst, som måske ikke pt. findes på deres normale markeder, skal findes i Indien. Det er en god idé! Og det er min vurdering, at det efter en række både sjove og tragiske erfaringer nu ser ud til, at projektet vil lykkes.
Der bliver flere danske virksomheder, der betegner Indien som deres andet hjemmemarked, men hvis en dansk virksomhed skal begå sig på det indiske marked, er det vigtigt at forstå de helt særlige forhold, som gør sig gældende dér. Det er et marked, der er lige så stort som hele EU, og det er præget af lige så mange forskelle som mellem landene i EU.
I Indien blev jeg slået af, at vi danskere har en tendens til at have nogle fordomme om, hvordan vi mener, at inderne er som mennesker og som arbejdskraft. De fordomme er stærkt overdrevne og til dels misvisende. Eksempelvis besøgte vi virksomheder med over 400.000 ansatte på højteknologiske områder, hvor hovedparten af medarbejderne er ansat uden for Indien, og hvor virksomheden er ledet af indere på niveau med danske og europæiske topledere.
Vi så indere, der satte en ære i at medvirke til at starte nye virksomheder. Heriblandt studerende på alle niveauer, der ligesom danske ingeniørstuderende havde et væld af gode, konstruktive ideer, som helt naturligt blev udviklet i innovationscentre, ofte understøttet med både private og offentlige midler.
Det er min vurdering, at vi i løbet af de kommende fem-seks år kommer til at se indiske garagevirksomheder vokse sig store og blive verdensomspændende. Om det bliver starten på et nyt Google eller Apple, er svært at sige. Men jeg tror ikke, at vi skal afskrive resultatet af det, der foregår i dag og i morgen i Indien.
Skal vi frygte det? Nej, men vi skal med åbne øjne vide, hvad der sker nu og i fremtiden, så vi kan agere i en ændret verden, hvor lykken måske skal findes andre steder end i dag.
Læs også:
Flere end 100 danske virksomheder er i Indien - er du med på kortet?
Små og mellemstore ingeniørvirksomheder går glip af millioner i Indien
Q&A: Hvad skal der til for at komme ind på det indiske marked? Spørg DI's chef i Indien
Rambøll i Indien: At bygge bro mellem kulturerne er et langt, sejt træk
