Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Ikke flere førerløse busser i Danmark.

1. februar kl. 22:3116
Artiklen er ældre end 30 dage

Der kommer formentlig ikke flere førerløse busser i Danmark, hvis der ikke foretages store ændringer i procedurerne for godkendelse.

Det må være konklusionen efter at emnet blev præsenteret på den årlige konference ”Fremtidens Transport” i Ingeniørhuset for et par dage siden.

Her berettede Aalborg kommune om deres forsøg med førerløs bus på stier i Aalborg Øst.

Aalborg kommune indviede under stor festivitas kørsel med førerløse busser i begyndelsen af marts 2020. Det var næste 5 år efter kommunens første kontakter til de nationale myndigheder og næsten 2 år efter ansøgningen var indsendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøg med førerløse busser blev reguleret ved en lov, som trådte i kraft 1. juli 2017

Aalborg kommune ansøgte om tilladelse til at køre på stier i Aalborg Øst i juli 2018. Tilladelsen kom i december 2019.

Busserne kørte fra marts 2020 til november 2021 når Corona nedlukningen tillod det. Erfaringerne viste, at teknologien fungerede, og busserne blev taget godt imod af borgerne og herunder især af børnene.

Illustration: Svend Tøfting.

De anvendte busser at nu forældede, og hvis kørslen skal genoptages, kræver det en proces på over et år for at få tilladelsen. Og lovgivningen vil altid halte bagefter. For det er jo ikke muligt at lave lovgivning for ukendte teknologier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet Holo forsøgte også at få førerløse busser på vejene ved Bella Centret i forbindelse med ITS Verdenskongressen i september 2018. Det kunne ikke lade sig gøre. For selv om der var en ny lov, ja så skulle busserne både have rat og sidespejle! Løsningen blev kørsel på et afspærret areal mellem Metrostationen og Belle Centret.

Og hvad skal vi så gøre med dette?

Ja, her behøver vi blot at skele til Sverige og Norge. Her kan en ansøgning være behandlet på 3 måneder. I Norge er det Vejdirektoratet, der behandler sagen. I Sverige er det Transportstyrelsen, der behandler sagen sammen med den aktuelle vejmyndighed. Og der bliver her ud fra en konkret vurdering dispenseret fra gældende regler.

I Danmark skal en ”assessor” (en godkendt rådgivende virksomhed) påse, at den gældende lovgivning er overholdt. Herefter checker myndighederne assessorens vurdering. og så skal transportministeren signere tilladelsen. Det er en langsommelig og dyr proces.

Vi skal selvfølgelig have førerløse busser på vejene. Der er et potentiale i byerne, men der er - efter min opfattelse - et meget større potentiale i landdistrikterne for at transportere til den lokale butik og busstoppesteder.

Den kollektive trafik er under stort pres mht betjening af landdistrikterne. Der er behov for bedre og billigere mobilitet med langsomt kørende busser - og her er der i forvejen mange langsomme køretøjer.

Det er vigtigt at vi får erfaringer fra forsøg med de nye teknologier, med hvis det skal tage 1-2 år at få de nyeste teknologier på gaden - ja så er de halvt forældede når de kan aftestes.

Så hvis vi skal have førerløse busser på gader og veje skal procedurerne ændres for godkendelse af projekter, hvor den nyeste teknologi anvendes.

Og her skal der blot skeles til hvordan de gør i Norge og Sverige.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
16. februar kl. 17:30

Det kommer aldrig til at ske på det vejnet vi kender. Det må være mavefornemmelsen for enhver "rigtig" ingeniør. Ellers er uddannelsen spildt.

14
10. februar kl. 16:08

Det hører i bedste fald hjemme på en mark, og der skal det blive

12
7. februar kl. 10:36

Der kommer aldrig førerløse køretøjer på det vejnet vi kender i dag. Hvordan straffer man politikere og embedsmænd som har brugt millioner på et lufkastel?

11
5. februar kl. 18:54

Man har i en lang periode kørt et eksperiment med en førerløs bus mellem bygningerne på Slagelse Sygehus.; altså på offenlig og offentlig tilgængelig vej.

Der var altid en supervisor ombord, som kunne gribe ind ved problemer. Jeg kender ikke projektet noget videre og har ikke prøvet bussen. Den kørte så langsomt, at jeg hellere ville gå. Og jeg så den tit stoppe; vel fordi den blev bange for forhindringer.

Jeg mindes ikke at have set nogen passagerer udover supervisoren, men det må der vel have været. Den kørte vist "on demand" fra mobilapps.

Forsøget er slut. Jeg læste et sted, at der havde været en hændelse, hvor en sommerfugl havde skylden. Vist ikke dén, i det berømte eksempel fra kaosteorien.

10
4. februar kl. 18:51

Hvorfor ringer man ikke bare til Elon Musk og får ham til at installere Full Self Driving i disse busser? Problemet er jo så løst.

9
3. februar kl. 15:21

For m ig at se er problemet at de "selvkørende" busser er langt fra at være selvkørende, og hvis godkendelsesprocedurerne i andre lande er meget hurtigere så burde disse lande være meget længere fremme og resultaterne fra disse lande burde være let/hurtige at bruge i de danske busforsøg.

Etandet problem med selvkørende busser er, at så snart en selvkørende bus er involveret i et uheld/ulykke, vil opmærksomheden rett sig mod godkendelsesmyndigheden Som når en billist påkører et letbanetog, så bliver selve letbanetoget omtalt, som om det er letbanetogets ansvar. Til trods for at der kører sporvogne/letbanetog i mange Europæiske byer (i Sverige, Tyskland, Polen), uden det bliver udskreget som et problem.

8
3. februar kl. 13:42

Det er da klart, at kørsel uden chauffør giver plads til mulig indtjening. Det er jo enkelt. Men der skal naturligvis konkrete projektforslag på bordet for at vise det, og teknologien skal være i orden.

6
3. februar kl. 12:15

Ansøgnings og godkendelsesprocedurerne er omfattende, omstændelige og langvarrige sammenlignet med de tilsvarende i Norge og Sverige, så det er der jo god grund til at ændre. Det er jo utroligt, at evalueringen usmidigt skal vare i tre år, når f.eks. de teknologiske forhold har vist sig meget før. Da projektet i sin tid blev udarbejdet, har man måske nok fejlvurderet nogle forhold som f.eks. hvordan opbremsning er programmeret, jf. artikel i Ingeniøren for nylig. Men det er jo en baggatel, som vel let kan håndteres i en justering af forsøget. Der er naturligvis god grund til at lave flere veltilrettelagte forsøg, og enhver kan se, at der er fornuftige forretningsmodeller forude. Start da med at lave tilstrækkeligt lukkede tracéer, så de gode fortællinger kan komme frem.

5
2. februar kl. 20:35

Jeg kan godt forstå at teknik og forskning i selvkørende persontransport er spændende, herunder at nogle at de teknikker, som indgår sikkert vil blive en del af al transport, da de forbedrer sikkerheden.

Men jeg savner i høj grad argumenter for behovet uden i virkeligheden.

Man erstatte en chaffør i køretøjet med en myriade af teknik, som med garanti svigter med jævne mellemrum, og som med garanti aldrig kan forudse enhver situation, hvilket betyder, at den skal overvåges af mennesker hele tiden.

Så hvor er økonomien i hele det her?

Selvkørende teknologi er fint til rutineopgaver, hvor sted og tid er kendt, som f.eks. landmandens markarbejde eller varetransport på lukkede områder, men transport af mennesker og ude mellem mennesker virker fortænkt, dyrt og overflødigt.

4
2. februar kl. 19:23

Når det er sagt bør det være langt lettere for private aktører at gennemføre sådanne eksperimenter, der i bund og grund er produktudvikling.

Burde man ikke satse forskningen i selvkøreri på et område, hvor risikoen for ulykker er mere overskuelige?

Når den så er mere moden, kan man introducere den på vejanlæg, som det amerikanske med stort set uden bløde trafikanter, og siden udbrede den til resten af verden, hvor der findes nogle, som åbenbart efterspørger teknologien.

3
2. februar kl. 18:29

Har den opgave, de skulle løse, ændret sig i forhold til dengang, de blev sat i drift?

Er de allerede slidt op?

Eller er de reelt ikke forældede, men har blot hele tiden været uegnede til at løfte opgaven?

2
2. februar kl. 18:03

Det er godkendelsesproceduren, der ser ud til at være overmåde langtrukken og bureaukratisk.

Og så er det mig en gåde, hvorfor en kommune overhovedet har lov til at gennemføre sådan et forsøg. Det ligger langt uden for det kerneområde, som kommuner bør løse. Det finansieres jo med borgernes inddrevne midler.

Når det er sagt bør det være langt lettere for private aktører at gennemføre sådanne eksperimenter, der i bund og grund er produktudvikling.

1
2. februar kl. 13:58

Er det godkendelsesproceduren eller bilernes evne til at køre sikkert i forhold til omgivelserne?