Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvorfor stopper Audis elbil ikke?

19. november 2021 kl. 17:36140
Hvorfor stopper Audis elbil ikke?
Illustration: Christian Grunert Rantorp.
Artiklen er ældre end 30 dage

For mig at se er det den største glæde ved at køre en elbil: Jeg træder bare på speederpedalen, og bilen sætter i gang. Stille og roligt.

Når jeg letter trykket, så bremser bilen. Og flytter jeg foden helt, så standser den og holder helt stille, uden at jeg behøver at træde på bremsepedalen.

Sådan bør det være i en elbil, hvis du spørger mig. Og hvilken bilproducent kan dog finde på at snyde sine kunder for den oplevelse?

Jo, der er faktisk nogen, der mener, at kunderne kan leve uden denne funktionalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motorbloggen har for nylig haft fornøjelsen af Audis Q4 e-tron, en VW ID4 i Audi-forklædning. Og hvilken forklædning.

Umiskendeligt Audi og en førerkabine, second to none. Skyhøj kvalitet i materialevalg, og ingen dikkedarer.

Jeg hører til blandt dem, der gerne vil betjene ting med knapper i en bil. Og her kommer Audi mig i møde med et mere knap-baseret betjeningspanel, end man finder i VW og selvsagt i Tesla, som har luget godt og grundigt ud i knapperne.

Tak for dét, Audi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg havde således også foretrukket, at de trykfølsomme knapper på rattet var fysiske knapper. Men man vænner sig til dem. Og der er god respons fra store skærm, som er integreret i bilens instrumentbord.

Illustration: Christian Grunert Rantorp.

Fortsætter med at trille

Men hvad pokker er der blevet af 'One Pedal Drive' i den her bil?

Audi fortæller i den forbindelse, at bilen ikke stopper helt, selvom den manuelle rekuperation er slået til på sit højeste niveau. Når den er bremset helt ned, kører den fortsat med 6-8 km/t, så man skal fortsat træde på bremsen for at kunne standse helt, hvilket for mig at se tager noget af glæden ved den funktion. Det er klart, at man stadig bruger bremsen i en elbil, men her ærgrer det mig, at jeg skal bruge den så meget, som det er påkrævet uden One Pedal Drive.

For langt de fleste brugere af denne bil, vil den ”automatiske rekuperation” formentlig være slået til, så bilen ifølge Audi selv kan afgøre, hvornår den vil rekuperere.

Hvis man ønsker at justere selv, skal den manuelle funktion aktiveres inde i bilens indstillinger, så føreren efterfølgende kan styre rekuperationen i tre niveauer ved hjælp af de to “gearskiftere” bag på rattet.

Det undrer mig, at Audi ikke giver sine kunder muligheden for ægte One Pedal Drive, men ræsonnementet synes nok at være, at bilen er bygget til de bilister, der ønsker en elbil så tæt på det, de i forvejen kender (og elsker) fra diesel og benzin, som muligt.

Illustration: Christian Grunert Rantorp.

Tilforladelige køreegenskaber

Hvilket bringer mig videre til det næste. I den her bil kan man til tider blive tvivl om, hvorvidt det nu er en elbil, man sidder i, eller bare en meget komfortabel og lydsvag fossilbil.

Således er den ikke voldsomt accelererende, som eksempelvis en Tesla Model 3. Der er i vores tilfælde tale om en Attitude 40 e-tron-variant, med et 77 kWh-batteri, 204 hestekræfter, en tophastighed på 160 km/h og en 0-100 tid på 8,5 sekunder.

Det er med andre ord ikke en raket med vilde, nakke-invaliderende accelerationer, vi får.

Til gengæld er der fin komfort, og rigeligt med power til almindeligt brug. Og hvem har egentlig også brug for en raket?

Bilen er pakket med en meget fornuftig, men ikke prangende WLTP-rækkevidde på 490 kilometer, som ved motorvejskørsel ryger et stykke under de 400 kilometer.

Audi’en lader med op til 125 kW på DC-laderne, hvilket lige præcis er godkendt, omend man kunne frygte, at det nok er til den langsomme side, når vi er et par år ude i fremtiden.

Kias hypede EV6-model lader på papiret dobbelt så hurtigt, så 125 kW er måske liiiige i underkanten.

Illustration: Christian Grunert Rantorp.

Kedelig og stolt af at være det

Men Q4’eren kører slet og ret godt i de fleste situationer. Den befinder sig naturligt på motorvej, hvor den i øvrigt er relativt støjsvag, og der er plads til de mest fornødne pakkenelliker i den elektriske SUV’s bagagerum på 520 liter.

Q4 e-tron starter fra 349.990 kr. for en 35 e-tron, mens 40 e-tron starter på 384.990 kr., og i Attitude-udstyrsversionen, som var den, vi kørte, koster den 399.990 kr.

Man fristes til at sige, at Audi Q4 e-tron er en lidt kedelig bil at køre i og kigge på. Men det er helt sikkert også meningen, og det fungerer sådan set også.

Jeg forestiller mig, at det konservative bud på en mellemstor og praktisk elbil vil sælge pænt blandt dem, der gerne vil eje en elbil (og en Audi), men ikke ønsker at gå “all-in” på den rene elbil-oplevelse endnu.

Illustration: Christian Grunert Rantorp.

Vi andre vil nu gerne have en elbil, vi kan betjene med én pedal, tak.

Er der mon nogen her på bloggen, som har prøvekørt bilen eller ligefrem anskaffet sig en? Og hvad er i så fald jeres indtryk af den?

140 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
145
20. januar 2022 kl. 11:21

Min erfaring med elbiler er meget ringe, men jeg mindes en creep funktion i Tesla's modeller, som kan slåes til og fra. Hvad gør Q4'eren når man starter/tænder/whatever den, og slipper bremsen? Sætter den så også igang med 6-8km/t, eller er det kun når man har kørt allerede at den forsætter? Og bliver den bare ved, flere hundrede meter, med 6-8km/t hvis man ikke træder på bremsen? Er der nogen, der har prøvet at åbne førerdøren imens? Bremser den så?

Lidt OT: Min egen Opel Vectra slår f.eks. ikke fartpiloten fra, hvis man åbner førerdøren. Måske et lidt søgt scenarie, men det synes jeg nu nok at den burde være programmeret til.

144
30. december 2021 kl. 08:28

Det er ikke korrekt man kan med en permanent magnetmotor sagtens generere energi ned til nul omdrejninger. Motorerne styres jo af en frekvensomformer. Påtrykkes motoren et moment ved selv et meget lavt omdrejningstal så kræves at frekvensomformeren kan komme af med energien og det kan så føres til batteriet.

143
21. december 2021 kl. 10:45

Ja da, men spørgsmålet gik egentlig på, hvor meget regenerativ bremsning koster i form af tab kontra at lade bilen trille i friløb

DEt der hjælper i en el-bil er at køre med blød speeder-fod, og forudseende i trafikken.

Årsagen er at elbiler generelt f.eks. som Tesla M3 triller tosset godt - altså som i den bare fortsætter og fortsætter og fortsætter når du lader dem triller. Bilerne har optimeret vindmodstand, lav rullemodstand fra dæk og lave friktioner i gear og motorer selvom de snurrer med rundt. Så du kommer ikke uden om regenerering.

Så det gør en forskel, men det vigtigste er sådan set bare at holde farten jævn, accellerationerne lave, og tophastigheden lav, hvis man vil køre længstmuligt på en opladning.

Men når man så tænker på at det koster nada i penge pr. km (altså lige bortsat fra hvis man lader i aften til 7kr/kWh), ikke slider på bremserne, og at den alligevel er ladt op til imorgen, så gider man typisk ikke køre helt blød hat, alligevel, og så overhaler men bare.

Det dyre er dækkene - ellen er billig (normalt) :-)

142
21. december 2021 kl. 09:51

Regenerativ bremsning tillader at man kører mere "normalt" = som de andre, uden at al bevægelsesenergien bliver til varme og støv.

141
21. december 2021 kl. 08:41

Hvis du ønsker at nedsætte hastigheden, vil det da altid være bedre at genvinde hovedparten af energien til batteriet frem for at varme bremseskiverne op til glæde for ingenting.

Ja da, men spørgsmålet gik egentlig på, hvor meget regenerativ bremsning koster i form af tab kontra at lade bilen trille i friløb og så omsætte energien til kinetisk energi direkte uden først at lade batteriet med tab og derefter genbruge energien med nyt tab. Jeg har elbiler både med og uden friløb. Bruger det, når det er relevant for at spare energi.

139
5. december 2021 kl. 13:05

Fuktionen kaldes Auto Hold.

Jeps. Gad vide om den også findes på Audien, der udløste debatten, og Rantorp bare ikke har fundet knappen. Ifølge diverse fora har Audi e-tron en funktion, der hedder "Hold assist".

Ifølge instruktionsbogen:

"If the vehicle is stopping frequently, the system can assist the driver in a comfortable transition when starting to drive from a stop, for example, at ared light, ona hill, or in stop-and-go traffic. Switching the hold assist on and off You can switch the hold assist on and off in the MMI.

» Applies to: MMI: Select on the home screen: VEHICLE > Settings & Service > Hold assist.

Hvordan det virker i praksis, ved jeg ikke. Til gengæld kan jeg i visse situationer faktisk godt lide, at bilen kryber langsomt forlæns eller baglæns, når man letter på bremsepedalen. Det har den fordel, at manøvrering tæt på forhindringer blive nemmere, fordi man ikke skal flytte foden fra bremsen til speederen for at lave et hurtigt fuldt stop. Så når de røde lys og de hurtige bip begynder, træder man bare bremsepedalen ned igen.

Jeg erkender, at det ikke er rendyrket e-pedal, som jeg er stor tilhænger af - men lige netop i denne situation er krybningen faktisk en fordel (synes jeg).

137
5. december 2021 kl. 12:33

ingeniørfaget mekani

Som siden min tid er omdøbt til Fysik 1 med følgende læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

  1. Anvende de kinematiske begreber position, hastighed og acceleration, og genkende vigtige typer af bevægelse som det skrå kast og cirkelbevægelse.

  2. Identificere kræfter og skitsere kraftdiagrammer for simple mekaniske systemer bestående af partikler.

  3. Anvende Newtons love på simple mekaniske systemer bestående af partikler.

  4. Beregne en krafts arbejde og anvende arbejdssætningen på simple mekaniske systemer.

  5. Formulere princippet om bevarelse af mekanisk energi og anvende energibevarelse på simple mekaniske systemer.

  6. Beregne elektrostatiske og magnetiske kræfter på elektrisk ladede partikler.

  7. Analysere transport af partikler og stive legemer.

  8. Analysere centrifugers funktioner herunder bestemme det effektive tyngdefelt.

  9. Beskrive principperne bag massespektroskopi og beregne partikelbaner.

  10. Analysere en problemstilling, planlægge og udføre løsning samt kontrollere resultatet.

  11. Anvende de teoretiske begreber til at teste hypoteser ved hjælp af eksperimenter indenfor mekanik

  12. Vurdere usikkerheder og anvende fejlophobningsloven, samt foretage visualisering og analyse af eksperimentelle data

Kurset gennemføres på en sjettedel af et 13 ugers semester (5 ects-point ud af normen på 30).

136
5. december 2021 kl. 12:15

men når man taler om bremseacceleration så forvirrer det da

Det forvirrer da ikke det ringeste - hvis man kan sin fysik. Det her er et forum for ingeniører, som også ved, at bruttoregisterton for skibe er et rummål og ikke en vægt, som skibet vejer, hvilket er en ret almindelig misforståele andre steder.

Bremseacceleration betyder jo bare negativ acceleration, hvilket er umuligt at blive forvirret af, hvis man har lært ingeniørfaget mekanik (som ikke er noget med skruer og møtrikker at gøre).

134
5. december 2021 kl. 11:55

Hvorfor dog det - en nedbremsning er da også en acceleretion, der - som man lærer det i fysik i folkeskolen - er defineret som hastighedsændring pr. tid med SI-enhedcen m/s^2, og derfor sagtens kan være negativ.

Nu er disse ord så åben for debat. Ord bruges for at forklare ting. En ting er at beskrive en negativ acceleration, men når man taler om bremseacceleration så forvirrer det da man selv skal tilføje det negative fortegn - - vistnok.

130
5. december 2021 kl. 10:25

bremseaccelerationen</p>
<p>Et nyt ord til <a href="http://www.ordnet.dk">www.ordnet.dk</a&gt; ?

Hvorfor dog det - en nedbremsning er da også en acceleretion, der - som man lærer det i fysik i folkeskolen - er defineret som hastighedsændring pr. tid med SI-enhedcen m/s^2, og derfor sagtens kan være negativ.

Wiki:

"I fysikkens verden snakker man nødigt om deceleration, da deceleration er den negative acceleration (fx hvis decelerationen er 4 m/s² er accelerationen -4 m/s²). Dette skaber hurtig forvirring, og derfor har man ved konvention besluttet ikke at bruge ordet deceleration, men i stedet bruge negative accelerationer, siden formlerne brugt i fysikken også automatisk giver negative accelerationer for decelererende objekter."

126
4. december 2021 kl. 22:56

enten ved at holde foden på bremsen eller holde armen ved rattet inde.

Nja, i min Huyndai kan jeg nu godt slippe den venstre paddle igen, når bilen først holder stille. Den sætter ikke i gang igen, før jeg træder på speederen.

Hvis jeg har lavet standsningen med bremsepedalen, vil bilen lave "automatgearskryb", når jeg slipper bremsen. Men det er nok at aktivere den venstre paddlse ganske kort, så er der stilstand.

122
4. december 2021 kl. 17:56

Tilbage denne tråds emne, One pedal drive.

Det lyder som om Audien har samme opsætning som min Hyndai Ioniq. Og det er forment samme sikkershedsmæssige betragtninger der er bag.

Når bilen er i Drive, så skal man være bevidst om at man kører bil. Hvis du vil stopper så skal du være bevidst om det. Enten ved at holde foden på bremsen eller holde armen ved rattet inde. Med den acceleration de fleste elbiler har, så kan der ske meget hvis man rammer speederen utilsigtet.

Der er også den fordelen ved at tvinge bremsen til at være aktiveret, at bremselyset tændes for at advare bilister bagfra.

121
2. december 2021 kl. 23:36

Det kræver jo lissom at billisten har en chance for at se dig, når du kommer med 3-5 gange fodgængerhastighed. Du lyder som de wannabe tour de France cykelterrorister i flok, der bruger vejene som idrætsplads.</p>
<p>I øvrigt opererer man med nødvendig ulempe kontra unødig ulempe som kan illustreres med følgende eksempler:</p>
<p>Når man skal ud i trafikstrømmen på Vesterbrogade kl 15, så må man gerne møve sig ud i et lille hul, der tvinger de bagfrakommende til at nedsætte farten, for loven kræver ikke at man skal vente i 3 timer på at køre ud. Kl 3 om natten skal man vente de 30 sekunder til der kommer et hul i trafikstrømmen.</p>
<p>Løb dog ude i skoven eller på et løbebånd, i stedet for at stresse billister, der nok at gøre med at finde et hul i strømmen af seriøs trafik.

Dette foregår en søndag formiddag (meget lidt trafik på Frederiksværksgade i Hillerød). Bilisten har valgt at bakke ud, så han (det var en mand) ikke har noget udsyn, hvilket ikke er mit problem.

Han er til unødig ulempe, og han respekterer ikke ubetinget vigepligt, idet han passerer et fortorv. Længere er den stort set ikke.

Jeg er selvfølgelig altid meget opmærksom på idiotiske bilister, når jeg løber. Det er meget få, det er rent faktisk ved, at de skal stoppe ved fortorve. De få, der ved det, og bakker, så jeg kan komme forbi, får som regel en ?

Jeg er i øvrigt heller ikke imponeret af fodgængere. Jeg forstår ikke, hvordan man som fodgænger kan vælge at skifte fra den ene side til en anden, uden at man ser sig for ?

/Bjørn

120
2. december 2021 kl. 21:57

Køberne må jo være dumme ved ikke at følge Rantorp. VAG dominerer salgslisten for november med id 4, som mest solgte. På top 10 liggeryderligere Audi, Up og Seat. Teslas es i ærmet - tak Christian tak - er nok, at de ikke sælges.

119
2. december 2021 kl. 21:44

Det kræver jo lissom at billisten har en chance for at se dig, når du kommer med 3-5 gange fodgængerhastighed. Du lyder som de wannabe tour de France cykelterrorister i flok, der bruger vejene som idrætsplads.

I øvrigt opererer man med nødvendig ulempe kontra unødig ulempe som kan illustreres med følgende eksempler:

Når man skal ud i trafikstrømmen på Vesterbrogade kl 15, så må man gerne møve sig ud i et lille hul, der tvinger de bagfrakommende til at nedsætte farten, for loven kræver ikke at man skal vente i 3 timer på at køre ud. Kl 3 om natten skal man vente de 30 sekunder til der kommer et hul i trafikstrømmen.

Løb dog ude i skoven eller på et løbebånd, i stedet for at stresse billister, der nok at gøre med at finde et hul i strømmen af seriøs trafik.

118
1. december 2021 kl. 09:06

Hvis bare nogle flere ville læse §3 var vi nået langt.

116
30. november 2021 kl. 08:51

Har I i skrivende stund 6 minuspersoner aldrig hørt om højresvingsulykker med lastbiler og dræbte, fortrinsvis kvindelige, cyklister?

Næppe heller om nødvendig/unødig ulempe i henhold til færdselsloven.

115
29. november 2021 kl. 14:58

Jeg var ude at løbe i formiddag, da en åndelig slægtning til trollen ikke fattede begrebet ubetinget vigepligt. Han bakkede ud over et fortorv uden at se sig for.

If you're not part of the solution, you're part of the problem.

Lad mig gætte på at du selv bander, når en billist kører dobbelt så hurtigt som den øvrige trafik, et sted hvor du har ubetinget vigepligt?

Løbere kan heller ikke bare løbe ud i en rundkørsel som om de var på cykel.

113
28. november 2021 kl. 18:58

Se #92</p>
<p>Mvh Flemming

Det ved jeg godt :) Jeg var ude at løbe i formiddag, da en åndelig slægtning til trollen ikke fattede begrebet ubetinget vigepligt. Han bakkede ud over et fortorv uden at se sig for. Så selvfølgelig var det min skyld, at han blokerede fortorvet ? Muligvis derfor, jeg er lidt mere irriteret over trollen i dag (og svarer på hans udgydelser).

Mvh Bjørn

109
28. november 2021 kl. 18:17

Som en biting vedrørende facebook, så peger facebook.com på localhost i min hosts-fil. Så jeg slet ikke tilgå FB-sider ?

Og så fik jeg lige taget mig sammen til at se på at konfigurere min hosts-fil på routeren. Denne lile guide burde kunne klare det : https://www.neolisk.blog/posts/2020-08-14-configure-hosts-file-asus-rt-ax88u/ Hvis den kan det, så er der en hel del flere sites, der skal routes til localhost (så håber jeg bare, at fruen ikke bruger fb) ?

Mvh Bjørn

108
28. november 2021 kl. 18:10

Østdanmark eller fra Hovedlandet

Hovedlandet er samme sted, hvor Hovedstaden ligger.

/Bjørn

PS: Pas på, at jeg ikke anmelder dig. Du har været meget grov overfor Jan i tidligere indlæg i denne tråd

Plejer ikke at frekventere den slags stereotype og fordummende kilder, - men du har jo selv været ansat sådan et sted. Og nåh ja;

Jeg må da ærligt sige at endnu en gang lægger en sjat fordomme om skydegale mennesker i kurven.

Husk nu: Spejl

107
28. november 2021 kl. 18:01

Smut du bare tilbage på FB. Det er ikke et sted, jeg kommer. Husk nu: Spejl

Hvis du læste nøje efter så skrev jeg Facebook-sproget, som man strengt taget ikke behøver at være medlem af for at anvende sproget - så vidt jeg ved. Kan i øvrigt nævne at jeg aldrig har oprettet en profil på Facebook, Instagram eller andre sociale medier, medmindre vi kan kalde ing.dk/debat for en.

Et par andre bemærkninger;

Hvordan kan det være at du går i kriger-mode, i stedet for blot at tage udfordringen op Bjørn?

Jeg glemte at nævne at omtalte scenarie ikke indbefatter andre trafikanter på scenen. Måske nok en "landsdels-default" afhængig af om man kommer fra Østdanmark eller fra Hovedlandet.

106
28. november 2021 kl. 17:51

FB

Som en biting vedrørende facebook, så peger facebook.com på localhost i min hosts-fil. Så jeg slet ikke tilgå FB-sider ?

Mvh Bjørn

104
28. november 2021 kl. 17:33

Findes der en optimal approach-mønster, som sikrer mindst mulig "afbørstning" af hastighed, sammenholdt med det ukendte tidspunkt for signalskifte til grønt?

Måske findes der to svar. Et fra ingeniøren som tager udfordringen op og regner formlen ud til glæde for bilisten som ønsker at gennemkøre strækningen mest økonomisk, og et svar fra tastaturkrigeren, som bringer Facebook-sproget med over til dette forum.

Ude på vejen kan vi så håbe på dobbeltspor, - et til bilisten som kører optimalt og et til krigeren, som glæder til at at lave buler på andre som ikke kommer fra hans egen enklave.

103
28. november 2021 kl. 17:23

Imidlertid aner du ikke hvornår der skiftes til grønt lys så du har et dilemma.

Jeg har overhovedet ikke noget dilmemma. Enten kan jeg køre videre, eller også må jeg stoppe helt. Jyllænderen, der kører lige op i røven på mig, har et større problem. Skal jeg overhale idioten (mig), der overholder hastighedsbegrænsningen, eller skal jeg prøve at presse idioten (mig) til at køre hurtigere. Og så motorbremser idioten (mig) hen til lyskrydset. Det sjove er så, når der 2 spor, og jyllænderen holder for rødt, og jeg bare lige drøner igennem (fordi jeg har motorbremset), hvorefter jyllænderen igen kommer til at køre bagved idioten (mig).

/Bjørn

102
28. november 2021 kl. 16:50

Jeg ser et lyskryds med rødt lys, så jeg motorbremser stille og roligt. Andre ser rødt lys og hugger bremsen i lige før lyskrydset, hvorefter de holder stille. Jeg kører stille og roligt ned mod lyskrydset, der så skifter til grønt imedens jeg er i bevægelse. Andre holder helt stille, når lyskrydset skifter til grønt. Hvem kommer mon hurtigst op i fart?

Den beskrevne situation kan diskuteres på et højere plan.

Du kommer kørende mod et rødt lys med en given hastighed og vil gerne bevare så meget bevægelsesenergi som muligt når lyset skifter.

Imidlertid aner du ikke hvornår der skiftes til grønt lys så du har et dilemma. Skal du lade være med at bremse og beholde hastigheden når der skiftes til grønt - forhåbentligt inden du når frem, eller skal du bremse ned så det varer længere tid inden du når frem og der vil være større sandsynlighed for at lyset når at skifte?

Findes der en optimal approach-mønster, som sikrer mindst mulig "afbørstning" af hastighed, sammenholdt med det ukendte tidspunkt for signalskifte til grønt?

Hvis det findes vil der være et marked for SW-ekvilibrister.

101
28. november 2021 kl. 15:37

Man kører primært i bil for fremkommelighed og så er det næsten umuligt ikke at tage tiden med i ligningen. Jeg mener - du skal fra et sted og til et andet - gerne i det samme år. Mit trick er at bevare hastigheden på landevejen lidt længere end de-åhh-så-ansvarlige bilister gør, og bremse på den halve længde.

Jeg ser et lyskryds med rødt lys, så jeg motorbremser stille og roligt. Andre ser rødt lys og hugger bremsen i lige før lyskrydset, hvorefter de holder stille. Jeg kører stille og roligt ned mod lyskrydset, der så skifter til grønt imedens jeg er i bevægelse. Andre holder helt stille, når lyskrydset skifter til grønt. Hvem kommer mon hurtigst op i fart?

/Bjørn

100
28. november 2021 kl. 11:09

Har hørt at ved høj hastighed og hårde opbremsninger bliver skiven ikke skuret plan, men der opstår istedet ujævnheder - hvis ikke bremsen bliver ødelagt komplet.

Hvordan skal det kunne forklares? Klodserne trykker vel jævnt over hele fladen. Til gengæld kan det være et problem at bremse så hårdt at skiverne bliver rigtig varme og derpå holde for rødt lys - stadig med tryk på bremsepedalen. Så opstår der en temperaturforskel mellem det sted hvor bremseklodsen lægger an og fladen som er fri. Jeg er selv bevidst om det og sørger for at bevare plads til små ryk mens jeg venter på grønt. Blot en af de ting man gør undervejs mens man kører bil og tænker over bilens mekaniske velbefindende - - - som man gør ?

Både sønnen og jeg har dog ikke problemer med rust på bagskiverne. Kunsten er såre enkel; Lad være med at "tøsebremse" for at "spare" dem. Man kører primært i bil for fremkommelighed og så er det næsten umuligt ikke at tage tiden med i ligningen. Jeg mener - du skal fra et sted og til et andet - gerne i det samme år. Mit trick er at bevare hastigheden på landevejen lidt længere end de-åhh-så-ansvarlige bilister gør, og bremse på den halve længde. Det kræver naturligvis et hårdere tryk på pedalen. Som gevinst kommer hurtigere frem endda uden nødvendigvis at overtræde fartgrænser. Det ses meget konkret hvis man har morfar bag sig inden svinget. Oppe i fart igen er han faldet langt bagud.

99
28. november 2021 kl. 10:51

Som en hybrid - gosh, vi afmonterer det halve batteri til daglig i vores elbiler og monterer en benzinmotor i stedet, så vi får en hybrid. På langture piller vi så benzinmotoren ud og sætter batteriet i igen, så vi har en elbil igen og ikke en hybrid.</p>
<p>Det er da godt nok det tåbeligste forslag, du nogen sinde er kommet med - hvilket siger en hel del.

Og mens jeg muntrer mig her, så lad mig udstille denne ud-af-en-tangent-, og jeg-nægter-at-forstå-mani her;

"Som en hybrid" er selvfølgelig en henvisning til hybridbilejers brug af batteridelen til den daglige pendling, hvor man sparer benzinmotoren, som rigtig mange gør! Jeg må da ærligt sige at endnu en gang lægger en sjat fordomme om skydegale mennesker i kurven.

98
28. november 2021 kl. 10:43

Nej, jeg må lige have den her med.</p>
<p>Jeg og de fleste andre får faktisk penge for at være her.

Så må jeg også lige komme med en, selvom jeg ikke bliver betalt for at skrive her.

Jeg må i øvrigt nævne at det forklarer en del og at jeg ikke havde skænket det en tanke før. Det sætter jo også bemærkninger om forskellige industriers subsidier og tilsvarende i perspektiv. Så betales der vel også for at imødegå "forkerte" holdninger? Joh - en masse falder nu på plads.

97
27. november 2021 kl. 10:25

vigtig at lave et par hårde opbremsninger jævnligt for at vedligeholde dem

Har kørt den samme bil i over 15 år, og har 'fornøjelsen' at vedligeholde bremserne. Mekanikeren anbefaler at udskifte/dreje bremseskiverne, hvis de er rustne. $$:ø)

Talte med min far og fik følgende anvisning på god bremse vedligeholdelse:

Jeg finder en stille og rolig vej uden trafik, standser bilen og sætter den i første gear.

Bremser stille og roligt, sætter bilen i gang - og lytter.

Skrat Skrat skrat.. Skrat.... Skrat......... skrat.................. skrat - så er det værste rust væk.

Så bremser jeg hårdere og giver (meget) mere gas - og bilen bremser kort tid efter som med nye bremser igen. Det gentager jeg efter hver vask, hvis muligt, så bremserne fordamper det vand der er trængt ind i.

Det er mange år siden jeg sidst har skulle skifte/vedligeholde bremser ved mekanikeren, og bilen er gået igennem en del syn uden anmærkninger i den tid. Det koster lidt brændstof, men er meget billigere end hvad mekanikeren tager.

Har hørt at ved høj hastighed og hårde opbremsninger bliver skiven ikke skuret plan, men der opstår istedet ujævnheder - hvis ikke bremsen bliver ødelagt komplet.

95
27. november 2021 kl. 08:40

Derfor trives jeg her - endda gratis

Nej, jeg må lige have den her med.

Jeg og de fleste andre får faktisk penge for at være her. Bliv medlem af IDA og flyt dine forsikringer, så har du sparet kontingentet og i mange tilfælde en hel del mere. Blandt andet fordi der ikke er så mange vanvidsbilister blandt medlemmerne, så bilforsikringer let kan være halv pris.

Så stopper jeg min leg med dyret...

94
27. november 2021 kl. 08:36

Do not feed the troll - - -

Du har selvfølgelig helt ret - men det er desværre lidt for sjovt at piske ham rundt i manegen.

Men tak for påmindelsen - den er berettiget og jeg stopper nu.....

93
27. november 2021 kl. 08:36

Tjah - elbiler er jo kendt for den høje vægt. Mit forslag går på at afmontere for eksempel det halve batteri, så bilen bliver lettere (og for arveprinsen - ikke på noget tidspunkt tungere). Så kunne bilen bruges som en hybrid til den daglige pendling

Som en hybrid - gosh, vi afmonterer det halve batteri til daglig i vores elbiler og monterer en benzinmotor i stedet, så vi får en hybrid. På langture piller vi så benzinmotoren ud og sætter batteriet i igen, så vi har en elbil igen og ikke en hybrid.

Det er da godt nok det tåbeligste forslag, du nogen sinde er kommet med - hvilket siger en hel del.

92
27. november 2021 kl. 07:52

Do not feed the troll - - -

90
27. november 2021 kl. 00:04

men du har jo selv været ansat sådan et sted

Åh, ja - og jeg har også været på efteruddannelse i USA et par gange. Det er virkeligt fordummende, helt utroligt. Jeg har aldrig oplevet en så dårlig og fordummende uddannelse, som professionelle soldater får. Og det er virkeligt de allerdummeste, man udvælger til tjenesten. Helt sikkert. En mellemtekniker uden kulturel indsigt ville være utroligt overkvalificeret - også fordi de slet ikke er de dræbertyper, som forsvaret naturligvis efterspørger.

Men det er da dejligt, at uddannelsen trods alt betyder, at det ikke er de danske frømænd, der kommer til skade, når de bekæmper pirater.

88
26. november 2021 kl. 23:44

Kan du fx huske dit forslag om, at man bare skulle leje et ekstra batteri på 500 kg og putte det ind i elbiler til de lange ture? Det kunne da efter din mening ikke være noget problem for køreegenskaberne med et halvt ton ekstra i bilen en gang i mellem. Så man må da sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, hvad du overhovedet ved om biler.

Tjah - elbiler er jo kendt for den høje vægt. Mit forslag går på at afmontere for eksempel det halve batteri, så bilen bliver lettere (og for arveprinsen - ikke på noget tidspunkt tungere). Så kunne bilen bruges som en hybrid til den daglige pendling, hvor man kan klare sig med mindre rækkevidde. De færreste biler får dårligere køreegenskaber ved at blive lettere.

86
26. november 2021 kl. 23:38

Ja, du er jo berygtet for at udtale dig om ting, som du intet fatter af. Korrekt nomenklatur er ikke lige dig, for det kræver jo viden. Har du i øvrigt tænkt over, hvorfor du altid nedgør ting, du ikke selv har (eller rettere forstår)?

En af mine yndlingsbeskæftigelser her på sitet erat sætte spejl op. Det er for eksempel når folk beskylder andre for noget som de selv gør sig skyld i. Du er et godt og nemt eksempel. Tag for eksempel den om den manglende selvværd, - så skal vi da lige love for at hr. Jan A Nielsen tager gallauniformen på at opremser alle de "fortræffentligheder" som han "bidrager" med og de gode dyre valg han gør.

Benyt dig af mit spejl for der vil du finde den eneste der sætter pris på det hr Jan A Nielsen.