Hvordan holder man et populært foredrag?
Det er en udfordring at holde et populært foredrag. Her er lidt praktiske råd, der virker for mig - jeg håber der kommer nogle tilbage den anden vej, fra Ingeniørens læsere... det ville være storslået hvis Ingeniørens læsere (dig, f.eks.) hoster op med deres egne tips og tricks. Lad os få dem på bordet!
De fleste af os kommer ind imellem ud for at skulle fortælle om det vi laver til nogen der ikke har en teknisk baggrund, det såkaldte "populære foredrag".
Så hvordan gør man lige det?
Her er nogen af ret banale "tips", der fungerer - i al fald for mig.
Forklar en eller anden hvad du har tænkt dig. Alene det at du forklarer hvad du har planlagt, vil formentlig få dig til at revidere din plan. Når jeg forklarer min meget tålmodige kone om mine storslåede planer, kan jeg tit med det samme høre hvorfor det aldrig vil fungere. Prøv det af på nogen først! Din sparringspartner har uden tvivl også nogle gode forslag. Måske lærer de noget også.
Check: har jeg testkørt det?
Tag kontakt til publikums dagligdag. Næsten lige meget hvad du laver, har det tilknytning - måske langt ude - til noget helt almindeligt. Selv nanoteknologi! Jeg plejer at fortælle om hvordan Naturen benytter sig af nano-tricks til at få dyr og planter til at fungere bedre, og prøver at finde eksempler på nanoteknologi, som folk støder på til daglig: maling, kosmetik, dvd'er, organisk LED skærme, computere, kommunikation, airbags, kræftmedicin, nintendo wii og så videre.
Check: hvornår relaterer jeg til noget, folk allerede kender?
Involver tilhørerne igen og igen. Jeg prøver at spørge de publikum om et eller andet - ret ofte. Det holder dem vågne, og gør dem til en del af showet. Det tvinger også mig også til at komme tilbage på sporet - altså at holde mig indenfor noget hvor publikum har en chance for have en mening. Jeg plejer at foreslå at de snakker med sidemanden i 30 sekunder, inden de svarer; alle tør sige noget når de er to til at være galt på den. En ting mere: spørger du om noget, undgå at svare selv. Synes du ikke det? Det synes jeg! 
Check: hvornår skal jeg have indspark fra tilhørerne?
Tag "noget" med. Jeg kan selv godt lide når foredragsholdere har noget med at vise frem. Jeg er ikke ret god til at finde på, men når det lykkes mig at have et eller andet simpelt eksperiment, silicium skiver, og måske endda et mikroskop, sker der noget godt, som ellers er svært at få til at ske. Folk kommer op af stolene, både på den ene og den anden måde.
Check: hvad har jeg med til at vise hvad det handler om?
Del din begejstring. Det er akkurat som filmmusik i en gyser. Det går bedst for mig når jeg "hjælper" folk til at forstå hvornår det er spændende. Dadada daaa. Det peaker! Hvis der er noget ved dit foredrag du selv synes er fantastisk, så giv den gas. Det er bedre at de synes foredraget var skørt, end at de synes det var søvndyssende og irrelevant.
Check: hvilke steder fortæller jeg noget virkeligt fedt?
Inspiration er vigtigere end indlæring. Til forskel fra for eksempel undervisning på universitetet eller et kursus, er det for et populært foredrag næsten lige meget om tilhørerne lærer noget fagligt. Det skal i al fald være ultrasimpelt, for mens du har slebet sablen i årevis, har de en halv time til at sætte sig ind i terminologi, teknologi og tankekonstruktioner - det er ikke en fair kamp. Brug i stedet tiden på at inspirere og motivere. Det er mægtig at have nogle klare pointer man hamrer hjem men undgå at terpe. Hvis de kommer hjem og siger: "det var sgu spændende, jeg skal godt nok til at google lidt videre på det der cellebiologi", så er den hjemme.
Check: sender jeg foredraget på tilhørernes frekvens?
Bryd op, skift, varier. Jeg er selv meget dårlig til at følge dette råd, men som tilhører kan jeg se det virker. Undgå lange enetaler. Bryd foredraget op, skift mellem forskellige former, skift fra powerpoint, til "skriv på tavlen", til at lade ting gå rundt, til quiz'er, til at vise plancher etc. Det er nemmere bare at drøne af sted, 90 slides på 60 minutter. Hvis du ovenikøbet kan bruge en større del af rummet end de 0.05 kvadratmeter dine skoaftryk fylder, er det alle tiders.
Check: hvor skifter jeg tempo eller form?
Powerpoint litaniet: Det her har været sagt mange gange før, så jeg reciterer blot litaniet: store bogstaver, korte statements istedet for hele sætninger, mange illustrationer, ting der bevæger sig (animationer, film). Undgå for meget støj, lav teksten klar og tydelig, med god kontrast (lyserød skrift på lyseblå baggrund er nich-nich). Lav så mange slides du mener er nødvendigt, og skær så halvdelen væk. Det er bedre at snakke længe om få slides end at slide fingerhuden af på fast-forward knappen. Nå ja: hvis du har brug for noter, så lav noter. Skriv ikke alt op på dine slides - du risikerer at folk læser dem!
Check: støtter mine slides det jeg siger? (eller er de det jeg siger?)
Logisk struktur - bah! Systematik er efter overvurderet. Det er fristende at lave en meget stringent logisk struktur, hvor alle underpunkter bliver omhyggeligt dækket i den rigtige rækkefølge. Det er bare totalt irrelevant for et populært foredrag. Der må gerne være et par klare spørgsmål i starten (væk nysgerrighed og undren, skab spænding og forvenitning), som du vender tilbage til senere. For mig kunne det måske være: "små partikler har enorme overflader" ... gennem en række eksempler (porøse strukturer, hydrofobe overflader, katalysatorer, hydrogen storage etc), belyses dette princip, og så slå det fast tilsidst. Man kan også være en frækkert og bede publikum bestemme hvad der skal ske (måske et stykke ind i foredraget)- det har jeg selv ret blandede erfaringer med, men det kan *lade sig gøre.
*Check: er det den rigtige struktur - for tilhørerne?
**Eksperimenter hver gang **- tag ved lære af dine fejl og arbejd videre med dine successer. Gør noget nyt hver gang, også selvom "foredragsmaskinen" er velsmurt og gennemprøvet. Der skal være lidt adrenalinrush og spænding, ellers bliver det for kedeligt, og så keder tilhørerne sig også.
Check: tør jeg ændre på opskriften?
Har du noget at føje til listen eller kommentarer, så fyr løs!
(tak til min kollega Erik V Thomsen, som bare kan det der).
