I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Hvordan holder man et populært foredrag?

26. august 2009 kl. 19:3818
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er en udfordring at holde et populært foredrag. Her er lidt praktiske råd, der virker for mig - jeg håber der kommer nogle tilbage den anden vej, fra Ingeniørens læsere... det ville være storslået hvis Ingeniørens læsere (dig, f.eks.) hoster op med deres egne tips og tricks. Lad os få dem på bordet! 

De fleste af os kommer ind imellem ud for at skulle fortælle om det vi laver til nogen der ikke har en teknisk baggrund, det såkaldte "populære foredrag".

Så hvordan gør man lige det?

Her er nogen af ret banale "tips", der fungerer - i al fald for mig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forklar en eller anden hvad du har tænkt dig. Alene det at du forklarer hvad du har planlagt, vil formentlig få dig til at revidere din plan. Når jeg forklarer min meget tålmodige kone om mine storslåede planer, kan jeg tit med det samme høre hvorfor det aldrig vil fungere. Prøv det af på nogen først! Din sparringspartner har uden tvivl også nogle gode forslag. Måske lærer de noget også.
Check: har jeg testkørt det?

Tag kontakt til publikums dagligdag. Næsten lige meget hvad du laver, har det tilknytning - måske langt ude - til noget helt almindeligt. Selv nanoteknologi! Jeg plejer at fortælle om hvordan Naturen benytter sig af nano-tricks til at få dyr og planter til at fungere bedre, og prøver at finde eksempler på nanoteknologi, som folk støder på til daglig: maling, kosmetik, dvd'er, organisk LED skærme, computere, kommunikation, airbags, kræftmedicin, nintendo wii og så videre.
Check: hvornår relaterer jeg til noget, folk allerede kender?

Involver tilhørerne igen og igen. Jeg prøver at spørge de publikum om et eller andet - ret ofte. Det holder dem vågne, og gør dem til en del af showet. Det tvinger også mig også til at komme tilbage på sporet - altså at holde mig indenfor noget hvor publikum har en chance for have en mening. Jeg plejer at foreslå at de snakker med sidemanden i 30 sekunder, inden de svarer; alle tør sige noget når de er to til at være galt på den. En ting mere: spørger du om noget, undgå at svare selv. Synes du ikke det? Det synes jeg! Eksternt billede
Check: hvornår skal jeg have indspark fra tilhørerne?

Tag "noget" med. Jeg kan selv godt lide når foredragsholdere har noget med at vise frem. Jeg er ikke ret god til at finde på, men når det lykkes mig at have et eller andet simpelt eksperiment, silicium skiver, og måske endda et mikroskop, sker der noget godt, som ellers er svært at få til at ske. Folk kommer op af stolene, både på den ene og den anden måde.
Check: hvad har jeg med til at vise hvad det handler om?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Del din begejstring. Det er akkurat som filmmusik i en gyser. Det går bedst for mig når jeg "hjælper" folk til at forstå hvornår det er spændende. Dadada daaa. Det peaker! Hvis der er noget ved dit foredrag du selv synes er fantastisk, så giv den gas. Det er bedre at de synes foredraget var skørt, end at de synes det var søvndyssende og irrelevant.
Check: hvilke steder fortæller jeg noget virkeligt fedt?

Inspiration er vigtigere end indlæring. Til forskel fra for eksempel undervisning på universitetet eller et kursus, er det for et populært foredrag næsten lige meget om tilhørerne lærer noget fagligt. Det skal i al fald være ultrasimpelt, for mens du har slebet sablen i årevis, har de en halv time til at sætte sig ind i terminologi, teknologi og tankekonstruktioner - det er ikke en fair kamp. Brug i stedet tiden på at inspirere og motivere. Det er mægtig at have nogle klare pointer man hamrer hjem men undgå at terpe. Hvis de kommer hjem og siger: "det var sgu spændende, jeg skal godt nok til at google lidt videre på det der cellebiologi", så er den hjemme.
Check: sender jeg foredraget på tilhørernes frekvens?

Bryd op, skift, varier. Jeg er selv meget dårlig til at følge dette råd, men som tilhører kan jeg se det virker. Undgå lange enetaler. Bryd foredraget op, skift mellem forskellige former, skift fra powerpoint, til "skriv på tavlen", til at lade ting gå rundt, til quiz'er, til at vise plancher etc. Det er nemmere bare at drøne af sted, 90 slides på 60 minutter. Hvis du ovenikøbet kan bruge en større del af rummet end de 0.05 kvadratmeter dine skoaftryk fylder, er det alle tiders.
Check: hvor skifter jeg tempo eller form?

Powerpoint litaniet: Det her har været sagt mange gange før, så jeg reciterer blot litaniet: store bogstaver, korte statements istedet for hele sætninger, mange illustrationer, ting der bevæger sig (animationer, film). Undgå for meget støj, lav teksten klar og tydelig, med god kontrast (lyserød skrift på lyseblå baggrund er nich-nich). Lav så mange slides du mener er nødvendigt, og skær så halvdelen væk. Det er bedre at snakke længe om få slides end at slide fingerhuden af på fast-forward knappen. Nå ja: hvis du har brug for noter, så lav noter. Skriv ikke alt op på dine slides - du risikerer at folk læser dem!
Check: støtter mine slides det jeg siger? (eller er de det jeg siger?)

Logisk struktur - bah! Systematik er efter overvurderet. Det er fristende at lave en meget stringent logisk struktur, hvor alle underpunkter bliver omhyggeligt dækket i den rigtige rækkefølge. Det er bare totalt irrelevant for et populært foredrag. Der må gerne være et par klare spørgsmål i starten (væk nysgerrighed og undren, skab spænding og forvenitning), som du vender tilbage til senere. For mig kunne det måske være: "små partikler har enorme overflader" ... gennem en række eksempler (porøse strukturer, hydrofobe overflader, katalysatorer, hydrogen storage etc), belyses dette princip, og så slå det fast tilsidst. Man kan også være en frækkert og bede publikum bestemme hvad der skal ske (måske et stykke ind i foredraget)- det har jeg selv ret blandede erfaringer med, men det kan *lade sig gøre.
*Check: er det den rigtige struktur - for tilhørerne?

**Eksperimenter hver gang **- tag ved lære af dine fejl og arbejd videre med dine successer. Gør noget nyt hver gang, også selvom "foredragsmaskinen" er velsmurt og gennemprøvet. Der skal være lidt adrenalinrush og spænding, ellers bliver det for kedeligt, og så keder tilhørerne sig også.
Check: tør jeg ændre på opskriften?

Har du noget at føje til listen eller kommentarer, så fyr løs!

(tak til min kollega Erik V Thomsen, som bare kan det der).

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
28. august 2009 kl. 14:02

Som daglig tilhører på alskens powerpoint og marketingsgøgl, så er det en fornøjelse faktisk at lære noget af et foredrag. Jeg kan kun tilslutte mig at et foredrag/whatever skal fremføres af en som kan stoffet og helst en som "brænder" for området.

Det bedste eksempel jeg lige kunne komme på, var phk's foredrag om skudsekunder fra LF2006 (så vidt jeg ved, jeg har kun videoen):https://mirrors.sunsite.dk/mirrors/blivklogere/linuxforum/2006/techday/video/LF2006.Poul-HenningKamp.avi

Det er altså ikke hvorvidt det kører på skinner og om taleren har slips på, der giver et spændende foredrag.

17
28. august 2009 kl. 13:34

Hvis man er så heldig at have studerende eller medarbejdere der synes den slags er sjov, virker det godt at være flere.

Enig, men det kræver øvelser og grundig forberedelse at få det til at virke.

Poul-Henning

16
28. august 2009 kl. 13:23

Jeg har tænkt over det der med at det ikke betale sig at forsøge at lære folk for meget. Det vil jeg gerne revidere lidt. Når jeg husker på de foredrag jeg har set uden for mit eget felt, er det ret lækkert når man synes man har lært noget nyt - ...

Det er nok bare det at finde den rigtige balance mellem at folk får noget med hjem, vs folk bliver druknet i teknisk information.

Jeg vil hellere skrive det sådan her:

"Sørg for at alle for noget med hjem."

15
28. august 2009 kl. 13:20

Hvis man er så heldig at have studerende eller medarbejdere der synes den slags er sjov, virker det godt at være flere. Det kan være denne har en bi-historie at fortælle, eller hjælper med at demonstrere et eller andet. Det er jo noget af en luksus... men fordelen er at "assistenten" kan få noget positivt ud af det: erfaring, f.eks, og at det kan gøre foredraget mindre stift og mere levende. Det er ikke noget jeg gør tit, men måske skulle jeg tage at gøre det mere....

14
27. august 2009 kl. 15:24

Ros til dit oplæg Peter og debatten. Jeg holder selv tit oplæg og finder dine punkter gode.

Et flot eksempel på en god Blog.

Hilsner Hans Peter

13
27. august 2009 kl. 14:52

Nej, men nogen mennesker (mig) læser lynhurtigt, ser et billede- og så tager jeg noter/tegner fordi, jeg kan godt. Det keeder mig, at jeg skal se et billede/slide/overhead dims- og glo på det meget længe. Især med få punkter.

Jeg siger ikke, at alle mennesker fungerer sådan- kun at nogen gør. Så jeg har altid pen og blok med. Det er egentlig uvæsentligt om jeg skriver noter eller tegner- jeg kan faktisk huske, hvad der bliver sagt på den måde, hvis jeg ser tegningen. (Min mor havde det også sådan). Audio-visuel-motorisk.

Men det er en caprice!

Når jeg selv skal holde foredrag- bruger jeg stikord på kulørt memopapir. Så når man hovedpunkterne igennem, og kan rette ind, hvis emnet virker kedeligt eller fanger folk. Ulempen er, at man også kan komme til at vægte forkert....

Mvh Tine- der tegnede sig igennem skolen

12
27. august 2009 kl. 13:44

Man ved (fra almindelige videnskabelige undersøgelser) det som alle ved, at man ikke kan lytte og læse på samme tid.

Det var derfor jeg skrev "illustrationer" :-)

Vi kan godt lytte og kigge billeder samtidig.

Poul-Henning

11
27. august 2009 kl. 13:43

Åh jo - der er lidt reel teknisk information, selvfølgelig. Men det er nok ikke det du ville give til en 1. g sproglig klasse eller en klasse på folkeuniversitetet uden at forgribe dig ret voldsomt på "Know thy enemy"

Jeg foretrækker at overvurdere mit publikum frem for at undervurdere det, baseret på min egen oplevelse af at side i tilhørerens stol.

Så jo, jeg ville faktisk godt påtage mig at holde det foredrag for en sproglig første klasse, så de fik et godt udbytte ud af det, men det ville naturligvis blive et andet udbytte end hvis publikum er en flok hardcore webmasters.

Om det så holder i praksis må tiden vise, jeg har modtaget en føler fra Sorø Akademi om at komme og holde et foredrag...

Poul-Henning

10
27. august 2009 kl. 13:41

Man ved (fra almindelige videnskabelige undersøgelser) det som alle ved, at man ikke kan lytte og læse på samme tid. Så hvis man laver noget folk skal læse, skal man holde sin mund samtidigt. Og det er de færreste der kan det!!!

Folk læser slides, og hører ikke et kvidder af dine gyldne pointer. Eller: de læser det ikke, og så er det også ligemeget. Det handler ikke om hvorvidt det er tungt eller svært, men om at mennesker ikke er indrettet til at kommunikere og samtidigt gøre noget andet der kræver den mindste koncentration (køre bil, læse, etc).

Jeg synes ikke man skal forfladige, fordumme, og tale ned til folk. Men hvis man snakker Zulu, og publikums eneste oplevelse er at det er fascinerende at høre nogen snakke zulu, er det bare ikke godt nok. Justere sine ambitioner efter folks baggrund, ikk?

https://findarticles.com/p/articles/mi_hb5245/is_7864_231/ai_n29454996/

9
27. august 2009 kl. 13:33

Er da temmelig mainstream ifht hvad "et godt pp show" normalt opfattes at skulle opfylde. Store bogstaver, korte statements, klare illustrationer, ikke overfyldte, god support til en snak.

Præcis det jeg siger. Og så ja, lidt falden tilbage på #()¤/)(¤/#)( bullets :-)

Udmærket iøvrigt :)

Åh jo - der er lidt reel teknisk information, selvfølgelig. Men det er nok ikke det du ville give til en 1. g sproglig klasse eller en klasse på folkeuniversitetet uden at forgribe dig ret voldsomt på "Know thy enemy"

rofl

8
27. august 2009 kl. 13:17

...siger meget rigtigt at man ikke skal kommunikere videnskabelig / ingeniørmæssige data med powerpoint. Men det er ikke netop det vi snakker om her.

Det er jeg faktisk ikke enig med dig i.

Netop den fejl som mange gør når de prøver at formidle, er at fortolke eller fordumme istedet.

Du og jeg har, så vidt jeg erindrer, mange gange samstemmende punket Rolf for bedre illustrationer med flere detaljer i avisen.

Det er samme tankegang der skal bruges her.

Det handler om at give publikum alle de "fluepapir" der ikke er plads til i foredragets tekst: billeder, URL'er, diagrammer, tegninger.

Efter at jeg (gen-)opdagede Tufte, har jeg selv prøvet at arbejde med mine slides, så de blev "den ekstra kanal" for tilhørene, istedet for en endeløs liste af ting der skal huskes.

Jeg tror mit bedste resultat til dato er mit "Varnish Roadshow", men du kan tydeligt se hvordan jeg henfalder til tekst/lister hen imod slutningen: https://phk.freebsd.dk/pubs/varnish_roadshow.pdf

Det er svært at lave gode slides og det tager lang tid.

Ulempen er så, at dine slides ikke mere kan stå alene som Pixiebog: De er nu løsrevet fra foredragets egentlige budskab.

Men så er vi tilbage hos Tufte, der mener at måske burde man også udlevere et A4-ark med budskabet, så folk i det mindste ikke har brug for at skrive hovedpointerne ned selv.

Den har jeg også prøvet at lege lidt med, ved at udlevere et A4 "factsheet" med hovedpointer, URL's og andre gode noter før/under/efter foredraget. Jeg har ikke rigtig noget indtryk af om det gør nogen forskel, men jeg agter at blive ved med det.

Et meget flot eksempel på gode slides, er Al Gore's slideset fra "An Incovenient Truth". Helt bortset fra indholdet, der i denne forbindelse er ligegyldigt, er den grafiske presentation af et temmelig tungt videnskabeligt materiale bragende godt lavet.

"max seks linier, maks seks ord" og den slags PR-stupiditeter er en hån imod tilhørene.

Det er hvad folk oplæres i, når de bliver undervist i Powerpoint.

Default template i Powerpoint og OpenOffice er en "bullet-list" i stor font og derfor er den "visdom" opstået, at der kun er plads til seks linier med seks ord værd.

Poul-Henning

7
27. august 2009 kl. 12:57

...siger meget rigtigt at man ikke skal kommunikere videnskabelig / ingeniørmæssige data med powerpoint. Men det er ikke netop det vi snakker om her.

Man kan sagtens (synes jeg) bruge powerpoint på en fornuftig måde i både populære og seriøse foredrag, og endda have tekst på. Det er blot når folk læser teksten istedet for at lytte, at snoren knækker.

Og hvad mener du med:

"max seks linier, maks seks ord" og den slags PR-stupiditeter er en hån imod tilhørene.

--- at man bare skal fylde på? at det allerede er alt for meget? Hvor kommer PR ind i billedet?

Det med hjertet er jeg helt enig med dig i :-)

6
27. august 2009 kl. 11:02

Jeg er enig i at man skal skyde sig ind på sit publikum.

Men personligt synes jeg det vigtigste ved et godt foredrag, er at tilhørene skal bringes til at undre sig og til at tænke.

I den forbindelse er automat-powerpoint en dræber.

"max seks linier, maks seks ord" og den slags PR-stupiditeter er en hån imod tilhørene.

Og folk der læser de 6x6 ord op bør indlægges, det er ikke tekstning for hørehæmmede vi er ude efter.

Jeg har tidligere skamrost Edward Tufte og jeg vil lige benytte lejligheden til at gøre det igen:

Start her: https://www.edwardtufte.com/bboard/q-and-a-fetch-msg?msg_id=0001yB&topic_id=1

Hans bøger er guld værd, for alle der har brug for at presentere data, tal, målinger og videnskab for andre, både som foredrag og som papers.

Og det sidste jeg vil tilføje er, at det bliver aldrig et godt foredrag, hvis du ikke har hjertet med dig: Hvis du ikke tror på det du fremlægger, kommer det til at ose ud af alle sprækker, stemmeføring, kropssprog osv.

Poul-Henning

4
27. august 2009 kl. 10:24

Hej Peter,

Tak for de gode råd.

Som gammel MIC'er (nu: DTU Nanotech) har jeg givet foredrag for en hel del gymnasieklasser - og udover ovenstående brugte jeg ofte følgende måde at starte foredraget på: En elev ned til tavlen og så et minuts fælles brainstorming blandt hele klassen, hvor tavleeleven skriver op. En del af de ord, der bliver skrevet op vil passe helt naturligt ind i det planlagte foredrag og andre ord vil være inspiration til små afstikkere.

Derudover havde jeg tit en rentrumsdraget med som en elev skulle prøve at tage på - sådan cirka halvvejs i foredraget hvor det passer godt med en pause fra snakkeriet.

Jeg sørgede også altid for så vidt muligt at kende klassens baggrund - der er stor forskel på om det er en sproglig klasse, der kommer fordi de skal - eller om det er fysik højniveau, der er på besøg. I sidste tilfælde var der næsten altid en elev ved tavlen for at løse nogle spændende elektrostatiske problemstilllinger, men der i det første tilfælde blev lagt mere vægt på anvedelsesområder og dagligdags-nanotek.

Mange gange startede jeg også med en lille intro om foredragsholderen (uden dog alt for meget snak om sig selv) og hvordan jeg af lidt utradationelle veje gennem uddennelsessystemet var endt som ph.d'er på MIC. Jeg synes det skabte en god stemning og var også relevant for en del af formålet med foredraget var at blive introduceret til MIC's placering i uddannelsessystemet.

Jeg ser frem til at læse flere gode råd og ideer...

Mange hilsner /Troels

3
27. august 2009 kl. 10:05

Dette er nok det vigtigste punkt og kan opdeles i to: hvilket niveau er dine tilhører på? - og hvad er det de gerne vil vide?

For at gøre dette konkret kan det være en god ide at tænke på en person, som man kender godt og som ligner den gruppe man skal holde foredrag for. Når man kender personen godt kan man bedre forestille sig hvordan forskellige elementer vil blive modtaget. Man kan selvfølgelig også involvere denne person som sparringspartner, men det er egentlig ikke nødvendigt.

2
27. august 2009 kl. 09:23

Det er i en eller anden grad med i de fleste af dine punkter, men alligevel: Sig noget pænt om publikum. Fx holder jeg en lille introduktion for nye studerende om vores systemer her på Datalogisk Institut (det er mest for at de ved hvordan bare en fra driftsstaben ser ud) og jeg sørger for undervejs at sige at eftersom de er kommet ind på et universitetsstudie skal der i auditoriet være mange, der er smartere end mig. Det plejer at overraske nogle stykker at jeg siger det :-)

1
26. august 2009 kl. 22:27

Rigtig mange gode ting. Jeg vil gerne tilføje, at man skal overveje, hvem man snakker til. Det er nok implicit med i ovenstående tips, men jeg synes, at uanset hvor banalt det måtte synes, skal man huske at overveje, hvem man snakker til; er det en 2. klasse i folkeskolen, en gymnasieklasse, eller fagfolk med en anden baggrund end en selv, men dog en (længere) uddannelse.