Hvordan får vi folk til at åbne vinduerne?

For at komme tilbage til emnet, kunne man spørge hvor tæt fugtspærren skal være kontra hvilken luftfugtighed og udetemperatur huset kan klare uden at blive ødelagt. Hvor mange år kan tæthedskravet klares og hvad sker der når utætheder opstår. Det forventes at huse står mindst 50 til 100 år, så konstruktionerne bør kunne klare samme tidsrum. Jeg kunne frygte, at vi er ved at lave det samme som svenskerne har set med deres problematiske facader.

Giver det ikke en afsindig masse fugt og rim problemer hvis man skal under 0?

Jo, og det er også derfor jeg skriver, at man ialtfald skal køle til 0, men gerne mere. Der er svenske pumper, der køler til langt under 0, og problemet kan reduceres ved at dele kondenseren i to - en nedadgående del, hvor man køler til lige over 0 og dermed fjerner størstedelen af fugten, efterfulgt af en opadstigende del, hvor man køler mere, men til gengæld skal afrime.

Hvis man kun køler til 0 grader C, kan man direkte bruge den kolde luft til at drive et køleskab, som altså kun behøver at bestå af et isoleret skab med en bred luftkanal i aluminium bagest.

Ventilationsvarmepumpen er, som navnet siger, først og fremmest et ventilationssystem, som "betaler" for sig selv ved at køle udblæsningsluften til en lavere temperatur end udeluften, hvis det er muligt. Det er det ikke altid om vinteren; men her har man til gengæld ikke så stort et ventilationsbehov. Citat slut

Giver det ikke en afsindig masse fugt og rim problemer hvis man skal under 0?

Nu forstår jeg at det også er huset der varmes med denne varmepumpe,

Kun delvis. Hvis man skal have et fornuftigt luftskifte, kan kompressoren ikke være over ca. 1,5 kW. Det rækker ikke til total opvarmning på en kold vinterdag, hvor der oven i købet ikke er særlig stor forskel mellem udblæsningstemperatur og udetemperatur. Fra forårstide og hen på efteråret burde man dog kunne stoppe den primære varmekilde bortset måske fra generering af varmt brugsvand, som kræver sommervarme, hvis effektiviteten skal være god.

Ventilationsvarmepumpen er, som navnet siger, først og fremmest et ventilationssystem, som "betaler" for sig selv ved at køle udblæsningsluften til en lavere temperatur end udeluften, hvis det er muligt. Det er det ikke altid om vinteren; men her har man til gengæld ikke så stort et ventilationsbehov.

Nu forstår jeg at det også er huset der varmes med denne varmepumpe, og det er et delikat system. Den totale varme du får bliver COP/(COP-1) * varme hentet fra ventilation. Den varme skal både dække opvarmning af den nye luft ind og husets varmetab i øvrigt. En hård vinter må man håbe at COP ikke er for stor.

Som jeg forstår det lyder det ret dyrt. Luften der suges ind skal opvarmes til stuetemperatur, og den varme får du kun igen ved at bruge el i en varmepumpe.

Rigtigt, og derfor skal man helst også køle længere ned end til udendørstemperaturen for at få en varmepumpeeffekt, der kan "betale" gildet.

Hvis man kunne få ændret bygningsreglementet, så man kunne vælge mellem et balanceret system med tilhørende hysterisk tæthed og indblæsningskanaler eller en ventilationsvarmepumpe, kunne besparelsen på kanaler og ved ikke at skulle etablere denne tæthed med bl.a. dampspærre fra ydervæg til ydervæg, dobbeltlofter, tapening af alle gennemføringer etc. rigelig betale for varmepumpen, og så kunne løsningen også bruges i den eksisterende boligmasse, hvor man ikke kan etablere den nødvendige tæthed.

Nej, det er generelt, at man normalt ikke bruger brændeovne i lavenergihuse, netop fordi det ikke er kompatibelt med det balancerede ventilationssystem. Det er ikke partikeludledningen, jeg snakker om. Det er en helt anden historie.

En ventilationsvarmepumpe er en varmepumpe, der køler udsugningsluften ned og dermed genvinder energien. Der er således intet indblæsningssystem - kun udsugning.

Min "braskamin" fungerer altså helt fint selvom jeg har et balanceret ventilationssystem - det kan være nødvendigt at åbne terrassedøren hvis det er rigtigt koldt under optænding, men når skorstenen er varm, så kører den. Den fordamper nærmest træet.

Jeg plejer at køre med to "skud" træ, et mindre bål for at få gang i den, derefter en armfuld brænde som varmer ovnen igennem, den er varm omkring 6-7 timer.

Jeg vil nok investere i en "fraluftsvärmepump" som det näste. Den genvex som sidder på loftet er fra 1980'erne.

(som i øvrigt også hæver energi forbruget betragteligt selv om det genindvinder varmen).

Ikke hvis du køler tilstrækkeligt, som beskrevet ovenfor i ét af mine tidligere indlæg, for så virker systemet som en varmepumpe, der giver dig omkring 3 gange mere energi ud, end du putter ind. Hvordan kan det forøge energiforbruget?

Det koster en formue at lufte alt for meget ud. Og nej, jeg kan ikke bare lige finde en masse penge et smart anlæg der kan lufte ud for mig.(som i øvrigt også hæver energi forbruget betragteligt selv om det genindvinder varmen).

Nu har jeg desværre ikke rapportnummeret her, men SBI lavede en undersøgelse for nogle år siden af netop brændeovne i lavenergihuse, hvor også en af mine ovne indgik, og klarede sig ganske godt.
Det handlede især om indklima og partikelmåling, og det må jo være det du refererer til ?

Nej, det er generelt, at man normalt ikke bruger brændeovne i lavenergihuse, netop fordi det ikke er kompatibelt med det balancerede ventilationssystem. Det er ikke partikeludledningen, jeg snakker om. Det er en helt anden historie.

Ved en ventilationsvarmepumpe kan man suge ud fra skorstenen, hvor man ved et balanceret system må stoppe udsugningen og nøjes med indblæsningen. Derved undgår man at presse varm, fugtig luft ud i konstruktionen, og der er en masse varme incl. kondensvarme at genvinde ligesom et kondenserende gasfyr (varm røg er energispild). Køler man skorstensluften, stopper man selvfølgelig det naturlige skorstenstræk; men der skal ikke ret meget ventilator til at skabe et mindst lige så stort sug. Man kan måske oven i købet lade ilden brænde nedad og dermed reducere partikeludledningen til næsten 0 ligesom RAIS Bionic Fire: http://www.rais.dk/brændeovn/rais-bionic-fire.aspx .

Jeg tror faktisk godt, at en intelligent ventilationsvarmepumpe kunne spille rigtig godt sammen med en brændeovn eller en pilleovn.

"Jo, det er faktisk det, jeg skriver, og derfor ser du heller aldrig brædeovne i lavenergihuse, så du burde faktisk som ovnsætter gå ind for alternative løsninger :-)"

Nu har jeg desværre ikke rapportnummeret her, men SBI lavede en undersøgelse for nogle år siden af netop brændeovne i lavenergihuse, hvor også en af mine ovne indgik, og klarede sig ganske godt. Det handlede især om indklima og partikelmåling, og det må jo være det du refererer til ?

"Du bliver nødt til at ventilere dit hus; men hvis ovnen kan lave tilstrækkelig skorstenstræk,....." Selvfølgelig kan jeg lave tilstrækkeligt skorstenstræk til at suge en hat ud, men jeg går netop ind for alternative løsninger, såsom at udnytte brændslet ordentligt, og undgå at systemer modarbejder hinanden eller husets beboere.

"...,få suget fra de rigtige rum..." = lad døren stå åben når du ikke er der. Hvor svært kan det være ??? Varm luft er lettere end kold luft, så tyngdekraften gør resten.

Carsten, du kan da ikke mene alvorligt, at man ikke kan tillade sig at åbne at åbne et vindue hvis man har et balanceret system ? Det er jo indirekte det du skriver !

Jo, det er faktisk det, jeg skriver, og derfor ser du heller aldrig brædeovne i lavenergihuse, så du burde faktisk som ovnsætter gå ind for alternative løsninger :-)

Hvad så med den (store) del af året, hvor ovnen kan klare hele varmeforsyningen uden el-forbrug, hvis det ikke lige var for den forbandede varmepumpe der forhindrer den i at trække vejret godt hjulpet af en moderne kraftig emhætte ?

Du bliver nødt til at ventilere dit hus; men hvis ovnen kan lave tilstrækkelig skorstenstræk, har du jo faktisk fået etableret et ventilationssystem. Problemet er så bare at få suget fra de rigtige rum.

Rigtigt, og det er lige netop derfor, man ikke kan benytte balancerede ventilationssystemer sammen med brændeovne. For at undgå at presse varm, fugtig luft ud i konstruktionen er man nødt til at køre med et undertryk, der ofte overstiger skorstenstrækket. Da udsugningen oven i købet ofte befinder sig i badeværelset, som ofte står i forbindelse med soveværelset, kan man trække kulilte den vej, når ovnen er ved at brænde ud, og man har lagt sig til at sove - smart! Man skal også huske at lukke ovnen, når den ikke bruges, for ikke at suge falsk luft ned gennem skorstenen. Glemmer man det, kan hele virkningsgraden af det balancerede system gå i fløjten i månedsvis.

Såvel dit system med kun udsugning, som et balanceret system, kan virke udmærket, også sammen med en god ovn, men ikke hvis det baseres på, at mennesker ikke kan tænke en selvstændig tanke. I så fald burde der jo heller ikke være en prop til håndvasken, for sæt nu nogen glemmer at tage den ud, uden at lukke for vandhanen. Johannes artikel går jo netop ud på, også at regne med mennesker og tænke dem med ind i funktionen. Jeg tror ikke at hun mener vi skal regne dem for snotdumme.

"Din idé med at drive den fra ovnen lyder smart, men kan give problemer i den tid af året, hvor varmepumpen er nok til at dække hele opvarmningsbehovet." Hvad så med den (store) del af året, hvor ovnen kan klare hele varmeforsyningen uden el-forbrug, hvis det ikke lige var for den forbandede varmepumpe der forhindrer den i at trække vejret godt hjulpet af en moderne kraftig emhætte ?

Tingene kan godt arbejde sammen, men i en ubåd kræver det lidt mere omtanke i planlægningsfacen.

Med et sådant system ville jeg godt nok stille alle mulige forbehold for trækforholdene i skorstenen inden jeg gav tilbud på en ovn, medmindre det netop er tilkoblet skorstenen.</p>
<p>Flere forskellige kilder som slås om at hive den samme luft ud af huset, uden at tænke meget grundigt over hvor den kan komme ind, det kan kun gå galt.
Selv med ballancerede systemer kan det give problemer, da de oftest er indjusteret til et svagt undertryk i huset.

Rigtigt, og det er lige netop derfor, man ikke kan benytte balancerede ventilationssystemer sammen med brændeovne. For at undgå at presse varm, fugtig luft ud i konstruktionen er man nødt til at køre med et undertryk, der ofte overstiger skorstenstrækket. Da udsugningen oven i købet ofte befinder sig i badeværelset, som ofte står i forbindelse med soveværelset, kan man trække kulilte den vej, når ovnen er ved at brænde ud, og man har lagt sig til at sove - smart! Man skal også huske at lukke ovnen, når den ikke bruges, for ikke at suge falsk luft ned gennem skorstenen. Glemmer man det, kan hele virkningsgraden af det balancerede system gå i fløjten i månedsvis.

Samme undertryksproblem eksisterer i princippet også ved en ventilationsvarmepumpe; men her kan man tillade sig at tilføre al den udeluft, man vil. Jeg mener, at de Norske regler foreskriver minimum 300 cm2 udeluftventil pr. ildsted. Hvis man så oven i købet styrer sine udeluftventiler intelligent, så man åbner dem i vindsiden, burde der kunne skabes rigeligt skorstenstræk.

Huset skal jo ventileres, så én eller anden form for ventilationsanlæg skal forefindes og er et krav i BR. Da balancerede ventilationssystemer ikke kan bruges sammen med brændeovne, og man ikke bare vil spilde energi ved at lukke varm luft ud, er der faktisk kun ventilationsvarmepumpen tilbage. Din idé med at drive den fra ovnen lyder smart, men kan give problemer i den tid af året, hvor varmepumpen er nok til at dække hele opvarmningsbehovet.

En ventilationsvarmepumpe er en varmepumpe, der køler udsugningsluften ned og dermed genvinder energien. Der er således intet indblæsningssystem - kun udsugning.

Flere forskellige kilder som slås om at hive den samme luft ud af huset, uden at tænke meget grundigt over hvor den kan komme ind, det kan kun gå galt. Selv med ballancerede systemer kan det give problemer, da de oftest er indjusteret til et svagt undertryk i huset. Skal en ovn optimeres til max virkningsgrad, så har skorstenen ikke meget energi at gøre med i sig selv. Jeg kender til kolleger som generelt anbefaler en røgsuger, men jeg synes det er det ene teknologifix kamp imod den anden, hvor beboerne, som Johanne snakker om, er koblet mere eller mindre fra.

Men o.k. din ventilationsvarmepumpe koblet til skorstenen, og afkøling til under dugpunktet, så er jeg med. Tingene skal arbejde sammen, ikke modarbejde hinanden sådan som det er med det nuværende bygningsreglement. P.s. en sådan varmepumpeinstallation kunne iøvrigt fint være af absorbtionstypen drevet af varmen fra ovnen. 0 strøm, 0 støj, virkningsgrad næsten ligegyldig, det kan kun blive bedre ;-)

til Carsten. Den primære opvarmning er stadig noget med radiatorer og gulvvarme altså. Jeg havde håbet det var et vandfrit luftsystem. Jeg var for mange år siden gæst i et blæserløst, luftopvarmet hus. Det var et overordentligt rart hus og beboere. Og der var ikke lugt og fugtproblemer

Med forlov i denne tråd,hvad er en ventilationsvarmepumpe?

En ventilationsvarmepumpe er en varmepumpe, der køler udsugningsluften ned og dermed genvinder energien. Der er således intet indblæsningssystem - kun udsugning.

Hvis pumpen skal være effektiv, skal den mindst køle ned til omkring 0 grader C og gerne lavere, da det er differensen mellem udetemperaturen og udblæsningstemperaturen, der skal "betale" for driften, og det er meget vigtigt, at man også får fat i kondensvarmen. Pumpen bør desuden bruge energien til gulvvarme, som ikke kræver så høj temperatur. Desværre gør de fleste kommercielt tilgængelige pumper det ikke på den måde. Mange køler ikke til mere end 8-12 grader C, og de producerer ikke gulvvarme, men varmt brugsvand (op til 60 grader C), hvilket giver en meget dårlig kompressorvirkningsgrad, og der kan ofte produceres omkring 3 gange mere vand, end man har brug for. Hvis man vil have en effektiv pumpe, kan man desværre blive nødt til at bygge én selv, da ialtfald de danske leverandører desværre ikke ser ud til at have forstået, hvad det drejer sig om (jeg har talt med flere - selv én, der er stor nok til at kunne påvirke bygningsreglementet).

Ventilationsvarmepumpen (jeg kender nu to huse) virker fortrinligt. Det skaber et dejligt klima folk fyrer faktisk mindre, når der ikke er træk, kolde flader etc. Varmepumpen skaber balance og tvinger luften rundt i hele huset, så det store overskud fra syd og vest nyttiggøre si de øvrige rum i overgangsfasen.

Citat slut

Med forlov i denne tråd,hvad er en ventilationsvarmepumpe? Jeg spørger fordi jeg også synes moderne huse er alt fot tætte. Måske fordi vi er så forhippede på altid at skulle bruge vand i radiatorsystemer. Hvis man bruger luft til varmetransmission i et varmepumpesystem beskrevet som (Google WTPHP) vil man kunne have COP omkring 6 midt om vinteren hvor strøm er mangelvare. Er det realistisk at varme et normalt 18MWh/år (2.1 kW middel) hus med luft der ikke er varmere end 30 grader uden at luften skal suges og pustes med støvsuger effekt og larm? Det samme system vil iøvrigt egne sig til drikkevandssmadrede yderområder da der fremstilles rå mængder af destilleret vand som biprodukt

"Jeg kunne som antropolog så tilføje, at hvis indeklima kommer med på bagkant, så skal man være heldig, hvis man overhovedet indtænker dé mennesker og dén daglige praksis i hjemmet, som rent faktisk skaber energiforbruget og indeklimaet til at starte med."

Tak for den udmelding. Den er hårdt tiltrængt efter min mening. Jeg er ikke antropolog, men ovnsætter (stenovne.dk) Hver gang jeg bygger en ovn til en familie som er vant til oliefyr eller anden automatik, er jeg ganske enkelt nødt til ikke bare at indtænke den forandring der kommer til at ske for familien, men også forsøge efter bedste evne at forklare den for kunden. Kludrer jeg i det, kan det tage lang tid for kunden at få en god oplevelse.

Kludrer kunden så i det, så får de røg i stuen, og SÅ skal de nok få lukket vinduet op ;-) Det kan tage tid at få mennesker og maskiner til at arbejde godt sammen, og vi gør vores boliger mere og mere til maskiner vi ikke nødvendigvis forstår.

Sundt indeklima er for mig at se at forstå sit hus - dit ydre skind. Der er mange teknologiske fix, men hidtil har intet kunnet erstatte den dybere fornemmelse af velvære det giver når det fungerer = energibehovet falder, og jeg har det stadig godt, måske endda bedre. En forudsætning er dog efter min mening, at man ikke afkobler forståelsen imellem teknologien og mennesket. En manual på nok så mange sprog kan ikke afhjælpe dette.

En hel badeværelsesvæg skal ned for at komme til det kun 40 cm smalle rum

Hvad er det for et rum?

Der er en række lovgivningsmæssige paradokser, der skal løses på vejen. BR10 opførte 8 tallet har meget store vindues arealer i modsatte flader, det giver i perioder et enormt varmeoverskud. Jeg henviste til reglerne og efterspurgte beregninger, der lå til grund. Det viser sig at der er baseret på teoretiske talt ikke på konkrete varmetabs og varmegevinst tal. Sælgeren (HOME) sagde jeg måtte løse problemet med den lille larmende emhætte? Ventilationsvarmepumpen (jeg kender nu to huse) virker fortrinligt. Det skaber et dejligt klima folk fyrer faktisk mindre, når der ikke er træk, kolde flader etc. Varmepumpen skaber balance og tvinger luften rundt i hele huset, så det store overskud fra syd og vest nyttiggøre si de øvrige rum i overgangsfasen. Det kræver naturligvis ekstra opmærksomhed for indstillingen af systemerne (undgå loop og ekstra varmeregninger). Er netop i gang med at forbedre en 1968 bolig. Der er et varmluftopvarmnings system, som ikke er holdt i gang. Men det burde netop kunne modificeres til ventilation og lidt udskiftning til det fri, når der bliver tid og råd til det. En hel badeværelsesvæg skal ned for at komme til det kun 40 cm smalle rum

Ét af problemet er nok, at man i energibesparelsens hellige navn har besluttet, at alle bygninger skal være tætte som en ubåd, for ellers kan et balanceret ventilationssystem ikke fungere, og lufter man bare ud, er det spild af energi. Hvis man som alternativ til den hysteriske tæthed, som er dyr at etablere og f.eks. medfører, at brændeovne ikke kan bruges, og emhætter ikke fungerer optimalt, tillod ventilationsvarmepumper, var mange problemer løst. Så kunne folk åbne vinduerne og lukke frisk luft og fuglesang ind, uden at energiregnskabet gik i fløjten, og med intelligent vinduesåbning kunne det gøres automatisk. Man slap oven i købet for støj og dårlig indblæsningsluft fra tilstøvede kanaler, og den kolde udblæsningsluft kunne f.eks. bruges i et køleskab og/eller til at reducere varmetabet i en dybfryser.

Med et fornuftigt bygningsreglement kunne man måske oven i købet ventilere efter behov (evt. fugt- og CO2 styret) i stedet for bare at foreskrive et fast luftskifte, som i mange tilfælde er fuldstændig horribelt om vinteren.

Jeg troede en af hovedpointerne med mekanisk ventilation som krav i BR - var at man ikke havde det varmetab, man uværgeligt får når man udlufter ved at åbne vinduerne.. (og at folk iøvrigt glemt at gøre det.. eller bare lader deres udluftnings"huller" i vinduerne stå åbne)..