Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvordan designer man en højttaler til at kunne repareres og samtidig være bæredygtig?

20. april 2022 kl. 08:0039
Artiklen er ældre end 30 dage

Et af formålene med STRØM 1.0 er at være med til at bekæmpe indbygget forældelse i forbrugerelektronik, hvilket betyder at produktet også skal designes til at kunne repareres.

Laurids Hovgaard skriver om problematikken i denne artikel: Reparationsvenligt audioudstyr og levetidsforlænget software på vej frem.

Som vi skrev i indlægget om "Sådan måler det første kabinet", er kabinettet bygget op af flere lag MDF. Hvert lag er skåret ud af en 12mm MDF plade. Som Kristian Glejbøl gør os opmærksom på, er der tale om en kompositstruktur. Altså en ikke homogen struktur, hvilket har en positiv effekt på eventuelle mekaniske påvirkninger fra enhederne.

Kabinettets konstruktion gør det muligt at modellere det med en lidt mere organisk formgivning og giver nogle muligheder i forhold til udformingen af det indvendige kabinet og dets afstivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

kabinetlag 1!

Den interne snegl er lavet for at dæmpe eventuelle interne reflektioner og øger samtidig konstruktionens rigiditet.

Den store "åbning" i midten, gør plads til enhederne og området nederst til venstre giver plads til PCB'et.

Designet til at blive repareret

STRØM 1.0 – og dermed også kabinettet – er tænkt og (forsøgt) designet, så alle dele kan repareres, opgraderes eller udskiftes efter behov.

Det er sgu lettere sagt end gjort!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan ikke bare på-lime frontstoffet, eller bruge diverse press-fit fittings, der ikke kan fjernes igen. I hvert fald ikke hvis forbrugeren også skal have en chance for at kunne lave nogle af disse reparationer selv.

Det skal naturligvis også være muligt at åbne kabinettet (og samle det igen), for at få adgang til enheder, strøm og PCB.

Det påvirker også valget af skruer, bolte og møtrikker. For når det for eksempel skal være muligt at afmontere bagpladen (flere gange) så skal det jo også være muligt at fastmontere den igen, uden at det går ud over funktionen på højttaleren.

Utæt bagplade

Et område vi arbejder på i skrivende stund er netop hvordan vi kan sikre, at bagpladen kan afmonteres og påmonteres flere gange på forsvarlig vis. Det giver nemlig hurtigt problemer med performance, hvis bagpladen ikke slutter tilstrækkeligt tæt til kabinettet.
Når man giver højttalerenhederne godt med power, så skal de i hvert fald nok finde alle huller og utætheder i kabinettet.

Lige nu oplever vi en mindre utæthed ved bagpladen. Den slutter simpelhen ikke tæt nok til kabinettet. Højttaleren spiller fint ved lavere lydtryk, men kabinettet holder ikke tæt, når der skrues op.

For at afhjælpe denne utæthed, skal der med al sandsynlighed bruges en pakning af en slags. Vi har endnu ikke lagt os fast på hverken type, eller materiale for denne pakning. Men en vigtig design parameter her, er at pakningen skal kunne udskiftes. Og så må den også gerne være lavet af et nogenlunde bæredygtigt materiale.

Montering af enhederne

Hvis det skal være muligt at udskifte enhederne, kan vi ikke bare bruge spånskruer, da det hurtigt kan føre til problemer, hvis man ønsker at udskifte enhederne.

Vi havde egentlig tænkt at benytte os af nogle isskruningsbøsninger. Desværre er monteringshullerne i enhederne så små (Ø3,8mm), at vi ikke har kunnet finde nogle passende bøsninger – de mindste vi har kunne finde er M4. I stedet kigger vi i retning af nogle standard skruer med et M3,5 gevind. De kan så fæstnes på bagsiden med en spændeskive, en møtrik og lidt skruesikring.

Det vil gøre det muligt at udskifte enhederne, skulle de blive beskadiget, eller på anden vis have behov for udskiftning.

Aftageligt frontstof

Et visuelt element af denne højttaler er frontstoffet. Det dækker enhederne og giver en uniform overflade til hele fronten af kabinettet.

Og som med de andre dele af kabinettet, skal det naturligvis også være muligt at udskifte, reparere eller blot vaske frontstoffet. Det kan dermed ikke blot på-limes soft top pladen.

Frontstop på højttaler!

Hvordan vi præcis kommer til at montere frontstoffet på soft top pladen, er stadig uafklaret. Det er noget der arbejdes på i issue #12.

Vi har også kigget på flere forskellige løsninger til montering af selve soft top pladen på fronten af højttalen (bafflen). Heriblandt forskellige snap on fasteners. Problemet med at benytte den slags fittings, er at de kan være svære at udskifte, skulle de gå i stykker, da de ofte skal limes fast.

Så lige nu undersøger vi muligheden for at holde soft top pladen fast med euro skruer. Det vil skulle ske fra indersiden af frontpladen, så det bliver ikke muligt nemt at afmontere frontstoffet, hvis vi går denne vej. Det har dog heller aldrig været meningen.

Materialevalg

Det primære materiale til kabinettet er træ og finish bliver en kombination af maling og linoleum.
Da der er tale om et plademateriale, er materialer som MDF og krydsfiner oplagte valg. Bambus plader kunne også være en mulighed, de er dog markant dyrere. Lige nu har vi brugt MDF til konstruktion af kabinettet, da det er nemt tilgængeligt og fungere godt til formålet.

Der er dog et indbygget problem med MDF og det er, at det ikke umiddelbart kan genanvendes. Så eneste mulighed ved end of life for et MDF-baseret produkt, er at sende det på forbrændingen. MDF Recovery ser dog ud til at opfundet en proces, der gør det muligt at genbruge MDF, men det har desværre nogle lidt lange udsigter før der ligger et reelt produkt klar (tak til Emil T. for at gøre mig opmærksom på dem).

Vi skal nu i gang med at undersøge bæredygtigheden af, at benytte MDF i dette produkt. Det er muligt at benytte FSC og PEFC certificeret MDF, men er det "godt nok"?

For at kunne sammenligne forskellige typer af materialer, skal vi have nogle data der gør dette muligt. Her har vi kigget lidt på EPD (tak til Adam R. for at pege mig i denne retning).

Materialevalg og bæredygtigheden af dette, arbejdes der på i issue #10.

Udregning og analyse af et produkts miljøpåvirkning, i hele dets livscyklus, er relativt nyt stof for mig, så der er massere at tage fat på.

Tue Dissing

39 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
39
3. maj 2022 kl. 09:13

At sikre at et apparat kan repareres handler ikke kun om at skruer kan løsnes og fæstnes flere gange. Til at begynde med skal man sikre sig at elektronikken f.eks har en reel holdbarheder som rækker ud over 2 års garanti plus 1 dag.</p>
<p>Er der defineret en forventet levetid på produktet og gøres køber opmærksom på den forventede levetid? Understøttes holdbarheden af en reel garanti? Hvordan sikrer dette projekt sig at elektronikken holder f.eks i 20 år eller hvor længe det nu er defineret? Hvordan sikrer dette projekt sig at frontstoffet kan tåle sollys i disse år uden at blive grimt, eller hvad der ellers kan være af grunde til at produktet bliver kassabelt? Hvad gør man når signaloverførsel sker via en ny standard som ikke er bluetooth? Holder projektet et lager af reservedele så kunderne reelt kan anskaffe og udskifte defekte dele. Hvordan hjælper man kunder der ikke er vante til at reparare egne ting til at kunne gøre det? Når produkts levetid er ovre, hvilke tiltag er der gjort for at materialerne kan genanvendes? Er printkortet lavet så metallerne kan udvindes på en enkel måde? I hvor høj grad anvendes recyclede materialer i fremstillingen? Hvordan reduceres / håndteres affald fra produktionen?</p>
<p>Jo mindre serier man laver og jo mere specialfremstillet et produkt er desto sværere og dyrere er det at gøre det bæredygtigt. Det er fint nok at fremstille en højtydende prototype, men skal det være et reelt bæredygtigt produkt skal der stilles spørgsmåltegn og krav til samtlige komponenter og løsninger. Tror næsten det er et større arbejde end at udvikle det lydmæssige ved højttaleren.</p>
<p>Så spørgsmålet er om bæredygtighed for højttaleren skal tages alvorligt eller det er green-washed med et par skruer.

Tak for de mange gode spørgsmål Jesper. Jeg har desværre ikke et svar på ret meget af det endnu, da vi stadig er ved at undersøge hvad der reelt er muligt - og realistisk for dette projekt. Og du har helt ret. Det er et kæmpe projekt at lave en fuldt ud bæredygtig højttaler, da der er så mange forskellige aspekter af det. Ingen tvivl om det!

Det vi gør med projektet her ønsker jeg bestemt ikke skal blive stemplet som greenwashing. Lige nu er vi ved at undersøge forskellige materialer til brug i kabinetfremstillingen.

At en højttaler kan fikses gør den jo ikke nødvendigvis bæredygtig.

Brug af bæredygtige materialer og hele life cycle management delen af f.eks. MDF er ganske nyt for mig. Så der kommer nok til at gå noget tid, før vi har en konklusion på noget af det.

Men det er da helt sikkert at vi ikke kommer til at markedsføre højttaleren som bæredygtig, hvis det ikke er tilfældet.

38
3. maj 2022 kl. 08:57

At sikre at et apparat kan repareres handler ikke kun om at skruer kan løsnes og fæstnes flere gange. Til at begynde med skal man sikre sig at elektronikken f.eks har en reel holdbarheder som rækker ud over 2 års garanti plus 1 dag.

Er der defineret en forventet levetid på produktet og gøres køber opmærksom på den forventede levetid? Understøttes holdbarheden af en reel garanti? Hvordan sikrer dette projekt sig at elektronikken holder f.eks i 20 år eller hvor længe det nu er defineret? Hvordan sikrer dette projekt sig at frontstoffet kan tåle sollys i disse år uden at blive grimt, eller hvad der ellers kan være af grunde til at produktet bliver kassabelt? Hvad gør man når signaloverførsel sker via en ny standard som ikke er bluetooth? Holder projektet et lager af reservedele så kunderne reelt kan anskaffe og udskifte defekte dele. Hvordan hjælper man kunder der ikke er vante til at reparare egne ting til at kunne gøre det? Når produkts levetid er ovre, hvilke tiltag er der gjort for at materialerne kan genanvendes? Er printkortet lavet så metallerne kan udvindes på en enkel måde? I hvor høj grad anvendes recyclede materialer i fremstillingen? Hvordan reduceres / håndteres affald fra produktionen?

Jo mindre serier man laver og jo mere specialfremstillet et produkt er desto sværere og dyrere er det at gøre det bæredygtigt. Det er fint nok at fremstille en højtydende prototype, men skal det være et reelt bæredygtigt produkt skal der stilles spørgsmåltegn og krav til samtlige komponenter og løsninger. Tror næsten det er et større arbejde end at udvikle det lydmæssige ved højttaleren.

Så spørgsmålet er om bæredygtighed for højttaleren skal tages alvorligt eller det er green-washed med et par skruer.

36
27. april 2022 kl. 08:39

vigtigt, at et produkt der kan repareres

Mit lillebitte besyv.

For mig betyder det faktisk noget for mit valg i forbindelse med et indkøb, hvordan producenten forholder sig til reparationer. De sidste to større indkøb af dimser med strøm har jeg faktisk tilkøbt tre års ekstra reklamationsret for et beløb på omkring 10% af varens pris. Så den margin har jeg som minimum i forbindelse med at få mine ting til at holde længere.

Jeg synes det er enormt vigtigt med en modvægt til antireparationskulturen vi ser for øjeblikket. Og open source spiller også en stor rolle der.

Så tommel op til de dele herfra.

35
27. april 2022 kl. 07:45

Indslagmøtrikker kunne være en ide -jeg ved ikke hvor små man kan få dem.

Helt sikkert en mulighed, hvis de kan findes små nok. De mindste jeg har kunnet finde er M4.

Mht reparation har I jo kontrol over audiofødekæden. Dvs I kan "soft clippe" signal eller simpelt skrue ned osv. Hvis I lægger 100 msek forsinkelse ind i ESP32eren har I mulighed for at starte med at reagerer på signalet inden I smider det ud i enhederne.</p>
<p>Hvis I har styr på det er der en ret stor chance for at højtaleren aldrig går til og det vel egentlig et godt mål.</p>
<p>Prevention is better than a Cure gælder osse her :-)

Det er helt klart også målet at lave en højttaler, der ikke (af sig selv) bare lige sådan går i stykker. Heller ikke når der skrues op på maks, henover en weekend. Dog kan det være svært at sikre imod børn med lange fingre og folk der selv er inde at rode med voicing. Så det bør jo være muligt at skille det fra hinanden. Netop for at vi kan levetidsforlænge produktet.

Mht opgradering pga af nye protokoller mm er jeg ret spændt på at se teamet bag højtaleren stadig finder dette interessant om 15 eller 20 eller 25 år... Der er jo nok ikke andre der kan. Og gad vide hvordan det står til om 20 år med at skrive kode til en esp32 fra 2022. Selv freertos er vel på det tidspunkt 8 versioner længere fremme, bruger mere ram og andre grimme ting.</p>
<p>Så jeg vil krafigt anbefale at bruge energien på at designe en højtaler der passer på sig selv og ikke går i stykker. Og med et minimalt forbrug af resourcer.

Om vi stadig er her om 25 år, kan jeg jo ikke svare på, men derfor kan vi jo stadig gøre det muligt at viderudvikle softwaren på dette tidspunkt. Vi kan i hvert fald sikre at dokumentation og kildkode er åben og tilgægenlig. Det er jo netop derfor vi open sourcer vores projekter.

Det bedste eksempel på et gammelt OSS projekt, der stadig levere i dag (og bruger samme sprog og byggeværktøjer) er linux kernen. Den startede tilbage i oktober 1991.

For en god ordens skyld. Jeg synes det I laver nu er ret spændende og glæder mig til at se den smarte dig amp.</p>
<p>Her i min stue spiller et sæt fremragende Beovox S45(lys eg) der er ved at nærme sig de 50 år. De har aldrig været repareret. De er plet og lydefri og fundet i en container for 10 år siden :-)

50 år er meget impornerende! Hvis vi kan nå en levetid på 10år+, så vil jeg mene at det allerede er en succes.

34
26. april 2022 kl. 21:37

Jeg begynder stille og roligt at forstå hvorfor flere ikke bygger på denne måde. Det er en del mere kompliseret, end først antaget. Det er svært, men bestemt heller ikke umuligt.

Hvis produktet ikke henvender sig til teknikere, der selv vil reparere, så vil de fleste produkter nok blive udskiftet og smidt ud alligevel. Og, så er vigtigt, at et produkt der kan repareres, ikke koster flere resourcer at fremstille, end et der ikke kan repareres, eller er svært at reparere.

33
26. april 2022 kl. 21:17

billigt, nemt, godt

Vælg passende popnit Bor passende hul til den sæt en skive på bagsiden med dobbeltklæb hak popnitter i.

ved evt rep skifter man bare nitten

32
26. april 2022 kl. 20:58

Indslagmøtrikker kunne være en ide -jeg ved ikke hvor små man kan få dem.

Mht reparation har I jo kontrol over audiofødekæden. Dvs I kan "soft clippe" signal eller simpelt skrue ned osv. Hvis I lægger 100 msek forsinkelse ind i ESP32eren har I mulighed for at starte med at reagerer på signalet inden I smider det ud i enhederne.

Hvis I har styr på det er der en ret stor chance for at højtaleren aldrig går til og det vel egentlig et godt mål.

Prevention is better than a Cure gælder osse her :-)

Mht opgradering pga af nye protokoller mm er jeg ret spændt på at se teamet bag højtaleren stadig finder dette interessant om 15 eller 20 eller 25 år... Der er jo nok ikke andre der kan. Og gad vide hvordan det står til om 20 år med at skrive kode til en esp32 fra 2022. Selv freertos er vel på det tidspunkt 8 versioner længere fremme, bruger mere ram og andre grimme ting.

Så jeg vil krafigt anbefale at bruge energien på at designe en højtaler der passer på sig selv og ikke går i stykker. Og med et minimalt forbrug af resourcer.

For en god ordens skyld. Jeg synes det I laver nu er ret spændende og glæder mig til at se den smarte dig amp.

Her i min stue spiller et sæt fremragende Beovox S45(lys eg) der er ved at nærme sig de 50 år. De har aldrig været repareret. De er plet og lydefri og fundet i en container for 10 år siden :-)

31
26. april 2022 kl. 06:50

Tak for nogle gode spørgsmål Rasmus.

Jeg har stor respekt for problematikken omkring life-cycle-management og alle de mange nye overvejelser, som der er brug for at gøre - og nogen skal jo være de første til at flytte grænserne :-)

Jeg begynder stille og roligt at forstå hvorfor flere ikke bygger på denne måde. Det er en del mere kompliseret, end først antaget. Det er svært, men bestemt heller ikke umuligt.

Livs cyklen:</p>
<p>Produktion og logistik. Dette har almindelige mennesker ingen forudsætninger for at gennemskue så her bliver information og troværdighed centralt for at få kundernes attention på produktet.
Brug af produktet. Er der tænkt på, hvordan Hr/Fru Danmark får den repareret engang i fremtiden (og af hvem) samt hvordan de bliver tilskyndet til, overhovedet at overveje det?
Nørderne skal nok finde en vej selv, uafhængigt af alle andre, men hvis den store målgruppe er almindelige mennesker, vil der være behov for at det bliver klart hvad mulighederne er.

Der ligger klart en stor kommunikationsopgave her. Det er ikke nok udelukkende at gøre informationen tilgængelig.

For mig og andre “almindelige” mennesker, er det kun reparations spørgsmålet som er relevant da eksperimenteren eller udskiftninger af enheder aldrig bliver relevant, på denne side af de næste 10år. Hverken af interesse eller økonomi. En enkelt eller to timelønninger til reparation vil vel økonomisk være helt hen i vejret? Af denne grund er spørgsmålet om software opdateringer også kun et spørgsmål om, at produktet fortsat fungerer sammen med de lydkilder som man har. Hvis ikke, er det i praksis gået i stykker med samme effekt, som hvis en enhed er død.

Jeg tror heller ikke at den gængse forbruger ønsker selv at ståt for det, men bare det, at det er muligt er vigtigt for os. Om de så går til nærmeste radimekaniker, eller nærmeste teenager med et iFixit kit er jo helt op til forbrugeren. Så længer vi holder om med at smide eletronik ud, der relativt nemt kan fikses.

Bortskaffelse. Skal den i småt brændbart eller elektronik? Kan dele genbruges i anden sammenhæng? Jeg forestiller mig at værdien af mange materialer stiger i fremtiden, så her kunne det være en ide, om almindelige mennesker kan identificere hvad der er hvad og sortere derefter.
Hvad tænker projektet om dette?</p>
<p>Mvh.

Målet er at vi kan skille højttaleren nok af til, at så meget som muligt kan genbruges hver for sig, og dermed ikke ender som "restsortering" og dermed brændes.

30
26. april 2022 kl. 06:36

Udvalget af skruer i M3.5 er ikke imponerende, M3 plejer at være nemmere at finde. RS har dog gevindindsatser i M3.5 så det er ikke umuligt.

Fin pointe med tilgængeligheden af M3,5 hardware, men jeg forstår ikke helt dit input i forhold til spånskruer.

Men hvis man ikke kan skifte en enhed monteret med spunskrue uden at ødelægge noget, så skal man måske bare lade være. Til prototyper hvor der bliver pille meget giver det måske mening med m-gevind, men som levetidsforlængende foranstaltning er det noget pjat.

Vi vil jo gerne sikre at det er muligt at udskifte en enhed der er gået i stykker - skulle dette ske. Derfor kigger vi jo netop ned i valget af skruer. Men du mener måske at dette er irrelevant? Eller har du en mere positiv erfaring omkring brug af spånskruver i MDF og krydsfinér?

29
25. april 2022 kl. 07:49

Jeg har stor respekt for problematikken omkring life-cycle-management og alle de mange nye overvejelser, som der er brug for at gøre - og nogen skal jo være de første til at flytte grænserne :-)

Livs cyklen:

  1. Produktion og logistik. Dette har almindelige mennesker ingen forudsætninger for at gennemskue så her bliver information og troværdighed centralt for at få kundernes attention på produktet.

  2. Brug af produktet. Er der tænkt på, hvordan Hr/Fru Danmark får den repareret engang i fremtiden (og af hvem) samt hvordan de bliver tilskyndet til, overhovedet at overveje det?

Nørderne skal nok finde en vej selv, uafhængigt af alle andre, men hvis den store målgruppe er almindelige mennesker, vil der være behov for at det bliver klart hvad mulighederne er.

For mig og andre “almindelige” mennesker, er det kun reparations spørgsmålet som er relevant da eksperimenteren eller udskiftninger af enheder aldrig bliver relevant, på denne side af de næste 10år. Hverken af interesse eller økonomi. En enkelt eller to timelønninger til reparation vil vel økonomisk være helt hen i vejret? Af denne grund er spørgsmålet om software opdateringer også kun et spørgsmål om, at produktet fortsat fungerer sammen med de lydkilder som man har. Hvis ikke, er det i praksis gået i stykker med samme effekt, som hvis en enhed er død.

  1. Bortskaffelse. Skal den i småt brændbart eller elektronik? Kan dele genbruges i anden sammenhæng? Jeg forestiller mig at værdien af mange materialer stiger i fremtiden, så her kunne det være en ide, om almindelige mennesker kan identificere hvad der er hvad og sortere derefter.

Hvad tænker projektet om dette?

Mvh.

28
22. april 2022 kl. 12:55

Udvalget af skruer i M3.5 er ikke imponerende, M3 plejer at være nemmere at finde. RS har dog gevindindsatser i M3.5 så det er ikke umuligt. Men hvis man ikke kan skifte en enhed monteret med spunskrue uden at ødelægge noget, så skal man måske bare lade være. Til prototyper hvor der bliver pille meget giver det måske mening med m-gevind, men som levetidsforlængende foranstaltning er det noget pjat.

24
21. april 2022 kl. 19:48

Hvad med at lave en lille fordybning på bagsiden hvor PCB'et kan sidde? Så behøver man ikke at åbne den for at reparere. Hullerne til ledninger kan tætnes med lim eller fugemasse.

21
21. april 2022 kl. 11:21

Et alternativt pakningsmateriale der kan genbruges er elefantsnot.

Det kan påføres indefra (eller udefra med mindre skønhedsværdi) langs alle samlinger og forsegler fint for akustiske applikationer. Alternativt kan der laves en rille inden i samlingen, hvor en linie elefantsnot kan ligge med passende mulighed for at overskydende materiale kan "flyde" indad i samlingen.

Hvis I vil være endnu mere genbrugs-mindede kan i samle brugt tyggegummi fra gågaderne og bruge på samme måde ;-)

18
20. april 2022 kl. 18:55

Et forslag til pakning til bagpladen.

Jeg bruger selv det gode kraftige underlæg til laminat gulve.

17
20. april 2022 kl. 16:08

Fra selve indlægget er der så også:</p>
<p>Vi har også kigget på flere forskellige løsninger til montering af selve soft top pladen på fronten af højttalen (bafflen). Heriblandt forskellige snap on fasteners. Problemet med at benytte den slags fittings, er at de kan være svære at udskifte, skulle de gå i stykker, da de ofte skal limes fast.</p>
<p>...hvad med bare at lime fire magneter i hjørnerne af kabinettet[1] og så lade frontgrillen blive fastholdt af dem? Det kræver blot lidt jern i kanten af grillen. Og så er det dejlig nemt at skille ad.

Det er muligt at få trykknapper med magneter. Måske kan de bruges? Almindelige trykknapper holder dog bedre.

Måske kan man binde stoffet fast, ved at sætte snøreringe i, og binde dem fast til huller i en kasse med snørrebånd, snor eller kabelbindere. Det gør, at det er nemt at holde stoffet udstrukken.

Måske kan stoffet være elastisk, og trækkes ind over kassen.

Ved puder, er lynlåse ofte den bedste løsning, hvis der skal kunne udskiftes betræk. Det er nemt, og de er stærke.

15
20. april 2022 kl. 15:53

Hvad iøvrigt med kun at kunne åbne højtaleren fra fronten, så I kan få bagsiden tæt?</p>
<p>Igen er det en løsning der ligger lige til højrebenet - specielt når der alligevel er lagt op til at der skal fræses i indersiden i kabinettet..

Det hjælper ikke så meget, da vi ikke kan få PCB'et ud igennem hullerne til enhederne. Så om det er baffle der er utæt, eller bagplade er jo ikke væsentligt - ud over at det naturligvis skal fikses :-)

11
20. april 2022 kl. 15:35

Enig med betragtninger i #3 om at have et fokus på at lave et produkt, der i højregrad er værd ar beholde i flere år på grund af indledende høj kvalitet og større grad af “fremtidssikring”

Jeg er opdraget med det selvmodsigende budskab “den som køber dyrt køber ofte billigt”, Og weber stolen, jeg fik som 13 årig, står da ved spisebordet her i familien 23 år senere. Den er flyttet med rundt, og jeg har ikke været på storskrald med Ikea stole hvergang jeg er flyttet ;)

10
20. april 2022 kl. 15:31

De er gevindskærende i plast, har tre spor på langs. Jeg er usikker på hvordan det vil fungere i MDF som er lidt 'løsere' men det må jo komme an på en prøve :-)

8
20. april 2022 kl. 15:03
7
20. april 2022 kl. 14:56

I laver f.eks. et kabinet i MDF-plade, hvor det meste fræses væk under produktionen og dermed ender i forbrændingsovnen, og derefter gør I et stort nummer ud af, at de resterende få procent ikke går samme vej ved end of life for en højtaler, som netop skal kunne fungere i rigtig mange år.

Kunne ikke være mere enig. Hvad i alverden skulle problemet være med nogle 100g MDF der efter brug i en længere årrække bliver brændt af?

Hvad iøvrigt med kun at kunne åbne højtaleren fra fronten, så I kan få bagsiden tæt?

Igen er det en løsning der ligger lige til højrebenet - specielt når der alligevel er lagt op til at der skal fræses i indersiden i kabinettet..

Fra selve indlægget er der så også:

Vi har også kigget på flere forskellige løsninger til montering af selve soft top pladen på fronten af højttalen (bafflen). Heriblandt forskellige snap on fasteners. Problemet med at benytte den slags fittings, er at de kan være svære at udskifte, skulle de gå i stykker, da de ofte skal limes fast.

...hvad med bare at lime fire magneter i hjørnerne af kabinettet[1] og så lade frontgrillen blive fastholdt af dem? Det kræver blot lidt jern i kanten af grillen. Og så er det dejlig nemt at skille ad.

[1] Hvis aversionen mod lim er for høj (MDF uagtet...) kan man få magneter med hul i midten beregnet til montage med en skrue.

5
20. april 2022 kl. 13:42

Meget kunne være gjort på en anden måde - under alle omstændigheder, er det et interessant som et åbent projekt.

Det er sjældent at den bedste færdige løsning er version 1.0. Så jeg ser frem til 2.0 og 3.0. Og før eller siden, er nok alligevel nødvendigt med en ny kasse...

Jeg syntes det er vigtigt, at man ikke lægger sig fast på en bestemt højttaler, og kan udskifte den med en anden type, også med en anden størrelse.

4
20. april 2022 kl. 13:40

Det er i øvrigt det samme med plastemballage. Får man i det hele taget mere ud ved genbrug incl. rengøring, afhentning i flere skraldebiler og sortering end ved bare at sende plasten med restaffald og udnytte forbrændingsenergien?

??

Fuldstændigt enig. Pragmatismen er gået fuldtændigt tabt i jagten på det ultimative genbrugssamfund.

Jeg forsøgte at trace mit husholdningsplastaffalds (Helsingør kommune) skæbne ud i verden for at se, om sortering gav mening. Da sporet nåede til Polen, stoppede jeg og smed det til restaffald (=forbrænding). Jeg vil ikke have mit affaldsplast til at blive skyllet op på en strand i Indonesien, for at nogle politikere kan pudse glorien.

3
20. april 2022 kl. 13:24

Måske skulle I overveje at få bare en lille smule realisme ind i al den bæredygtighed.

I laver f.eks. et kabinet i MDF-plade, hvor det meste fræses væk under produktionen og dermed ender i forbrændingsovnen, og derefter gør I et stort nummer ud af, at de resterende få procent ikke går samme vej ved end of life for en højtaler, som netop skal kunne fungere i rigtig mange år. Hvor mange ressourcer skal der egentlig bruges til genbrug af den smule MDF incl. forsendelse og transport i forhold til bare at brænde den af og få el og varme ud af det? Det er i øvrigt det samme med plastemballage. Får man i det hele taget mere ud ved genbrug incl. rengøring, afhentning i flere skraldebiler og sortering end ved bare at sende plasten med restaffald og udnytte forbrændingsenergien?

Om I så i stedet støbte hele kabinettet i glasfiberforstærket fiberbeton, ville der jo ikke gå mere materiale til det end én enkelt haveflise, så belastningen for miljøet ville være next-to-nothing og aldeles uden betydning i det store miljøregnskab.

I regner også med at kunne skifte højtalerenheder; men at regne med, at I om måske 15 år kan få samme enheder, og at den løsning stadig er attraktiv i forhold til nyere og bedre enheder, er naivt. Hvis I endelig vil kunne skifte, så lav en helt ny baffle, der passer til de nye enheder, og brug så passende skruer i stedet for at fokusere på, om det nu skal være M 3,5 i al fremtid.

Hvad iøvrigt med kun at kunne åbne højtaleren fra fronten, så I kan få bagsiden tæt?

Den interne snegl er lavet for at dæmpe eventuelle interne reflektioner

Nu er jeg ikke ekspert på akustiske refleksioner; men jeg har gentagende gange agiteret for, at der er en 100 % ækvivalens mellem den mekaniske og den elektriske verden, og refleksioner i sidstnævnte kender jeg alt til, da mit feltbussystem Max-i netop er baseret på udnyttelse af dem til at lade linjen op og dermed forbedre S/N i stedet for at spilde al effekten i termineringsmodstande, og ud fra den viden og hundredevis af computersimuleringer og adskillige praktiske målinger kan jeg ikke se, hvad jeres snegl gør godt for. Den absolut eneste måde at slippe af med refleksioner er at brænde dem af som varme/tab (eller som i mit tilfælde at udnytte dem). Jeres snegl vil sandsynligvis blot virke som en resonanskreds, der fremhæver eller dæmper visse smalle frekvensbånd på en meget uheldig måde.

Hvis I endelig vil snakke resonanser, så se lige på opspændingen af uVOX. Hvor mange svingningsmodes tror I det modul har med sine store udkravninger? Har i prøvet at spænde det op i de 3 punkter og så stryge på kanterne med en violinbue?

Det er som om, at I i dette projekt fokuserer på noget, som reelt set ikke har nogen nævneværdig betydning, som f.eks. bæredygtigheden af den sidste rest MDF, men så fuldstændig ignorerer ting som lydspredning, resonanser i interne printkort og den øretræthed, der næsten ikke kan undgås, når ESP32, med sine begrænsede MAC16 eller floating point operationer skal til at lave meget komplicerede filtre for at rette frekvenskurven op. Forventer I, at fremtidens digitale standarder bliver simplere end nu? Nej vel. De bliver formodentlig bedre, men samtidig langt mere komplicerede, så kan ESP32 stadig følge med, eller må man skrotte det hele og købe en Sonos? Den helt store lydoplevelse bliver det jo alligevel aldrig i mono og uden bas, og I nægter jo tilsyneladende at åbne op for stereo og subwoofer ved f.eks. blot at have nogle flere ledere i de strømforsyningskabler, som I alligevel ikke kan undgå.