Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvor meget arbejder en ph.d.-studerende?

8. juni 2013 kl. 18:126
Artiklen er ældre end 30 dage

"Det glæder Danmarks Tekniske Universitet at meddele, at du hermed ansættes med en ugentlig arbejdstid på 37 timer som lønnet ph.d.-stipendiat i en 3 års periode fra 1. oktober 2012 til 30. september 2015." Sådan står der på første side af min ph.d.-ansættelseskontrakt, så dvs. officielt arbejder jeg - og alle andre dansk ansatte ph.d.-studerende - 37 timer om ugen.

Men som det formentlig ikke er nogen stor overraskelse, stemmer dette officielle tal ikke helt overens med dagligdagen som ph.d.-studerende; det bliver i mange uger til mere end 37 timers arbejde. Det samme gør sig i øvrigt, vil jeg vurdere, gældende for andre ansatte, såsom postdocs, adjunkter, lektorer og professorer.

Der er ingen officielle krav om at registrere arbejdstiden, og jeg holder ikke selv styr på den tid, jeg bruger på arbejdet. Men i en gennemsnitlig uge med fem arbejdsdage, hvor jeg typisk er på DTU fra ca. kl. 9 til ca. kl. 18, bliver det altså til 45 timer. Dertil kommer eventuelt arbejde om aftenen og i weekenderne - hvoraf omfanget kan variere en del. Jeg arbejder generelt ikke specielt meget uden for min tid på DTU, men jeg skriver og svarer løbende mails, ligesom der i perioder kan være spidsbelastninger, hvor aftenener og/eller weekender i et vist omfang inddrages. Senest læste jeg eksempelvis til en eksamen som en del af ph.d.-uddannelsen, hvilket inddrog de fleste aftener og weekender i en periode.

Omvendt er der også frihed til at gå tidligt, når der er behov for dette, ligesom der i et vist omfang er mulighed for hjemmearbejde. Denne fleksibilitet holder jeg meget af, og ligesom jeg, hvis jeg føler for det, kan blive og arbejde til kl. 19.30 en fredag aften, kan jeg også flekse arbejdstiden og gå tidligt en fredag eller møde sent en mandag, hvis jeg f.eks. har en rejse i weekenden. Denne mulighed har alle ph.d.-studerende, men den er særligt udtalt, når man som mig ikke er afhængig af et fysisk laboratorium.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Min ph.d.-vejleder siger til mig, at jeg bare kan arbejde, hvor og når det passer mig; det er ikke arbejdstid- og -sted, men derimod udbyttet af arbejdet, som er væsentligt for ham. Jeg sparrer med jævne mellemrum flere gange dagligt med min vejleder ang. arbejdet og resultaterne, og i disse perioder er det fordelagtigt at være på DTU, så vi kan diskutere ansigt til ansigt og tegne og fortælle på en tavle. Men når dette ikke er muligt, f.eks. pga. rejser og konferencer, har vi flere gange diskuteret arbejdet via Skype, hvilket har fungeret glimrende. På den måde er arbejdet altså mindre forankret i et bestemt sted og et bestemt tidsrum.

Fordi arbejdet er foranderligt, og at man næsten konstant møder nye, uventede udfordringer, ligner ganske få uger hinanden. Det er derfor svært at sætte et timeantal på en gennemsnitlig uge; blot kan jeg sige, at det i de fleste uger bliver til mere end 37 arbejdstimer. Dette siger imidlertid ikke nødvendigvis specielt meget om fremskridtene i projektet, eftersom disse er kraftigt afhængige af kvaliteten af de XX arbejdstimer, man lægger om ugen. I det lys er svaret på spørgsmålet i titlen af dette indlæg måske ligegyldigt. Hvilket denne ph.d.-studerende dog formentlig ikke synes.

Ph.d.-studerende og -vejledere, kan I give et mere præcist estimat end mig af den ugentlige arbejdstid for en ph.d.-studerende?

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
10. juni 2013 kl. 22:01

Jeg holder øje med tallene af ren nysgerrighed.</p>
<p>Jeg opgør tallene ved at skrive hvornår jeg arbejder i min kalender, og så tæller jeg bare op en gang imellem og smider det hele i et regneark. Det er både timer hvor jeg sidder derhjemme og arbejder, og timer hvor jeg er på kontoret. Men alt i alt tæller jeg faktiske arbejdstimer, så hvis jeg holder en pause på kontoret og ser en youtube film i en halv time, tæller den ikke med - og hvis jeg sidder derhjemme i sengen og svarer på mails i et kvarter, så tæller jeg det med. Der er selvfølgelig en vis over- og undervurderingsrisiko med den metode, men jeg tror den virker meget godt i sidste ende, gennemsnitligt.

Interessant - det lyder til, at dit tal giver et forholdsvis præcist estimat af din arbejdstid som ph.d.-studerende.

Men så alligevel: Gør det? Altså nogle timer er helt oplagt arbejdstimer (på kontoret, hvor man laver arbejdsrelaterede opgaver), mens andre åbenlyst ikke er det (væk fra kontoret uden arbejdsrelaterede opgaver).

Men for mig er der tid og opgaver i gråzonen - e-mail med relation til arbejdet, lidt læsning her og der, tanker og overvejelser om igangværende projekter på arbejdet - som jeg ville have svært ved at gøre helt præcist rede for; hvordan gør man f.eks. 20 minutters tanker under en løbetur om et problem, man arbejder på, op? Det gør man formentlig ikke, og derfor er det for mig svært at opgøre arbejdstimetallet.

5
9. juni 2013 kl. 20:17

For mit vedkommende er jeg nok i snit mindre end 37 timer end ugen på min stol. Jeg forsøger at lægge arbejdet fra mig når jeg går hjem, men det er ikke altid helt vildt nemt. Og som teoretiker har jeg sjældent brug for meget andet end mit hoved som arbejdsredskab. Derfor kommer jeg tit til at læse en artikel, eller skitsere/overveje en ny løsning på det jeg arbejder med uden for mit kontor. Hvor det lige foregår er til gengæld meget forskelligt - men jeg har opdaget at ideerne og tankerne for mit vedkommende ofte kommer på cykelturen frem og tilbage eller i badet.

Jeg havde netop snakken om arbejdstid med en flok kolleger, og især en postdoc fra UK. I vores lille kreds (bestående kun af teoretikere) var der rimelig enighed om at det er temmelig svært at tælle, og muligvis også meningsløst. Som din vejleder siger er det resultaterne der tæller, ikke hvor lang tid man har brugt på at finde på dem, eller hvor man har gjort det..

4
9. juni 2013 kl. 16:09

Hvordan kan det være, at du holder så præcist øje med tallene? Og hvordan opgør du tallene - er det timer, hvor du er på KU? Hvordan med timer, hvor du er væk fra KU, f.eks. e-mails derhjemme om aftenen og i weekenden, når du læser en artikel i toget eller flyet osv.?

Jeg holder øje med tallene af ren nysgerrighed.

Jeg opgør tallene ved at skrive hvornår jeg arbejder i min kalender, og så tæller jeg bare op en gang imellem og smider det hele i et regneark. Det er både timer hvor jeg sidder derhjemme og arbejder, og timer hvor jeg er på kontoret. Men alt i alt tæller jeg faktiske arbejdstimer, så hvis jeg holder en pause på kontoret og ser en youtube film i en halv time, tæller den ikke med - og hvis jeg sidder derhjemme i sengen og svarer på mails i et kvarter, så tæller jeg det med. Der er selvfølgelig en vis over- og undervurderingsrisiko med den metode, men jeg tror den virker meget godt i sidste ende, gennemsnitligt.

3
9. juni 2013 kl. 16:03

Det er et rigtig nemt spørgsmål at svare på for mig, da jeg faktisk skriver mine timer ned. Korrigeret for helligdage osv. har jeg gennemsnitligt arbejdet 42,4 timer om ugen de første ca. 15 måneder af mit projekt. Tilmed er det uden at tælle ferier med (en ferieuge tæller altså bare for nul timer arbejdet ud af en 37 timers uge).

Tak for dine tal.

Af interessse: Hvordan kan det være, at du holder så præcist øje med tallene? Og hvordan opgør du tallene - er det timer, hvor du er på KU? Hvordan med timer, hvor du er væk fra KU, f.eks. e-mails derhjemme om aftenen og i weekenden, når du læser en artikel i toget eller flyet osv.?

2
9. juni 2013 kl. 14:29

Lige som en tilføjelse: Hvis jeg tager højde for at skulle have 5 ugers ferie om året, svarer min arbejdstid til 46,9 timer om ugen.

1
9. juni 2013 kl. 14:11

Det er et rigtig nemt spørgsmål at svare på for mig, da jeg faktisk skriver mine timer ned. Korrigeret for helligdage osv. har jeg gennemsnitligt arbejdet 42,4 timer om ugen de første ca. 15 måneder af mit projekt. Tilmed er det uden at tælle ferier med (en ferieuge tæller altså bare for nul timer arbejdet ud af en 37 timers uge).

Jeg er PhD studerende i fysik på Københavns Universitet, for resten.