Hvor mange ph.d.-studerende er for mange?
Efter jeg i efteråret startede min ph.d. på DTU har jeg fra venner og bekendte fået mange tilkendegivelser om, at de er imponerede, at det må være svært, og at de tager hatten af for, at jeg slap igennem nåleøjet.
Men hvor stort er det nåleøje egentlig? Og burde det være større eller mindre? I 2011 optog DTU 409 ph.d.-studerende, hvoraf 183 havde en kandidatgrad fra DTU. Der blev i denne periode færdiguddannet 994 kandidater fra DTU, dvs. 18% af kandidaterne fortsatte med en ph.d. på DTU. Derudover har der sikkert være en mindre andel af de 994, som er startet ph.d.'er på andre universiteter.
Det var altså ca. hver femte kandidat, som startede på en ph.d., og det er ikke nogen specielt lille andel, hvilket er resultatet af en målrettet politisk satsning, påbegyndt i 2003. Så omtalte nåleøje er altså blevet væsentligt større de sidste ti år.
En undersøgelse fra Uddannelsesministeriet viser, at over en tredjedel af de ph.d.-uddannede ikke anvender kvalifikationerne opnået igennem ph.d'en i deres nuværende arbejde. Ligeledes kritiserer flere forskere, at det er gået fra én ekstrem, med for få ph.d.-studerende, til en anden med for mange, hvilket har forringet kvaliteten af den gennemsnitlige ph.d.-studerende.
På den anden side udføres op mod halvdelen af al dansk forskning af ph.d.-studerende, så hvis der er ambition om, at Danmark skal være førende inden for forskning, er det nuværende antal formentlig ikke for højt.
Det er i alle tilfælde en interessant afvejning af kort- og langsigtede investeringer; Vil de ph.d.-uddannede få problemer pga. overkvalifikation? "Stjæler" de ph.d.-uddannede arbejdet fra de kandidatuddannede? Og hvor mange videns- og forskningsuddannede har vi brug for om 10, 20 og 30 år?
