Hvor hopper kæden af?

er kernen. Alle børn er nysgerrige - og skolen / gymnasiet er slet ikke beredt på at stimulere denne nysgerrighed gennem 'a-ha' undervisning. der gives kun 'nå' undervisning rigtigt mange steder.

Vi skal have nye typer lærere. I dag kommer de fleste nye lærere som unge lige fra seminariet - uden erfaring. I virkeligheden burde lærer være et job man tog / fik når man var færdig med sin 'primære' karriere - så man på den måde kan formidle sin begejstring / erfaring. Det ville sikkert også løse en lang række disciplinære udfordringer...

Godt spørgsmål: Er det mest ambitiøse forældre, der gør BU til en succes - forældre, der øjner en chance for at vise ungerne, hvor spændende naturvidenskab kan være, fordi skolen ikke gør det i tilstrækkelig grad? Det er måske lige meget, hovedsagen er, at ungerne ser, at naturvidenskab er sjovt ...

Min datter var frisk nok på at melde sig, da jeg foreslog det (!), men de to første sessioner, hun markerede, var 'sjov med cola' og 'byg en bro med sugerør'. Der kom ambitiøse mor så ind og meldte hende til 'isolering af huse' i stedet!!! :)

Når det er sagt, er dit spørgsmål, Tommy, ekstremt relevant - hvordan holder vi ungerne til ilden??? (Jeg gav en overgang lommepenge for de hjemmefysikeksperimenter, min datter foretog, frem for hendes huslige hjælp ...)

Jeg fik for øvrigt det gladeste barn hjem fra Børnenes Universitet – hun havde knap fået jakken af, før hun ville vise mig noget om atomer ved at lægge tomater ved siden af hinanden. Yesssssss! :D

Det er måske en lidt farlig ting at sige som du gør... men jeg vil være tilbøjelig til at give dig ret :) der er en væsentlig forskel i margen, for hvornår noget er godt nok til at være brugbart.

I de naturvidenskabelige fag skal man bruge de rigtige formler, i den rigtige sammensætning, med de rigtige data i de rigtige enheder... for at få det rigtige svar. hvis bare én af de ovenstående fejler, fejler alting.

Hvor man i de sproglige fag sagtens kan nå det endelige resultat og gøre sig forståelig, selvom ens gramatik er en lille smule ved siden af, eller man glemmer et nutids-r engang imellem. så set fra det perspektiv, er det måske nemmere at opnå brugbare resultater hvis man vælger et sprogligt fag!?

det er jo de præmisser som nu engang findes for fagene, og det lærer børnene jo helt fra folkeskolen af: Når de afleverer deres blæk-regning, vil en enkelt fejl jo betyde at hele regnestykket er forkert. Men når de afleverer dansk stil, betyder det jo ikke noget om der er stavefejl her og der.

Mon ikke det er en kombination af mange ting? Vi ser f.eks. på HTX at det er de naturvidenskabelige studieretninger, som trækker de stærkeste elever. Det har jeg ofte undret mig over, men det kan måske skyldes, at der skal et større personligt overskud til at magte en naturvidenskabelig studieretning. Hvis man så samtidigt ikke er stærk i matematik i folkeskolen, så er det op ad bakke.

Mange af de humanistiske fag bliver døbt "snakkefag" af eleverne. Det er ikke noget problem at bestå dem, for der skal man bare kunne snakke til eksamen.

Det er nok de arrangementer som UNF har som besøges frivilligt. Men de er jo også lidt ældre.

Uanset grunden så viser den overvældende interesse for Børnenes Universitet, at børn i 3.-6. klasse endnu ikke har mistet nysgerrigheden for naturvidenskab

I en anden blog her på Ingeniøren diskuteres, hvor svært det er for nye ingeniører at finde arbejde og om der rent faktisk er brug for dem? Set i det lys er det måske meget godt, at der ikke uddannes flere?