Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvor frie og uafhængige er universitetsforskere?

27. november 2017 kl. 00:4210
Artiklen er ældre end 30 dage

I morges, før jeg endnu var nået til morgenkaffen, faldt jeg over en spændende artikel hos Berlingske.

Artiklen handler om forskeren Bjørn Molt Petersen, som siden foråret 2017 har gennemgået grundlaget for landbrugspakken fra 2016, som bl.a. i kraft af en ministerfyring fik stor opmærksomhed.

Artiklen i Berlingske har titlen "Talknuseren", fordi Bjørn Molt Petersen i stor detalje har gennemgået de mange tal og modeller, som landbrugspakken bygger på. Ifølge forskeren er grundlaget for landbrugspakken i bedste fald meget usikkert, og i værste fald vil den have væsentligt større negativ indflydelse på miljøet end grundlaget for aftalen lægger op til:

»Man har aldrig fået bekræftet, om regnemodellen bag landbrugspakken regner korrekt, selv om den ansvarlige minister på området fastholder det modsatte. Man kender end ikke usikkerheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De faglige argumenter for at bruge den valgte regnemodel er så svage, at man burde have beholdt den regnemodel, man havde anvendt i en årrække op til landbrugspakken. Ifølge Bjørn Molt Petersen kan det betyde, at man groft har undervurderet, hvor meget kvælstof landbrugspakken reelt vil forårsage.«

Til aften var sagen og spørgsmålet nået i Deadline på DR2. Jørgen E. Olesen, som er en af forskerne fra Aarhus Universitet, der bidrog med fagligt input til landbrugspakken via såkaldt myndighedsbetjening, var direkte med igennem.

Han sagde indledningsvis, at "Bjørn [Molt Petersen] tager fundamentalt fejl", og at fem andre forskere - to fra Aarhus Universitet og tre fra Københavns Universitet - som har erklæret sig enige med Bjørn Molt Petersens analyse, ikke har sat sig ordentligt ind i sagen.

Deadline-vært Niels Krause-Kjær spurgte derpå ind til, hvilket lys det stiller Jørgen E. Olesen og kollegers forskning i, at Aarhus Universitet modtager knap 400 mio. kr. om året for at levere myndighedsbetjening - penge, som bl.a. miljø- og fødevareministeren gerne vil "konkurrenceudsætte" i de kommende år. Eller mere direkte: "[Jørgen E. Olesen], du er vel egentlig en slags lønmodtager for regeringen, er du ikke?" - "Jo jo...", svarede han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge både Jørgen E. Olesen og professor Lars Stoumann Jensen (der udtaler sig i Berlingske-artiklen) skal myndighedsbetjeningen sommetider gå så hurtigt, at man ikke altid har mulighed for at tjekke alting så grundigt, som det kunne være ønskeligt. Men ifølge sidstnævnte er billedet omkring det faglige input til landbrugspakken relativt klart:

»I stedet [for at sige tingene ligeud] brugte man skattekroner til at købe figenblade på universiteterne, så man kunne få sine politiske beslutninger igennem. Det har jeg som forsker ikke megen respekt for, og som skatteborger kan jeg kun ryste på hovedet.«

Læs også: Farvel til fri forskning?

Deadline havde også en aftale med en af de forskere, der er enig i Bjørn Molt Petersens analyse, om at denne skulle komme i studiet. Men det var, angiveligt efter indblanding fra Aarhus Universitets rektor og en dekan, blevet aflyst, så det kun er Jørgen E. Olesen, der må udtale sig.

Det vil sige, at frie og uafhængige universitetsforskere, hvis faglige indsigt og viden der i allerhøjeste grad er behov for, tilsyneladende har fået mundkurv på. Ikke som i en sag fra 2016 med en DTU-forsker af det politiske system (Fødevarestyrelsen), men af universitetets ledelse.

Med den konkurrenceudsættelse, som alle de dejlige millioner, Aarhus Universitet hvert år modtager for deres myndighedsbetjening, står overfor, forstår man i et snævert økonomisk perspektiv godt, at universitetets ledelse ikke skal have noget i klemme pga. åbenmundede forskere.

Men hvis ikke universitetsforskere længere er frie og uafhængige, hvor skal vi så søge hen for at finde objektive svar på komplicerede spørgsmål?

Opdatering den 7/12-17: Flere af de forskere fra Aarhus Universitet, der erklærede sig enige med Bjørn Molt Petersens analyse, skriver i et læserbrev i Information den 30/11-17, at de ikke havde fået mundkurv på af universitetets ledelse.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
29. november 2017 kl. 14:26
9
29. november 2017 kl. 13:30

Alle er vel enige i at fake news er et problem. Men det er langt værre at politikere som Esben Lunde Larsen køber universitetsforskere til at lave fake science, der matcher hans politiske ideologier, og samtidigt at universiteterne bedriver videnskabelig prostitution. (hvilket dybest set er forretningsmodellen for alle universiteter, der jo afhænger af eksterne midler for at drifte forskningen.)

Når der skal være konkurrence om myndighedsbetjening bliver problemet jo om universiteterne eller private konsultent virksomheder skal lave fake science til politikerne, alt andet lige ville det være bedre hvis politiske beslutninger blev truffet på et informeret grundlag, snarer end at ideologi definerer sandheden som så skal efterrationaliseres med fake science - dette er samfundsskadeligt og skadeligt for universiteternes troværdighed.

Resultatet af denne konkurrence vil være at universiteterne ikke længrer har økonomi til at drive sektor forskningsinstitutionerne og vi risikerer dermed en meget stor viden går tabt. Et videnskabeligt miljø tager 5-10 år at opbygge, men blot 1-2 år at nedlægge.

8
28. november 2017 kl. 14:03

Når man forsøger at lave et knivskarpt politisk udspil, og virkeligheden så banker på døren og siger "Hallo, det dér er fandeme dumt." Men det er jo efterhånden ligemeget - Med offentlighedsloven og udbud af forskningsmidler kan skiftende regeringer jo dække over hvad de lyster - og få de resultater, som de ønsker.

3
27. november 2017 kl. 21:57

Men hvis ikke universitetsforskere længere er frie og uafhængige, hvor skal vi så søge hen for at finde objektive svar på komplicerede spørgsmål?

Der findes mange uafhængige privatejede analyseinstitutter, som (også) mod betaling foretager analyser og skriver en uvildig rapport, de selv kan stå inde for. Rapporten udleveres kun til opgavestilleren. Nu er det ikke sikkert at opgavestilleren bryder sig om konklusionen, og måske ved han i forvejen at konklusionerne bliver forkerte, så han bestiller rapporter fra tre forskellige analyseinstitutter samtidigt. Den rapport han så syntes bedst om, bliver offentliggjort. De andre bliver smidt ud.

2
27. november 2017 kl. 19:05

Det vil sige, at frie og uafhængige universitetsforskere, hvis faglige indsigt og viden der i allerhøjeste grad er behov for, tilsyneladende har fået mundkurv på. Ikke som i en sag fra 2016 med en DTU-forsker af det politiske system (Fødevarestyrelsen), men af universitetets ledelse

- ja, det lyder da ret besynderligt! Jeg var tværtom af den opfattelse, at forskere er pålagt at formidle deres forskning(sresultater) bredt:

Publicering og formidling er af afgørende betydning for, at forskningsresultater kan efterprøves og diskuteres af forskningssamfundet. Forskerne har således ret og pligt til at publicere og formidle deres resultater til forskningssamfundet, til professionelle fagfolk og til samfundet som helhed.
Forskning kan formidles via forskellige kanaler, som dækker alt fra snævre professionelle og
kollegiale sammenhænge til mere populær forskningsformidling, der henvender sig til et bredere publikum...

https://ufm.dk/publikationer/2015/filer/file

1
27. november 2017 kl. 16:10

når han siger, at det ikke er rigtigt at blande udvaskningen fra forskellige afgrøder sammen, og at marginaludvaskningen er på ca. det niveau (20%) som man havde regnet sig frem til?