Hvor er Klimaministeriets analyser?
Siden 2012 har Energistyrelsen arbejdet med modeller, der kan "identificere effektive politiktiltag og fremtidige reguleringstiltag" som det så fint står på styrelsens hjemmeside. Alligevel kan Dan Jørgensen ikke tage stilling til Klimarådets forslag, fordi "Klimarådet ikke har regnet på, hvad afgiften kommer til at betyde for statskassen i tabt provenu. Den anden dimension, som de ikke regner på, er, hvad det betyder for uligheden i vores samfund." (Citatet er fra Berlingske i dag 10. marts)
Jamen hvad sker der? Har ministeren og ministeriet overladt alt analyse-kraft til Klimarådet og forskellige tænketanke, på trods af in-house ekspertise? Det kan jo på ingen måde være en overraskelse, at Klimarådet foreslår klima-afgifter, det har jo været på bordet i mange af de tidligere rapporter fra rådet, fra de økonomiske vismænd og fra de økonomiske tænketanke gennem flere år. Så det ville da være naturligt, at ministeriet havde gennemanalyseret disse forhold for længe siden.
Den seneste analyser fra officielt hold for udviklingen frem mod 2050 er fra 2013, som et "bagtæppe" for analyserne efter Energiaftalen fra 2012. Siden da har Energistyrelsen produceret "basisfremskrivninger" til 2030 (men ikke til 2050) som hver gang viser, at den eksisterende politik ikke er tilstrækkelig til at nå klimamålene.
Da de nye ministre satte sig på ministertaburetterne med klare og ambitiøse klimamål skulle man forvente, at analyse-arbejdet blev prioriteret højt og at der ville være en række opdaterede scenarier klar her ved starten af 2020 som et nyt "bagtæppe" for forhandlingerne. Men nej, det seneste katalog over virkemidler som er tilgængelig på Energistyrelsen hjemmeside er fra 2013!
Som en parentes kan man tænke tilbage på udarbejdelsen den første danske energiplan som indeholdt en CO2 målsætning - Energi 2000 som udkom i april 1990. Den blev til efter et intenst og omfattende analysearbejde med Energistyrelsen i føresædet, med inddragelse af alle berørte parter, inklusive industrien, el- naturgas- og varmesektoren, bygningssektoren m.fl og med brug af hvad der dengang var state-of-the-art modeller for en styret energiudvikling. Efter Energistyrelsens analyser tog Energiministeriet livtag med de øvrige ministerier inden den samlede energiplan blev lanceret. Det var en proaktiv tilgang styret af en politisk vilje til handling. I dag ser det ud til, at klima- og energiministeren har overladt initiativet til andre og afmægtig kan modtage forslag og ideer uden at have en egen platform (eller "bagtæppe") for selvstændig handling.
Det forekommer så uvirkeligt, at det næsten ikke kan være sandt. Med de kompetencer og de modeller, som er til rådighed i Energistyrelsen, må der i dag være gennemregnede scenarier, der belyser de forskellige oplagte politik-forslag, både med hensyn til klimaeffekter, effekter på samfundsøkonomi og effekter på ulighed. Alternativet ville være, at ministeren og ministeriet i den grad har nølet på et af regeringens vigtigste politik-områder.
Så mon ikke det er på tide at løfte på låget for disse analyser og vise vejen. Vis handlekraft og politisk lederskab, Dan Jørgensen. Inspirationen kan hentes hos dine forgængere, både Svend Auken, som er din erklærede helt, men også Jens Bilgrav-Nielsen, som fik gennemført den første klimainspirerede energihandlingsplan for 30 år siden Begge viste eksemplarisk politisk vilje til at skabe forandring og en forhandlingskløgt, som er det, vi har brug for i dag.
