Hvilken slange blev jeg bidt af?

Hvad gør man, hvis man er ude midt i junglen og bliver bidt af en slange, men hverken én selv eller ens medfølgende læge ved hvilken slags slange, der er tale om, eller om denne overhovedet er giftig? Dette har en gruppe af mine studerende måske svaret på. De arbejder nemlig på at lave et såkaldt venom detection kit, der hurtigt vil kunne afgøre hvilken slange, man er blevet bidt af.

Ideen er egentligt simpel og kendes fra graviditetstests (eller andre Lateral Flow Devices). Men i stedet for at tisse på en lille stick, så bruges en dråbe blod, der presses ud fra bidsåret, hvorefter toksiner fra slangens gift vil vandre ned ad det våde filterpapir, indtil de detekteres af specifikke antistoffer. Dette forårsager en mindre farvereaktion på udvalgte streger, som tydeligt kan ses med øjet. Alt afhængig af hvilke streger, der får farve, kan beskueren nemt se, om toksinerne kommer fra fx en sort mamba, en grøn mamba eller en helt anden slange.

Opbygningen af et Lateral Flow Device.

Konceptuelt readout fra VenomAid Diagnostics' venom detection kit.

Selvom modgifte som regel findes i polyvalente udgaver (dvs. at de dækker bid fra flere slangearter), så er det langt fra alle polyvalente modgifte, der dækker de samme slangespecier. Det er heller ikke sikkert, at modgifte i fremtiden vil være polyvalente, da polyvalente modgifte dækker bredt, men ikke har optimal effektivitet imod specifikke slangebid – lidt ligesom bredspektret antibiotika dækker bredt, men sjældent er det mest effektive antibiotika mod en given bakterie. Derudover kan det for en læge, der behandler et slangebid, være vigtig information at kende slangearten. Han eller hun vil i disse tilfælde kunne forberede sig selv og stuen til at behandle specifikke kliniske manifestationer eller komplikationer, der typisk opstår som følge af bid fra den givne slange (læs om hvor hurtigt, man dør af et slangebid her).

Projektet har mine studerende kaldt VenomAid Diagnostics, og teamet bag består af Cecilie, Rasmus, Søren, Aleksander og Jonas. Projektet opstod som led i Tropical Pharmacology Lab’s ugentlige ”Invention Club”, hvor jeg som ond vejleder tvinger en eller flere udvalgte studerende til at skippe en TV-serie i deres fritid og i stedet opfinde et eller andet, som kan hjælpe mennesker eller samfundet. Efter ca. 43 bekymrede e-mails, fortvivlelse, frustration, vrede, sorg, klynk og formentligt gråd (altså klassiske karakteristika for syndromet Millennial Blues, som opstår, når man nu om dage beder et ungt menneske om rent faktisk at præstere noget og for en gangs skyld være lidt kreativ) kom en unavngiven pige fra det ovenfornævnte team på den lyse idé, at man formentligt kunne skelne mellem slangegifte, hvis man havde tilstrækkeligt specifikke antistoffer, der kunne skelne mellem tætbeslægtede, om end forskellige slangetoksiner i disse gifte. Efter en god præsentation til Invention Club, der fik sat godt gang i den videnskabelige diskussion, lykkedes det hende at begejstre de unge drenge til rent faktisk at kaste sig ud i projektet.

"Fejlbehandling af slangebid er et stort problem, der hver dag koster menneskeliv. Med denne test er det nu vores mål at hjælpe læger til bedre at løse dette problem!" - Søren Helweg Dam.

Princippet bag testen kaldes et lateral flow assay. På godt gammelt dansk betyder dette en test hvori en prøve (i dette tilfælde blod fra et bid) bliver suget over et specielt papir. Efter prøven er påført bliver den trukket gennem et område bestående af guldpartikler med antistoffer på. Hvis et toksin i prøven genkendes af disse antistoffer, vil det altså sættes sammen med en guldpartikel i et kompleks. Længere nede på papirstrippen findes linjer med andre antistoffer bundet fast, der også genkender toksinet. Disse vil altså binde komplekset og sørge for at guldpartiklerne ophobes her. Det er denne ophobning, der resulterer i en farveændring på papiret. Med dette værktøj, vil man hurtigt kunne identificere den skyldige slange, da forskellige linjer på paipiret indeholder forskellige specifikke antistoffer mod toksiner fra forskellige slanger.

Siden Invention Club i det sene forår er det gået stærkt. I sommer vandt de Grøn Dyst, som er en konkurrence for bæredygtige løsninger (forstået i meget bred forstand), de har modtaget flere startup-legater, og i sidste uge blev de hædret ved Danish Entrepreneurship Awards for deres idé. Så nogen gange kan det rent faktisk godt betale sig at kaste sig ud i noget, selvom det virker uhyggeligt og gør lidt ondt – hvilket minder mig om, at I kan læse et andet indlæg om HPV-vaccinen, som jeg for nylig skrev her! Det viser derudover, at det til tider endda kan betale sig at lytte til ens vejleders opfordringer, selvom det tilsyneladende ikke umiddelbart virker oplagt for de fleste.

Godt gået indtil videre til VenomAid Diagnostics!