*Kurt Emil Eriksen er Senior Political Advisor hos VELUX Gruppen og medlem af arbejdsgruppen bag den energirenoveringsstrategi, der forventes præsenteret af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets i slutningen af 2013. *
Mens vi i byggebranchen er inviteret med i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets arbejde med at lægge en strategi for energirenovering, er en vigtig aktør i fare for at blive glemt i processen: boligejerne selv!
Energirenoveringsstrategien skal sikre store økonomiske og miljømæssige gevinster for det danske samfund og bidrage til at gøre Danmark CO2-neutralt i 2050, og inddragelsen af byggebranchen sikrer, at strategien ikke blot bliver fyldt med store tanker og visioner, men også baseres i den praktiske virkelighed, som den senere skal leve i.
Men samlet set er vi i byggebranchen teknisk funderet, og nytænkning i forhold til menneskelige faktorer er ikke en disciplin, vi har for vane at dyrke. Historisk set har vi fokuseret ensidigt på at nedbringe energiforbruget til opvarmning - og dermed glemt bygningernes levevenlighed og boligejernes behov i mixet; det er problematisk.
Det er det for det første, fordi energioptimering alene ikke sikrer attraktive, sunde og levevenlige bygninger. Gennemsnitligt tilbringer vi danskere op mod 90 procent af vores tid inden døre i bygninger, der i 30 procent af tilfældene har et så utilstrækkeligt indeklima, at det øger risikoen for astma, allergi, bakteriedrevne og depressionsrelaterede sygdomme. Dertil kommer betydningen af luftkvaliteten og mængden af dagslys for boligejernes velbefindende.
For det andet er det boligejerne, der skal motiveres til at realisere den kommende strategi gennem renovering af deres hjem og bygninger. Incitamenter i form af økonomiske tilskud eller fradrag løser ikke problemet alene. Derfor er det nødvendigt at etablere en dialog med hr. og fru Danmark om deres behov og den oplevede værdi, som de forventer at få, når de for eksempel har investeret en halv million kroner i deres bolig.
Men hvordan kommer vi så problematikkerne i møde? Mit svar lyder: gennem dialog, opkvalificering og bedre regulativer.
Boligejerne er underrepræsenteret i arbejdsgruppen bag den nye strategi, hvilket er en fejl. Det skal rettes ved at invitere repræsentanter for boligejerne, som for eksempel Parcelhusejernes Landsforening, ind i arbejdet med strategien. Ikke mindst fordi boligejerne spiller en indflydelsesrig rolle i strategiens fremtidige succes. Derudover burde brugerundersøgelser og studier af danskernes oplevelse af bygningerne også indregnes i forslaget. Det bliver de ikke nu!
Dernæst kommer opkvalificeringen af rådgivningen til boligejerne. Hvis en boligejer i dag står på tærsklen til renovering, bør de fagfolk, han kontakter, kunne forklare de fordele, renoveringen vil medføre. Desværre er rådgivning inden for de menneskefølsomme områder som indeklima, luftkvalitet og dagslysforhold en mangelvare i den danske byggeindustri. Simpelt hen fordi fokus primært har været på at spare energi.
Problemet med den manglende rådgivning kan afhjælpes på flere måder. For det første bør byggeindustriens krav til efteruddannelse og opkvalificering bringes på omgangshøjde med den nyeste viden, så håndværkerne er i stand til at rådgive kunderne hen imod en både energivenlig og sund bygning.
Samtidig spiller arkitekterne en betydelig rolle i forbindelse med rådgivningen. Arkitekterne kan se projektet i en helhed og identificere de boligforbedringer, der vil være i boligejernes interesse at foretage, og derfor bør de bringes frem som den centrale rådgiver for boligejerne.
Til sidst er der de mærkningsordninger og regulativer, som boligejerne møder på deres vej frem mod en renovering. Her ses også en tendens til at udelukkende at fokusere på energiforbruget. Den nye energirenoveringsstrategi bør inkorporere og skærpe kravene til indeklima, dagslys og adgang til frisk luft sammen med energibesparelserne. Krav, der samtidig burde afspejle sig i mærkningsordningerne for huse.
Det kunne for eksempel ske ved at mærke bygninger ud fra en kvalitativ skala over deres levevenlighed - der både indbefatter energiforbrug og indeklima. På den måde ville hr. og fru Danmark kunne se, hvad de rent faktisk får for pengene - når nu det er dem der betaler!
