Hjælp søges til 5V/200A PSU

Vi arbejder på sagen, men der har været lidt fravær et par torsdage, så der er ikke sket så meget.

Jeg lover at opdatere wiki'en med hvad der sker torsdag aften: https://datamuseum.dk/wiki/Rational/R1000s400/Logbook

Hvordan går det - er problemet løst?

Men jeg ville egentlig helst hvis vi kunne låne en "elektronisk belastning" så vi kunne skrue gradvist op for belastningen.

Jeg kommer gerne forbi med en BK Precision BK8514 og et termografikamera.https://dk.rs-online.com/mobile/p/elektroniske-belastninger/1217547/

Reparation blander jeg mig udenom...

vores er en af de sidste, eller muligvis den sidste i hele verden

Hos os benytter jeg en elektronisk (konstant strøm eller effekt) last, der kan arbejde ned til under 1 volt (ved 100 A). Ved at sætte to i parallel kan vi nå de 200 A. Vil dog tvivle på at to er nødvendigt. Kan den klare de 100 A uden at blive (for) varm, kan den sikkert også klare 200 A.
Tvivler på at den udnyttes 100% i sin normale driftsituation.

0R025 er en tricky størrelse, da en hver forbindelse/elektriskovergang vil bidrage med et par mOhm.

Der er remote sense på forsyningen, det tager det værste.

Men jeg ville egentlig helst hvis vi kunne låne en "elektronisk belastning" så vi kunne skrue gradvist op for belastningen.

Vores plan lige nu er at få overblik over skadernes omfang og få renset printet for halve kondensatorer og deres elektrolyt.

Vi har foredrag på torsdag så der går lige et par uger...

0R025 er en tricky størrelse, da en hver forbindelse/elektriskovergang vil bidrage med et par mOhm. Hvis ikke forbindelsen er 100% mekanisk fast i sig selv, kan ohm værdien variere overraskende meget - størrere opsætninger er derfor udelukket.

Danotherm kan meget, men har desværre ikke noget på lager eller i containeren i bemeldte størrelse. Det betyder dog ikke at vi ikke kan hjælpe. 0R025 er en tricky størrelse, da en hver forbindelse/elektriskovergang vil bidrage med et par mOhm. Hvis ikke forbindelsen er 100% mekanisk fast i sig selv, kan ohm værdien variere overraskende meget - størrere opsætninger er derfor udelukket. Jeg er pt ved at undersøge om der kan fremskaffes en belastningsmodstand lavet udfra lagerkomponenter og som en stålgittermodstand. Den tænker på (hvis det er muligt) ligner noget ala det angivet på side 7 (næstsidste side) i dette datablad

Hvad med Ch2 og 3? Hvis Ch1, er defekt, vil en rep. nok også indebære en renovering af de to kanaler.

Skal gerne tage et kik på den, hvis det ønskes.

Hvis, der havde været tale om overspænding pga. dårlig eller manglende regulering fra sekundær til primær, så ville de små Tantal-kondensatorer nok været eksploderet (tåler ikke ret meget overspænding).
En kortsluttet ensretter pga. overtemperatur ville nok også ødelægge disse små kondensatorer.

Lytterne er til udglatning...
Hvis de er gamle og udtørrede holder de ikke til ripplestrømmen = Bum!

Og det er nok ikke en dårlig idé, at prøve at skifte dem, og tjekke at feedback fungerer - specielt optokoblere har det med at blive dårligere, og de kan være en god idé at skifte. Tjek også at schottky dioderne fungerer. Er en stået af, så øges ribbelen.

Mest sandsynligt er nok at de har mistet kapacitet, og ribbelstrømmen derved steget, og så har de alle taget skade. Det sker for selv den bedste lyt.

Men, det kan også være en komponentfejl, f.eks. feedback kredsløbet. Opto koblere kan fejle, da lyset langsomt bliver svagere. Nogle producenter foretrækker magnetisk feed-back, fordi de mener det er mere pålideligt. En optokobler kan dog holde i rigtig mange år, hvis LED'en er dimmensioneret til at ikke lyse kraftigt. Ved 5mA har nogen regnet det ud til at være ca. 20 år. Fra 1991 til nu...

Tjek schottky dioder. Udskift lytter. Tjek opto-kobler reagerer på 5V på udgangen (hvis feedback er med optokobler). Hvis primær siden ikke ser ud til at fejle noget, så er det sikkert nok.

Udglatningslytterne bliver dårlige med tiden, så det kan være en idé at også skifte lytterne på primæren når du er i gang. Går de først i stykker, er ikke sikkert du kan se hvilken type der skal i.

Lytterne er til udglatning... Hvis de er gamle og udtørrede holder de ikke til ripplestrømmen = Bum!

Lytterne sidder på sekundær-siden. De sorte blokke på hver side er output power rails. Der sidder 10 ens lytter i to rækker.

Jeg er næsten sikker på at PC'en havde power indtil jeg tog afbryderen. Sidste besked på konsollen var:*** AC power is L

Hvis, der havde været tale om overspænding pga. dårlig eller manglende regulering fra sekundær til primær, så ville de små Tantal-kondensatorer nok været eksploderet (tåler ikke ret meget overspænding). En kortsluttet ensretter pga. overtemperatur ville nok også ødelægge disse små kondensatorer.

De kan kun sidde i - sekundæren pga. størrelsen (6800 uF) !

Billederne af lytterne som har taget skade - er de på sekundær eller primær siden?

Da der står 6800uF og 6.3V er det nok sekundær.....

Vi har penge til småting og løsdele, men vi ville ikke kunne betale for en professionel reparation af PSU'en.

Hvis ikke Kalundborg er for langt westpå, kan i droppe den af på mit værksted ved lejlighed. Så skal jeg få den lavet, ved lejlighed - Et udmærket "vinterprojekt"...

Kontakt på "fornavn" schnabela n-kh.dk

Mvh. Axel

Billederne af lytterne som har taget skade - er de på sekundær eller primær siden?

Skal det være 100% sponsorat, eller kan i betale for reservedele/dele til testload (hvis i vil have loadtest ved 100%?
Hvilken tidshorisont forventer i?

Vi har penge til småting og løsdele, men vi ville ikke kunne betale for en professionel reparation af PSU'en.

Skal det være 100% sponsorat, eller kan i betale for reservedele/dele til testload (hvis i vil have loadtest ved 100%? Hvilken tidshorisont forventer i?

Jeg ved ikke hvad modstanden er i en gammel vandradiator. Men den kan i hvertfald afgive varmen. Forbind strømforsyningen til to punkter på radiatoren hvor modstanden passer imellem.

Der er vel kun en vej, nemlig at måle alle komponenter igennem en efter en, langsommeligt, men det virker. Start med kondensatorerne

Jeg havde ikke overvejet den med at prøve at føde den 5V, men det er en meget god ide, det vil afsløre mange varianter af døde halvledere på sekundærsiden.

Hvis du kan identificere sense kredsløbet, f.eks. på optokobleren, så er måske muligt at teste om det fungerer, når du sætter en spænding på sekundærsiden. Er spændingen en smule for høj, så vil LED'en nok begynde at lyse, hvis det fungerer.

Men bare rolig, jeg skal nok trække følehornene til mig.

Sorry hvis jeg lød lidt for vrissen, men jeg synes nogle af forslagene blev lidt rigeligt ghetto alt taget i betragtning :-)

@Jens:

Jeg havde ikke overvejet den med at prøve at føde den 5V, men det er en meget god ide, det vil afsløre mange varianter af døde halvledere på sekundærsiden.

@Ken:

Det er lidt af samme grund jeg er lidt ærbødig overfor opgaven...

En skille trafo begrænser ikke strømmen, udover at den selvfølgelig tilføjer en smule intern modstand - en vario begrænser spændingen, men en fejl med hurtigt stigende forbrug begrænses heller ikke med en vario. Her kommer en halogenspot til sin ret. Med en 1kW halogen er der ingen grund til at ætte en sikring i - den vil begrænse strømmen til 4.5A i worstcase...

Vario eller skilletrafo begrænser strømmen, så der kommer nok ikke meget lys i lampen. Men en stor brødrister eller elektrisk grill skader jo ikke. Går det galt, kan man lægge et par pølser på. Jeg vil nok også sætte et par sikringer på, som den begrænsede strøm nemt kan springe.</p>
<p>

En skille trafo begrænser ikke strømmen, udover at den selvfølgelig tilføjer en smule intern modstand - en vario begrænser spændingen, men en fejl med hurtigt stigende forbrug begrænses heller ikke med en vario. Her kommer en halogenspot til sin ret. Med en 1kW halogen er der ingen grund til at ætte en sikring i - den vil begrænse strømmen til 4.5A i worstcase...

Har lidt erfaring fra rep af smps til gamle Norsk Data minicomputere. Hvis din PS er smps er min erfaring med disse at defekte kondensatorerne og udgangstransistorerne står for 90 % af fejlene. Endvidere kunne de kun testes med belastning og korrekt feedback kontrolsignal i special teststand. Jeg ville udskifte synligt defekte kondensatorer samt udlodde alle transistorer på køleplader og teste dem. Hvis I får ram på de defekte kondensatorer og drivertransistorer vil jeg gætte på I har 80-90 % chance for at fejlen er rettet. Held og lykke.

Du kan måske starte med at se om du kan påtrykke 5V på udgangen, f.eks. med almn. laboratoriestrømforsyning, hvor du kan regulere strømmen. Strømforsyningen skal kunne tåle det, da lytterne også har spænding, når strømmen forsvinder. Find ud af hvilken spænding der normalt er over lytterne, og prøv dem også af med laboratoriestrømforsyningen og mål strømmen, før du forbinder 230V. Hvis det ikke er en switch-mode, men en god gammel trafo, så burde du kunne sætte en laboratoriestrømforsyning med strømbegrænsning på efter ensretteren, og se om den fungerer. I nogle tilfælde, skal der 12V på, for at de 5V fungerer.

Har en BK8514 belastning på 240A DC og en Wayne Kerr AP60150 forsyning på 150A DC.

Jeg ville bruge en stor vario med en 1kW halogenlampe i serie på primæren for at undgå Tjernobyl-lignende tilstande under fejlfinding.

En af "detaljerne" er at vi ikke ved om forsyningen må køre uden belastning.

Det er næppe et problem, men blot en minimumsbelasting fx. et par 1R trådviklede modstande, så der går 5-10A vil være rigeligt fint til almindelig fejlfinding. 1R/11W er en standard stump, og den overlever fint at blive overbelastet - smid den evt i en spand vand.

Jeg ville bruge en stor vario med en 1kW halogenlampe i serie på primæren for at undgå Tjernobyl-lignende tilstande under fejlfinding.

Har repareret mange gigant-strømforsyninger, også langt større end denne, det er ikke så galt. I disse klasser er visuel fejlfinding ofte 90% af arbejdet..... Og det er nok ikke en gang en SMPS, det er formentlig "bare" en almindelig trafo med ensretterbro og serieregulering.

Har både 100mOhm/300W og 25mOhm/300W modstande med kabler. Selv 25mOhm holder fint til 5V kortvarigt, kan igen evt bare dumpes i en spand vand.

( den/de vildeste jeg har lavet gav 8V/2kA - der kan du tale om armstykke tilslutninger - det var forøvrigt SMPS - 2stk. i parallel, med ekstern sense og load balancing )

Men bare rolig, jeg skal nok trække følehornene til mig.

Jeg tror også jeg trækker mig...

"Hvis det er tillfældet kunne du måske lige have nævnt det..... Især da man kan spotte noget der ligner en mega trafo i kabinettet."</p>
<p>Er du kun ude på at provokere?

Ikke forstået? Mange af den tids strømforsygninger var simple serie reguleringer. Eksempelvis de PDP 11ere jeg har rodet med. Så i min optik var den en væsentlig og manglende detalje, hvis det er tilfældet? Set i bakspejlet burde de 6800uF måske have været en clue.

Jeg har lidt svært ved at se det realistiske i at have 22 parallelforbund modstande der hver brænder 40W i deres private køleplade i den forbindelse.</p>
<p>Alene problemet med at få 22 ledninger forbundet med hver af de to udgangsterminaler...

Men bare rolig, jeg skal nok trække følehornene til mig.

https://dk.farnell.com/ohmite/hs50r56j/res-0r56-50w-solder-wirewound/dp/2947176

Hvis det er en switch-mode strømforsyning, og den ikke indeholder en almn. trådviklet trafo, så kan også bruges en kondensator til at begrænse strømmen. Jeg har ofte brugt en motorkondensator. Er dog ikke sikker på det virker på en med PFC, da jeg aldrig har prøvet det.

Hvis det er en almn. trådviklet trafo, går det dog ikke, da der kan opstå meget høje spændinger. Så længe strømforsyningerne er uden belastning, så virker de normalt. Skal der en 3W belastning på så er nødvendigt at strømmen ikke begrænses så meget, at de ikke kan trækkes.

"Hvis det er tillfældet kunne du måske lige have nævnt det..... Især da man kan spotte noget der ligner en mega trafo i kabinettet."

Er du kun ude på at provokere?

Uhm.... Det er altså ikke sådan man gør med en switchmode forsyning, specielt ikke en med aktiv PFC korrektion...

Hvis det er tillfældet kunne du måske lige have nævnt det..... Især da man kan spotte noget der ligner en mega trafo i kabinettet.

Uhm.... Det er altså ikke sådan man gør med en switchmode forsyning, specielt ikke en med aktiv PFC korrektion...

Det er korrekt at switch-mode strømforsyninger bruger mere strøm ved lav spænding. Men, er de ubelastet, er strømforbruget ganske lille. Det eneste som skal lades op er indgangslytter og udgangslytter, og det er intet problem, selvom du begrænser strømmen.

Jeg har arbejdet med at teste strømforsyninger med PFC korrektion, og vi brugte altid en variotrafo på et par hundrede watt, og regulerede langsomt op fra ca. 50V eller hvad den nu gik ned til. Men, ubelastet ved de første test. Den sidste test var med fuld belastning i varmerum, og uden variotrafo. Vores strømforsyninger var dog også designet til at fungere ved 50V. Jeg mener at strømforsyningen slog fra ved de helt lavere spændinger, og vi tjekkede også at den gjorde det, så strømmene ikke blev for store.

Hvis der er PFC regulation på, så behøver du normalt ikke at begrænse strømmen da PFC reguleringen gør det. Du kan så sætte en sikring på, der er så lille som mulig - eventuelt en flink og træg i serie.

Hvis der ikke er PFC regulering, gør jeg normalt et eller andet for at begrænse strømmen, da sikringerne ellers springer for nemt. Det kan også ske jeg bruger en PTC sikring. Stort set alt kan bruges til at fjerne toppen af strømmen, f.eks en glødepære på 100W ved små strømforsyninger, en dyppekoger, eller en varmluftblæser hvor blæseren sættes til at blæse. En skilletrafo har en begrænset overførselseffekt, og kan også begrænse strøm.

Reguler spændingen langsomt op.

Uhm.... Det er altså ikke sådan man gør med en switchmode forsyning, specielt ikke en med aktiv PFC korrektion...

Undlag at trække stor strøm på udgangen til at starte med. Prøv først uden belastning, for at se om det er muligt at sætte 220V på indgangen.

Begræns strømforbruget på 220V siden, så der ikke kan tilføres stor effekt.

Reguler spændingen langsomt op.

Tjek om spændingen stiger på indgangen, og om der kommer spænding på udgangen. Overvåg eventuelt effektforbruget med en elmåler fra Jem og Fix.

Er intet problem at få spændingen op på 220V, men er ikke nok belastning på udgangen, så øg belastningen med f.eks. 3W og prøv langsomt forfra.

Alt det med kilowatt og hundredvis af ampere skippes i første omgang. Først få en spænding ud, og få effektforbruget på indgangssiden til at være så lavt, at det kan accepteres som tomgangsforbrug.

Når det hele virker - så sov på det.

Ved store strømforsyninger sider normalt en sense ledning på udgangen, så spændingstab i ledningerne hen til konnektoren intet betyder. Ofte er sense udgangen ført ud, så det er muligt at justere efter spændingen på f.eks. motherboard.

Du kan også indskyde en meget lille modstand på udgangen, og sætte sense indgangen på efter modstanden. Derved emuleres ledningsmodstand. Der vil stadigt være samme spænding på udgangen, da udgangsspændingen øges lidt, når du trækker strøm. Du kan se det ved at måle over modstanden, eller ved at måle spændingen på udgangen. Atter, er ingen grund til at teste ved flere ampere. Brug ikke en strøm, så der skal justeres for højt op - nogle strømforsyninger kan gå i stykker, hvis udgangsspændingen bliver for høj. De gamle strømforsyninger, er jo ofte ikke så intelligente som nutidens.

Har du brug for at regulere spændingen lidt på udgangen, så kan det måske ske ved at sætte en lille modstand i serie med sense indgangen. Tilføj strøm til sense indgangen og se udgangsspændingen derved justeres og tager højde for spændingstab. Spændingen på sense indgangen skal gerne være +5V præcist. Du kan justere udspændingen en smule på den måde.

Hvis du justerer spændingen langsomt op på indgangssiden, så undgår du normalt at der trækkes stor strøm. Du kan derfor bruge en lille sikring ved eksperimenterne, som springer hvis du skulle få noget kortsluttet. Der kan dog være en ganske betydelig energi i kondensatorerne, så undgå det.

Når alt fungerer, så vil du måske prøve en stor forbruger. Måske er det nemmeste, at sætte CPU'en på, og måle om spændingen stadigt er ok.

Jeg har lidt svært ved at se det realistiske i at have 22 parallelforbund modstande der hver brænder 40W i deres private køleplade i den forbindelse.</p>
<p>Alene problemet med at få 22 ledninger forbundet med hver af de to udgangsterminaler...

Rolig nu PHK, Hvis værktøjet og delene er til stede er det ganske hurtigt gjort, måske ville det endda være en fordel at bruge langt flere modstande. Desuden kommer man rigtigt meget længere med en billig blæser på en load. Kan du ikke poste lidt billeder af stømforsyningens indre, det er lidt svært at gætte udfra et enkelt billede ?

EBAY forslaget var nok det jeg vile vælge, det er billigt, hurtigt og hvis du har brug for 5% justering er det som regel blot at finde de to ansvarlige modstande i feedback kredsløbet og derefter fibble lidt med den ene.

Det er ikke en strømforsyning man bare sætter en modstand på udgangen af:
5 {V} / 200 {A} = 0.025 {Ohm}
5 {V} * 200 {A} = 1000 {W}

Så er der jo kun tilbage at åbne bæstet op og se på skaderne. Kortlæg hvilke komponenter der er tydeligt skadet, lod dem af og rens printet, så man kan se om printbaner og andre komponenter omkring dem, har taget skade. Efterhånden som man skiller den ad, så burde man også kunne få en ide om designet, for derefter at skabe sig et bedre overblik. Man kan endda blive nødt til at lodde flere komponenter af, for at måle på dem isoleret, så man er sikker på at de stadig er i funktionel stand. Desuden står der jo "maximum rating". Så umiddelbart burde det være nok at belaste kanal 1, med f.eks 20A og samtidig have pin 1 og 4 forbundet over belastningen - som test.

Men det kunne helt klart være en fordel at bruge en HP labforsyning først. Så man kan få en udlæsning af det præcise forbrug og derved evt. give en ide om en minimums belastning for at teste strømforsyningen bagefter.

Alene problemet med at få 22 ledninger forbundet med hver af de to udgangsterminaler...

En gang i tidernes morgen lavede jeg en variabel modstand af følgende: Et stykke træ 2x2" 50 cm langt, hvor der blev viklet galv jerntråd på med 5mm afstand, tråden blev fæstet med en skrue i hver ende hvor tilgangene blev forbundet, som sikrede minimum belastning. En stump kabel forbundet i den ene ende og holdt over på viklingerne sikrede at modstanden var variabel. Modstanden blev sænket ned i en balje med vand og strømmen aflæst med DC tangamperemeter.

altså...

Problemet er ikke at finde kreative måder at brænde 1 kW af på, problemet er at lave en kompetent reparation af en temmelig heftig PSU og teste den bagefter.

Jeg har lidt svært ved at se det realistiske i at have 22 parallelforbund modstande der hver brænder 40W i deres private køleplade i den forbindelse.

Alene problemet med at få 22 ledninger forbundet med hver af de to udgangsterminaler...

Kan da sikkert finde nogle 0.56 ohm effektmodstande og et stykke køleplade.

Du skal under alle omstændigheder skabe noget der kan bortlede 1 kW varme.

Vanskeligheden ved at bruge mange belastninger i parallel er naturligvis at få udført samlingerne godt.

Det er ikke særlig sandsynligt at din PSU kan køre uden belastning - men den ville sikkert godt have fungeret med den halve belastning.

Skal den absolut testes ved svejsestrøm? Hvis I er bange for at teste den uden load, så kunne I måske nøjes med 1A Derved burde det i det mindste kunne testes om den kan generere de korrekte spændinger.

Man kunne gå forbi en autoophugger og tigge forlygtepærer. Nærlystråden er sikker brændt, men fjernlystråden i 80 pærer koblet i parallel burde lande det rigtige sted.

Jeg tror ikke helt du har forstået hvor vi er henne her...

Den modstand vi taler om svarer ca. til 2 meter 1.5 mm² ledning.

Taget i betragtning hvor stor kobbers temperaturafhængighed er, er der ingen måde den her strømforsyning kan testes med en modstand, det kan kun gøres med en aktiv belastning.

Ved I noget om hvordan den blev taget ud af drift - skete det fx i forbindelse med en dramatisk hændelse? (Mest sandsynligt med det billede)</p>
<p>Har I et diagram?

Den døde under drift igår aftes med en flot lille paddehattesky.

Nej, vi har ikke engang en salgsbrochure.

Man kunne gå forbi en autoophugger og tigge forlygtepærer. Nærlystråden er sikker brændt, men fjernlystråden i 80 pærer koblet i parallel burde lande det rigtige sted.

Dårlig ide. Koldstartstrømmen er flere gange højere end den nominelle strøm.

Man kunne gå forbi en autoophugger og tigge forlygtepærer. Nærlystråden er sikker brændt, men fjernlystråden i 80 pærer koblet i parallel burde lande det rigtige sted.

Ved I noget om hvordan den blev taget ud af drift - skete det fx i forbindelse med en dramatisk hændelse? (Mest sandsynligt med det billede)

Har I et diagram?

Der kan du igen bruge Truck celler som belastning.

Jeg er ikke sikker på jeg har never til at bruge batterier med kortslutningssstrøm der måles i tusinder af ampere til at test en præcisions strømforsyning med...

Der kan du igen bruge Truck celler som belastning. De kan tage de amp. Sådan tjekke jeg lader på 150-200a hver dag

Er der flere billeder af skaden og hvor omfattende den er?

Nej, det er så langt som vi er nået endnu.

En af "detaljerne" er at vi ikke ved om forsyningen må køre uden belastning.

Truck batterier er på 2v stk. 3 stk. Vi har celler der kan lever 500a. Vi har batteri tester til 0-90v 0-150a

Er der flere billeder af skaden og hvor omfattende den er? En kondensator bliver jo træt med tiden og i mange tilfælde kan man jo være heldig blot at skifte dem ud, så længe der ikke er andre komponenter der har lidt skade. Er der f.eks en række lysdioder, der indikere om spændingerne er ok? Så kunne man jo teste forsyningen alene, før den blev tilsluttet computeren, efter en evt. reparation/udskiftning af kondensatorene.

Ps:skal vidst lige regnes efter.

Ja MON ellers ikke.

Sæt en el-kedel på de 5 volt og kog noget vand. Eller en kogeplade og steg en bøf. Ps:skal vidst lige regnes efter.

Hvad med denne?

Det kunne være en fall-back mulighed, men den originale strømforsyning har et styresignal som kan sænke udgangsspændingen 5%, det bruger self-testen til et *"margin check" *

Den har også både et 20MHz og 21MHz krystal, således at den kan checke med 5% højere clockfrekvens.

Derfor vil vil helst have den originale forsyning til at virke.