Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hjælp Plastindustrien

30. september 2020 kl. 09:027
Artiklen er ældre end 30 dage

Plastindustriens råmateriale, såkaldte ”pellets”, der ender som din plastikpose, dine Lego klodser og din juiceflaske, ligger og flyder i vores natur. Faktisk ligger de overalt og er sammen med cigaretskodder, det plastmateriale vi finder mest af i naturen. De er op til 5 mm store, svære at se og hører til i kategorien mikroplastik. Billedet af pellets herunder er forfatterens eget foto fra Vesterhavet denne sommer 2020

Illustration: Henrik Beha Pedersen.

Plastindustrien kæmper for at få sine medlemsvirksomheder til at tilslutte sig sit eget program Operation Clean sweep. Særligt i Danmark og hatten af for det. Brancheorganisationen har en ambition om at 80% af deres egne medlemmer bør være med i programmet, der skal sikre at de pellets virksomhederne benytter i produktionen, ikke ender i miljøet. Det burde selvfølgelig være 100%, for forureneren betaler jo. Ja, faktisk burde det ikke være brancheorganisationens egen opgave at sikre 100% deltagelse, det burde være et lovkrav ligesom det ikke burde være frivilligt om virksomhederne faktisk følger programmet. Konsekvenserne er alarmerende og kalder på handling i den kommende plasthandlingsplan fra miljøministeren.

Vidste du, at der for nylig blev fundet mikroplastik med dominans af industriens pellets i 77% af alle prøver langs den danske vestkyst. I gennemsmit 28 stk. plastik pr 5 liter sand? Dette råmateriale fra industrien ender i vores fauna, vores fugleliv for eksempel. Der er fundet plastik, herunder pellets i maveindholdet hos 58% af de døde malemukker der blev undersøgt ved Vesterhavet. Fænomenet er ikke dansk, men globalt. Se bare kortet her over fund af pellets globalt. Et så udbredt forureningsproblem kan lægge et yderligere pres på visse arter og ende med at udgøre et problem for biodiversiteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plastindustrien i Danmark har et mål om at blive globalt foregangsland, når det handler om at holde styr på sit råmateriale. Den kan dog ikke redegøre for hvor stor en procentdel af virksomhederne i Europa eller globalt, der har tilsluttet sig kampagnen. Dette peger på et område der trænger til at blive reguleret ikke bare i Danmark, men på europæisk og globalt plan. Det er ret beset svært at vide om man er et foregangsland, hvis der ikke er sammenlignelige tal. Politikerne må hjælpe industrien med det rette grundlag, for at kunne vurdere om den performer på miljøets vegne.

Frivillighed er meget ønskværdigt, men lakmusprøven på om det er det rette reguleringshåndtag bør være, om vi ser en reel beskyttelse af vores havmiljø. Når det handler om plastindustriens eget råmateriale, pellets, så er det et meget konkret eksempel på at det er svært for industrien selv at handle effektivt på problemet. Der er ikke opnået den naturlige 100% tilslutning af medlemmerne, kontrollen fra kommunerne er tilfældig fordi det er en juridisk gråzone om pellets skal underlægges tilsyn som værende et råstof og så er der ikke transparens i hvor langt industrien er kommet internationalt. Måske vigtigst er, at industrien anlægger en tilgang hvor det er op til den enkelte virksomheder at føre kontrol. Det store tab sker i hele forsyningskæden og for at løfte kontrollen til det niveau er det nødvendigt med dansk og international regulering. Det har Plastic Change skrevet mere om i sit videnspapir her.

Det er helt åbenlyst for meget, at bede Plastindustrien om at regulere sig selv. Derfor må vi bede de relevante politikere og myndigheder træde i karakter, så vi kan komme denne væsentlige kilde til mikroplastik til livs – for Plastindustriens og miljøets skyld

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
27. oktober 2020 kl. 08:16

Er det ikke det nemmeste sted at starte ?

Der er vel ingen grund til at hjælpe/redde plast industiren hvis den ikke selv kan finde ud af det ?

Vi kan som forbrugere selv gøre nogle ting, f.eks give børn sine trælegetøj i stedet for plast legetøj. ( måske bede om politisk hjælp i form forbud mod plastlegetøj så de der ikke selv kan finde ud af det, får lidt hjælp, undertegnede inkluderet)

Vi forbrugere kan også lave andre plast reducerende tiltag, som at vælge produkter med mindst mulig plast embalage. f.eks smørbart i 500 grams pakker i stedet for 200 grams, droppe at købe skiveskåret ost i små "smarte" plast indpakninger, men bare købe en lidt større klump i simpel plast pakning.

Et andet eksempel kunne være at fra vælge hårshampoo i små 200ml tyk væggede beholdere og så vælge den shampoo i de tyndere 1 liter beholdere.

Men jeg(vi i dette hus) kunne sagtens benytte 2-5 liter refil shampoo poser af samme type som sprinklervæskeposer og så selv fylde over på en mindre og brusekabine venlig beholder.

Jo mindre mængder plastik vi bruger, jo mindre mængder bliver der at spilde af i naturen under produktion, transport og bortskaffelse af plastik.

Hvad afholder plast industrien fra selv at gøre en indsats for at reducere mængderne af plastik?

Grådighed kunne være et god bud! Så hvorfor skal "jeg/vi" gøre noget som helst for at hjælp/redde dem, vi skal da snarrere bruge så lidt plast at de går konkurs.

6
26. oktober 2020 kl. 23:07

Kære Anders og plastindustrien Idag vedtog et borgerpanel i regi af VoresHav, faciliteret af Teknologirådet og på opdrag fra Veluxfonden, præsenteret i Fællessalen i Folketinget med deltagelse af miljøministeren, at politikerne bør se nærmere på at regulere industriens udledning af sine egne råstoffer til naturen. Det var gennemgående for borgerpanelets anbefalinger, at politikerne gør for lidt for at beskytte vores havmiljø. Det er oplagt at tage fat der hvor vi umiddelbart kan gøre en forskel. Om industrien gør en forskel beror på hvilken viden der stilles til rådighed om programmet Operation Clean Sweep. Hvis vi skal kunne vurdere industriens egen indsats, så har vi brug for transparens med hensyn til antal tilsluttede virksomheder, herunder hvor mange plastvirksomheder der er registreret i plastindustrien ud af det samlede antal plastproducerende virksomheder i Danmark. Det samme gør sig gældende for Europa og globalt. Hvor mange deltagende virksomheder er der og hvad gør plastindustrien for at skabe denne transparens? Det er alt andet lige svært at måle den frivillige indsats uden disse oplysninger. Med denne information i hånden kan vi komme igang med den indholdsmæssige debat, vedrørende tilgangen til at sikre, at plastik pellets ikke ender i naturen. Vi anbefaler en tilgang der inkluderer hele produktionskæden, så alle led fra producent til slutvirksomhed omfattes. Er det en tilgang plastindustrien i Danmark kan tilslutte sig? Jeg er enig med Mogens Kjær, i at industrien skal kunne skilte med at virksomhederne er certificerede og mener, at det må være i dennes egen interesse med uvildig tredjepartskontrol. For at kunne lukke al kritik af industriens program til håndtering af sine råstoffer ned. Se Voreshav anbefalingerne på voreshav.dk eller tekno.dk

5
2. oktober 2020 kl. 12:03

Vi tager ansvar for at reducere plastgranulat i naturen

Plast har mange værdifulde egenskaber, og det er årsagen til, at plast bliver brugt til en lang række nyttige formål i fx sundhedsvæsenet, byggeriet og energisektoren. Imidlertid hører plast aldrig til i naturen hverken som henkastet affald eller i form af plastgranulat.

Sidstnævnte kan desværre ende på stranden, såfremt et containerskib taber noget af lasten eller, hvis plastvirksomheder eksempelvis ikke har installeret opsamlingsriste i produktionsområdet.

Som ansvarlig branche skal vi naturligvis gøre os ekstremt umage for at reducere tab af plastgranulat til naturen – selv ét stykke plastgranulat på stranden er ét for meget.

**Operation Clean Sweep gør allerede en forskel **

Derfor er vi glade for, at Henrik Beha Pedersen (Plastic Change) i sit blogindlæg anerkender vores indsats for at øge tilslutningen til miljøprogrammet Operation Clean Sweep, som over 100 danske plastvirksomheder i skrivende stund er en del af.

Operation Clean Sweep går kort fortalt ud på, at virksomhederne forpligter sig til at uddanne medarbejdere og samarbejdspartnere i, hvordan de kan forebygge plast i naturen i forbindelse med transport og produktion. Det er nemlig i samarbejde med leverandørkæden at der også skal findes løsninger.

Virksomhederne skal også foretage en grundig gennemgang af deres grund og foretage fysiske forbedringer i form af riste, ekstra rengøringsredskaber osv. for at undgå, at plastgranulat ender det forkerte sted.

Ledelsessystemer og monitorering skærper indsatsen

Selvom Henrik Beha Pedersen roser arbejdet for at øge tilslutningen til Operation Clean Sweep, så opfordrer han alligevel politikerne til, at området bliver yderligere reguleret med mere fokus på uafhængig kontrol af virksomhederne.

I den forbindelse overser Henrik Beha Pedersen dog, at flere og flere af de danske virksomheder allerede frivilligt har indarbejdet Operation Clean Sweep i deres forskellige ledelsessystemer, så indsatsen jævnligt bliver auditeret af tredje part. Desværre er Operation Clean Sweep ikke så udbredt i resten af Europa som i Danmark, men hvis vi skal plastgranulat i naturen til livs, er det bindende nødvendigt med internationale løsninger.

Plast i naturen er en udfordring på tværs af landegrænser, som nationale særregler ikke kan løse alene, hvilket flugter med Henrik Beha Pedersens indlæg.

Derfor er vi fortalere for, at der på europæisk niveau bliver indført et internationalt monitorerings- og certificeringsprogram, så virksomhedernes indsats med at forebygge spild af plastgranulat bliver skærpet yderligere.

Drøftelserne er allerede i gang, og de er bl.a. foranlediget af Europa-Kommissionen, som ønsker snarlig handling fra hele den europæiske plastindustri, hvilket vi kun kan bakke op om.

Vi har set, hvordan FSC-ordningen har rykket den grønne omstilling i forhold til træ og papir. Derfor kunne FSC-ordningen være en mulig inspirationskilde, når et internationalt monitorerings- og certificeringsprogram på plastområdet skal forhandles på plads. Der er ingen vindere, når plastgranulat ender i naturen. Det er ikke godt for miljøet, og plastråvarer i naturen er også lig med et økonomisk tab for virksomheden, hvilket skaber en ekstra motivation for, at vi som branche er med til at løse de konkrete udfordringer. Vi ved godt, at den danske plastbranche ikke er i mål endnu, men vi er allerede nået et langt stykke vej via frivillighedens vej, og vi er som nævnt åbne for at omfavne yderligere initiativer i samarbejde med myndigheder og politikere.

4
1. oktober 2020 kl. 10:23

spild

Er dit indtryk at denne forurening primært sker ved uforsætlige spild? Hvad med ufilteret spildevand? Bulk-skibe, der bare spules efter losning? Måske bulk-skibe der overlæsses, fordi det betyder meget lidt om der blæser lidt af bunken undervejs?

Det er vel lidt ligesom smedesvenden der har forbud mod at rode efter en skrue på gulvet, fordi hans tid er dyrere end en ny skrue fra æsken. Ganget med en faktor 1000.

Der er ingen grund til at tro, at de enkelte virksomheder skulle forbedre det på egen hånd. Regler og love i den ene hånd og certifikater, som man kan prale med op igennem forsyningskæden i den anden, er vel vejen frem.

PS. Det er chokerende at råvareplast udgør SÅ stor en del af den globale plastforurening.

3
30. september 2020 kl. 22:20

Tak Torben og Oluf for kommentarer. @Torben om borgerforslag; glimrende forslag der kunne sætte spotlight på problematikken, MEN også en meget lang vej at gå. Vi arbejder på at lægge et politisk pres på miljinister lea Wermelin for, at producenternes ansvar bliver langt mere explicit og det p åen måde, så det er hele forsyningskæden der står til ansvar for deres håndtering af råmaterialet. @Oluf om Operation Clean Sweep; beklager hvis det ikke fremgår tydeligt nok af indlægget hvad programmet er. I bund og grund er ideen (vel og mærke min fortolkning af industriens udmeldinger og udlægning på eget website), at Operation Clean Sweep skal sørge for "god husholdning", således forstået, at virksomhederne via en række foranstaltninger skal sørge for at der ikke spilles råmaterialer på produktionsområderne, herunder ved losning fra truck, tog mm. Plastic Change har tidligere undersøgt spildet fra danske virksomheder og fandt pellets ved 6 ud af 7 virksomheder. Se mere her https://plasticchange.dk/videnscenter/danske-plastproducenter-spilder-plastik-i-naturen/Vi tror ikke at producenterne har nogen som helst interesse i at spilede deres eget råmateriale, men der sker spild og ikke mindst i hele forsyningskæden via skib, truck, tog mm. Vi beder industrien tage ansvar for hele kæden og i hele branchen globalt - og hvis den ikke kan levere, og der er gået mange år nu, så mener vi det er rimeligt at branchen underlægges regulerende tiltag.

2
30. september 2020 kl. 20:17

Det fremgår ikke tydeligt hvad Operation Clean Sweep er og hvorfor det ville være godt at flere producenter deltager. Hvordan ville medlemskab fjerne plastgranulat fra stranden?

Det er ikke sandsynligt at plastvarefabrikanter for at være onde smider et par procent af deres kostbare råvarer i Vesterhavet. Mon ikke det kommer fra containere med råvarer der er skyllet i havet fra et skib i en storm? Det vil medlemskab af Clean Sweep ikke ændre på med mindre Clean Sweep betyder lokal syntese af plastgranulat.

1
30. september 2020 kl. 11:32

Du kan prøve at stille et borgerforslag om lovgivning på dette felt. Jeg støtter det gerne.