Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Her er Silicon Valleys hemmelige opskrift

24. oktober 2011 kl. 11:3522
Artiklen er ældre end 30 dage

Mit ophold på Singularity University sluttede for et par uger siden. Det har været så indtryksfuldt, at det kommer til at tage længe at bearbejde det hele.

Især en bestemt refleksion har rumsteret meget. Den startede på Singularity og blev bestyrket af besøg på virksomheder i Silicon Valley.

Nemlig følgende:

Enhver kan konstatere, at der er gang i sagerne i Silicon Valley. Mens resten af USA er mere eller mindre kriselammet, så investeres der på livet løs i dalen og der er ikke mangel på penge - men snarere på ingeniører. Silicon Valley er meget optimistisk og bygger i dén grad sin voldsomme fremtidstro på ny teknologi og teknologiske løsninger. Området er et teknologisk slaraffenland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Refleksionen er: Hvad er formlen? Hvorfor virker det? Og hvorfor virker det ikke i Danmark - på trods af massive indsprøjtninger af penge til forskningsmiljøer, vores generelle selvforståelse af at være på højt uddannelsesniveau osv.

Stiller man dét spørgsmål til folk i Silicon Valley, kommer der mange forklaringer på bordet.

Først og fremmest er der venturepenge til stede i området. Og der er konkurrence blandt investorerne, så hvis en iværksætter ikke kan få penge et sted, kan de bare prøve det næste. Google-stifterne pitchede angiveligt 350 gange før nogen ville investere i dem!

For det andet er det blevet utrolig let og billigt at etablere en ny virksomhed. Logo, website, papirarbejde - alt kan købes online af globaliserede specialservices.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det tredje overvejer alle, der vil starte noget, rutinemæssigt mulighederne i at have et marked med mindst en mia. kunder fra starten.

Der er også masser af fysisk plads. Startups kan let få lokaler på tidligere militærområder eller tomme bygninger fra nedlagte virksomheder.

Men mange andre steder på kloden kan det samme. Så det forklarer ikke i sig selv, hvorfor der er så mange, så kraftfulde ideer i omløb og så meget trang til at sætte iværk.

Hvad der derimod har stærk forklaringskraft er flg. betragtning, som faldt i slutningen af opholdet på Singularity og som jeg ved selvsyn har set ikke kun er noget, der tales om i skåltaler. Det foregår:

Stanford og nogle få andre universiteter praktiserer en bestemt metode.

Det er dem, som skaber vækstvirksomhederne.

Kernen i opskriften er, at professorerne arbejder med deres studerende, går ind i de studerendes ideer, melder sig til bestyrelsesarbejde i de små nye virksomheder og følger med. Hvortil kommer, at den fysiske afstand mellem businesfakulteterne og de tekniske fakulteter er under en kilometer.

Samarbejde!

Hvor mange DTU-professorer sidder i bestyrelser? Hvorfor ligger CBS og DTU fysisk på hver sin planet?

Opskriften er så langt fra tech-transferordninger og alt vores danske bureaukrati, man kan komme.

Spørgsmålet er, hvordan kommer vi videre?

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
31. oktober 2011 kl. 09:27

Hej Rolf (og Christian)

Tak for en rigtig god debat! Jeg synes dog at den hurtigt kører lidt af sport da man begynder at fokusere på enkelt elementer, som alene ikke er nok.

Jeg kan kun være enig i at man bør tænke problemstillingen som et spørgsmål om mange elementer der tilsammen skaber et entreprenørielt økosystem. Og her er det efter min bedste overbevisning meget vigtigt, at vi ikke prøver at kopierer det vi ser andre steder, men nærmere lære af dem og skaber unikke økosystemer der passer til den danske kultur. Der er flere i debatten der peger på at danskere er risikoavers og som Christian henviser til, kalder Steve Blank den skandinaviske kultur for en Nanny-culture, hvor vi bare ikke kan og tør fejle. Det er vel ret utopisk at tro at vi kan ændre denne kultur fra den ene dag til den anden, så vi får en SV-kultur – det vil tage tid.

Jeg mener, at hvis vi er i stand til at samarbejde, kommune, regering, universiteter og erhvervsliv imellem, vil vi over tid stimulere den rette iværksætterkultur og derved skabe et succesfuldt økosystem, hvor man tør løbe en risiko (gerne flere gange) og dele sine ideer og erfaringer.

Til dem der gerne vil have en formel; så er den her (frit afledt af en artikel af Neck et al. (2004): ”An entrepreneurial System View of New Venture Creation”:

Incubator Organisations + Informal Network (venner, familie osv.) + Formal Network (universitet, regering, VC, Talent Pool, store virksomheder, business angles, support services) + Infrastruktur + Kultur = Entreprenørielt Økosystem.

Jeg arbejder selv ud fra denne formel og denne definition:

"Et Entreprenørielt Økosystem er en gruppe bestående af virksomheder, herunder både start-ups og etablerede virksomheder, samt offentlige institutioner, herunder universiteter, kommune og region og en eller flere koordinerende enheder, som deler den samme vision, værdier, kultur og strategi og har besluttet at danne en symbiotisk organisation for at facilitere og fremme erhvervsfunktioner, såsom forretningsudvikling, finansiering, markedsanalyse, kommunikation, Infrastruktur (IT og bygninger), viden- og kompetenceudvikling, advokatbistand, regnskab og bogføring."

Det er en stor udfordring, men en spændende og vigtig udfordring, så lad os løbe en risiko, dele erfaringer og samarbejde om at skabe entreprenørielle økosystemer.

Mvh Esben Strandgaard Hansen

21
30. oktober 2011 kl. 21:30

....ikke mindst erhvervslivet som driver

Jeg vil gerne starte med at sige at der er utroligt mange sandheder der er kommet på bordet i den her debat! Jeg har selv læst både på Stanford og senere i Beijing (hvor der altså også sker ufatteligt meget på iværksætter scenen) og møder nu ofte folk fra bl.a. disse miljøer i mit arbejder med forretningsudvikling.

Essensen i det her er præcist som det står beskrevet ovenfor: Samarbejde og Visioner. Plus en ekstra utrolig vigtig ting som i nogen omfang også nævnes – nemlig linket til det etablerede erhvervsliv. For det universiteterne og start-up miljøet kan lære af erhvervslivet er helt centralt – i virksomhederne der er præcist det samarbejde og den vindermentalitet der skal til for at blive en succes. Her samarbejder ingeniører og business folk fra mange lange for at løse samfundet problemer og profitere på det.

Som et eksempel i den danske universitetsverden så startede man DTU Business på trods af at Copenhagen Business School lægger 15 min væk. Der er sikket mange gode grunde til dette – men jeg mener bare det siger alt om et land med lidt mere end en håndfuld universiteter der konkurrerer med hinanden. Bare til sammenligning så se f.eks. INSEAD – en af verdens bedste business schools. Hvad gør de? Skaber samarbejde med en af deres konkurrenter, Wharton, og med kilder til de bedste ingeniører i Kina, Tsinghua, for at skabe synergier. DK der kopierer vi hinanden med et tvist… It ain’t pretty.

Sammen med Prof. Finn Valentin (CBS), tidl. Institutdirektør Ole Filtenborg (DTU System Biologi) og en ven fra LEO Pharma startede vi for 3 år siden BioBusiness and Innovation Program (www.bbip.dk) – en uddannelse hvor KU LIFE i dag også er medlem og som hvert år får store sponsorater fra industrien fordi der ikke er et universitet der ejer uddannelsen. En uddannelse hvor 15 studerende med business baggrund arbejder sammen med 15 ingeniører fra DTU/KU i 6 grupper for at lave business cases baseret på patenter fra DTU/KU.

BBIP er blevet en kæmpe succes!

Selv guru’er som Paul Yock er imponeret: https://ecorner.stanford.edu/author/paul_yock

Hvorfor? Fordi vi har bragt de bedste kræfter sammen overhovedet til at skabe en vision for en erhvervsrettet uddannelse der giver de studerende mulighed for at lære at arbejde sammen på tværs af teknologi og business allerede mens de er på universitetet. En kopi af de kompetencer de skal bruge enten som entreprenører eller som innovators i den danske biotek-industri. Det hele bakkes op med et tæt samarbejde og undervisning fra førende folk fra den danske biotekindustri således at de unge kan lære af folk der selv har været igennem den process de selv drømmer om en dag at starte på – nemlig at starte deres egen virksomhed.

Næste skridt for BBIP er nu at blive en masteruddannelse så vi kan tiltrække de bedste studerende i verden til denne uddannelse. Studerende som vi i erhvervslivet vil knokle for at fastholde i vores virksomheder.

Kort fortalt, så tror jeg først vi begynder at nærme os det de kan ”in the Valley” i det øjeblik hvor vores universiteter bliver tættere integreret. Det være sig både på faculty niveau (dvs. at professorer fra DTU og CBS spiser frokost sammen) og ikke mindst på studenterniveau. Vi bliver ikke et rigt land af at vores business studerende laver opstartsvirksomheder der lave en ny t-shirt med print på – og omvendt så skal vores ingeniører har et suverænt bedre syn for hvad der er god forskning vs. Værdifuld forskning. De hænger tit sammen – men der er meget god forskning der er værdiløst.

Og erhvervslivet er en enormt vigtigt katalysator – ganske enkelt fordi der er så enormt stor mangel på professorer i Danmark der har store erfaringer fra erhvervslivet. F.eks. så er et nyt projekt kaldet CIEL et forsøg på at bruge +30 MDKK på at skabe entrepreneuruddannelser på tværs af DTU/KU/CBS (https://erhverv.ku.dk/studerende/ivaerksaetteri_og_innovation/dokument/) Men man har sat de selvsammen mennesker til at styre CIEL fra de tre universiteter som i de foregående mange år ikke bare har fået samarbejde op at køre. Hvad regner man helt ærligt med? Der burde bære 5 personer fra industrien der styrede det projekt, og samlede kollegaer fra industrien og de bedste professorer til at lave nye uddannelser hvor industrien agerede montorer, undervisere og co-founders så man fik ejerskab. Præcist som med BBIP.

Jeg tror vores visioner og erfaringer med BBIP kan hjælpe mange ledende universitetsfolk, politikere og ikke mindst erhvervsfolk til at indse at det er muligt at skabe frøene til noget der engang kan bliver til en ny "valley". Jeg tror ikke BBIP er perfekt - men det er et skridt i den rigtigt retning i DK!

Men det kræver universitetsfolk som Finn Valentin og Ole Filtenborg med visioner og lyst til samarbejde, samt erhvervsfolk er brænder for at øge udbyttet af de super gode universiteter der er omkring os. Uden de to ingredienser, så kan man kaster nok så mange penge (som f.eks. CIEL) efter initiativer uden at forvente det store afkast!

20
26. oktober 2011 kl. 12:14

Jeg startede selv en hobby virksomhed sammen med 2 andre for at prøve det af før man evt. selv startede egen virksomhed. Tror det er en meget god øvelse i DK for der var virkelig mange ting at sætte sig ind i og ja det med ansatte er også en del mere papir arbejde.

Som studie politisk aktiv argumenterede jeg for at få andre typer uddannelser DTU da de flyttede rundt på institutionerne og fik flere bygninger ledige. Det ville DTU ikke så jeg tror det er meget dybt forankret mht. uddannelse kontra ideer.

Mange af mine venner har studeret på andre udenlandske universiteter hvor der decideret er et CAMPUS og ikke som DTU som er ensformigt. Her snakkede man på tværs af uddannelser og partnerskaber opstod pga. ideer ikke uddannelse.

19
26. oktober 2011 kl. 09:39

Jeg prøver selv at starte virksomhed her i Danmark -og mit udgangspunket er ren innovation, så det min baggrund for at skrive dette og at min kone er Amerikaner. Dynamikken i Silicon Valleys hemmelige opskrift ligger i høj grad i samarbejde og et mindset/tankegang der MEGET mere forretnings orienteret ind her i DK!! Følge pengene og du finder svaret! -Der er ikke risiko villig kapital i Danmark og for lidt kapital i vores innovationer miljøer og mange ansøgninger. F.eks for DTU Seed Kapital omkring 200 ansøgninger og kan kun give tilskud til ca. 2!!!! ,så de 180 går videre til de næste innovation miljø. OG SÅ DEN HELT STOR FORSKEL Rolf Ask Clausen!!! Amerikaner kigger på ideen og mindre grad på din baggrund!! Det er en meget stor kulturalt bestemt tankegang som vi ikke kommer af med -Din uddannelse her i Danmark har alt at gør om du for bevilget lån og den vægter mere en ideen, det gør den ikke i alle steder i USA. Jeg er som skrevet gift med en Amerikaner så jeg se meget tydeligt denne forskel. I USA giver man ideen en chance og så kommer person. Hvis vi virkelig ville undersøge afslag på finansiering i innovation vil usikkerhed pål en af punkterne næste altid findes i persons uddannelse mæssige baggrund. Og husk AL INNOVATION/IVÆRSÆTTERI vil være learn by doing. Hverken Mr. Jobs eller Mr.Gates er akademiker, de var/er netop "drop outs"så det er netop ikke uddannelsen alene der er Silicon Valleys hemmelige opskrift på de mange "opstarts" -men en kulturalt business mind set fra ALLE aktøre og den er unik og gør det lettere at finde penge. Og så grådighed ikke at for glemme! -en trang til at tjene mange hurtigt og gerne meget hurtigt!

18
26. oktober 2011 kl. 08:42

Tak til Christian Vinter for et væsentligt bidrag.

Økosystemet i Silicon Valley er ganske unikt, det er jeg helt enig i. Kulturen er fremragende sund, netop i forbindelse med luftning af ideer.

Dele Diskutere (fx på kaffebar)

Er to nøgleord.

Derefter sætte iværk. Gøre!

I den danske debat snakker vi mere om: Beskyttelse af ideer. Beskyttelse af vores siloer (f.eks. professordømmer). Ansøgninger om penge.

Da det nu engang er ideer og visioner, ikke kongedømmer, rettigheder og ansøgninger til fonde, der skaber forretninger, er det ret tydeligt, hvad vores udfordring er, her i landet.

Jeg hørte en amerikaner sige, at alt over én km mellem businessskole og teknisk universitet er en katastrofe. De studerende vil aldrig støde ind i hinanden.

Så hvor skal vi begynde, hvis vi vil lave om?

PS: SU var fremragende. Især fagligt (hvilket læserne vil se mere til) og også som personligt vitamintilskud.

17
25. oktober 2011 kl. 22:28

Hej Rolf og andre i debatten.

Jeg er selv lige kommet hjem efter et halvt år i Silicon Valley og kan genkende mange af de ting, som Rolf beretter om. Jeg vil forsøge at komme med et par kommentarer til debatten med mine erfaringer.

Deling af ideer er oftest noget som sker på den lokale kaffeshops eller i toget "hjem" fra arbejde. Ofte deles der ud af ideen for at høre hvad andre synes om den og for at få feedback. Denne åbenhed sætter en helt bestemt stemning og en ønske om at se noget udvikle sig. (Dette gælder selvfølgelig ikke på samme måde for ideer med patent muligheder). Det kan også nævnes, at SV har tradition for at have mange tilflyttere fra hele verden, hvilket har gjort, at folk har været "nødt" til at være åbne og nysgerrige for at integrere sig i samfundet. Dette sammenfattet med arven fra hippierne, gør at der er en speciel stemning overfor andre mennesker og en naturlig ønske om at lære fra hinanden. Åbenhed og nysgerrighed overfor andre mennekser er i mine øjne noget vi kunne lære rigtig meget af i DK!

De danske universiteter er desværre ikke på samme niveau, som de amerikanske. Jeg har selv holdt møder med nogle af universitets corporate relations personer, og de fungerer nærmest som selvstændige virksomheder, som arbejder på vegne af universiteterne. Og her tales om aftaler til mange millioner $$. Under mit besøg i USA havde jeg også muligheden for at studere på Stanford. Her var min underviser var en gammel HP Director (havde været i Hp i 35 år), som valgte at ville undervise, da han blev pensioneret fra HP! Snak om at have relevant erhvervserfaring. Jeg tror det er de færreste danske professorer, som også har en lang erhvervskarrie.

Dog begynder der at ske mere og mere herhjemme i universitetsverdenen, men det sker mest fra de studerende side. Se fx. dette event mellem CBS og DTU: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=266082736760837&set=a.147947985240980.23997.144501958918916&type=1Og denne organisation er også et relativt nyt initiativ: www.gatetocreate.dk

Dette er begge to eksempler på skridt i den rigtige retning i mine øjne.

Troen på sig selv og ønsket om at gøre en forske,l er også nogle af de ting, som er kendetegnende ved Silicon Valley. Når det kommer til dette på, er der nok for mange danskere, som har det for godt og er lidt for magelige til selv at skulle skabe noget. Dette ønske om at bidrage tilbage til økosystmet gør sig gældnede i alle lag. Flere at de store CEOs deltager jævnligt i events og panel diskussioner for at brande dem selv og deres virksomhed, men også lige så meget for at dele ud af deres erfaringer. Og størstedelen af dem gør det af egen fri vilje.

Mange byer rundt om i verden forsøger at genskabe netop denne unikke opskrift for succes, og flere af dem lykkes delvist. Men jeg vil mene, at det er kombinationen af rigtig mange ting, som gør SV specielt, og gør det næsten umuligt at kopiere. (Selvom jeg håber det sker) Til de af jer, som ønsker at forstå hvorfor Silicon Valley hænger sammen som den gør, kommer Steve Blank med et meget velkvalificeret bud i denne video. (Kan på det kraftigste anbefales): https://www.youtube.com/watch?v=ZTC_RxWN_xo

/Christian

@ Rolf. Det må have været et superfedt ophold på SU - var selv derude et par gange til et par oplæg..

16
25. oktober 2011 kl. 17:02

Min personlige erfaring som iværksætter på tværs af grænser er at man skal bruge enorme mængder energi på at sætte sig ind i regler og love. Oftest er det ikke blot til besvær - det er i mindst lige så høj grad en direkte forhindring for virksomhedens vækstmuligheder. Specielt overgangen til at have medarbejdere kræver meget arbejde.

Under opstarten af virksomheden skal man sætte sig ind i alle mulige former for lovgivning og beskatning. Det er for så vidt også fair nok (indtil en vis grad) men efterfølgende er der også store mængder af løbende administration og masser af lov/skattetekniske forhindringer.

Begynder man at bevæge sig ud over landegrænserne - selv mellem Danmark og Sverige - mødes man med en voksende mur af administration og besvær. Det er ikke en fordobling - det er mindst en tredobling, hvis man skal undgå dummebøder i form af dobbeltbeskatning og skattetekniske fælder.

Ved at være 100% selvfinancieret har vi undgået det ekstra arbejde som kommer med ekstern financiering, men alligevel lægger administration beslag på mere end 30% af den samlede arbejdskraft i vores lille 4 - snart 5-mands virksomhed.

Jeg og mine 2 partnere er dumme og stædige. Vi er sikre på at vi har en god ide og at vi nok skal lykkes med den - men jeg kan godt forstå at der er mange som opgiver på forhånd og vælger et mindre stresset liv som lønmodtager. ... hmm... Faktisk kan jeg slet ikke forstå at der er nogle som kaster sig ud i sådan noget som dette hvis de er alene...

15
25. oktober 2011 kl. 10:39

Romanen der beviser at danskerne er fantaster hedder Lykke-Per. Den handler om en ingeniør der vil bygge anlæg til udnyttelse af bølgeenergi på Vestkystenhttps://www.denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fluid_dynamik/b%C3%B8lger/b%C3%B8lger(B%C3%B8lgeenergi) Det blev ikke til noget. Det kan man så sammenligne med dansk vindkrafts historie i virkeligheden. Og hvad kan vi så lære af den historie?

14
25. oktober 2011 kl. 09:45

Ja, det fungerer fint. Men der er ikke meget volume i det -- en professor kan ikke arbejde i ret mange virksomheder.

Med den ide-volumen vi har i Danmark kan det næppe være det største problem vi står overfor.

13
25. oktober 2011 kl. 09:44

Hos cykelsmeden i Nørre Snede (bag Brugsen) kender mester alle aspekter af en cykel. Hvad den kan, hvordan den virker, hvordan den skal repareres, og hvor man får reservedele fra, så han behøver ikke at spørge nogen.

Store projekter er så omfattende, at én person ikke kan rumme alle aspekter. Det er konceptet "Big Business" - dvs koordineret samarbejde mellem flere parter - som Amerikanerne mestrer. Vi kan også kalde det "Projektorientering".

Vi må jo nok erkende, at vi er en nation af "cykelsmede".

12
25. oktober 2011 kl. 09:20

Jeg kender adskellige sådanne studerende der har taget deres professor med ud i startup virksomheden på den måde Rolf beskriver og det har udviklet både den studerende, professoren og firmaet i gunstig retning.

Ja, det fungerer fint. Men der er ikke meget volume i det -- en professor kan ikke arbejde i ret mange virksomheder. Men en professor kan vejlede et stort antal studerende, som efterfølgende kan bruge deres erfaring og bruge professoren som konsulent af og til.

11
25. oktober 2011 kl. 08:10

Tak til Max Tobiasen for at bringe de erfarne mentorer med ind i analysen. Den vinkel flugter fint med mine oplevelser i Silicon Valley.

De erfarne mentorer har i øvrigt også gang i at starte nye virksomheder. Det er helt normalt at møde iværksættere i 60-års alderen.

Jeg begynder at visualisere "succesformlen" som en tredobbelt DNA-streng. Penge, iværksættere og viden fra universiteter snor sig omkring hinanden som én lang tripel-helix.

Et par andre bemærkninger:

Rettighedsproblematikker er helt relevante i Silicon Valley. Naturligvis. Og de tages meget alvorligt. Men vægtningen i de mange diskussioner, jeg har deltaget i, har mere handlet om, hvad man vil, end om hvad man gerne vil beskytte sig imod. Tænkningen er ganske iøjnefaldende offensiv, ikke patent-defensiv.

Bureaukrati som forhindring for iværksætteri hører man ikke meget om som argument. Hvorfor? Fordi vægten som nævnt herover ligger mere på, hvad man vil, end hvad man ikke vil. Offensiv tænkning, frem for defensiv.

Patenter og papirarbejde, det har man folk til - kunne en lidt grov forenkling måske lyde.

Giver det mening?

10
24. oktober 2011 kl. 20:01

Kære PHK

Måske skulle du sætte dig ind i forskellene på hvad der sker der over og hvad der sker i lille Danmark.

Vi bor i et land der er fuldt af bonderøve og som slet ikke forstår hvad der skal til for at få succes - folk der har en frygt for at blive snydt der gør at de heller laver intet end de tager en chance.

Rent faktisk så var der et spændende arangement om dette emne i København forleden dag: https://www.siliconvikings.com/node/720

Bare se hvor professionelle universiteterne er i USA når det kommer til at arbejde sammen med erhvervslivet: https://soe.stanford.edu/companies/types_of_partnerships.html

Hvad kan danske universiteter på det område - hvor tilgængelige er de og hvor gode er de til at lave partnerskaber.

Vi må bare erkende at vi bor i et land der er overbefolket af bonderøve der ikke kan tænke stort og som ikke kan tænke internationalt.

Hilsen

John Strand

9
24. oktober 2011 kl. 19:53

Jeg har tit tænkt at hvis jeg fik den rigtige ide kunne det være fedt at blive selvstændig. Men tanken om de uendelige mængder af papirnusseri, regler, bureaukrati og andet spildtid får mig til at miste lysten lidt igen. Måske har i ikke alle læst denne:

https://www.version2.dk/artikel/kommunalt-bureaukrati-sendte-danske-udviklerjobs-til-indien-31782

Jeg tror at den er et godt eksempel på hvorfor mange ikke har lyst til at opstarte virksomhed i Danmark. Sjovt nok kom historien her mindre end en uge efter Steve Jobs død. Apple blev som bekendt startet sammen med en ven i forældrenes garage. Den var vist ikke gået her til lands.

8
24. oktober 2011 kl. 19:53

Min lokale iværksætter konsulent meddeler, at det er almen praksis at firmaer siger: "Den ide har vi allerede selv fået" og så står den kreative person tilbage med håret i postkassen.

Når man via de etablerede innovations hjælpe instanser henvender sig med en ide til Coloplast, der jo har gjort et stort nummer ud af brugerdreven innovation, kan man se frem til at modtage et takkebrev for den gode ide og en kuglepen med logo! Der er helt klart brug for såvel et mentalitetsskifte som et nyt juridisk fundament.

https://unifiedscience2.blogspot.com/2011/02/single-algorithm-can-save-western-world.html

7
24. oktober 2011 kl. 15:30

Vi har dog haft en ivæksætterstarter af rang C F Tietgen. Men hans typer bliver lynhurtigt ugleset, mobbet og fængslet idag.</p>
<p>DFDS,Danisco,Tuborg, KTAS.spritfabrikkerne og mange mange flere er "Tietgenbør".</p>
<p>Jævnfør Brixtofte, Thorsen, Bøje Nielsen og Bonde Nielsen ikke just engle, men alligevel.De havde være store sucesser på Tietgens tid.

Læren af Silicon Valley er ikke at man skal have successfulde iværksættere, men at man skal have et økosystem hvor de gamle hjælper de nye. Brixtofte, Thorsen, Bøje Nielsen og Bonde Nielsen er jo ikke ligefrem kendt for at hjælpe nye talenter på vej.

Og måske i Brixtoftes og Thorsens tilfælde det er meget godt :-)

6
24. oktober 2011 kl. 15:10

Vi har dog haft en ivæksætterstarter af rang C F Tietgen. Men hans typer bliver lynhurtigt ugleset, mobbet og fængslet idag.

DFDS,Danisco,Tuborg, KTAS.spritfabrikkerne og mange mange flere er "Tietgenbør".

Jævnfør Brixtofte, Thorsen, Bøje Nielsen og Bonde Nielsen ikke just engle, men alligevel.De havde være store sucesser på Tietgens tid.

5
24. oktober 2011 kl. 14:19

En overset men vital ingrediens som mange overser er den moralske forpligtelse som mange successfulde iværksættere føler for at coache og hjælpe de nye og uerfarne. Det er en tradition der stammer helt tilbage fra 50'erne hvor Bill Hewlett fra Hewlett & Packard blev hjulpet på vej af sine professorer, og senere følte forpligtelse til at hjælpe b.l.a. Steve Jobs, der igen hjalp b.la. Mark Zuckerberg.

På den måde er der over årene blevet opbygget et enormt stort og vidende netværk af mentorer der gladeligt hjælper den nye generation på vej - ofte uden at få noget for det. Dette uformelle netværk er også en af hemmelighederne bag den lette adgang til finansiering - de successfulde iværksættere både hjælper og investerer i nye virksomheder. Joshua Schacter (delicious), Ron Conway (altos), og Marc Andreesen (Netscape) har f.eks. investeret i hundreder af nye virksomheder, og bringer både penge netværk og ekspertise med sig ind i en ny virksomhed. Successfulde iværksættere avler successfulde iværksættere.

Dette er selvfølgelig en selvforstærkende effekt der er blevet bygget op gennem 50 år - hvilket også gør det utroligt svært at genskabe successen andre steder i verden. Mange har prøvet men uden meget success.

I Danmark er problemet enormt stort da der er meget få successfulde iværksættere der både har erfaringen, har tjent gode penge og samtidig stadig bor i landet. Skype stifterne er flyttet for længst, Martin Thorborg bor vist i Californien, og så videre. Konsekvensen er at de rådgivere der er tilgængelige for startups i Danmark simpelthen ikke har den erfaring der skal til. Der er nogle få undtagelser, Morten Lund springer frem her, men generelt set må unge iværksættere tage til takke med at få investeringer fra staten og blive vejledt af embedsmænd og folk fra store virksomheder der ikker har den store forståelse for den specielle dynamik der er fremherskende i startups.

4
24. oktober 2011 kl. 13:18

.....Danmark.

Det amerikanske hjemmemarked er meget stort, nærmest verdensomspændede for ting fra SW.

Det andet er at det er "tilladt" gå konkurs flere gange, uden at investorer i USA betragter en som en paria, hvis en ide ikke holder hjem til forskel fra her i jantelovens hjemland.

Sådan har det været tidligere. Jeg skal ikke kunne sige ,om det har ændret sig.

Men de superrige derovre ,har også fået kam til deres hår. En disses børn udtrykte det således, da han sammen med sine forældre skulle flyve i et rutefly:"Hvorfor er der andre mennesker med vort fly"!

Så er det da glædeligt ,at høre fra Rolf, at der tilsyneladende er penge nok i dette område.

3
24. oktober 2011 kl. 13:00

Den mest effektive tech-transfer mellem universiteterne og erhvervet er gennem uddannelse.

Eller sagt på en anden måde:

"Sådan noget snavs har vi ikke brug for her" ?

Jeg kender adskellige sådanne studerende der har taget deres professor med ud i startup virksomheden på den måde Rolf beskriver og det har udviklet både den studerende, professoren og firmaet i gunstig retning.

Frem for alt har det en tendens til at gøre professorer til direktører og derved skabe meget tiltrængt udskiftning i fakuteterne.

2
24. oktober 2011 kl. 12:57

Både Rolf Ask Clausen og Torben Mogensen glemmer lige det der med at sikre ideophavsmænd og ideer mod at de bliver røvrendt og stjålet. Hvordan klarer de det "over there"?

Der er for mig ingen tvivl om at der er masser af gode ideer som imidlertid først skal udvikles, finpudses og helst også have en prototype klar før andre (danskere) kan se potentialet i dem. Under hele den proces er opfinderen på herrens mark, også fordi patentsystemet er forældet.

https://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/model-til-udveksling-af-ideer-og-anden.html

1
24. oktober 2011 kl. 12:10

Den mest effektive tech-transfer mellem universiteterne og erhvervet er gennem uddannelse. Hvis studerende arbejder med forskningsrelaterede emner i deres studietid (hvadenten de er bachelor-, kandidat- eller phd-studerende) kan de medtage erfaringer fra dette til deres fremtidige arbejde. Det virker langt mere effektivt end diverse tech-transfer ordninger og universitetspatenter. Og med langt mindre bureaukrati.

Der, hvor der kan være behov, er støtte til nyuddannede (eller halvuddannede), der vil starte egen virksomhed baseret på den viden, de har fået fra universiteterne: Billige statsgaranterede lån, deling af infrastruktur og sekretærhjælp, gratis juridisk rådgivning, osv, så opstarterne kan koncentrere sig om produktudvikling og lade andre om xe ting, opstarterne ikke er uddannede til, uden, at det skal koste en bondegård.