Gamle studiebøger

Som en sidebemærkning til det med internetsøgning, jeg bliver altid overrasket over hvor mange der lægger YouTube videoer op om f.eks. reparation af snart sagt ALT: "How to <indsæt hvilket som helst emne>"

Gik på DTH i 80'erne, og ejer ikke længere én eneste studiebog. Jeg har - over tid - indset at de aldrig, som i ALDRIG, blev brugt og blot samlede støv på hylderne. Et udlandsophold har lykkeligvis også været med til at fremskynde oprydningen, samt fruen var ikke tilhænger af disse "grimme" bøger ;-).

Som nævnt er internetsøgning, når man virkelig er på r.ven, vejen frem - men kors hvor skal man være kritisk når resultaterne kommer frem.

Som en sidebemærkning til det med internetsøgning, jeg bliver altid overrasket over hvor mange der lægger YouTube videoer op om f.eks. reparation af snart sagt ALT: "How to <indsæt hvilket som helst emne>"

Det er oftest hurtigere end at skulle "genlære" det gennem bogen, for slet ikke at tale om tiden for at finde bogen(1). En del af problemet er at bogen er lavet til når man lærer det første gang, og derfor går ret langsomt henover emnet.

Jeg har dog også lært, at der findes to slags bøger - i hvert fald inden for det område, jeg arbejder i nu: Lærebøger, der som beskrevet ovenfor går langsomt frem og forklarer det meste skridt for skridt - og tekniske bøger, der i princippet dækker samme område, men som hurtigere kommer til de resultater, man som erfaren og praktiserende inden for området faktisk har brug for. Sidstnævnte type bog ville formentlig ikke fungere godt til egentlig undervisning, men er meget brugbar når man har lært emnet og blot skal slå et resultat op hurtigt.

Når jeg en sjælden gang skal "regne" på noget ender jeg oftest med bare at google det - Men der er nok en del mere ude på nettet om de ting jeg ikke forstår, end der er om kvantemekanik.

Det er oftest hurtigere end at skulle "genlære" det gennem bogen, for slet ikke at tale om tiden for at finde bogen(1). En del af problemet er at bogen er lavet til når man lærer det første gang, og derfor går ret langsomt henover emnet.

Jeg ved ikke om det er en dårlig vane jeg har tillært mig, men mange gange når jeg skal genopfriske noget, så finder jeg formlen som jeg mener jeg skal bruge og et passende eksempel eller en regneopgave (med løsning) og fifler med det indtil jeg kan løse opgaven.

(1)Og når jeg siger bog, så mener jeg E-bog. Mine bøger er ikke med mig. Har dog ingen planer om at sælge dem, det er nostalagi og en dag skal jeg bo eller arbejde et sted hvor de kan stå i en pæn reol.

Kan se, at du har Griffiths ”Introduction to Electrodynamics” på reolen.</p>
<p>Der er mange gamle læseværdige ”klassikere” som f.eks. Jacksons ”Classical Electrodynamics” og f.eks. Goldstein’s ”Classical Mechanics”, som jeg først anskaffede mig efter endt studietid på DtH, fordi talrige forskningsartikler henviste til dem, og som selvfølgelig derfor æggede min nysgerrighed.</p>
<p>Jeg blev ikke skuffet. Du burde også i det mindste have Jacksons - eller er det en forglemmelse?</p>
<p>Jeg kan kun opfordre andre til klassisk fordybelse, og for tid til anden er det muligt af erhverve klassisk guld for en slik på nettet!</p>
<p>Tilføjelse: Jeg har selvfølgelig også Griffiths, men foretrækker Jacksons, hvad angår fordybelse.

Vi brugte i stedet Sakurais kvantemekanik-bog, som ikke var lige så god til at lære stoffet ud fra. Fra et formalistisk synspunkt var Sakurais bog muligvis nok bedre, men når man for første gang skal lære et nyt fag, er dette ikke nødvendigvis ideelt - lidt som med Ejsings bog om lineær algebra. Her er Griffiths' meget pædagogiske, sommetider grænsende til det joviale, tilgang bedre, fordi den tager udgangspunkt i de problemer med at forstå stoffet, man som ny i et fag sidder med. Den svarer, givetvis fordi Griffiths selv har undervist og fået de samme spørgsmål om og om igen, på de spørgsmål, de fleste sidder med.

Sådanne spørgsmål kan en stringent formalisme i princippet også svare på. Det gør de bare sjældent i praksis, når man lige er startet med et fag. Derimod kan de, igen som med Ejsings bog, give bedre svar til den, der allerede kender et område og nu søger dybere ned i stoffet.

....tavleartisteri ikke give problemer. Idag ville man kunne optage hans lektion og digital fotografere matrix junglen på tavlerne ;)

Det var da egentlig nogle hyggelige minder du får pustet til her.

Den kære Jens Ejsing kaldte vi matrix-printeren grundet hans evne til at fylde 9 hele tavler med matricer indenfor en time. Det blev tit talt om at man måtte vælge om man skulle høre efter eller skrive noter til hans forelæsninger - man kunne ikke begge samtidigt.

Jeg har sjovt nok flere bogkøbe-minder fra starten af efterårssemestere end fra starten af forårsemestre.

[...]måske fordi din nysgerrighed er falmendende - bør du søge hjælp eller gå på pension!

Er den gået tabt i de gamle studiebøger, du aldrig læste?

[...]har du samtidig i min optik droppet forudsætningerne for at blive en ”god” ingeniør.

Lærebøgerne udkom hvert år i en ny version, hvor sidetal og kapitler ikke stemmer sammen med sidste års udgave.

Det afhænger nok lidt af fagområdet, men min opfattelse er, at mange lærebøger kan købes brugt (og i tidligere versioner) uden problemer, og jeg lærte også hurtigt at se et kursus lidt an inden jeg farede ud for at købe en lærebog. Jeg har flere gange oplevet, at "bogen" i kurset var overflødig. Det gælder bl.a. også føromtalte bog om lineær algebra af Jens Eising og for den sags skyld også de to bøger i matematisk analyse.

Kan se, at du har Griffiths ”Introduction to Electrodynamics” på reolen.

Der er mange gamle læseværdige ”klassikere” som f.eks. Jacksons ”Classical Electrodynamics” og f.eks. Goldstein’s ”Classical Mechanics”, som jeg først anskaffede mig efter endt studietid på DtH, fordi talrige forskningsartikler henviste til dem, og som selvfølgelig derfor æggede min nysgerrighed.

Jeg blev ikke skuffet. Du burde også i det mindste have Jacksons - eller er det en forglemmelse?

Jeg kan kun opfordre andre til klassisk fordybelse, og for tid til anden er det muligt af erhverve klassisk guld for en slik på nettet!

Tilføjelse: Jeg har selvfølgelig også Griffiths, men foretrækker Jacksons, hvad angår fordybelse.

Jens Ejsings lærebog i lineær algebra - historiens dårligste lærebog. Kondolerer.

Oops.. Per Søltoft, ikke Ole, som var samtidig, men lavede noget helt andet.....

I 70'erne, da jeg læste, var der en tung, ½ årlig gang til Polyteknisk Boghandel. Først til Handelsbanken ved siden af for at hæve penge på det statsgaranterede lån (det var kun fattige Rasmus fra husmandsstedet på Langeland, der fik SU). Lærebøgerne udkom hvert år i en ny version, hvor sidetal og kapitler ikke stemmer sammen med sidste års udgave. Derfor kunne man ikke umiddelbart kunne købe og sælge brugte lærebøger. Det var ret uartigt. Undtagelser forekommer : Haral Bohr mv. : Matematisk analyse og Ole Søltoft : Kemiske Enhedsoperationer.

Den meget tunge og formalistiske teori kan man diskutere brugbarheden af, når meget kan løses med en computer. Men det kan selvfølgelig også blive for meget computer-løsning og for lidt forståelse.

Det er fantastiske værktøjer, som komputere har gjort brugbare, men her gælder det i særdeleshed, at du skal vide hvad du vil og gør.

Det er da skægt at disse tre bøger har vi fælles - i hvert fald op igennem nullerne. Nu om dage har Maple og MatLab vel fuldstændig overtaget.

Når det gælder udledning af formler (i klassisk fysik) er jeg med Svend og jo oftere man bruger en formel, jo bedre hænger den ved næste gang.

Lidt kedeligt emne, men vækker dog lidt nostalgi.

Jens Ejsings lærebog i lineær algebra - historiens dårligste lærebog. Kondolerer.

Senere, da jeg fik bedre fod på emnet og begyndte at bruge det til at løse nogle rigtige problemer, satte jeg dog sådan set pris på bogen.

Den meget tunge og formalistiske teori kan man diskutere brugbarheden af, når meget kan løses med en computer. Men det kan selvfølgelig også blive for meget computer-løsning og for lidt forståelse.

Jens Ejsings lærebog i lineær algebra - historiens dårligste lærebog. Kondolerer.

Tjah, dumpeprocenterne I lineær algebra var meget høje. Men var det lærebogen skyld? Jeg husker den ikke som specielt ringe.

Jens Ejsings lærebog i lineær algebra - historiens dårligste lærebog. Kondolerer.

I praktisk ingeniørarbejde kan det dog godt være lidt omstændeligt, hvis man hver gang skal lave udledningerne for at nå de formler, man egentlig skal bruge.

Uden at tærske langhalm, kan metoden til at nå en formel være virkelig givende. Det kan være rigtig genialt, og kan bruges i måske helt andre sammenhænge.

Da jeg studerede fik jeg at vide at efter 10 år ville min værktøjskasse være udskiftet (andre sagde 5 år). Det kan ikke andet end gå hårdt ud over lærebøgerne.

OK jeg specialiserede mig indenfor software, så den var helt slem. Alligevel bruger jeg 30 år senere stadigt C, eller er C stadigt C?

Bottom line, bøgerne er blot et minde - som fylder på en hylde.

Jeg er indrettet sådan, at jeg bedre husker hvordan man når frem til formler og udtryk, end selve formlerne og udtrykkene.

I praktisk ingeniørarbejde kan det dog godt være lidt omstændeligt, hvis man hver gang skal lave udledningerne for at nå de formler, man egentlig skal bruge. Det er fortsat sundt at kunne udledningerne - dvs. forstå grundprincippet og så kunne regne og udlede derfra. Men det er bestemt også brugbart bare at kunne formlerne - eller hvis ikke hele formler, så i hvert fald hvordan én størrelse skalerer med andre centrale parametre i problemet.

Jeg er indrettet sådan, at jeg bedre husker hvordan man når frem til formler og udtryk, end selve formlerne og udtrykkene. Derfor har jeg af og til måttet hive mine gamle lærebøger frem. Selvom de er fra sidste halvdel af 60'erne gælder de stadig, og af og til lærer jeg også noget nyt fra dem. Nogle bruger cgs i stedet for mks, men det kan overkommes, da det mest drejer sig om konstanters værdi i de forskellige systemer.