Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Går det den forkerte vej i Kina?

18. december 2019 kl. 08:5622
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er ikke nemt at blive klog på udviklingen i Kina i øjeblikket, heller ikke på energiområdet. Lad os se på hvad der sker, og ikke mindst hvorfor.

Først et øjebliksbillede

  • Kina fortsætter med at investere i kulkraft. I 2018 blev der etableret 25,5 GW kulkraft og i første halvdel af 2019 17,4 GW.
  • Udbygningen med sol- og vindkraft fortsætter. 2019 ser ud til at blive et rekord-år for vindkraft med mere end 32 GW installeret, mens udbygningen med solceller tager et dyk til forventet 29 GW efter et par rekordår med mere end 45 GW installeret effekt pr år.
  • Forbruget af kul er generelt steget, men er faldet i elsektoren

Opdatering: Her er en oversigt over det kinesiske elsystem med udgangen af 2018 med installeret effekt og produceret elektricitet fordelt på krafværkstyper. "Thermal" referer til termiske kraftværker baseret på fossile brændsler, i altovervejende grad kul. Se mere om 2018 statistikken i CNRECs nyhedsbrev fra februar 2019. Den interesserede læser kan abonnere på nyhedsbrevet her.

Illustration: CNREC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er jo et flimrende billede, så for bedre at forstå udviklingstendenserne bliver man nødt til at gå nærmere ind på hvad der driver udviklingen.

New Normal inden for økonomien

Den generelle økonomiske udviklingstrend er lavere procentvise vækstrater, en slags blød landing efter den eksplosive vækst de seneste tyve år, også kaldet “New Normal”. Hovedelementer i New Normal strategien er, at det indenlandske forbrug skal tage over fra eksporten, at kvalitet skal afløse kvantitet, og at den energitunge industri som cement og stålproduktionen skal reduceres. Innovation er en vigtig del af strategien, og Kina skal være førende på en række højteknologisk områder - et element som spiller en stor rolle i handelskrigen mellem USA og Kina. Denne udviklingstrend betyder at væksten i energiforbruget langsomt stagnerer og afkobles fra den økonomisk vækst. I modsat retning trækker energiforbruget til datacentre, som er i kraftig vækst i disse år.

Illustration: Kaare Sandholt.

Den lange vej væk fra kul

På energiområdet er man gået i gang med en omstilling fra kul til gas, a-kraft og vedvarende energi. Den officielle målsætning for 2020 er at reducere forbruget af kul og at øge andelen af ikke-fossil energi til 15% af det samlede energiforbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har i høj grad været den enorme luftforurening som har været drivkraften her, men også industripolitisk har man satset meget på udviklingen af vindkraft-industrien og ikke mindst produktionen af solceller - en satsning, som er en stor del af forklaringen på den voldsomme prisreduktion på solceller, som vi har set gennem de seneste 7-8 år.

Udviklingen væk fra kul har været hjulpet på vej af et stagnerende elforbrug i en række år, som dog de seneste år blev aflyst af høj vækst - mere end 8% årligt. I 2019 ser det ud til at væksten i elforbruget igen er aftagende, med en forventet vækst på omkring 3%.

Sol- og vindkraft i et vadested

Også udbygningen med sol- og vindkraft har fortrængt kul, hvor især udbygningen med solceller har haft en voldsom vækst, men vindkraftudbygning har være mere moderat.

Illustration: Kaare Sandholt.

Drivkraften bag denne udbygning har primært været støtte i form af produktionstilskud (de såkaldte feed-in tariffer), som generelt har været høje. Pengene kommer fra en statslig fond, som er finansieret via en afgift på elforbruget. Gennem mange år har indtægterne dog været mindre end udgifterne, så der er oparbejdet en stor gæld i fonden. Det, sammen med de faldende priser på sol- og vindkraft, har betydet at feed-in tarifferne generelt forsvinder med udgangen af 2020 (der er dog undtagelser). De afløses så af forskellige systemer, herunder et kvotesystem for udbygningen i de forskellige provinser, som skal sikre en vis minimumsefterspørgsel.

Desuden skal der gives garanti for afsætningen af produktionen fra anlæggene, og der skal være bedre vilkår for mindre anlæg i de befolkningstætte provinser i øst og syd. Lige nu står sol og vind i lidt af et vadested, hvor den trygge (men reelt usikre) feed-in tarif forsvinder, og andre virkemidler skal tage over. Det kan skabe turbulens i de nærmeste år, men til gengæld ser den langsigtede udvikling lovende ud, da økonomien i sol- og vindkraft forventes at være bedre end alternativerne i løbet af relativt få år.

Der er også kommet gang i udbygningen med akraft igen efter en pause. Som beskrevet i tidligere blog-indlæg er nye anlæg sat i drift og flere er under planlægning.

Nye kulkraftværker

På trods af den nationale målsætning om at reducere kulforbruget bliver der fortsat bygget nye kulkraftværker.

Forklaringen er kompleks, men skyldes i høj grad at en række provinser økonomisk er stærkt afhængig af kul, både kulproduktion og elproduktion fra kul. Generelt er det blevet mere risikabelt at investere i kulkraft. Tidligere havde anlæggene et sikkerhedsnet i form af sikkerhed for afsætning og fastlagte priser. Nye anlæg er ikke garanteret afsætning, og man er begyndt at indføre mere markedsbaserede priser som et led i den elmarkedsreform som blev igangsat i 2014.

Udbygningen med nye kraftværker, den vigende vækst i elproduktion og udbygningen med andre teknologier har også betydet at benyttelsestiden for de kulfyrede kraftværker er faldende. Der er i stigende grad rapporter om økonomiske problemer for kulfyrede anlæg og man ser nu en tendens til en konsolidering på selskabsniveau, hvor kulminer og kulkraftværker samles i samme selskab (fortsat statsejet).

Kul er for nedadgående, men for langsomt

Min konklusion på disse underliggende tendenser er, at det kommer til at gå den rigtige vej med hensyn til omstillingen af den kinesiske energisektor. Det er blevet mere risikabelt at investere i kulkraft, og det er blevet væsentligt billigere at investere i vind- og solkraft. Samtidig har VE-industrien fået en ikke-ubetydelig rolle i den samlede kinesiske økonomi, hvilket giver et ekstra incitament til at fortsætte og forstærke udbygningen med disse teknologier.

Desværre ser det ud til at gå for langsomt. Trægheden i omstillingen på provins-niveau er betydelig, elmarkedsreformen går langsomt fremad og udviklingen af et CO2 kvotemarked går endnu langsommere. Derfor er der brug for kraftigere brug af politiske virkemidler i den kommende fem-årsplan. Det vil jeg komme ind på i næste blog-indlæg.

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
21. december 2019 kl. 10:52

Alt ex. kul er 217 TWh. Så mere kul end andre kilder i 2017. Men det er så her at der er en langsigtet systemændring på vej hvor man må forvente at væksten i kul aftager?

Tilvæksten i forbruget af kul til elproduktion er meget afhængig af stigningen i det samlede elforbrug. Eksempelvis fald kulforbruget til elproduktion i 2015, hvor stigningen i elforbruget var lavt og tilvæksten i elproduktion fra VE høj. Tilgangen af kulfyret kapacitet har derfor ikke nødvendigvis indflydelse på kulforbruget, da nye værker vil bidrage til at udnyttelsen af eksisterende værker bliver mindre, hvis elforbruget ikke stiger. I 2018 steg elforbruget kraftigt, men 2019 forventes at blive et år med væsentligt mindre stigning.

20
20. december 2019 kl. 00:28

Du har ret. Jeg har, i fortsættelse af artiklens tal om elforbrug, skrevet om elforbrug. Når debat-indlægget læses ude af sammenhæng, så kan ordvalget misforstås. Foran ordet "energi", som forekommer to gange, kan der for tydelighedens skyld tilføjes "el".

Der kan ikke være noget odiøst eller kritisabelt, ud fra et CO2 synspunkt, i, at Danmark-Sverige-Norge udnytter de eksisterende udvekslingsforbindelser til at bruge dansk vindoverskud og spare hydro-generering, henholdsvis supplerer dansk vindmølleunderskud med hydro-generering. Når mere dansk vindoverskud bliver skabt vil det på samme måde være fornuftigt at eksportere, og aflaste andre kul-kraftværker - FORUDSAT der er rimelig økonomi i udvekslingsforbindelserne (og det gælder ikke alle de planlagte forbindelser).

Jeg vil meget nødigt forholde mig til brugen af såkaldt biobrændsel i forhold til bæredygtighed. For mig er bæredygtige brændsler karakteriseret ved at de på kort sigt, meget få år, binder samme mængde CO2 som blev frigivet ved forbrændingen. Det gælder kun sjældent for træ-relaterede brændsler som bruges i kraft-varme produktion.

19
19. december 2019 kl. 23:41

Mig bekendt bryster Danmark sig af cirka 50% vedvarende energi, så vi ligger trods alt foran.

Så er du meget gal på den... Dk kan bryste sig af ca 30% vedvarende energi, hvis man tæller afbrænding af bio materiale som vedvarende. Hvis man ikke er det så er vi nede på ca det halve (2018 tal). Resten kommer fra olie og gas. De 50% du tænker på er formegentlig vores el forbrug som i snit er omkring 50% vedvarende, godt hjulpet af norge og sverige.

18
19. december 2019 kl. 12:36

Når nu der er kommet en basisreference i artiklen, så kan vi også se at:

  • kul udgør knap 70% af energiproduktionen (ref. artiklen)
  • kuludbygningens andel udgør godt 60% (ref. Ole Laursen's regneark)

Mig bekendt bryster Danmark sig af cirka 50% vedvarende energi, så vi ligger trods alt foran. Til gengæld må +1.000 MW i forskellige kommende vindmølleparker, fordi basis er mindre end Kina, batte noget i vores regnskab. Med et overslag vil det svare til 4,5 TWh - dvs. 0,6% af den kinesiske vindudbygning (ref. Ole Laursen).

17
19. december 2019 kl. 09:23

Tyskland, Indien, Indonesien, USA, Australien, ja alle lande med økonomisk vækst, bygger kulfyrede kraftværker

I USA gør de altså ikke. Hvis man kigger på den historiske del af grafen her kan man se at de bygger en del gasværker:

https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.php?id=38612

Se også

https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.php?id=42275

Om det så går den rigtige vej, afhænger måske af den 2. ordens afledte, altså væksten i vækst.

Man kan selvfølgelig altid argumentere for at så længe der bliver bygget 1 fossilt værk, er det et skridt i den forkerte retning. Så længe man ikke bruger det som stråmand til at drage en non-sequitur, er det vel en gyldig betragtning.

16
19. december 2019 kl. 09:09

Men derfor er de angivne tal jo stadig uden kontekst. Jeg har derfor opdateret indlægget med en tabel med 2018 tal for Kina, som forhåbentligt giver sammenhæng.

Nu proppede jeg det i et regneark. Ud fra leveret energi er udbygningen fra 2017:

Kul: 350 TWh A-kraft: 46 TWh Hydro: 38 TWh Vind: 62 TWh Sol: 60 TWh Biomasse: 11 TWh

Alt ex. kul er 217 TWh. Så mere kul end andre kilder i 2017. Men det er så her at der er en langsigtet systemændring på vej hvor man må forvente at væksten i kul aftager?

13
18. december 2019 kl. 19:57

https://chinaenergyportal.org/en/trial-measures-for-the-regional-integration-of-central-government-state-owned-enterprises-in-the-coal-fired-power-sector/er der et kort Kinas provinser, farvelagt efter 5 virksomheders samlede tab/gevinst ved deres kulfyrede el-værker.

De 5 stats-ejede virksomheder, der ejer flest (eller mest kulfyret kapacitet?) kulkraftværker, har tilsyneladende alle sammen flere tabs-givende end profitable kulfyrede el-værker.

these five companies owned a total of 474 coal-fired power plants, with a total generation capacity of 520 GW, representing total assets of 1500 billion RMB, and total liabilities of 1100 billion RMB, or an average debt-to-asset ratio of 73.1%, of which:257 plants were loss-making, accounting for 54.2% of the total number of plants, with a cumulative loss of 37.96 billion RMB, and an average debt-to-asset ratio of 88.6%。

Der er vist en del at ændre. Mange, der skal have et nyt job. Mange ledere og administratorer, der skal erkende at kul ikke automatisk giver en god samfunds-økonomi eller en god selskabs-økonomi eller giver kineserne den billigst mulige energi med færrest mulige sundheds-udgifter

14
18. december 2019 kl. 19:59

Det går helt sikkert den forkerte vej i Kina. Det går også den forkerte vej i Afrika, hvor kinesiske firmaer bygger kulfyrede kraftværker. Det går også den forkerte vej for alle Kinas andre asiatiske kunder, hvor Kina tilfører verden, 1 kulfyret kraftværk, hver uge.

Tyskland, Indien, Indonesien, USA, Australien, ja alle lande med økonomisk vækst, bygger kulfyrede kraftværker, fordi de alle har brug for stabil grundlast og det kan Vindmøller og Solceller IKKE leverer.

Der er kun 2 energikilder der kan leverer stabil grundlast, uden at brænde "et eller andet af", og den anden er Vandkraft.

Om 14 dage lukker Ringhals 2 i Sverige og så forsvinder 865 MWe, CO2 fri grundlast ud af det Nordeuropæiske energimarked. Det bliver erstattet med naturgas, kul, biomasse, og om vejret vil; Vindmøller og Solceller.

12
18. december 2019 kl. 18:35

184 GW vindmølle mærkeeffekt giver 1612 TWh på et år ved fuld last og de har givet 366.

At de gider.

11
18. december 2019 kl. 17:58

Jamen jeg tror at de uklare formuleringer skyldes at den kinesiske regering har tøvet med at rette ind efter Kåres vejledninger, derfor går det naturligvis heller ikke helt som han havde forventet og det kan vel være svært at skjule en vis skuffelse over.

Tja, Jens Arne, jeg synes faktisk at den kinesiske regering har været ret gode til at bygge ud med vind og sol i den tid, jeg har arbejdet i Kina, jf. den opdaterede tabel i indlægget (vind er gået fra 30 GW i 2010 til 184 GW i 2018, sol PV er gået fra 1 GW i 2010 til 175 GW i 2018) ?. Jeg synes da heller ikke jeg har været uklar i beskrivelsen af a-kraft i tidligere blogindlæg, f.eks dette indlæg, det er vel ikke nødvendigt at gentage dette i alle fremtidige indlæg? Så op med humøret. Jeg kan glæde mig over de gode tider for vedvarende energi i Kina, og du kan glæde dig over, at Kina som et af de få lande i verden har gang i akraft-udbygningen.

10
18. december 2019 kl. 17:39

Hej Jan, det er da en relevant kommentar, selvom den nok kunne være skrevet mere elegant - men hver mand sin stil :)

Min motivation for at skrive indlægget var faktisk, at mange artikler kun giver "øjebliksbilledet", hvor det er vanskeligt at se de underliggende tendenser, så det kunne være relevant at prøve at tegne et billede af disse tendenser, tænkte jeg, vel vidende at også dette i bedste fald vil være et ufuldstændigt billede.

Men derfor er de angivne tal jo stadig uden kontekst. Jeg har derfor opdateret indlægget med en tabel med 2018 tal for Kina, som forhåbentligt giver sammenhæng.

9
18. december 2019 kl. 16:10

Jeg har noteret, at jeg er i modvind med min kritik.

Nu har jeg faktisk dels læst de tidligere indlæg, især https://ing.dk/blog/kina-fortsaetter-a-kraftudbygningen-225507, samt søgt på e.g. Wikipedia uden at finde helhedsbilledet.

Jeg har den holdning, at især journalister, men også andre, kan afspejle deres viden og overblik ved at give andre læsere den fornødne baggrund og reference-ramme. Selvom læserne af disse spalter, som det ofte siges, er kollektivt alt-vidende, så gælder det ikke nødvendigvis for den enkelte. Manglende reference-ramme, i forhold til læsergruppen, er efter min opfattelse sub-standard, og det ønsker jeg at påpege.

I den tidligere artikel kan man om atomkraft læse: Med udgangen af 2018 var 44 anlæg i drift med en samlet kapacitet på 44,6 GW.

Sammenholdt med artiklens tal viser det, at effekten af NYE kulkraftværker (2019) må forventes at være af SAMME STØRRELSE som al installeret atomkraft. Jeg kan kun gætte på samlede kulkapacitet, sikkert er langt over 1.000 GW. Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Coal_in_China#Electricity_generation skriver: China's installed coal-based electrical capacity was 907 GW, or 77% of the total electrical capacity, in 2014.

7
18. december 2019 kl. 15:28

Det kan vi ikke når man skal omdanne jernmalm til stål. Det kan man heller ikke når man skal genbruge stålskrot og aluminiumsfremstilling (elektroovne med kulelektroder)

5
18. december 2019 kl. 13:47

Jamen jeg tror at de uklare formuleringer skyldes at den kinesiske regering har tøvet med at rette ind efter Kåres vejledninger, derfor går det naturligvis heller ikke helt som han havde forventet og det kan vel være svært at skjule en vis skuffelse over.

Reelt handler det vel om at den danske forestilling om sol og vind som svaret på klimakrisen ikke klarer mødet med virkeligheden?

3
18. december 2019 kl. 13:34

uden iøvrigt at dreje alt ind på akraft, så er det af interesse om Kina er begyndt at bygge akraft igen, eller hvi ?

2
18. december 2019 kl. 13:33

Dårligt skrevet og ikke gennemtænkt. Øv.

Istedet for at hælde sådan spand lxxt ud, kunne du jo til en start læse op på lektien ved at klikke på Kaares tidligere blog-indlæg, hvoraf de 5 nyeste, fra februar til juli 2019, står lige ovenover dit indlæg. Just sayin'.

1
18. december 2019 kl. 11:24

Hvad skal vi med tal, som vi ikke kan have en relation til ? Dårligt skrevet og ikke gennemtænkt. Øv.

Artiklen indledes med et UDSNIT, et øjebliksbillede. Det kan jeg ikke bruge til NOGET uden at se det billede, som udsnittet er taget fra. NATURLIGVIS burde det fremgå, som reference, at de citerede tal passer ind i et 2018-billede med x TW kul, y TW atom, z TW vind, osv. Og så havde det været relevant at nævne sammenligningstal for e.g. USA, Tyskland og Frankrig.

De citerede tal er ret meningsløse uden en referenceramme. Hvor svært kan det være at tænke sig lidt om ?

Og jeg kan ikke selv slå tallene op fordi "tal" for Kina sikkert ikke er let tilgængelige OG skal være sammenlignelige med de citerede tal (alle tallene skal have samme bonitet, og ikke komme fra forskellige kilder med forskellige målsætninge).