Fysik er ikke for sarte sjæle
Mange har sikkert, såvel i folkeskolen som på gymnasiet og måske endda på universitetet, stiftet bekendtskab med fysik og erfaret, at det ikke er noget nemt fag. I hvert fald ser venner og bekendte ofte noget forskræmte ud, når jeg fortæller, at jeg studerer fysik og nanoteknologi, og jeg tror, det bunder i, at mange har oplevet fysik, uanset på hvilket niveau det har været, som en særdeles hård udfordring.
Min egen interesse for fysik blev for alvor tændt i gymnasiet, hvor samspillet med matematikken for mit vedkommende var inspirerende. På universitetet er min interesse blevet endnu større, men jeg har naturligvis også mange gange siddet med følelsen af, at stoffet var svært og udfordrende - og i de mest pressede situationer, at det var umuligt at forstå! Jeg nævner i flæng introduktionen til elektromagnetiske vektorfelter, reciprokke gitre og meget andet abstrakt teori i faststoffysik og kvantemekanisk elektrontransport i nanostrukturer - og så har jeg end ikke nævnt den "simple" klassiske mekanik. Mange udfordringer, mange hårde studietimer og mange tilfredsstillende stunder, når udregningerne pludselig faldt i hak og forståelsen ditto.
Specielt på den sidste del af studiet har min erfaring været, at løsning af problemer i fysik foregår i to etaper (samt evt. flere iterationer af disse to etaper): (1) Man kaster sig ud i problemet med selvsikkerhed og tro på, at alt, man gør, er korrekt, og at det vil bringe én frem til det ønskede mål. (2) Man kontrollerer sine udregninger og løsning af problemet minutiøst og i troen om, at alt, man har gjort, er forkert. Man kan naturligvis i (1) have gjort alting korrekt, og hvis det er ligetil at verificere dette, kan (2) hurtigt overstås. Men i mere komplicerede problemer, er det ikke nødvendigvis oplagt, om det opnåede er korrekt - og så kan (2) være en omstændelig affære. På den måde skal man, ifølge mine erfaringer, på den ene side kunne tilgå et problem med et stort ego og selvsikkerhed og på den anden side med ydmyghed, hvilket mentalt kan være lidt af en øvelse i forbindelse med ét og samme problem.
For mange, tror jeg, kan begge punkter være udfordrende, og så bliver fysik og løsning af problemer heri et uoverstigeligt bjerg. Hvorfor konklusionen ligger lige for: Fysik er ikke for sarte sjæle.
Hvad er jeres erfaring med fysik, uanset niveauet - kørte det som smurt i olie, eller kom det aldrig rigtig nogen vegne?
