Flere forsker-regnefejl
Ritzau skriver i dag, at en regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at "Danmark udleder mindre kvælstof end hidtil oplyst".
Til denne nye oplysning udtaler miljøministeren, at:
"Det er dybt utilfredsstillende, at Aarhus Universitet ikke har haft styr på tallene, og det er desværre sket flere gange i den seneste tid. Vi er som politikere nødt til at kunne stole på fakta fra forskerne, når vi diskuterer og træffer politiske beslutninger".
Og ministeren har bedt om "en plan for, hvordan de vil øge kvalitetssikringen af deres forskning fremover".
Bliver det på denne baggrund politisk besluttet at nedsætte en (langsomtarbejdende) kommission for at kulegrave området, vil jeg godt allerede nu melde mig.
Og jeg vil også godt, for at styrke mit kandidatur, løfte sløret for en anbefaling, jeg vil medbringe: Uafhængig fagfællebedømmelse.
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jeg tror ikke jeg har forstået hvad du skriver. Du tilbyder peer-review baseret på en artikel i dagspressen om at der er lavet regnefejl, som ikke eksisterer. Det er jo "regnefejlen" der får dig til at mene at man trænger til peer-review.Det er lige præcis derfor, at der er brug for uafhængig fagfællebedømmelse. Og derfor, at peer review overhovedet ikke er overflødigt. Tværtimod.
Naturligvis er der altid behov for peer review eller check af beregninger - hvorfra ved du at der ikke er lavet noget der ligner i dette forskningsprojekt? Har du spurgt forskerne? Det fremgår ikke af artiklen eller andre opslag jeg har set om emnet. Men det må du jo have en god grund til at mene at der lige præcist er behov for her?
Eller er din sidste kommentar bare udtryk for en generel bedømmelse af at man trænger til peeer review af det man her i artiklen kalder "forskning" - som dog i dette tilfælde ser ud til at være noget ingeniørlignende arbejde med en matematisk model og indsamling af målinger , som man efter behag kan kalde "forskning". Hvis forskningen offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter med peer review er sagen klar - men ellers ikke. Ellers er det vel bare check og kvalitetskontrol holdt op mod en kontrakt med krav til det arbejde man ønsker udført?
Her er noget konkret fra forskerne, som du jo kan kontakte med dit input :
"Kort før jul blev forskerne dog opmærksomme på en række uforklarligt store forskelle mellem de nye og de gamle opgørelsesmetoder, når man analyserede resultaterne på mindre områder og på tilførslerne til havet for enkelte måneder. Forskellene i de beregnede tilførsler var i disse tilfælde for store til at kunne forklares med de nye og mere detaljerede regnemetoder, og der blev derfor iværksat en ny gennemgang af beregninger og data.
På denne baggrund har forskerne fra Aarhus Universitet i en revideret opgørelse udeladt de identificerede fejlkilder i beregningerne og har desuden fået nye datasæt til rådighed for punktkilder.
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi vil som konsekvens af de nye opgørelser udgive reviderede udgaver af NOVANA-rapporterne ”Vandløb 2018” og ”Vandmiljø og Natur 2018” inden udgangen af februar 2020.
Læs notatet ”Redegørelse for ændring af opgørelsen af vand, kvælstof og fosfor tilførslen til havet rapporteret i ”Vandløb 2018” udsendt december 2019” her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorforsker Hans Thodsen, hath@bios.au.dk +4521767422."
Tak for dine kommentarer.
Artiklen er ikke korrekt ifølge de seneste oplysninger.
Nu linkede du ikke selv til en kilde til "de seneste oplysninger", men jeg fandt selv denne artikel hos DR - ligesom at Ritzau-telegrammet blev udvidet om aftenen, efter mit indlæg var publiceret om eftermiddagen. Så der kan man også finde yderligere.
En seniorrådgiver fra Aarhus Universitet udtaler (se det opdaterede Ritzau-telegram) følgende:Der er tale om beregninger med et forbedret computerprogram, som iøvrigt er under stadig udvikling. Der er ikke tale om en regnefejl.
- Det kaldes for en regnefejl, men vi regner på samme måde nu. Det er beregningsgrundlaget, der kunne have været bedre. Det har ikke været velegnet til det, det er brugt til.
- Men teknisk set er det ikke en regnefejl, det er ikke sådan, at vi har skrevet plus, hvor det skulle have været minus, siger han.
Den her måde at tænke på, hvad en regnefejl er, er alt for snæver og søgt i den her sammenhæng. En regnefejl kan jo være andet end, at et plus skulle være et minus. Når "[Beregningsgrundlaget ikke har] været velegnet til det, det er brugt til", så er det i allerhøjeste grad en regnefejl - men en meget subtil en af slagsen, som ikke-fageksperter typisk ikke kan gennemskue.
Og hvad er et "forbedret computerprogram"? Når man laver ændringer i algoritmerne og beregningsrutinerne i sådan et program, gør man det jo ikke for sjovs skyld. Så gør man det, fordi det ikke hidtil har regnet rigtigt. Man retter fejl eller unøjagtigheder. Så kan man godt kalde det et "forbedret" program, men fejl er jo rettet. Givetvis ikke fejl eller unøjagtigheder, man har kendt til eller været bevidst om. Men ikke desto mindre fejl.
Jo, det har pressen. Problemet med denne fremgangsmåde - som tidligere beskrevet i en anden sammenhæng - er, at pressen generelt set ikke har de faglige kvalifikationer til at gennemskue, om forskernes metoder, valg af beregningsgrundlag og databehandling er korrekte.Men pressen har åbenbart ikke rigtigt tid til at sætte sig ind i sagerne længere,herunder spørge de forskere som sidder med beregningerne....
Tilbuddene ovenfor om peer review mm. er derfor helt overflødige.
Det er lige præcis derfor, at der er brug for uafhængig fagfællebedømmelse. Og derfor, at peer review overhovedet ikke er overflødigt. Tværtimod.
Målet er udelukkende at påføre landbruget tab i mia.-klassen, ikke et bedre miljø.
Imens bruges der endnu flere summer på modeller og offentlige administrationsprogrammer uden det nogensinde vil virke. Miljøets IC4 skandale.
Ja, der trives mange myter - alle kolporteret af diverse miljøbevægelser, som har egne agendaer at hyppe. Blandt andet om naturens rigtige "natur", hvor man har mange romantiske forestillinger om hvordan naturen bliver udnyttet og udpint af konsumenter, industri og landbrug. Det bæredygtige blæses op til at indebære fuld storm på vores levevis - da man jo ellers ikke får sine romantiske drømme opfyldt. En langsigtet og gradvis indretning af samfundet på bæredygtig vis er udelukket da man jo ellers ville tage brødet ud af munden på de hysteriske levebrødspolitikere, organisationer m.fl.
For sjovs skyld kunne man jo lige her tilføje beregninger af avantgarden indenfor klimavidenskaben af hvad en fordobling af methan og CO2 koncentrationer ville betyde.
Det viser sig at methan fra det nuværende niveau til en fordobling ville bidrage med ca 0,016 grad C forøgelse af temperaturen.
Fra en kilde fås: CO2 ville bidrage med højst 1,2 grad C ved en fordobling, hvis man antager de mest konservative vurderinger af usikkerhederne ved tilbagekoblingsmekanismer. Måske er resultatte makisimalt 0,7 grad C ved en fordobling.
Her er en anden kilde der viser hvad fordobling af methan og CO2 vil betyde - med diskussion af usikkerheder og diverse tilbagekoblingsmekanismer . Nul og niks at bekymre sig om - langt fra alarmisternes propagandaværdier.
Bemærk dog at usikkerheden er ca. 6000 ton. Så er fejlkilder ikke nævnt, som de politiske 'hovsa'-løsninger. En stor ændring af sædskiftet vil uværgeligt påvirke modellen. Når det så om 2 år kommer frem til offentligheden at det går den modsatte vej (økologisk tilstand ændres ikke), kommer flere tiltag af samme skuffe. Målinger nægtes fortsat, for 'svindelnummeret' skal jo ikke kunne afsløres. Målet er udelukkende at påføre landbruget tab i mia.-klassen, ikke et bedre miljø. Imens bruges der endnu flere summer på modeller og offentlige administrationsprogrammer uden det nogensinde vil virke. Miljøets IC4 skandale.Det drejer sig om 3000 ton ud af ca 60000 tons kvælstof, som programmet regner sig frem til.
Artiklen er ikke korrekt ifølge de seneste oplysninger.
Der er tale om beregninger med et forbedret computerprogram, som iøvrigt er under stadig udvikling. Der er ikke tale om en regnefejl.
Det drejer sig om 3000 ton ud af ca 60000 tons kvælstof, som programmet regner sig frem til. Med det nye og forbedrede program får man altså ca 5% mindre kvælstof ud af beregningerne, som jo altid vil være behæftet med en vis usikkerhed...' Men pressen har åbenbart ikke rigtigt tid til at sætte sig ind i sagerne længere,herunder spørge de forskere som sidder med beregningerne.... Tilbuddene ovenfor om peer review mm. er derfor helt overflødige.
At RUC er med på listen overhovedet, hvem har hovedansvaret for den placering....Kina?
DR 'Deadline' bragte 19. ds. (søndag) et tankevækkende interview med Professor Eske Willerslev
Det var da et højdepunkt for Deadline, normalt henter de deres eksperter fra SDU eller RUC som er dem der ligger længst nede, RUC vel helt nede omkring plads nr 800 af verdens ca 1200 bedømte universiteter!
DR 'Deadline' bragte 19. ds. (søndag) et tankevækkende interview med Professor Eske Willerslev om danske universiteters (dårlige) ledelse, som angiveligt bringer disse ned omkring en '100.plads' på verdensranglisten!https://www.dr.dk/drtv/se/deadline-muslimske-kvinder-fastholdes-i-voldelige-aegteskaber163834(20 min. fra start)eller vanker der ikke nye opgaver til miljøundersøgelser (læs moddel-forskning)
Hvis man da ellers gad læse de artikler der er linket til, så er der tale om metodefejl siden indførelsen af vandmiljøplanerne. Noget landbruget er blevet skældt ud for at gøre opmærksom på. Landbruget ønsker også flre målinger, men det skal for alt i verden holdes hemmeligt for landbruget, eller vanker der ikke nye opgaver til miljøundersøgelser (læs moddel-forskning). Hvad går pengene til? Jeg kan kun tilslutte mig mere åbenhed og mere faglig kritik af det der skal ske fremadrettet.Det er heldigt, at Ritzau nu har opdaget, at Århus Universitet også kan regne forkert i den anden retning.
Imens bør politikerne, der lod sig forføre med falske vinde, trække de overilede beslutninger tilbage. At lade som ingenting er uanstændigt. Med åbenhed ville en grundig revision være på plads, også eksterne eksperter og revisorer. Egenkontrol vil ikke komme problemet til livs.
Men lad dine aversioner om traktor Troels hvile :) Han er sammen med Kristian Jensen det støste problem for skatteskandalerne her i landet og for at Venstre næppe bliver det samlende blå parti de næste mange år. Men vi lever i et land hvor vi er langt fra andre , der er kemisk langt mere kritisable.....bare vi får øje på en grøn myg.....falder himlen ned.
Århus Universitet har længe gjort, hvad det politiske system har bedt institutionen om at gøre, dvs. minimeret afstanden mellem faktura og forskning i helt ekstrem grad, for at leve op til købers efterspørgsel (køber er mestendels folk som Eva Kjer, Espen Lunde, L&F, Finanssektoren og andre med interesse i "de rette sammenhænge mellem produktion og miljøpåvirkning".
Da det kom frem, hvordan man med dobbelt mundkurv var blevet bedt om at fifle grundlaget for vedtagelsen af den famøse landbrugspakke igennem, og nogle løsgående eksempler af den der gammeldags slags forskere, ikke mente at sandheden skulle defineres af køber, hverken L&F eller Eva Kjer, så fik de læst lektien af Espen Lunde, der straks gjorde opmærksom på, at hvis man ikke bare leverede varen, dvs. de ønskede konklusioner, som ministeriet allerede havde betalt for forud for levering (den absolut korteste afstand mellem faktura og forskningsresultat består i købers definition af de konklusioner, som skal pakkes ind i Århus(den er der nemlig ikke)), og bankede de løsgående misiler på plads, så blev opgaverne for alvor lagt i udbud, dvs. udsat for markedskræfternes ubønhørlige og guddommelige konkurrence!https://journalisten.dk/lukkethedsprisen-forskere-fik-dobbelt-mundkurv/http://www.forskeren.dk/udlicitering-af-myndighedsopgaver-konkurrence-eller-esbens-haevnakt/?utm_campaign=shareaholic&utm_medium=facebook&utm_source=socialnetwork
Sammenhængen mellem økonomi og miljøpåvirkninger er på mange måder yderst interessant. Fx har Nytimes gjort sig den ulejlighed at lægge nogle kort oven på hinanden, hvor det samme område inden for EU med et kort viste hvordan de 40% af EU's budget var fordelt som landbrugsstøtte og et andet viste de miljøproblemer, som selv samme aktivitet resulterede i. https://www.nytimes.com/interactive/2019/12/25/world/europe/farms-environment.html
Disse sammenligninger viser sort på hvidt, hvordan landbrugsstøtten bruges til at fremme ødelæggelse af vandmiljø, biodiversitet og miljø på det europæiske kontinent.
Det kunne der nok forskes dybere i. Men det kan slet ikke betale sig for dem, der betaler for forskningen, og hvis DN betaler for det, så er det jo diskvalificeret som bestillingsarbejde!
Det kunne gå ud over de aktiver, som finanssektoren har belånt til langt over skorstenen i landbruget, og bønderne, de dyreste bistandsklienter vi har, kunne blive tvunget til at modtage almindelig bistand, hvis borgerne sådan i al almindelighed opdagede, hvad det er for noget forbandet svineri man betaler bønderne for.
Det er heldigt, at Ritzau nu har opdaget, at Århus Universitet også kan regne forkert i den anden retning. Det betyder jo, at selv om man gør alt, hvad man kan for at fortælle de stakkels EUborgere, at alle de penge, som de stopper op i røven på fx ca. 40 millioner slagtesvin som eksporteres især til Kina om året, ikke smadrer grundvandet, havet omkring danmark, så kan man regne forkert den vej også, hvorfor man slet ikke er så ensidigt på bøndernes, politikernes og finanssektorens side.
Det er godt vi har Ritzau. Det er også godt, at vi har Detektor på DR2. Men det er ikke så godt, at disse faktatjekkere aldrig har opdaget en eneste af de fejl, der gik i retning af skønmaleriet. Det kunne nemlig godt tyde på, at de er ikke bare en lille smule biast, men så vind og skæve, at de burde sættes fra bestillingen og skamme sig over at kalde sig faktatjekkere.
Ritzau og Detektor arbejder i overensstemmelse med den gældende fagøkonomiske videnskab, der lever af at fortælle os, at markedet har ret, at det er de økonomer, hvis budskaber der er efterspørgsel på, som har ret, fordi de sælger på markedet.https://altandetlige.dk/fagligt/candpolit-sidder-paa-aarets-mest-citeret-oekonomer-1890Deres videnskab om økonomi sælger, og det er deres sandhedskriterium.
Markedet er deres gud, og spørgsmålet om hvorvidt markedet kan tage fejl, det overlader vore økonomer til markedet at afgøre. At det ikke er videnskab, men tro, de står for, det er der så ikke konsensus om blandt dem.
Når man fortæller poderne på de økonomiske fakulteter, at deres tænkning er gået under for økonomien, så bliver de sure. Og når man skriver sociologiske bøger om det, så er de bare tavse som graven. Men hvad, jeg kan leve med det. Det er nærmest sådan en slags hobby, jeg har, der går ud på at træde ind i andres fællesskaber for så at fortælle andre hvad de ikke vil høre. Ingeniør, det er jeg heller ikke. Alligevel interesserer jeg mig for jer. https://ing.dk/blog/filosoffen-forstaar-det-goer-ingenioeren-ogsaa-133663