Fem anbefalinger der kan fremme cirkulær økonomi
Miljøstrategisk Årsrapport 2017 er netop blevet offentliggjort og kan snart downloades fra Miljøstrategisk Årsmødes hjemmeside. Årsrapporten indeholder dels et kapitel om cirkulær økonomi fra et borger- og forbrugerperspektiv, dels et kapitel om infrastruktur, ejerskab og demokrati. I det følgende opsummerer jeg konklusioner og fem anbefalinger om cirkulær økonomi.
Produkters levetid og reparationsøkonomi
Årsrapporten beskriver forskellige former for planlagt forældelse - mekanisk, funktionel, psykologisk og økonomisk - som er barrierer for lange produktlevetider (bl.a. baseret på Ingeniørens og Zetlands analyser - også beskrevet i et tidligere blogindlæg). Planlagt forældelse er svær at påvise, så måske er der behov for mere dokumentation af fænomenet, men der er utvivlsomt behov for ændring af rammevilkår nationalt og i EU-regi for at tilskynde og presse industri og detailhandel til at skabe bedre design, længere holdbarhed, bedre muligheder for reparation og bedre tilgængelighed af reservedele.
Spørgsmålet er hvordan bedre reparationsmuligheder kan udvikles:
- Kan der skabes et mere omfattende netværk af reparationsværksteder og -cafeer som socialøkonomiske virksomheder i samarbejde med kommuner og kommunale affaldsselskaber?
- Er det muligt at overbevise producenter, importører og forhandlere af produkter om, at de skal etablere bedre og billigere reparationsvirksomheder? Kan dette pres etableres ved at skabe mere offentlighed om brugeres erfaringer med specifikke virksomheders produkter?
- Kan der opnås politisk enighed om at ændre implementeringen af WEEE-direktivet i Danmark, således at producenter, importører og forhandlere får ansvar for at organisere genbrugs- og reparationsordninger?
Erfaringer fra reparationsværksteder og -cafeer viser også, at produkter ikke kun taber værdi som følge af planlagt forældelse. En del produkters reparationsbehov skyldes, at brugere ikke har anvendt produkter korrekt, har undladt at vedligeholde dem tilstrækkeligt eller slidt unødigt på dem. Der er derfor også behov for at producenter og forhandlere systematisk indsamler brugserfaringer og erfaringer fra service, reparation, kundeklager m.m. med henblik på at forlænge levetider for produkter gennem bedre brugervejledninger, bedre muligheder for service og reparation m.m.
Udfordringer og muligheder for deleøkonomi og delefællesskaber
Deleøkonomiske aktiviteter er udviklet flere steder i Danmark af civilsamfundsaktører, offentlige institutioner og private virksomheder. Delefællesskaber synes at fungere bedst lokalt, f.eks. i boligafdelinger, mens direkte genbrug, som nogen gange også betragtes som et deleøkonomisk tiltag, fungerer bedst i lidt større sammenhænge – f.eks. hele lokalområder. Der er udfordringer med at forankre og udbrede nogle deleøkonomiske aktiviteter som f.eks. deleskabe med husholdningsapparater og værktøj i boligområder organiseret som abonnementsordninger. Måske skyldes det, at mange husholdninger allerede har mange apparater og værktøj selv, måske opleves det som dyrt at tilmelde sig en sådan kommerciel deleordning.
En større udbredelse af deleøkonomiske aktiviteter i lokalområder og i regi af boligselskaber og grundejerforeninger kan måske opnås, hvis erfaringerne med deleøkonomi og delefællesskaber bliver formidlet bredere. Der er behov for at formidle erfaringer med organisering, håndtering af spørgsmål om ansvar i forbindelse med lån og udlejning samt de miljøgevinster i form af ressourcebesparelser m.m., der kan opnås.
Formidling af vejledninger om f.eks. organisering af et byttehjørne for direkte genbrug, der kan tilpasses den konkrete lokale kontekst, kan gøre det lettere at kopiere og udbrede sådanne initiativer. For at få større viden om de sociale og miljømæssige aspekter af deleøkonomi er der behov for flere forsknings- og undervisningsprojekter, som kan analysere dels deleøkonomiske aktiviteters betydning for deltagernes sociale praksisser og deres ressourceforbrug fra indkøb og anvendelse af forskellige produkter, dels samspillet mellem bolig- og lokalområders sociale relationer og deleøkonomiske aktiviteter.
Offentligt opgavetyveri eller det offentlige som nødvendig initiativtager?
Der har på det seneste været debat om det Regeringen kalder det offentliges ”opgavetyveri” fra private virksomheder. Regeringen har nævnt bl.a. Odense Bibliotekers udlån af bageudstyr som del af et ”bagekit” med bøger og udstyr som eksempel på såkaldt ”opgavetyveri”. Denne debat gør dele- og reparationsaktiviteter drevet af det offentlige til en juridisk gråzone med usikkerhed om hvilke aktiviteter, der kan godkendes inden for kommunalfuldmagten. Omvendt viser de mange funktionelle produkter, der afleveres på genbrugspladser, bl.a. et behov for bedre reparationsmuligheder og viser, at ikke alle private virksomheder varetager deres rolle i samfundet på tilfredsstillende vis. Her kunne offentlige institutioner eller offentlig støtte og facilitering til private aktører iværksætte aktiviteter, som kan medvirke til mindre ressourceforbrug og højere ressourceeffektivitet i samfundet.
Erfaringerne fra Miljøstyrelsens tidligere pulje for ”grønne ildsjæle” viser, at økonomisk støtte til aktiviteter inden for cirkulær økonomi kan igangsætte aktiviteter i regi af både civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner. Dele af f.eks. Miljøstyrelsens MUDP-midler kunne afsættes til udviklingsprojekter, der fastholder produkter længere i funktion gennem reparation og opgradering af produkter i brugsfasen og/eller fremmer deleøkonomiske aktiviteter.
Det koncept, som den socialøkonomiske reparations- og genbrugsvirksomhed De Kringwinkel i Belgien er baseret på, kunne potentielt få succes i Danmark, fordi der både er behov for jobskabelse og økonomiske besparelser ved overflytning af kontanthjælpsmodtagere til arbejdsmarkedet og behov for at forlænge levetiden for en række af de produkter, som afleveres på genbrugspladser. Her kunne de kommunalt ejede affaldsselskaber spille en afgørende rolle, både i kraft af deres ansvar på området som følge af Affaldsbekendtgørelsen, og i kraft af deres erfaringer med flex-jobbere o.lign., som beskrevet i Dansk Affaldsforenings forslag om etablering af sådanne lokale virksomheder i Danmark. Affaldsforeningen foreslår lokale samarbejder mellem kommune, affaldsselskab og interesserede lokale civilsamfundsorganisationer og virksomheder om etablering af sådanne socialøkonomiske virksomheder.
Anbefalinger til fremme af cirkulær økonomi
Årsrapporten 2017 præsenterer fem anbefalinger til fremme af cirkulær økonomi på baggrund af en række analyser og Årsmødets diskussioner. Anbefalingernes forslag skal skabe grundlag for forlængelse af produkters levetider og fremme deleøkonomiske aktiviteter. De fem anbefalinger og deres baggrund og forventede effekt beskrives i det følgende:
1. Nedsættelse af moms på reparationer og etablering af mulighed for skattefradrag for udgifter til arbejdsløn, når hårde hvidevarer repareres derhjemme.
Det foreslås at undersøge, hvordan Danmark kan indføre regler i lighed med de svenske regler fra 2017 for momsreduktion og skattefradrag ved reparationer. Disse ændringer skal fremme reparation af forbrugerprodukter og dermed forlænge produkternes levetid og reducere forbruget af materialeressourcer.
2. Ændret implementering af WEEE-direktivet i Danmark, således at producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter pålægges at sørge for at tilbyde forbrugerne reparation af produkter og genbrug af produkter.
Ifølge Dansk Affaldsforening er det muligt for det enkelte EU-land selv at forme implementeringen af WEEE-direktivet. Dansk Affaldsforening har foreslået en ændret dansk implementering af direktivet, der skal fremme reparation og genbrug ved at producenter og importører pålægges at sørge for at tilbyde brugerne reparation af produkter og tilbagetagning med henblik på genbrug af produkter. I dag er der ikke noget krav om reparation og genbrug i den danske implementering af WEEE-direktivet. Et krav om at tilbyde reparation og genbrug kunne også betyde, at en del produkter af dårlig kvalitet, som f.eks. meget billige husholdningsapparater, vil forsvinde fra markedet, fordi det vil være for omkostningskrævende for producenter og importører at skulle påtage sig en sådan form for udvidet producentansvar.
Det anbefales endvidere at finansiere analyser af, hvordan erfaringer fra danske reparationsværksteder og reparationscafeer kan anvendes af virksomheder til at forbedre deres produkters levetid gennem bl.a. redesign af produkter og bedre brugervejledning samt forbedrede rammer og vilkår for reparation.
3. Kommuner og kommunale affaldsselskaber skal kunne oprette socialøkonomiske virksomheder med fokus på reparation og genbrug.
Det anbefales at undersøge, hvordan Dansk Affaldsforenings forslag om etablering af socialøkonomiske virksomheder i regi af kommuner eller kommunale affaldsselskaber kan implementeres. Det vurderes, at sådanne virksomheder kan sikre, at en række af de produkter, der i dag afleveres på genbrugspladser, efter klargøring eller reparation kan sælges igen og dermed sikres en længere levetid. Den yderligere konkurrenceudsættelse af affaldssektoren som Regeringens forsyningsstrategi kunne betyde, kan gøre sådanne initiativer vanskelige at iværksætte.
Etableringen af virksomhederne skal ske i samspil med lokale organisationer og virksomheder, der eventuelt allerede tilbyder sådanne aktiviteter. Forbedrede muligheder for reparation kunne endda betyde, at en del produkter, som i dag afleveres på genbrugspladser, vil blive repareret af den oprindelige bruger og dermed ikke blive kasseret.
4. Erfaringer med deleøkonomi og delefællesskaber kortlægges, synliggøres og udbredes
Der er behov for at analysere og synliggøre de hidtidige erfaringer med deleøkonomi og delefællesskaber i regi af civilsamfundsorganisationer, kommunale institutioner, boligselskaber og grundejerforeninger samt private virksomheder. Der er endvidere behov for at identificere muligheder og barrierer for forankring og udbredelse af sådanne initiativer. Endelig er der behov for at få analyseret, hvordan deltagelse i deleøkonomiske aktiviteter påvirker borgernes sociale praksisser og ressourceforbrug, hvordan samspillet er mellem sociale relationer i bolig- og lokalområder og deleøkonomiske aktiviteter, og hvordan deleøkonomiske aktiviteter kan medvirke til at skabe lokale arbejdspladser.
5. Behov for en ambitiøs dansk ressourcestrategi med fokus på mere end genanvendelse af affald
Der er behov for, at Regeringens nye ressourcestrategi får et fokus, der i mindre grad er på genanvendelse af affald og i stedet har fokus på forlængelse af produkters levetider og øget udbredelse af deleøkonomiske aktiviteter, således at strategien bliver en reel ressourcestrategi med fokus på øget ressourceeffektivitet og reduceret ressourceforbrug.
Jeg vil gerne invitere bloggens læsere til at kommentere ovenstående konklusioner og anbefalinger til fremme af cirkulær økonomi fra et borger- og forbrugerperspektiv.
