Om det er godt eller dårligt for klimaet at fælde gamle bøgeskove er et udfordrende spørgsmål, som blev behandlet i en artikel i Ingeniøren i december 2022 med overskriften ”For klimaets skyld: Fæld den gamle bøgeskov”. Intuitionen tilsiger da også, at det rent klimamæssigt er en god idé at fælde gamle skove, der ikke længere binder kulstof, præcis som artiklen dengang slog fast.
Men intuition er en upålidelig partner, når det kommer til klimaeffekter af skovbrug. Svaret på spørgsmålet afhænger af balancen mellem to centrale processer: Skovens kulstofoptagelse og brugen af de høstede mængder. Hvorvidt denne balance favoriserer fældning eller bevarelse af bøgeskove, er et kvantitativt spørgsmål, som ikke kan besvares uden detaljeret viden om blandt andet trævækst, trædødelighed, nedbrydning af skovbundens kulstof samt brugen af forskellige træprodukter og hvilke fossile produkter, de kan erstatte, såkaldt substitution.
Der er betydelig usikkerhed om flere af disse processer. Derfor vil vi allerede her slå fast, at vores position ikke er meget bedre end Hamlets. Vores primære mål er derfor ikke at give et entydigt svar, men at give en bedre forståelse af problemet. Ikke desto mindre vil vi slutte med en foreløbig anbefaling.
Forskel i kulstoflager
For at illustrere, hvordan regelmæssig høst påvirker kulstoflagret i skoven, har vi simuleret dynamikken i en typisk hugstmoden (95 år gammel) bøgeskov i Skåne, Sverige, idet vi antager, at den er repræsentativ for danske bøgeskove (Fig. 1). Simuleringen er udført i Heureka RegWise udviklet af SLU, Sveriges Landbrugsuniversitet. Alt kulstof fra skoven er inkluderet (kulstof i skovbunden, dødt ved og levende biomasse).
Som det kan ses på grafen nedenfor, vil nettooptaget af kulstof i denne bøgeskov fortsætte i yderligere 50 år (orange linje) og derefter i princippet nå en stabil tilstand med et lille fald. Den blå linje viser en simulering af kulstoflageret i skoven ved almindelig hugst, hvert 100. år. Det bratte fald afspejler selve høsten af træ, mens det efterfølgende svage fald viser balancen mellem frigivelse af kulstof fra stubbe og hugstaffald og nyt optag i de opvoksende træer.
Forskellen mellem de to linjer viser forskellen i kulstoflager. At lade skoven være urørt giver en stor kortsigtet kulstoflager-gevinst, der aftager med tiden, og 100 år efter høst vil vi igen have et kulstoflager i skoven som svarer til den kulstofmængde, som den gamle skov ville have, hvis vi havde ladet den vokse. I simuleringen foretages hugsten igen, og cyklussen gentages.
Illustration: Forfatter.
Det skal bemærkes at modellen for kulstoflager er baseret på gennemsnitsbetragtninger og er underlagt betydelig usikkerhed. Usikkerheden afspejler ikke mindst, at der foreligger meget få målinger af kulstofoptag i gammel skov. Nogle studier tyder på at kulstoflageret i urørt skov stiger i flere hundreder år, men her er Heureka-modellen forholdsvis forsigtig. Dette ændrer dog ikke ved det overordnede indblik i bøgeskovenes kulstoflager med eller uden drift.
Til møbler og bygninger
Vi kan således konstatere, at effekten af skovhugst på skovens kulstof varierer over tid, men at det gennemsnitlige kulstoflager taler for at bevare skoven urørt. Vi kan også bemærke, at høst af ældre bevoksninger (her 195 eller 285 år) fører til et lignende resultat. De ændringer, der sker i skoven, er dog kun halvdelen af historien.
For at få det fulde billede må vi også se på skæbnen for det kulstof, der transporteres væk fra skoven. En del af det høstede kulstof vil blive tilføjet til puljen af kulstof lagret i langlivede produkter som møbler og bygninger. Desuden vil en del af det høstede kulstof blive brugt til at erstatte fossile brændsler og produkter, såkaldt substitution. Størrelsen af den positive klimaeffekt, særligt af substitution, er underlagt betydelig usikkerhed. Derfor vil vi kun komme med generelle betragtninger.
Nogle studier antager at hvert kulstofatom, som fjernes fra skoven erstatter mere end et fossilt kulstofatom. Under denne antagelse konstateres det typisk, at den kortsigtede klimafordel ved at lade skoven urørt tilnærmelsesvis balanceres af de højere substitutionsfordele, der opnås ved skovning, og at de langsigtede klimafordele helt sikkert vil være højere for skovningsalternativet.
Vandsengseffekt
Imidlertid har andre undersøgelser argumenteret for, at substitutionsfordelene er blevet dramatisk overvurderet. Dette synspunkt finder støtte i EU's nye emissionshandelsordning (ETS), som sandsynligvis vil medføre en kraftig mindskning af den positive klimaaffekt fra substitution. Det skyldes, at erstatningen af fossile produkter med tilsvarende biomassebaserede produkter vil frigive nye emissionstilladelser, som derefter vil blive solgt og brugt andre steder.
Dermed vil den samlede udledning af CO2 i EU være upåvirket. Dette kaldes en "vandsengseffekt". De fulde konsekvenser af den nye lovgivning mangler endnu at blive analyseret grundigt, men kan potentielt underminere de positive klimaeffekter fra træprodukter.
Spørgsmålet om, hvorvidt man skal fælde eller ikke fælde gammel bøgeskov, er således komplekst, og der er betydelig usikkerhed om de potentielle klimaeffekter nu og her, og ikke mindst i fremtiden, hvor nye energikilder og produktionsformer kan vende op og ned på de nuværende beregningsprincipper.
Lad dem stå som lager
I den offentlige debat fremføres ofte forenklede og intuitivt tiltalende argumenter, for eksempel at gamle skove ikke længere binder kulstof og derfor bør fældes til gavn for klimaet. Sådanne argumenter bør man ikke have tillid til, medmindre de understøttes af en omhyggelig kvantitativ analyse af brugen af høstet træ under den nye EU-lovgivning.
Ideen om at fældning af gammel skov kan hjælpe os med at producere os ud af klimakrisen på kort sigt, er med andre ord usikker, mens lagereffekten ved at lade de gamle træer stå i skoven er velbeskrevet, især inden for det vindue på få årtier, hvor vi gerne skal opnå at mindske udledningen af klimagasser. Samtidigt stiger naturværdien med skovens alder, hvilket giver en synergieffekt i forhold til målsætningen om at beskytte biodiversitet. Derfor er det vores mening at Hamlets ubeslutsomhed og tøven er en klog strategi.
