EU-Kommissionens forslag om fælles retningslinier for reparation er for uambitiøst
EU-kommissionen fremsatte 22.3. 2023 et forslag til et direktiv om fælles regler for reparation ”Proposal for a Directive on common rules promoting the repair of goods”.
EU-kommissionen lancerede forslaget under overskriften ”Right to repair: Commission introduces new consumer rights for easy and attractive repairs”.
Forslaget indebærer, at
forbrugeren inden for reklamationsperioden på et produkt kan kræve at få et defekt produkt repareret gratis i stedet for at få et nyt produkt, hvis reparation er billigere end et nyt produkt
forhandleren (”seller” ifølge EU) efter reklamationsperioden er forpligtet til i en periode på 5-10 år at fortælle forbrugeren hvad en reparation af et defekt produkt vil koste – hvis det ikke er alt for krævende at beregne. Forbrugeren kan kræve at få en beskrivelse af hvad en reparation vil omfatte, og om der eksempelvis tilbydes et erstatningsprodukt, mens det defekte produkt repareres
der oprettes nationale platforme for reparation, hvor man som forbruger kan få overblik over forskellige reparationsmuligheder
en europæisk reparationsstandard skal hjælpe med at identificere reparatører, der forpligter sig til en højere kvalitetsservice.
Forslaget vil altså IKKE betyde, at man som forbruger har ret til at få et produkt repareret efter reklamationsperiodens udløb, og man får heller ikke ret til billigere reparationer end i dag.
Forslaget er endvidere begrænset ved kun at omfatte produktgrupper, der er omfattet af EU-krav til ecodesign. I øjeblikket gælder det inden for forbrugerelektronik bl.a. husholdningsvaskemaskiner og -tørretumblere, husholdningsopvaskemaskiner, køleskabe, elektroniske displays (dvs. bl.a. TV-apparater og computerskærme) og støvsugere.
Mobiltelefoner, trådløse telefoner og tablets bliver også snart omfattet af regler for ecodesign, og vil derfor også blive omfattet af forslaget om fælles retningslinjer for reparation, hvis forslaget vedtages. Derimod er der nok lang udsigt til, at forslaget vil komme til at gælde køkkenmaskiner som brødristere, røremaskiner m.m., hvor problemet med umulige reparationer også er meget stort i følge et tidligere omtalt survey blandt borgere i Region Hovedstaden.
Den europæiske reparationsbevægelse også kritisk over for forslaget
Den europæiske reparationsbevægelse Right-to-repair er også kritisk over for forslaget og anvender overskriften “Not yet accessible, affordable nor mainstream” i sin [analyse](Not yet accessible, affordable nor mainstream: campaigners tighten the screw on new EU Right to Repair proposal - Right to Repair Europe) af forslaget.
Reparationsbevægelsen peger på, at høje priser på reparationer bl.a. er en følge af høje priser på reservedele, som ikke afspejler det materialeforbrug, der er anvendt til reservedelen, er en meget væsentlig årsag til, at mange elektriske og elektroniske produkter ikke repareres i dag. Det førnævnte survey blandt borgere i Region Hovedstaden bekræfter, at forholdet mellem prisen på nykøb af et elektrisk og elektronisk produkt og prisen på reparation af det defekte produkt, er den væsentligste overvejelse hos forbrugere, når de skal beslutte, om det defekte produkt skal repareres eller kasseres og erstattes af et nyt produkt.
En af strategierne bag de kunstigt høje priser på reservedele er ifølge reparationsbevægelsen, at producenter forhindrer brug af andre virksomheders reservedele ved at koble komponenter i et produkt sammen ved hjælp af software – såkaldt ”software serialisation”. Det betyder, at andre leverandørers reservedele ikke kan benyttes - selvom der teknisk set kan være tale om de samme reservedele.
Ikke ret til information om reparation i købssituationen
I forslaget indebærer retten til at få oplyst prisen på en reparation IKKE i købssituationen, således at man kunne beslutte sig for at købe det produkt, der tilbyder de bedste og billigste reparationsmuligheder.
EU-Kommissionen synes at forvente, at kravet om, at forbrugeren skal have oplyst prisen på en reparation, når et produkt ER gået i stykker, kan skabe konkurrence mellem reparationsvirksomheder.
Franske forbrugere får i dag oplyst et produkts reparationsvenlighed ved hjælp af det franske reparationsindeks, der blev indført i 2021.
Et produkts reparationsvenlighed skal oplyses i købssituationen i form af en reparationsscore på en skala fra 1 til 10 ud fra del-scores for:
Tilgængelig og forståelig information om produktets brug
Beskrivelse af hvordan produktet adskilles med henblik på reparation
Reservedeles tilgængelig og leveringstid – det er ikke en forpligtelse at sørge for tilgængelighed af reservedele, kun til at informere om reservedeles tilgængelighed og leveringstid
Prisen på reservedele – sammenlignet med prisen på et nyt produkt
Muligheden for gratis online assistance med fejlfinding
Ind til videre er det kun fem produktgrupper, der er omfattet af det franske indeks: TV-apparater, smartphones, vaskemaskiner, plæneklippere og bærbare computere, herunder mobiltelefoner
Vigtigt at arbejde aktivt for et bedre EU-forslag
Selvom det fremsatte EU-forslag ikke er godt, er det vigtigt ikke at give op, men arbejde for at forslaget bliver mere ambitiøst og sikrer adgang til lettere tilgængelige og billigere reparationer og sikrer forbrugerne ret til at kende prisen på reservedele og reparationer i købssituationen. Samtidig er det vigtigt at UNDGÅ, at forslaget bliver mere udvandet i løbet af de kommende forhandlinger og lobbyvirksomheden fra industri-, miljø- og forbrugerorganisationer, som også er en legitim del i forbindelse med forhandlinger.
Et eksempel på at industrien lykkedes med at udvande et EU-forslag så man i følge den europæiske miljøorganisation EEB, da den europæiske industriorganisations lobbyvirksomhed betød, at et EU-forslag om at kræve, at vaskemaskiner og tørretumblere skulle kunne adskilles med henblik på reparation og kræve adgang til reparationsvejledninger blev til et forslag om, at adskillelse skal være mulig og vejledninger kun skal være tilgængelige i forbindelse med forberedelse til genbrug, dvs. når forbrugeren har kasseret et produkt.
Nedenstående uddrag af et EEB-dokument fra 2018 , viser de nævnte eksempler på ændringer af det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen.
Mange aktører kan være med til at påvirke arbejdet med forslaget
Miljø- og reparationsbevægelsens efterfølgende lobbyvirksomhed betød dengang, at der faktisk blev sikret adgang til reservedele og adgang til reparationsvejledninger – om end der ikke blev sikret adgang til billige reservedele.
Det er således vigtigt både at arbejde for, at det fremsatte forslag om fælles retningslinier for reparation ikke udvandes, men styrkes ved f.eks. at kræve, at information om prisen på reservedele og reparation skal være tilgængelig i købssituationen, så man som forbruger kan vælge det produkt, der miljømæssigt og økonomisk er bedst.
Manglerne og forbedringsforslagene kan bringes ind i de kommende forhandlinger og ved andre muligheder for at påvirke processen ved, at danske forbruger- og miljøorganisationer sammen med de tilsvarende europæiske organisationer tager dialog med EU-Kommissionen og med EU-parlamentsmedlemmer
Ligeledes kan den danske regering og danske EU-parlamentsmedlemmer arbejder for at forslaget gøres mere ambitiøst, inspireret af forskningsinstitutioners og miljø- og forbrugerorganisationers analyser.
