Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Et læs pindebrænde

31. januar 2017 kl. 23:4111
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg er opvokset i den gamle brugs i Vedskølle.

Det var solidt byggeri, loftsbjælkerne var dimensioneret til sildetønder, kasser med søm, ruller med hegnstråd og hvad en landsbybrugs nu ellers solgte i slutningen af 1800-tallet.

Spærene var så vidt jeg husker seks tommer i hovedbygningen og fire tommer i baghuset.

Idag ankom en sættevogn med det læs "pindebrænde" der gør det ud for en spærkonstruktion nu om dage:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration: Privatfoto.

Og de er naturligvis allesammen CE mærket:

Forklaringen på de tynde spærk er naturligvis at vi har regnet meget mere præcist og meget mere detaljeret på belastningen end man gjorde i gamle dage.

Da vi gjorde det, fandt vi ud af at spær primært laver lodret arbejde, det vandrette udføres af remmen, lægterne og stålbånd på skråt (eller andre tilsvarende virkemidler) skaber den nødvendige skivevirkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver spær kommer med to-tre sider meget detaljerede udregninger af belastninger, brudgrænser, deformationer osv. osv. og på den måde "spilder" vi ikke en masse godt træ på at stå og lave ingenting på et loft.

Men når man optimerer skal man huske at tænke alle detaljerne med og det ved jeg ikke om man har husket i dette tilfælde.

Den 204 siders PDF fil jeg har fået med alle udregningerne bruges ordet "transport" ikke en eneste gang og jeg kan heller ikke finde noget andet der tyder på at man systematisk har regnet på belastningen fra fabrik til byggeplads [1]

Taget i betragtning at spærene, som det ses på billedet, transporteres 90° vinkelret på den retning deres styrke er optimeret for håber jeg meget at jeg ikke er den første der gør mig den overvejelse ? [2]

Jeg ser heldigvis ikke nogen tegn må at vores spær har lidt overlast, så jeg behøver ikke at finde svaret.

Et andet resultat af superoptimeringen, at vi mener det seriøst når vi kalder dem gitterspær:

Sildetønden kan man glemme alt om...

phk

[1] Til sammenligning var betonelementerne decideret udstyret med "transportarmering" så de ikke falder fra hinanden hvis udliciteringen af vejenes vedligehold var lige lovlig optimistisk.

[2] Jeg er ikke nervøs for selve træet, det skal nok holde, men under et sommerferiejob for mange år siden på netop en træspærfabrik, har jeg selv set hvor lidt styrke sømpladerne har overfor vridninger.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
1. februar 2017 kl. 15:17

Har selv gjort det på samme måde, og mange er misundelige på den gode akustik vi har i rummet med højt til loftet.

Jaja, det er jo hvad man optimerer efter.

Husker stadig hvor dejligt Bach lød dengang jeg lige var flyttet sammen med hvad der senere blev min hustru og klaveret var det eneste der stod i den ret lille stue med hårde murstensvægge, lakeret parketgulv og gipsloft. Det var sådan at når hun en gang i mellem åbnede døren for at komme ind og give et kram, så måtte jeg sende hende ud igen for ikke at ødelægge efterklangen.

9
1. februar 2017 kl. 10:06

Yderst fornuftigt løsning med loftbeklædningen.

Har selv gjort det på samme måde, og mange er misundelige på den gode akustik vi har i rummet med højt til loftet.

Vores er dog troldtekt og ikke trolltex.....

7
1. februar 2017 kl. 09:34

Det har du nok ret i. Det ser i øvrigt også ud til at der er forberedt til gangbro på tegningen.

6
1. februar 2017 kl. 08:54

Eftersom det er et krav at taget skal kunne efterses indefra, og der er lavet påforinger til gangbro, så kommer der nok en gangbro.

Hanebåndsspærfag vil ikke kunne lade sig gøre med den hældning

5
1. februar 2017 kl. 08:45

Hvis du havde planlagt at bruge loftet ville hanebåndsspær nok været bedre. Men de er lidt kraftigere og lidt dyrere. Men så kan man lave en lille gangbro i midten osv osv. Det er rart at kunne inspicere tager indefra.

3
1. februar 2017 kl. 02:18

Hvordan er loftet inde i huset lavet? Beton? Træplader? Andet materiale?

2
1. februar 2017 kl. 00:50

Da vi gjorde det, fandt vi ud af at spær primært laver lodret arbejde, det vandrette udføres af...

- jeg håber dog ikke for dig (og dit tag), at spærene udfører ret meget arbejde! :)

1
1. februar 2017 kl. 00:09

Ja og det er også op ad bakke når man skal kravle rundt og finde ud af hvor fygesneen kom ind og hvordan man får lavet en kæde med spande der kan transportere den ud :-(.

Det skete 2 gange i løbet af 10 år og jeg fandt aldrig ud af hvor det kom fra, men det fyldte hele loftet. Og bøvlet med at få det tømt da vandet begyndte at fosse ned ved tøvejr glemmer jag aldrig. Rockwool klør ad h til.