Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Et år med digitale og teknologiske kvantespring

25. juli 2013 kl. 21:0610
Artiklen er ældre end 30 dage

I går havde jeg fødselsdag, og dette fik mig til at tænke det forgangne år igennem; et år, hvor der er sket meget for mig, specielt på den digitale og teknologiske front. Ligeledes afsluttede jeg i løbet af året min uddannelse og startede ph.d., hvilket resulterede i et nyt navn til min blog.

De digitale og teknologiske fremskridt har primært været drevet af min iPad, som jeg anskaffede mig for godt et år siden. iPad'en spiller bl.a. hovedrollen i mit digitale workflow, som betyder, at langt de fleste af mine dokumenter og referencer nu kun eksisterer digitalt. Tidligere blev disse i stor stil printet og læst og annoteret fysisk, men med en god dokumentviser som en tablet i hånden er de fysiske dokumenter så godt som overflødiggjort.

Illustration: Privatfoto.

Goodreader: Læse og annotere dokumenter på iPad

Centralt i anvendelsen af iPad'en er de apps, som giver funktionalitet, typisk i form af en enkelt eller nogle få specialiserede funktioner, på tabletten. Med iPad'en blev jeg introduceret til apps, og det fik mig til at gentænke min brug af software på mine computere. Jeg bruger generelt færre programmer på computeren, bl.a. fordi iPad'en har erstattet visse dele af min computerbrug, og især fordi jeg foretrækker at køre flere ting - f.eks. e-mail - direkte i en internetbrowser. Udbredelsen af apps på tablets og smartphones har ændret måden, hvorpå software bruges og udvikles - hvilket også ændrer brugen af software på computeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligesom papirer i mit arbejde er udryddet, hvad angår dokumenter og referencer, er de det også, når det kommer til håndskrevne noter. Jeg har i min studietid samlet utallige ringbind - som nu fylder indtil flere flyttekasser - med noter og opgaver, men dette er nu slut; med iPad'en kan håndskrevne noter laves digitalt fra begyndelsen og så gemmes direkte i Dropbox. På den måde er noterne tilgængelige alle steder, de er nemme at redigere, og de kan skrives stort set som med papir og blyant. Jeg troede fra begyndelsen ikke, at jeg ville skrive noter på iPad'en, men Notability fik mig lynhurtigt overbevist, og siden da har fysiske noter ikke set dagens lys.

Notability: Håndskrive digitale noter på iPad

Alt ovenstående blev også rykket ind i det kursus, jeg fulgte på DTU i forårssemesteret; digitale slides og noter på slides, digitale håndskrevne noter ved forelæsninger og digitale håndskrevne afleveringer. Alt materialet ligger i Dropbox, og den smule papirer, det trods alt blev til, fylder blot en brøkdel af et ringbind.

Undervejs i digitaliseringsprocessen blev der udover software på min computere også luet ud andre steder. Bl.a. skilte jeg mig af med min TI-89 lommeregner, som længe havde været alvorligt udkonkurreret af den bærbare computer. Alligevel var den i flere år dagligt med i tasken, men iPad'en og et digitalt workflow blev TI-89'erens endeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De krøllede klippekort er det også slut med, idet de er blevet erstattet af noget, som er mere fleksibelt, billigere og nemmere.

Senest har jeg erstattet den første smartphone, jeg erhvervede - fra den billige ende af prisspektret - med en dyrere og mere habil model. Med den i lommen kan jeg blandt meget andet tjekke ind i Københavns lufthavn uden et printet boardingkort; en PDF i f.eks. Evernote på telefonen kan scannes, og dermed er endnu mere papir overflødiggjort.

Dog har jeg også opgraderet på papirfronten: Udover Ingeniøren kommer Weekendavisen nu ugentligt i min postkasse, og papiraviserne er et godt supplement til alle de elektroniske gadgets. Har man problemer med de digitale vaner, kan man tage sig en kold elektronisk tyrker.

Når jeg gør årets digitale og teknologiske kvantespring op, er det blev til en hel del, og jeg ser frem til at fortsætte dette i det kommende år. Har I ditto ændret noget større eller mindre i jeres digitale liv og rutiner det seneste års tid?

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
21. august 2013 kl. 00:37

"Netordbog"? Min ordbog på papir fungerer udmærket og kender ikke begrebet i din version. Men Wiki etc. er jo sandhedsvidner...

Dansk Sprognævn tilføjer og fjerner hvert år et antal i det danske sprog, hvilket de via elektroniske medier kommunikerer. Dette reflekteres i indtil flere professionelle, online ordbøger, som - i modsætning til din papirordbog - således er opdateret på det danske sprog.

Den netordbog, jeg refererede til, er opdateret på denne baggrund, og der er således intet forkert i at anvende kvantespring, som jeg gjorde, specielt ikke når de fleste læsere associerer det tilsigtede med formuleringen.

Derfor er der ingen grund til at anvende "smarte" DJØF/MBA/politiker-udtryk. Brug de rigtige begreber, så forstår alle kommunikationen.

Jeg kan også godt lide at formulere mig korrekt, og med relation til ovenstående argumenter, er 'kvantespring' anvendt korrekt her. Derfor er der ingen grund til at være pedant. Brug bare de udtryk, som den almene læser kender, så forstår alle kommunikationen.

8
20. august 2013 kl. 09:39

Kære Bent!

Når man benytter sig af dansk kommunikerer man med andre, der taler dansk. Alle har deres egen, personlig referenceramme og betydning af ordene.

Ordbøgernes opgave er at finde en fællesnævner, hvor et ords betydning defineres som den betydning ordet har hos de fleste mennesker. Ordene kan have rigtig mange andre betydninger, som sagt har hvert menneske sit eget sprogbrug.

Men når Jakob bruger et ord på den måde det er defineret hos hovedparten af den danske befolkning har han brugt ordet korrekt. Du har - som Jakob også har gjort opmærksom på - mulighed for at kontrollere om din opfattelse af ordet "kvantespring" stemmer overens med andre menneskers opfattelse ved at slå ordet op, f.eks. på https://www.denstoredanske.dk/Special:Opslag?opslag=kvantespring.

Med venlig hilsen Lars

9
20. august 2013 kl. 23:43

"Når man benytter sig af dansk kommunikerer man med andre, der taler dansk."

Korrekt. Det gælder alle sprog.

Men hvis jeg som ingeniør benytter et teknisk begreb for at gøre mig forståelig, så nytter det ikke noget at jeg bruger begrebet i den modsatte betydning af hvad det betyder TEKNISK!

Jeg forventer en sober teknisk tone på ing.dk, for ellers forstår ingen mere hvad sagen drejer sig om.

Lige netop "kvantespring" er her relativt uskyldig, da det bruges i slang-versionen. Men jeg har set for mange eksempler på sjusket sprogbrug på ing.dk (som jeg også har kommenteret et par gange).

I min verden handler kommunikation om at udtrykke sig præcist så modtageren forstår hvad jeg mener (modsat politikere). Derfor er der ingen grund til at anvende "smarte" DJØF/MBA/politiker-udtryk. Brug de rigtige begreber, så forstår alle kommunikationen.

Ikke mere fra min side her.

Bent.

7
20. august 2013 kl. 01:02

Min 1 år gamle el-cykel. Den har revolutioneret mine transportmuligheder. 2 bit kan den prale med, 0 = slukket og 1 = tændt. Resten foregår helt analogt. Meget primitivt teknologisk.

5
19. august 2013 kl. 14:38

Nu har jeg desværre ikke læst bagsiden af Ingeniøren, men jeg forestiller mig at et kvantespring er både ekstremt hurtigt og en enestående skabende begivenhed - set fra den resulterende fotons synspunkt.

Og hvem ved, måske er de andre elektroner virkelig misundelige - over at de ikke bliver set -

Set fra kernens synspunkt er springet nok ikke så stort -

Tak for en interessant artikel om bl.a. Goodreader - mange gode tips -

4
29. juli 2013 kl. 18:10

Du er godt klar over at et kvantespring er meget lille, ikke?

...Der er altså med andre ord andre end mig, som har læst indlægget på bagsiden af Ingeniøren om, hvad et kvantespring egentlig er:-)

Jo, jeg ved godt, hvad et kvantespring, hvis man er lidt krakilsk og tager det meget bogstaveligt, er. Jeg ved dog også - også før jeg skrev blogindlægget - hvordan det, hvis man er lidt mindre krakilsk, er defineret i Den Danske Netordbog; "radikal ændring, der ofte medfører en helt ny udvikling".

6
19. august 2013 kl. 20:33

"...Der er altså med andre ord andre end mig, som har læst indlægget på bagsiden af Ingeniøren om, hvad et kvantespring egentlig er:-)"

Nej det har jeg vidst siden min gymnasietid. Og det forventede jeg egentlig at en nutidig ingeniør også ved. Hvad politikere og Ekstrablads- journalister bringer til torvs må man jo ikke nødvendigvis pr. automatik overtage. "Netordbog"? Min ordbog på papir fungerer udmærket og kender ikke begrebet i din version. Men Wiki etc. er jo sandhedsvidner...

Bent.

3
29. juli 2013 kl. 10:52

Du er godt klar over at et kvantespring er meget lille, ikke?

Bent.

2
26. juli 2013 kl. 17:33

Når du arbejder med din tablet og sidder med en hjemmeside et PDF dokument eller noget andet, og du ser tre eller fire nr (ref. til andre dokumenter) og du skal kigge alle 4 igennem.</p>
<p>Hvad gør du så?</p>
<p>Som jeg ser det er der kun 2 måder:</p>
<ol><li>Marker et nr/navn af gangen -> copier -> Åben anden app -> paste ind i given app -> søg -> åben resultat -> Kig igennem. Genåben det oprindelige medie -> gentag</li>
<li>Skriv numrene ned på et stykke papir.</li>
</ol><p>Ofte bliver jeg så frustreret bare over at skulle sidde og prøve at markere et nr så jeg skriver ned hvis det er over 1.</p>
<p>Har du et workflow til at håndtere det problem?

Når jeg læser en artikel, har jeg en kopi, som jeg annoterer, samt en kopi, jeg ikke annoterer, åbne i to separate faner i Goodreader. Som beskrevet tidligere (https://ing.dk/blog/slut-med-voksende-stakke-pa-skrivebordet-134041) har jeg to kopier af alle min referencer, og den uden noter sætter jeg bagerst i artiklen, hvor referencerne er. Når jeg så læser og vil se, hvad en reference er, går jeg til fanen med den ikke-annoterede version af artiklen - hvor jeg har referencerne lige ved hånden. Dette fungerer lige så fleksibelt som at bladre til bagerst i artiklen, hvis man sidder med en fysisk kopi af artiklen.

Sommetider ønsker jeg så, ligesom dig, mens jeg læser at kigge nærmere på en reference. Så markerer jeg typisk titlen på den pågældende reference og søger efter den i Chrome. Goodreader har også en indbygget browser, jeg nemt kunne søge i, når jeg har markeret titlen, men da jeg ofte gerne vil vende tilbage til referencerne efter endt læsning, foretrækker jeg at have dem i separate faner i Chrome - uafhængigt af læsningen i Goodreader.

Som nævnt har Goodreader faner, så det ville være oplagt at åbne de relevante referencer deri - så kan du nemt skifte imellem instruktionen og referencerne.

1
26. juli 2013 kl. 07:01

Hej Jakob.

Når du arbejder med din tablet og sidder med en hjemmeside et PDF dokument eller noget andet, og du ser tre eller fire nr (ref. til andre dokumenter) og du skal kigge alle 4 igennem.

Hvad gør du så?

Som jeg ser det er der kun 2 måder:

  1. Marker et nr/navn af gangen -> copier -> Åben anden app -> paste ind i given app -> søg -> åben resultat -> Kig igennem. Genåben det oprindelige medie -> gentag
  2. Skriv numrene ned på et stykke papir.

Ofte bliver jeg så frustreret bare over at skulle sidde og prøve at markere et nr så jeg skriver ned hvis det er over 1.

Har du et workflow til at håndtere det problem?

For lige at give et eksempel fra min verden: Jeg har en instruktion (PDF) med en reference til 5 tegnings numre (PDF eller TIFF). Nu skal jeg finde den tegning som viser detaljen som jeg gerne vil vise.

Det jeg i bund og grund mangler er windows taskbar...