Det er nu et år og et par uger siden vi flyttede ind i vores nye hus, vi har modtaget en pletfri 1-års eftersyn fra forsikringen og dermed er byggeprojektet officielt afsluttet.
Jeg har lovede mig selv og forskellige læsere at "afrapportere" når projektet var slut, det kommer til at fylde nogle blogindlæg i den nærmeste fremtid.
Hvis jeg skal opsummere på den hårde og fordummende PowerPoint måde med "max seks punkter på max seks ord" ser det således ud:
Projektet var en success
Entrepenøren var den vigtigste beslutning
Design af huset to 2½ år
Samlet indsats ca. 3 årsværk
Kvalitetsbyggeri forudsætter konstant årvågenhed
Vi gør det aldrig igen
Det første og det sidste punkt hænger naturligvis sammen: Hvorfor skulle vi dog bygge flere huse, når vi er glade for det vi lige har bygget ?
Svaret er at jeg seriøst havde gruet for om jeg ville slæbe mig endnu en hobby til huse. Hvad nu hvis det viste sig at jeg var god til at bygge huse og samtidig syntes det var sjovt ?
Taget i betragtning at det er første gang jeg bygger noget større end et anneks til sommerhuset, synes jeg faktisk jeg har klaret det ret kompetent, men jeg kan ikke påstå at jeg synes det er sjovt.
Jeg har nydt at se huset skyde op af jorden, jeg har haft det rigtig hyggeligt med håndværkerne, jeg har lært en masse, både teori og praksis og for første gang i mit liv, bor jeg i en bygning som jeg forstår og kender i hver evig eneste detalje, men der er mange andre ting jeg synes er sjovere.
Når jeg udnævner projektet til en success, er det fordi vi har fået det hus vi ønskede os og vi fik det indenfor budgettet.
Som altid gælder to-ud-af-tre reglen: Vi startede på husprojektet i julen 2013 og vi flyttede først ind 3½ år senere, men det var et bevidst valg vi tog: Vi havde et hus at bo i og vi stod ikke akut og manglede plads til et børneværelse, vi havde ikke travlt.
De første to år gik med at designe huset, eller rettere, med først at researche hvordan man designer en process der designer et hus, derefter en masse selvstudier om alt muligt fra fundering over rengøringsvenlighed til tagkonstruktion og endelig en tilsyneladende uendelig række af designideer.
Det med at designe en designprocess lyder som noget underligt noget, men der er mening med galskaben. Godt design er ikke et mirakel der opstår ud af lommeuld og varme brusebade, men resultatet af en arbejdsprocess der kan gøres til genstand for overvejelse og planlægning. Hvis man er igang med at lave hus nummer 100, behøver man ikke tænke så meget over designprocessen, den er for længst blevet et håndværk og en rutine. Men kaster man sig ud i det første gang, gør man klogt i at designe sin designprocess.
Vi prøvede at lokalisere en arkitekt til at designe vores hus, men det lykkedes ikke rigtig og derfor blev jeg piloten der skulle ro lokomotivet i land - eller ihvertfald så tæt på kysten at vi turde overlade resten til en arkitekt.
Prisen for den beslutning var bla. en ny laserprinter der kunne printe A3-duplex og gennemlæsning af de første par tusinde sider der kom ud af den - en arkitekt burde helt klart have været hurtigere, nemmere og billigere.
Dermed kommer vi til det med "indenfor budgettet" som uanset sammenhængen altid er en sandhed med modifikationer.
Vi lavede et byggebudget som vi viste banken og andre involverede, men bagved lå der et andet budget med lidt flere penge i, for vi ville ikke under nogen omstændigheder gå på kompromis med visionen eller kvaliteten, hvis det bare drejede sig om nogle småpenge - set i sammenhængen.
Der blev bidt noget i det "tilsigtede råderum" undervejs, vi foretog nogle fysik-, materiale- og æstetiske valg som kostede ekstra og vi var glade for at have pengene på at forbedre resultatet.
F.eks brugte vi ½% ekstra på at stille de indre vægge på rigtige fundamenter, så vi ikke risikerede at hele terrændækket stod og vibrerede i takt med IC4-togene og vi brugte noget der minder om et tilsvarende beløb på vinduesplader af "Larvikit" også kendt som "Blue Pearl".
Der hvor uglerne moser rundt er at hvis vi skulle have betalt andre for at lave den arbejdsindsats vi selv lagde i projektet, noget der minder om 3 årsværk, var huset blevet mindst en halv gang dyrere, hvilket vi ikke ville have haft råd til og dertil kommer at vi helt sikkert ikke havde sparet al tiden.
Folk med færre og bedre tommelfingre end jeg, ville have valgt at gribe til værktøj for at få mere hus en der var penge til, men jeg kender mine begrænsninger og i endnu højere grad værdien af at have både de rigtige værktøjer og erfaringen med at bruge dem.
Og her kommer vi nok til den allervigtigste beslutning inden man giver sig i kast med et husprojekt: Hvornår har I tænkt jer at blive færdige igen ?
I min omgangskreds er der folk som har købt en byggegrund og et standard typehus. Ni måneder senere brugte de en uge på at flytte ind i et færdigt hus og en tilplantet have - hvorefter de fortsatte med alle de ting i deres liv som betød noget for dem.
Andre venner er på andet eller tredje årti stadig ikke nået til at gøre de sidste rum færdige, men retfærdigvis skal det siges at det heller ikke haster mere, for børnene er flyttet hjemmefra i mellemtiden.
Vi ønskede os ikke et evighedsprojekt, det har vi rigeligt af på resten af byggegrunden og derfor stod og faldt vores projekt 100% med valget af en entrepenør til at bygge huset og der havde vi heldet med os.
Heldet består I at vi ikke bor så langt fra Kelstrup, hvor der ligger et firma som det var mig kropumuligt at finde nogen der ville sige noget negativt om.
Det nærmeste jeg kunne komme på en negativ anmeldelse var "men de har nok ikke tid." og det var fra en nabo som kendte både indehaveren og hans far, som i sin tid startede firmaet.
Den absolut største del af æren for at vi er glade for vores hus, tilfalder HJ Huse, som får min 100% uforbeholdne anbefaling: Hvis jeg skulle bygge et hus mere, blev det dem igen.
Men selv der stopper festen ikke, for det vi med et fornemt ord kalder "byggeskik" er i bund og grund ikke andet end "som vi plejer."
Hvis man vil have kvalitetsbyggeri betyder det per definition at man kommer noget udenfor "som vi plejer" og selv med en ærekær entrepenør der gør sit bedste kan detaljer blive samspilsramt.
Kvalitetsresultater er altid resultatet af udelt opmærksomhed og det koster tid, meget tid.
Frem for alt, spørg altid og ofte: "Hvilke andre muligheder er der?" for der er rigtig mange steder hvor "byggeskikken" er at bruge det der er billigst, selvom man for små penge kan få noget meget bedre.
phk
