Er NFT’er stadig fremtidens kunst?
NFT’ere har taget verden med storm, men er også genstand for megen kritik og usaglig kunstnerisk nedgørelse. NFT-formatet, og den underlæggende blockchain-teknologi, rummer et stort potentiale for kunsten og for mennesket. Det har Meta fået øje på og vil nu integrere teknologien på deres platforme. Hvad kommer det til at betyde for både tilhængere af NFT-miljøet og nye, potentielle brugere?
Hver gang man læser om NFT’ere, så kommer denne eller en lignende teknisk definition:
*NFT’ere - non-fungible tokens - er en unik enhed af data, der er lagret på en blockchain, og kan bruges til at certificere fotos, videoer, lyd og andre typer digitale filer - som memes, tweets og musik. En blockchain er en form for online, decentral database. *
Så langt, så godt i forhold til teknikken, men hvordan kommer NFT’ere til at påvirke os som mennesker, som kunstnere, kulturinstitutioner? Hvilken kunst og kultur bringer NFT’er med sig? Og hvilken betydning får Metas nye lancering for det miljø, der er opstået online?
Vi har i Korridor undersøgt NFT-kulturen samt Zuckerbergs lancering med fokus på hvilken betydning det kan få i fremtiden. I Korridor udforsker, tester og fortæller vi om alle de spændende muligheder for den nye digitale kunst, der vinder frem på internettet. Vi er optaget af alt det der udvider mulighederne for kulturen og kunsten online lige nu - fra blockchains, web3 og NFT til metaverset og immersive teknologier som AR og VR. Vi tænker ikke kun på disse begreber som teknologi, men som fænomener der vil få markant indflydelse på den måde, vi som samfund tænker kultur og kunst på i fremtiden. Herunder er vi nysgerrige efter at udforske de nye økonomiske muligheder som kunstnere og kulturverdenen står foran. Korridor består af Rune Brink, Christian Villum og Majken Overgaard.
Forskydelse af samtidskunstens centrum
NFT’er skaber lige nu en forskydning på verdens kunstmarkeder, og online er det ikke længere vesten, der dominerer. Når NFT'er sælges, er det ikke altid synligt hvorfra i verden, kunstneren kommer, fordi mange publicerer under opfundne navne og identiteter.
Det betyder, at der er en anden åbenhed i relation til udtryk og oprindelse. En åbenhed, som mange i kunstverdenen vil argumentere for er tiltrængt, og en magtforskydning, som ikke blot styrker ellers marginaliserede kunstnere, men også fjerner mange af de flaskehalse, som ellers historisk har domineret kunstfeltet. Her tænker vi på den kuratering, som traditionelt set har defineret, hvilken kunst der får opmærksomhed i den institutionelle kunstverden. Se eksempler på NFT-baserede kunstnere fra hele i denne Twitter-tråd.
NFT’ere har revolutioneret visuel kultur online, og både udtrykket samt sammensætningen af dem, der skaber og køber kunsten er anderledes end det vi er vant til. Udbredelsen af NFT’er eskalerede under COVID-19-pandemien fordi fysisk tilstedeværelse ikke er afgørende for anskaffelsen eller præsentationen af en NFT. I stedet for traditionelle udstillinger oplever publikum værker online, hvilket betyder at oplevelsen af kunst ikke længere er forbeholdt det klassiske museumspublikum eller dem, som rent fysisk kan få adgang til et udstillingssted. Man ser udstillinger hjemmefra og behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt man er bekendt med de kulturelle koder, der knytter sig til at opleve kunst på museer og i kunsthaller. Det er ofte yngre og mere tech-interesserede personer, der ønsker at opleve kunst online. Faktisk er brugergrupperne online nærmest en-til-en identisk med dem, som vi ofte hører kulturinstitutioner landet over ønsker at tiltrække.
Den kunstneriske oplevelse
Så hvori består den kunstneriske oplevelse? Det spørgsmål hører vi ofte fra folk, der er optagede af mere klassiske kunstgenrer og det er nok her, at vi finder den største udfordring. NFT’ere er ikke udelukkende inspireret af vestlige kunstgenrer, men af en visualitet, der trækker på teknologiske subkulturer, som er opstået i globale online fora. De har rødder i meme-kultur, afro-futurisme, glitch, gaming, queer-kultur, AI-genere og meget mere.
Det gør værkerne mere tilgængelige for brugergrupper, der i forvejen kender de visuelle symboler, som er knyttet til sådanne online kulturer. Samtidigt kan det være vanskeligere for andre, der måske ikke tilbringer så meget tid online, at afkode og have en oplevelse med et sådant værk. Det er simpelthen en anderledes visuel kultur, der eksisterer online. Der er uden tvivl en kløft, men det skaber et interessant perspektiv: Måske kan den fremmedgørelse, som folk, der er vant til at gå på museum og galleri, oplever, når de befinder sig i online verdener med NFT-kunst, være et godt instrument til at forstå, hvordan andre kan opleve klassiske udstillingsrum?
Vi fokuserer her på det område inden for NFT’ere, der lægger sig mest op af tanken om et visuelt kunstværk, men det skal nævnes, at NFT’ere kan mintes i forskellige filformater og ikke kun som ét værk. På den måde er de kunstneriske muligheder rigere i NFT-formatet og den virtuelle verden i sammenligning med klassiske kunstformater.
Nye former for ejerskab og fællesskab
Den største kritik af NFT’er er ofte, at det ikke er selve værket man ejer, men et certifikat der peger på værket. Dette opfatter vi dog som én af fordelene ved den digitale decentralisering, som NFT- og blockchain teknologien er baseret på: Kunstnerne er ikke længere afhængige af den platform, hvor værket er udgivet i første omgang, men kan i fremtiden selv vælge hvor værket placeres, og sikre, at værket kan leve længere end platformen, hvor det er solgt i første omgang. Derudover er værket også tilgængeligt for alle i offentligheden, selvom de ikke ejer værket. Dette understøtter en af internettets grundlæggende teser om, at information bør være tilgængelig for alle.
Der er også flere sympatiske elementer ved NFT-teknologien. Når et værk sælges videre igen, ryger en del af betalingen automatisk tilbage til den oprindelige skaber. Dette sker via en såkaldt smart kontrakt, som er indbygget i teknologien. Denne kontinuerlige “provision” gør, at lige meget hvor populært et værk bliver - og dermed også hvis det ender med at blive handlet til høje priser - så bliver kunstneren kompenseret proportionelt. Sådan er det ikke for konventionelle kunstværker, hvor kunstneren ofte blot kan kigge på fra distancen, mens den store økonomiske gevinst trækkes i land på langt sigt. På den måde minder NFT-systemet lidt om musikkens royalty-systemer. Det er bare 100% digitalt automatiseret og kræver ikke store administrative organer for at fungere. Det bedste af det hele er, at man ved, at man støtter sin yndlingskunstner, når man er med til at handle dennes værk.
NFT’erne har endvidere skabt nye muligheder for kunstnere til at udvikle deres karriere via kunstneriske fællesskaber online, der også understøtter dem økonomisk. Dem der køber digital kunst er udvidet til ikke kun at være klassiske samlere, men almindelige brugere af internettet. I mange tilfælde er det sågar også kunstnerne selv, som handler NFT’ere med hinanden. NFT-platforme skaber en ny form for mikro-finansiering, som understøtter kunstnere i at vedligeholde og udvikle deres praksis og gør det muligt for flere at opbygge en økonomisk bæredygtig kunstpraksis.
Meta kommer!
I 2022 annoncerede Meta at de ville integrere NFT’ere på deres platforme, instagram og facebook. Målet er at give skabere af indhold mulighed for at tjene penge og at integrere web3 teknologi på platformene - og så selvfølgelig at tjene penge til Meta. Funktionen er nu kommet til Danmark, men hvad kommer det til at betyde?
Denne seneste integration fra Meta kommer til at betyde, at NFT’ere og blockchain vil blive integreret i deres eksisterende web2 platforme, på et tidspunkt vil vi slet ikke tale om hverken NFT’ere eller blockchains i stedet vil vi anvende teknologien uden at forstå hvad der ligger bag. På samme måde som vi anvender alle mulige andre teknologier uden at forstå dem. Paradoksalt nok så er det ofte først, når vi stopper med interessere os for teknologien bag og bare anvender den, at den for alvor bliver udbredt.
Meta bruger end ikke ordene web3, web2, blockchain eller NFT om deres integration. De kalder det for digitale samleobjekter på engelsk digital collectibles. De fjerner alle associationer til crypto-verdenen på den måde, hvilket nok er et klogt træk. Den seneste tid har der været skrevet meget om kryptovalutaer og NFT’er, ofte i forbindelse med nye rekorder i forhold til salgspriser, finansiel spekulation og virtuelle børskrak. NFT’ere er knyttet til kryptovalutaer og nye former for investeringsmuligheder, vi har altid ment, at NFT’er har et endnu større potentiale end blot som investeringsobjekt og det gør Meta tydeligvis også.
Det Meta konkret ønsker er at give deres brugerne mulighed for at oprette forbindelse til deres wallets og vælge, hvilke NFT'er de vil dele med deres følgere. Dvs. at de NFT'er, du ejer eller har oprettet, kan vises i dit feed ved siden af dine andre billeder. I fremtiden vil brugere muligvis også være i stand til at minte og sælge NFT'er direkte fra Instagram.
Vi oplever at muligheden for at tjene penge på digitale produktioner for kunstnere medfører en eksplosiv udvikling i visualitet og kunstnerisk praksis online. Vi ser endvidere, at nye kunstformer samt udstillingsformater lige nu udvikler sig på internettet, og at disse former og formater er drevet af fællesskaber, snarere end økonomisk vinding. Grænserne mellem dem der skaber, og dem der betragter, er på mange platforme flydende, og magtstrukturer og ejerforhold manifesterer sig markant anderledes end i den traditionelle kunstverden.
NFT’er eller digitale samlerobjekter, som vi muligvis skal vænne os til at kalde dem, er ikke kun en teknologi, men et fænomen som vil få markant indflydelse på den måde, vi tænker kultur og kunst på i fremtiden. Nu hvor Meta kommer ind i kampen, så kommer det til at gå hurtigt, om kort tid vil vi højst sandsynligt ikke tale om NFT’er mere, men i stedet anvende den mere tilgængelige, brede betegnelse; digitale samlerobjekter.
Blanding af verdener
NFT’er har de seneste tre år oplevet meget medvind og udviklingen er sket med ekspresfart. Lige nu ser vi, at den traditionelle kunstverden og de nye online platforme begynder at nærme sig hinanden. Man undersøger forskellige muligheder for at bryde grænserne ned og skaber udstillinger, der blander online/offline miljøer, værker og strategier. Et eksempel på dette er Aarhus Kunsthals påskeudstilling KP Digital 22, hvor den ene skribent, Rune Brink Hansen, var én af udstillerne eller den danske kunstner Ditte Ejlerskovs udstilling “The Cult of the Oxytocin” i Nikolaj Kunsthal foråret 2022, hvor værkerne bevægede sig ind og ud af fysiske og digitale platforme og skabte en unik oplevelse på tværs af verdener.
Vi mener, at tiden er inde til at starte en dialog om, hvilke nye kunstneriske processer og muligheder der således opstår og eksisterer på tværs af medier - særligt nu hvor Meta integrerer teknologien på sine platforme og udbreder denne til et bredt publikum. NFT’ere vil ikke være en selvstændig genre og der er ingen tvivl om at store dele af NFT-kulturen vil forsvinde og blive erstattet af noget nyt. Vores bud er, at Metas indtog på scenen vil betyde at mange af de NFT-fællesskaber, der eksisterer online vil forsvinde. Når NFT’ere ikke længere er en specifik genre, så vil fællesskaberne miste deres relevans. Derudover vil den fysiske og online verden smelte endnu mere sammen, når brugere på Metas platforme begynder at sælge og købe digitale samlerobjekter, fordi flere mennesker vil tillægge det digitale værdi og ønske at tage deres digitale værker med ud i deres fysiske verden
Fremadrettet kan NFT’er mintes, sælges og formidles via instagram og økonomien indenfor digitale produktioner vil vokse betragteligt. Metas målsætning er at øge omsætningen for producenterne. Rigtig mange tjener i dag penge på at sælge via deres shop på instagram og mange vil utvivlsomt skabe en levevej via instagram ved at sælge digitale samlerobjekter.
Hvis du vil vide mere afholder Majken Overgaard og Rune Brink aka NFT-kunstner spøgelsesmaskinen den 21. februar en online workshop med titlen “Hvordan kan NFT’ere understøtte en kunstnerisk praksis”.
Majken Overgaard er kurator i kunst og teknologi. Hun underviser og holder foredrag om digitale strategier, kunst og teknologi samt tilrettelægger institutioners samt kunstneres vej ind i det digitale.
Rune Brink Hansen er kunstner og designer og arbejder med digital museumsformidling samt udvikling af egne både fysiske og digitale værker spogel.xyz.
Christian Villum er rådgiver, iværksætter og teknologiekspert med særligt fokus på snitfladerne mellem digital teknologi, kultur og design.
